I modsætning til for fire år siden er Clasica San Sebastian placeret før OL, da cykelløbet til OL ligger en uge senere i forhold til afslutningen på Tour de France. Dermed er det mere oplagt for de ryttere, der har kørt Tour de France og satser på OL-linjeløbet, at køre Clasica San Sebastian for bare lige at komme ind i rytmen med endagsløb inden årets helt store højdepunkt den 6. august, og det er tydeligt at se på startlisten.

Det er et bomstærkt felt, der på lørdag står klar i Donostia til den 36. udgave af Clasica San Sebastian, men det er også et ret smadret feltet. Halvdelen af dem kommer direkte fra Paris efter at have afsluttet Tour de France, mens resten kommer lidt mere friske fra ferie, træningslejr eller Polen Rundt.

Ser man historisk på det, er det tilsyneladende heller ikke en dårlig idé at køre Tour de France først. Vinderne af de seneste ni udgaver af løbet havde alle kørt Tour de France forud for Clasica San Sebastian.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Der er flere årsager til dette. Tour de France handler om at være fuldt ud koncentreret hver dag, ligge fremme på de rigtige tidspunkter og gemme kræfterne til afslutningen, og i et endagsløb er det ret gode egenskaber at have på rygraden. Samtidig er de fleste uanset kørsel helt automatisk i god form efter at have kørt Tour de France, og da Touren som oftest afsluttes med flere dage i bjergene, er bjergbenene også skruet godt på hos klassikerrytterne, som måske ikke just er deciderede bjergryttere (jeg kigger på dig, Greg Van Avermaet).

Clasica San Sebastian er ikke et mål i sig selv for nogen ryttere, men det er et godt revanche-løb, hvis man er kommet tomhændet fra Tour de France, og i år er det oven i købet god OL-opvarmning med den bjergrige rute, der venter i Rio. Alt i alt kan man ikke andet end undre sig over, at Chris Froome, der satser på at vinde både OL i linjeløb og enkeltstart, har valgt at køre det mere kaotiske og noget mindre bakkede RideLondon Classic på søndag som sin forberedelse til OL.

Men når han står og griner af os efter at have vundet begge dele om to uger, så kan alle vi selvudnævnte eksperter jo bare pakke sammen …

Ruten

Ruten er næsten den samme som sidste år, men UCI har krævet en lille ændring. Sidste år blev den korte og stejle stigning Bordako Tontorra introduceret, men den meget smalle vej var ikke noget, der faldt i UCIs smag, og derfor har de krævet, at arrangørerne finder en anden vej op.

Det er har de så gjort, og det gør årets løb 1.200 meter længere og i alt 220,2 kilometer langt - en god klassikerlængde.

Rytterne varmes med 100 kilometer, hvor Alto Iturburu (7 km, 5 %) undervejs er eneste udfordring. Herfra bliver terrænet gradvist sværere, og rytterne rammer første opkørsel af løbets mest ikoniske stigning, Jaizkibel (8 km, 5,6 %), efter godt 115 kilometer. Jaizkibel er en ujævn sag, der stiger næsten ti procent flere steder, og det er ofte her, at løbet begynder at blive åbnet, og de første hjælperyttere bliver sendt hjem i fejebladet.

Herfra går det nedad og i retning mod Arkale (2,7 km, 6,3 %), inden anden opkørsel af Jaizkibel følger kort efter. Fra bunden er der 65 kilometer igen, og det er som regel her, at en gruppe af favoritter kører væk og begynder at angribe hinanden. Fra toppen er der 20 kilometer hen til anden opkørsel af Arkale, og efter 185 kilometer og med et Tour de France i benene, kan alle eksplodere her.

Så mangler kun Murgil Tontorra, den nye stigning på ruten, og den er placeret med top kun otte kilometer fra mål. Den er 1.800 meter lang og stiger i gennemsnit 10,5 procent med stykker helt op til 20 procent. De sidste 600 meter af stigningen stiger 12,5 procent i gennemsnit!

Den er omtrent lige så hård som sidste års stigning, hvor Adam Yates kørte fra de andre favoritter og kørte solo i mål. Det er en stigning, som lægger favoritværdigheden lidt mere over på klatrerne og gør det sværere for folk som den dobbelte vinder Luis Leon Sanchez og vinderen fra 2013, Tony Gallopin.

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P forsøgte vildt solotogt

Favoritterne

Netop Adam Yates (ORICA-BikeExchange) er ikke noget dårligt bud på en vinder i år. Briten så rigtig stærk ud under Tour de France, og han har vist, at han ikke bare har klatrebenene til at køre med de bedste, men også har en acceleration, der tillader ham at stikke af fra konkurrenterne. Samtidig har han en fremragende holdkammerat i sin bror Simon, der har vist strålende form efter at være vendt tilbage fra karantæne.

