STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og udover Baskerlandet, der som bekendt er vært for blandt andet Clasica San Sebastian, byder de spanske regioner, hvoraf mange enten stadig har eller havde et regionalt etapeløb, stort set ikke på endagsløb. Ser man bort fra de etapeløb, der grundet økonomiske vanskeligheder er blevet reduceret til et endagsløb, er sprinterløbet Clasica de Almeria, som køres i februar, faktisk den eneste større spanske endagsbegivenhed uden for Baskerlandet.

I ”gamle” dage var der imidlertid også et andet sprinterløb først på sæsonen. Det er velkendt, at området omkring Valencia er lidt af et cykelmekka, hvor et stort antal af de store professionelle hold har træningslejre i løbet af vinteren, og derfor har det været helt naturligt i forlængelse af disse ophold at køre nogle cykelløb. Det gjorde man i mange år både med det regionale etapeløb Volta a la Comunitat Valenciana og forinden det lille opvarmningsløb Gran Premio Valencia, der senere blev kendt under navnet Trofeo Luis Puig. Sammen gav de mulighed for, at de største ryttere kunne få lidt løbsfart i benene i en periode, hvor man stadig ikke var begyndt at køre tidlige løb under fjerne og varme himmelstrøg.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Desværre har Spanien som bekendt været hårdt ramt af den økonomiske krise for nogle år siden, og i dette årtusinde er den flotte spanske kalender nærmest blevet maltrakteret. Etapeløb er forsvundet i stort omfang, andre er blevet reduceret i længde eller er nu blot et endagsløb, og selv landets WorldTour-løb har kæmpet hårdt for overlevelse. Det fik dramatisk indflydelse i Valencia-regionen, hvor Trofeo Luis Puig døde efter 2005-udgaven, og bare tre år senere var det også slut med etapeløbet.

Heldigvis er der lys forude. I 2016 lykkedes det den tidligere Vuelta-vinder Angel Casero sammen med sin bror at relancere Volta a la Comunitat Valenciana, der nu trives i bedste velgående, tiltrækker et hav af verdensstjerner og endda har WorldTour-ambitioner. Paradoksalt nok lykkes det også i 2021, hvor vi ellers grundet coronapandemien var blevet vant til den ene aflysning eller udsættelse efter den anden, at få endagsløbet tilbage på programmet, nu under navne Classica Comunitat Valenciana 1969. Helt usædvanligt blev det af, at hele den lange serie af spanske februarløb alle blev udsat til april eller maj, men den tilbagevendte opkomling nåede akkurat at blive afviklet, inden de værste nedlukninger ramte Spanien den vinter - dog i en forkortet udgave af hensyn til netop pandemien. Den slags bekymringer var der ikke i 2022, hvor hele den spanske kalender kunne gennemføres, og heldigvis heller ikke i 2023 og dermed bliver endagsløbet i Valencia nu det første i en lang række af spanske løb, der fortsætter på Mallorca samt i Valencia, Murcia, Almeria, Andalusien og Galicien allerede, inden vi er ude af vinteren

Som det nye navn fortæller, blev løbet startet i 1969 under navnet Gran Premio Valencia, hvis første vinder blev spanske Carlos Echevarria. Hurtigt fik det en pæn vinderliste med store navne som Eric Leman og Noel Dejonckheere, inden det i 1982 skiftede navn til Trofeo Luis Puig og senere blev vundet af blandt andre Bernard Hinault, Sean Kelly, Laurent Jalabert, Mario Cipollini, Erik Zabel, Andrei Tchmil, Alessandro Petacchi og Oscar Freire i løbet af en storhedstid, der særligt var markant i 1990erne og 2000erne - alt sammen indtil løbet altså led en stille død efter 2005-udgaven.

Da løbet vendte tilbage under nyt navn, var det i en neddroslet form. Således var det blot et 1.2-løb, hvilket betød, at der ikke var deltagelse af WorldTour-hold, og sådan var det også i 2022. Løbet fortsætter imidlertid sin rejse tilbage mod tidligere tiders storhed, og i 2023 er løbet nu et 1.1-løb. Det har åbnet døren for WorldTour-holdene, og det er lykkedes at få hele fem af slagsen til start. De får selskab af hele ni ProTeams samt fem kontinentalhold i det klart stærkeste felt hidtil.

Som vinderlisten antyder, er det ikke terrænet, der gør løbet til noget særligt. Løbet foregår altid for hovedpartens vedkommende langs den spanske kyst, hvilket forklarer Zabels tre sejre og de to sejre til både Cipollini og Petacchi. Løbet har altid været et sprinterløb og et af de første store opgør mellem feltets supersprintere, og løbet ændrede karakter, selvom det i sit nye format har fået et andet navn. I 2023 eksperimenterer man dog med ruten, der er blevet vendt om, og dermed vil der i denne udgave af det traditionsrige sprinterløb blive stillet større krav til klatreevnerne, end vi har været vant til.

Sådan var det dog ikke sidste år, hvor der gennem hele dagen var lagt op til massespurt. Sådan gik det da også, og her fik Giovanni Lonardi efter sit skifte til Eolo, da han sejrede i en tæt spurt foran Amaury Capiot og Chris Lawless. Lonardi starter i år sin sæson i Argentina og forsvarer derfor ikke titlen, og da hverken Capiot eller Lawless er med denne gang, skal der findes et helt nyt podium.

Ruten

Som sagt har Classica Comunitat Valenciana altid været et relativt fladt sprinterløb, og der ændredes trods det nye navn ikke i de to første udgaver efter genopstandelsen. Målet lå stadig i Valencia, og selvom det er velkendt, at man ikke skal langt ind i terrænet, før der ligger fine stigninger - som vi får at se i Volta a la Comunitat Valenciana om halvanden uges tid - holdt man sig så meget ved kysten, at de terrænmæssige udfordringer var begrænsede. Løbet har altid først og fremmest været designet som det første løb for mange - i den nye udgave også for hele feltet - og selvom man nu om dage også tager forberedelsesløb langt mere alvorligt end tidligere, er det skabt som netop forberedelse.

I år prøver man imidlertid noget nyt. De seneste to år har man kørt fra La Nucia til Valencia, og på den rute var alle stigningen koncentreret i starten, inden man kørte fladt op langs kysten. I år vender man ruten rundt, så man i stedet kører fra Valencia og La Nucia, og man bibeholder tanken om at køre ved kysten nær Valencia og i bakkerne nær La Nucia. Det betyder, at stigningerne denne gang kommer til sidst, og det kan få en dramatisk indvirkning på løbet.

En anden ændring er en forøget distance, da der denne gang skal køres 190,0 km, som altså går fra Valencia til La Nucia. Fra starten i storbyen kører man mod sydøst ned langs den helt flade kystvej, inden man efter 19 km drejer mod sydvest for at køre ind i landet. Terrænet er dog fortsat næsten helt fladt, men det begynder langsomt at stige ganske let frem mod byen Xativa, der nås efter 68 km. Her drejer man i stedet mod nordøst for at begive sig tilbage mod kysten, men det sker ad mere kuperede veje med to mindre bakker.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Efter en nedkørsel fra den sidste af disse venter dagens første alvorlige udfordring, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigning Alto de Barx (6,1 km, 4,8%), der er en ganske jævn stigning med top efter 97,7 km. Umiddelbart herefter venter en let nedkørsel, der leder vider mod sydøst ned til den store kystby Gandia, der nås efter 110 km. Her bliver det igen helt fladt, når man fortsætter mod sydøst nør kysten frem til Oliva, hvor man efter 119,3 km drejer mod syd for igen at køre væk fra vandet.

Efter 129,3 km kører man en indlagt spurt i byen Pego, og herefter indledes finalen. Således stiger det herfra let mod sydøst, inden der venter en kort nedkørsel. Herfra stiger det igen let, nu mod syd og senere vest, inden man kører mod vest, sydvest, sydøst og slutteligt øst op ad dagens hovedudfordring, kategori 2-stigningen Alto de Bixauca (18,1 km, 2,7%). Der er tale om en alenlang stigning, der over de første 12 km stier relativt jævnt med hovedsageligt kun ca. 2%, men derefter følger tre kilometer med hhv. 5,1%, 8,4% og 5,6%, inden den igen flader ud med 3-4% og endda en let faldende kilometer over de sidste 3100 m frem mod toppen.