Det, der taler imod ham, er, at han begyndte at se temmelig træt ud mod slutningen af Touren. Han havde sin eneste dårlige dag på 19. etape, og på 20. etape - hvor denne skribent i hvert fald havde forventet, at den unge mand ville udfordre de 19 sekunder til Nairo Quintana - holdt han sig bagerst i favoritgruppen hele vejen til mål og trillede over stregen i hjulet på Alejandro Valverde.

Måske øvede han sig bare til på lørdag, for her kan Alejandro Valverde (Movistar) - som sædvanlig - ikke snige sig uden om favoritværdigheden. Spanieren har alle de evner, der gør, at han passer perfekt til Clasica San Sebastian, og han så bedre og bedre ud i løbet af Touren. Derfor kan han forvente, at alle sidder i hans hjul og regner med, at han lukker alle huller. En taktik, der på papiret kan synes god, men som blandt andet i Il Lombardia 2014 betød, at Daniel Martin løb af med sejren.

Valverde har både styrken til at angribe alene på Arkale eller Murgil Tontorra og køre solo, og så kan han vinde en spurt mod næsten alle andre klatrere. Den eneste, han vil få problemer med at slå, er Daniel Martin (Etixx-QuickStep). Ireren var svingende som altid under Tour de France, men han fik bevist, at hurtigheden i hvert fald er, hvor den skal være, da han blandt andet vandt spurten om de sekundære placeringer på flad vej på 8. og 20. etape.

Daniel Martin gav prøver på sin hurtighed under Tour de France. Foto: A.S.O.

På sine gode dage klatrer Martin med de bedste i verden, men han excellerer på de korte stigninger, og derfor passer Clasica San Sebastian ham helt perfekt. Han er samtidig en af feltets bedste sprintere efter en hård dag i bjergene. Man må forvente, at han angriber på Tontorra, da den er lige noget for ham, men hvis han ikke kommer fri, kan han sidde på hjul og vente på spurten, hvor ikke mange vil kunne udfordre ham. Desuden har holdet et par spændende Giro-jokere i Gianluca Brambilla og Bob Jungels, som måske kan tage de andre hold på sengen.

En anden, der skal angribe på Tontorra, er Joaquim Rodríguez (Katusha). Spanieren har annonceret, at han kører sin sidste sæson som professionel, hvorfor hvert eneste løb, han kører, vil være hans sidste chance for at vinde det. Han er tre gange sluttet på podiet i San Sebastian, og i sine sidste fem deltagelser er han ikke sluttet dårligere end nummer otte.

Nu skal det være, og Tontorra er en perfekt affyringsrampe for den aldrende spanier, også selvom han ikke har samme punch som for fire år siden. Rodríguez taber en spurt på flad vej mod de fleste af de oplagte konkurrenter, så han skal alene til mål, hvis det skal lykkes.

På papiret er stigningerne egentlig lidt for lange og hårde til Greg Van Avermaet (BMC Racing Team), men han kommer ud af Touren i fremragende form, og sidste år viste han, inden han blev tacklet af en motorcykel, at bakkestærke klassikerryttere bestemt kan være med fremme i Clasica San Sebastian. Han er frontfigur på et formidabelt hold, der også tæller Philippe Gilbert, Samuel Sánchez og Richie Porte.

Diego Ulissi (Lampre-Merida) er en af de få mulige vindere, der ikke kommer fra Touren. Italieneren var blandt de 97 ryttere, der kom igennem Polen Rundt, og han viste undervejs fin form, hvorfor man kan tillade sig at forvente, at han viser et eller andet i San Sebastian. Michal Kwiatkowski (Team Sky) gennemførte også i Polen, men styrtede undervejs, så det er ikke lige til at vide, hvor han står, men han så indledningsvis ud til at være rigtig godt kørende. Han er en del af et voldsomt stærkt Team Sky, der også tæller Mikel Nieve og Nicolas Roche, som begge har været i top fem i løbet tidligere, samt Mikel Landa.

Bauke Mollema (Trek-Segafredo), Tony Gallopin (Lotto Soudal) og Thibaut Pinot (FDJ) skal revanchere sig efter skuffende Tours. Den tidligere vinder Gallopin er en del af en giftig trio med Tim Wellens og særligt Tiesj Benoot, mens Mollema har meget formstærke Fabio Felline ved sin side. Derimod vil Jarlinson Pantano (IAM Cycling) forsøge at holde momentum kørende efter et fremragende Tour de France.

Læs også

80 sejre: UAE-stjerne vinder italiensk klassiker

Blot en enkelt dansker er på den endelige startliste, idet den forsvarende vinder Adam Yates får luksushjælp af Christopher Juul-Jensen, som var glimrende kørende under hele Tour de France.

Favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde

****: Adam Yates, Daniel Martin

***: Joaquim Rodríguez, Greg Van Avermaet

**: Jarlinson Pantano, Michal Kwiatkowski, Diego Ulissi, Tiesj Benoot

*: Alberto Contador, Thibaut Pinot, Fabio Felline, Bauke Mollema, Philippe Gilbert

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL AUGUST OG TIP PÅ SAN SEBASTIAN PÅ FANPICKS.DK

Husk, at du kan følge løbet live på feltet.dk/live.