Den rundes efter 166,6 km, hvorfra der resterer 23,4 km. De indledes med en lidt småkringlet nedkørsel, der leder mod sydøst og sydvest ned til byen Bollulla, der nås med 11 km igen. Herfra falder det kun ganske let, mens man kører mod syd, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad en bakke (1,0 km, 5,7%), der har top med bare 6,1 km igen. En kort nedkørsel leder nu mod syd, inden man fortsætter mod syd og sydvest op ad endnu en bakke (2,1 km, 4,3%). Den har top bare 2 km fra stregen, hvorefter den næste kilometer er først let stigende og siden let faldende, inden sidste kilometer stiger let med 1,4% i snit. Over de sidste 3 km følger man en ganske snoet vej, der er helt uden skarpe sving, men har en rundkørsel med 2000 m igen. Der er en ret skarp kurve lige inden den røde flamme, men derefter bugter vejen sig kun let til højre, inden de sidste 800 m er stort set helt lige.

Løbet byder på i alt 2111 højdemeter mod 1605 højdemeter i 2022 og 1119 højdemeter i den forkortede udgave i 2021.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Løbet er kendt som et roligt opstartsløb i en afslappet atmosfære, men det kan være så blæsende i Valencia-regionen, at det kan ende helt anderledes. Det bliver dog ikke vinden, der skaber drama i år, for der venter nærmest ideelle betingelser til en cykeltur. Der vil ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil ved kysten være 10-12 grader og 10 grader i målbyen. Vinden vil bare være let (8-11 km/t) og gennem dagen dreje fra vest over sydvest til sydsydvest. Det giver en del sidevind over de første 68 km, og det får man igen efter et kort medvindsstykke fra bunden af første stigning. Efter spurten får man dog sidemodvind, og det varer ved, indtil man får sidevind på den allersidste del af stigningen. Kort efter toppen drejer man igen ind i sidemodvind, som varer ved hele vejen frem til stregen, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Classica Comunitat Valenciana 1969 har som 1.2-løb bestemt ikke været noget Tour de France, men fremtiden ser med den nye status som 1.1-løb igen ud til at være lys. For første gang siden genopstandelsen i 2021 kan vi nu byde velkommen til WorldTour-hold, og dermed begynder det igen at ligne det løb, det engang var.

Det gør det dog alligevel ikke helt. Nu har det altid været kendt som et sprinterløb, men dagene, hvor de rene sprintere kan vinde, må være talte. Dertil er den nye rute for hård, og det giver et interessant krydderi til et ellers ret forudsigeligt løb. Den nye rute er nemlig designet, så det kan være ganske svært at vurdere, præcis hvor hårdt det bliver.

Søndag bliver vinden helt ligegyldig, og det bliver derfor ikke denne gang, at de ellers ofte blæsende betingelser i Valencia skaber drama. Derfor bliver den første tur ned langs kysten formentlig helt triviel, og da den første stigning kommer tidligt, kommer heller ikke den i spil. Det er med andre ord den lange bakke i finalen, der helt og holdet vil bestemme, hvilket løb vi får.

De fleste hold er stadig mødt op med en sprinter, men de er også hold, der helt sikkert ikke vil satse på en spurt. Det gælder særligt Ag2r og det sprinterløse Cofidis, der er mødt op næsten udelukkende med klatrere. Man må derfor formode, at de vil tage teten og forsøge at gøre løbet så hårdt som muligt. Omvendt er det med særligt Lotto, som må formodes at satse hele butikken på Arnaud De Lie, og de kunne meget vel have allierede i Movistar, Jayco og Arkea, der alle bør have en spurt som det foretrukne scenarium.

Det meste af stigningen er meget, meget let, og da der tillige er modvind, vil den ikke gøre nogen stor forskel, selvom jeg forventer, at særligt Cofidis vil lægge et hårdt pres. Derefter skal angrebene komme på det korte, stejle stykke nær toppen, hvor det over en hel kilometer faktisk stiger med 9,5%. Det gør nas, særligt på denne tid af året, og her vil jeg forvente, at vi får angreb, særligt fra Jesus Herrada.

Herfra forventer jeg et forfølgelsesløb mellem et reduceret felt og de ryttere, der er kørt væk, og det kan gå begge veje. 23,4 km er langt at skulle holde, men det meste består af en lidt halvkringlet nedkørsel, hvor det ikke er let for feltet at vinde tid. Derefter venter de to bakker til sidst, og de er bestemt ikke lette. Faktisk er de svære nok til, at de kan bruges til nye angreb, selv hvis vi får samling, og særligt den første af de to er ganske stejl. Hvis det alligevel lykkes at holde det samlet til en spurt, vil det være efter en knaldhård finale, hvor de to sidste bakker vil have ryddet godt ud i feltet.

Sprinterne skal glæde sig over, at vi taler om let modvind gennem hele finalen, og det vil øge chancen for en spurt og reducere graden af selektion. Jeg vurderer dog, at afslutningen er så hård, at det bliver svært at skabe samling, og de fleste vil komme til kort. Med tanke på, at et stærkt Cofidis-hold vil forsøge at sprænge feltet til atomer, hælder jeg til, at vi ikke får en spurtafgørelse, og at det i stedet bliver feltets klatrestærke folk, der skal afgøre det.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Det får mig til at pege på Jesus Herrada. Spanieren starter altid meget stærkt, og jeg vil tro, at han kan vise sig som stærkeste mand på stigningerne. Han har to chancer for at gøre forskellen, nemlig på den stejle del af den lange stigning og igen på de små bakker ind mod mål. Blandt de mest klatrestærke i feltet er han - trods sin klart aftagende spurtstyrke - også en af de hurtigste, og dermed ligner han manden, der skal slås, hvis det lykkes at snyde sprinterne. Derfor tror jeg på, at han fortætter den stærke Cofidis-start med at tage holdets anden sejr. De har også et glimrende alternativ i form af Jonathan Lastra, der gør debut for holdet, og er han i form fra start, er det også godt terræn for ham, da han tillige afslutter ganske hæderligt. En sidste kandidat er Ruben Fernandez, der pludselig genfødtes lidt i efteråret, men han vinder kun, hvis Cofidis i et overtal til sidst begynder at lege med taktikken, da han skal alene hjem.

Hans værste konkurrent kan meget vel være Mathieu Burgaudeau. Den uhyre lovende puncheur bør være en af de bedste på bakker som disse, og han er også ganske hurtig, selvom han er mere puncheur end sprinter. Sidste år startede han også meget stærkt, og hvis det er tilfældet igen, står han stærkt på denne rute. Det gør Julien Simon også, efter at han fik en renæssance i 2022, og han er vel den hurtigste af de hidtil nævnte. Jeg tror dog, at han kan få lidt svært ved at gå med, hvis Herrada for alvor åbner for gassen på den stejle del af stigningen. Til gengæld vil det undre mig, hvis vi ser Dries Van Gestel være med helt i front allerede nu, men en joker er Valentin Ferron, der gjorde fremskridt i 2022 og godt kan afslutte. Til en spurt vil holdet satse på Edvald Boasson Hagen, der plejer at starte stærkt og nok burde kunne være med på disse bakker. I dag er han dog næppe hurtig nok til at vinde.

Ender det i en spurt, er Arnaud De Lie manden, der skal slås. Vi ved ikke, hvor han står formmæssigt, men sidste år lagde han ud med at vinde allerede i januar. Med den holdbarhed, han viste sidste år, bør han komme med feltet hjem, men finalen er også så hård, at det kræver, at han vitterligt er i form. Det vil jeg forvente, at han er, og ender det samlet, vil han være den store favorit. Jeg vil tro, at holdet satser 100% på en spurt, og derfor får Edoardo Sepulveda og Arjen Livyns , hvis han endelig finder sig selv, næppe lov til at gå med i angrebene. Skulle De Lie have en offday, har holdet et glimrende alternativ i Jasper De Buyst, der i god form er stærk i denne form for terræn, samt i teorien også Cedric Beullens og Milan Menten , der dog næppe kan være med, hvis De Lie er væk.

En farlig herre er også Roger Adria. Han var så urimeligt svingende i 2022, at man aldrig kan vide, hvor han står, men hvis han starter stærkt, er det et godt løb for ham. Vi så med sejren i Occitanie, at han er blevet en ganske god afslutter, der bestemt vil kunne true Herrada på stregen, og er han i form, vil han også være en af de allerbedste på stigningerne. Kern Pharma har også Vojcech Repa til stigningerne, men han er ikke hurtig og får svært ved at vinde. Til en spurt har de den holdbare sprinter Kiko Galvan, der sidste år startede godt, men han har ikke farten til at vinde. Ruten er for hård for Alex Jaime.

Det andet hold, der kan profitere af et hårdt løb, er Ag2r, og her ligner Greg Van Avermaet det bedste bud. Ganske vist er belgieren faldet gevaldigt af på den, men han plejer at starte sine sæsoner meget stærkt. I dette felt vil jeg tro, at han har en god chance for at være blandt de bedste, både på den lange stigning og finalestigningerne, og lykkes det, kan han slå næsten alle i en spurt. Han har udsendt optimistiske meldinger om formen, og dette kunne være en chance for at bryde en lang tørke. Normalt ville jeg have størst fidus til Andrea Vendrame, der er skab til et løb som dette og i god form kan køre med de bedste på bakkerne. Han har dog en tradition for at starte formsvagt, og derfor tror jeg kun, at han har sin chance i en spurt. Her bør han dog også være et godt bud på en vinder. Holdet har også de mere rene klatrere Jaakko Hänninen, Valentin Paret-Peintre og Nicolas Prodhomme, men de får meget svært ved at vinde på denne rute.

Den største trussel mod De Lie i en spurt er nok Max Kanter. I gamle dage havde dette rute været for hård for ham, men sidste år imponerede han stort med sin holdbarhed. Det er stadig lidt uvant at se ham køre på eksplosive bakker som de to, vi har i finalen, men med det, han viste i 2022, bør han kunne være med, hvis han er i form. De Lie er svær at slå, men er Kanter i bedre form, er finalen så hård, at det handler mere om friskhed end om fart. Holdet har også et glimrende alternativ til angrebene i form af Gregor Mühlberger, der plejer at starte stærkt og sagtens kan spurte lidt. Han skal dog bevise, at han er tilbage. Et alternativ til en spurt er veteranen Jose Joaquin Rojas, men han er i dag næppe mere holdbar end Kanter og heller ikke hurtig nok til at vinde.

Arkea kommer med sidste års nr. 2, Amary Capiot, der har for vane at starte stærkt. Det gjorde han særligt sidste år, hvor han også vandt i Marseille, og han bør sidde med, hvis det samles til sidst. Bakkerne til sidst er også overkommelige for en klassikertype som ham, og han er på fart også en af de klart hurtigste. En sejr kræver dog nok, at De Lie er sat af. Holdet har også Nacer Bouhanni, men dette er hans første løb efter den lange pause, hvorfor vi ikke skal have de store forventninger. Mere realistiske alternativer er Jenthe Biermans og Clement Russo, der er gode afsluttere i denne slags finaler, men de har på papiret ikke Capiots holdbarhed. Erfarne Laurent Pichon spurter aldrig mere.

Jayco kommer med Luka Mezgec, der er en af de mest holdbare sprintere. Dette terræn er bestemt inden for hans rækkevidde, men hans form er ukendt, da han ikke har for vane at starte specielt overbevisende. Også for ham er De Lie en svær nød at knække, men han er en af de klare favoritter, hvis belgieren ikke er på toppen. Ruten er for hård for Dylan Groenewegen, men til angrebene har holdet den stadig stærkere Alexandre Balmer samt U23-europamesteren Felix Engelhardt, der passer til terrænet og er hurtig, men nok er lidt overmatchet i dette selskab.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Caja Rural har en spændende outsider i Orluis Aular. Han er udpeget som deres kaptajn, og sydamerikanere er ofte i form fra start. Han vandt flere løb i 2022 og imponerede med sin holdbarhed i Baskerlandet. Med god form får han ingen problemer med at overleve bakkerne, og denne eksplosive finale passer ham. Han mangler dog nok farten til at slå sprinterne. I gamle dage havde løbet været perfekt for Eduard Prades, men i dag kan han næppe gå med de bedste. Nu er han nok snarere blot plan B i tilfælde af en spurt, hvis Aular er ude af form. Et bedre bud er Fernando Barcelo, der er blevet ganske hurtig. Er han i form, kan han gå med i angrebene, og i en spurt vil han også være top 10-kandidat. Også Joel Nicolau kan være med i angrebene, men det er svært at se ham vinde.

Euskaltel har et par halvhurtige og holdbare herrer i form af Gotzon Martin og Antonio Soto. Særligt Martin er interessant, fordi han i formstærk tilstand til være i stand til at gå med de bedste, men det kræver, at han er meget langt fremme med sin form. I en hård spurt som denne er både han og Soso dog gode top 10-kandidat, men Soto har meget at bevise efter et svært 2022. Holdets sprinter, Carlos Canal, klatrer faktisk også godt, og han har bestemt også en chance for at overleve. Det er bare svært at se ham vinde.

Burgos stiller med en god kandidat til en spurt i Jesus Ezquerra, der burde være en god afslutter i en finale som denne. Det kræver, at han er i form, men hvis han kan finde det niveau, han havde i Vueltaen, er han bestemt top 10-kandidat. Til angrebene har holdet Jose Manuel Diaz og Victor Langelotti, men det ersvært at se dem vinde et løb som dette.

Eolo får svært ved at forsvare titlen, da Vincenzo Albanese, som vel nok var en af de helt store favoritter, styrtede i går. Nu skal de snarere satse på, at Andrea Garosio, Davide Piganzoli eller Alex Martin kan gå med i angrebene, men ingen af dem har farten, der gør det realistisk at vinde. Holdet kan håbe, at Mirco Maestri eller Francesco Gavazzi kan være med i en spurt, men finalen er formentlig lidt for hård for dem begge, selvom det i gamle dage havde været noget for Gavazzi.

Heller ikke Bardiani får det let. Ruten er formentlig for hård for deres sprinter Luca Colnaghi, der havde det svært sidste år. Hvis til gengæld han er i form, er Davide Gabburo en mand, der kan gå med i angrebene, og selvom han synes at have tabt en del fart, var han tidligere faktisk ganske hurtig. Også Samuele Zoccarato vil i formstærk tilstand måske kunne blande sig, men han får svært ved at vinde. To jokers er unge Martin Marcellusi, der var god i flere mellemhårde U23-løb sidste år, samt Riccardo Lucca, der vandt en etape i Adriatica Ionica, men det kræver, at de virkelig har lagt sig i selerne i vinterpausen.

På kontinentalholdene er det værd at holde øje med Alistair Mackellar, der kan klatre og vandt begge de australske U23-mesterskaber, men han er nok lidt overmatchet her og synes slet ikke hurtig. Hos Electro Hiper kan man drømme om, at Xavier Canellas har storform og kan sidde med til en spurt, men han har næppe Ordizia-benene allerede nu, og ruten er for hård for Alex Molenaar. Hos Roubaix kan Samuel Leroux måske lave et resultat, mens AT85 nok skal håbe på hurtige og holdbare Finn Crockett og Robert Scott. Endelig må Nice satse på den meget spændende puncheur Jean-Louis Le Ny, eller at Andrea Mifsud kan være med de bedste på stigningerne.

OPDATERING: Der var rigtigt nok store fejl i startlisten, og der er udsendt en korrigeret udgave. Capiot, Bouhanni, Groenewegen, Mifsud, Le Ny, Crockett, Lawless og Scott kommer ikke til start. Arkea er nu uden sprintere, og det øger chancen for en selektiv finale. De har nu Clement Champoussin, der må være en af de bedste på stigningerne, men får svært ved at vinde. Mere interessant er derfor talentet Louis Barré, der imponerede i 2022 og også er hurtig. Han melder tillige om god form. Et alternativ er Simon Guglielmi, der også er hurtig, og de har tillige Andrii Ponomar, der måske også kan være med på stigningerne. Jayco har nu også Matteo Sobrero og Kevin Colleoni til stigningerne. Begge er enormt svingende, og vi aner ikke, hvor de står. Er de kørende, kan de dog være med i et hårdt løb. Colleoni får svært ved at vinde, men Sobrero har punch og kam afslutte til, husbehov.

***** Jesus Herrada

**** Mathieu Burgaudeau, Arnaud De Lie

*** Roger Adria, Greg Van Avermaet, Max Kanter, Luka Mezgec, Julien Simon

** Edvald Boasson Hagen, Andrea Vendrame, Orluis Aular, Gregor Mühlberger, Louis Barré, Clement Champoussin, Jasper De Buyst, Jonathan Lastra, Matteo Sobrero, Fernando Barcelo, Eduard Prades, Gotzon Martin, Kiko Galvan, Jesus Ezquerra, Simon Guglielmi

* Antonio Soto, Carlos Canal, Dries Van Gestel, Davide Gabburo, Jenthe Biermans, Clement Russo, Felix Engelhardt, Valentin Ferron, Joel Nicolau, Jose Manuel Diaz, Ruben Fernandez, Andrii Ponomar, Kevin Colleoni,  Mirco Maestri, Francesco Gavazzi, Arjen Livyns, Milan Menten, Xavier Canellas, Samuele Zoccarato, Jaakko Hänninen, Vojcech Repa, Jose Joaquin Rojas, Alexandre Balmer, Andrea Garosio, Riccardo Lucca, Martin Marcellusi

Danskerne

Hos Movistar skal Mathias Norsgaard formentlig støtte Max Kanter.

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE