\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Efter en meget dramatisk 2016-udgave, hvor ekstremt stærk vind tvang arrangørerne til at forkorte løbet til en ultrakort affære, har de seneste to udgaver været mere traditionelle. Sidste år splittede vinden ganske vist også feltet undervejs, inden et styrt skabte yderligere kaos i finalen. Det forhindrede dog ikke Caleb Ewan i at leve op til sin favoritstatus og sejre foran Danny Van Poppel og Timothy Dupont. Ewans nye hold, Lotto Soudal, er ikke til start, og derfor forsvarer australieren ikke sin titel. Heller ikke Jumbo-Visma med Van Poppel er med i år, og dermed er Dupont eneste genganger fra sidste år podium, når han atter fører Wanty an på de spanske landeveje.
Ruten
Clasica de Almeria har traditionelt været et løb for sprintere, der kan overleve de potentielt vindblæste forhold og stigningerne midtvejs i løbet, og selvom arrangørerne som regel ændrer ruten fra år til år, er de væsentligste karakteristika altid uforandrede. I 2016 år designede de igen en ny rute, som i alt væsentligt blev genbrugt i 2017, og efter igen at have gennemført en total omlægning i 2018 har arrangørerne valgt at bruge næsten helt samme strækning i år, hvor løbets grundlæggende karakteristika altså er bevaret.
I år er løbet 192,5 km langt og fører rytterne fra Almeria til Roquetas de Mar et lille stykke længere nede af den spanske solkyst. Fra starten bevæger sig mod nord væk fra kysten, og det betyder, at det stiger jævnt, indtil man når den første spurt efter 27,8 km. Herefter fortsætter man videre mod nordøst gennem fortsat let stigende terræn, indtil man når en rundstrækning, der er placeret i et af regionens mere kuperede områder. Den første halvdel er den letteste og byder kun på kategori 3-stigningen Cuesta Blanca (6,2 km, 1,9%), der har top efter 40,9 km, inden det atter flader ud, mens man fortsætter forbi den anden spurt, der efter 52,7 km kommer på toppen af en ikke-kategoriseret stigning.
Her når man det nordøstligste punkt, hvorefter det går gennem let faldende terræn mod syd, inden man kører mod sydvest ind på rundstrækningens sværeste del. Her kommer lynhurtigt efter hinanden kategori 4-stigningen Mirador de Lucainena (0,9 km, 4,2%) med top efter 88,7 km, kategori 3-stigningen Balcon de Sierra Alhamilla (1,8 km, 5,1%) med top efter 90,8 km og kategori 2-stigningen Alto de Turrilas (4,0 km, 5,1%) med top efter 95,7 km. Herefter afsluttes rundstrækningen ved, at man kører mod nordvest via en lang nedkørsel.
Efter rundstrækningen fortsættes tilbage af samme vej mod sydvest, som blev benyttet på første del af ruten, og det er derfor en lang, jævn nedkørsel, der fører ned mod startbyen. Undervejs passeres den tredje spurt efter 129,1 km, inden man atter kører ind i Almeria ved middelhavskysten. Herfra følger man den flade kystvej mod sydvest forbi den sidste spurt, der kommer efter 150,3 km, inden man drejer mod syd for at slå en lille sløjfe vest om Roquetas de Mar, inden man følger den flade kystvej mod nord for at ramme målbyen sydfra. Her krydses målstregen for første gang efter 180,7 km, og etapen afsluttes nu med to omgange på en helt flad 5,9 km lang rundstrækning. På de sidste 3 km er der sving med 3000, 2600 og 400 m til stregen, ligesom man skal igennem en rundkørsel kort inden den røde flamme og med bare 700 m igen.
Løbet byder på i alt 1843 højdemeter.
Vejret
Heldigvis er der ikke udsigt til en gentagelse af de meget vindige forhold, der reelt førte til en neutralisation af løbet i 2016. Det er ellers altid vinden, der kan skabe kaos i det flade sprinterløb, men det sker næppe i år. Ganske vist vil der kun være enkelte kig til solen på en skyet og tør dag med en temperatur på 18 grader, men der vil blot være en let til jævn vind fra øst. Det giver vind fra alle retninger i den indledende fase og sidevind på turen tilbage til Almeria. Der vil være medvind på stykket langs kysten, inden man drejer ind i sidevinden, når man slår sløjfen rundt om Roquetas de Mar i finalen. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind, men man drejer ind i modvind i det sidste sene sving.
Favoritterne
Clasica de Almeria er og har altid været et sprinterløb, og historien viser, at det er meget vanskeligt at snyde de hurtige afsluttere på den relativt flade rute. Den er ganske vist blevet ændret et par gange, men løbets natur har alle dage været uforandret. Samtidig har dets rygte en selvforstærkende effekt, idet de fleste hold møder op med et sprinterhold og er dermed indstillet på en massespurt, hvilket gør det endnu sværere at ændre det ventede udkomme.
Det er før lykkedes at sætte nogle af de hurtige folk af på bakkerne, og det kan ikke udelukkes, at Movistar, der som det store hjemmebanehold er til start uden en topsprinter, vil forsøge at skabe ravage i den kuperede zone. Også Mitchelton-Scott og Cofidis, der har nogle relativt holdbare afsluttere, kan have den slags planer, men stigningerne kommer ret langt fra. Det virker som en halsløs gerning at skulle holde folk bag sig hele vejen hjem, og derfor vil det nok snarere trætte folk end skabe varig udskilning.
Det, der tidligere har kunnet gøre løbet hårdt, er vinden, men de gode forhold på søndag gør det svært at tro, at der vil blive skabt stor udskilning. Der vil utvivlsomt blive skabt stor nervøsitet, når man kort efter Almeria får sidevind i det meste af finalen, og vi udelukker heller ikke helt, at der kan opstå huller. Primært vil stressniveauet dog nok kun bidrage til at trætte sprinterne inden finalen.
Vi forventer således endnu en massespurt efter et løb, hvor Bora og Katusha har stået for det meste af arbejdet. Finalen er flad, men teknisk ganske kompliceret med en rundkørsel med 700 m og et skarpt sving med 400 m igen. Det er derfor en spurt, hvor positionering er vigtigere end fart.
Det er også det forhold, der får os til at pege på Pascal Ackermann som vores favorit. Når det kommer til ren topfart, er Marcel Kittel måske nok en anelse hurtigere, men den tyske mester er begunstiget af at have et skræmmende tog hos sig. Først og fremmest har han Rudiger Selig, der er en af verdens bedste lead-out men, men også Jempy Drucker kan spille en afgørende rolle i finalen. Ingen kan matche Boras power i finalen, og det kan være nøglen til sejr.
Samtidig har Ackermann selv vist en god evne for positionering, ligesom han igennem hele anden halvdel af 2018 har vist, at han i en spurt kan slå alle i denne verdens. Hans form er lidt usikker, men efter to solide løbsdage i Murcia burde han være klar til et let sprinterløb som dette. Motivationen til at følge op på sejrene til rivalerne Peter Sagan og Sam Bennett vil ikke mangle, og derfor tror vi på en sejr til den tyske mester.
Det var en sand fornøjelse at se Marcel Kittel suverænt knuse al modstand på Mallorca. Tyskeren havde ganske vist signaleret, at han havde levet som en munk igennem vinteren, og at han var fyr og flamme for at følge det dårlige 2018 op med en stærk sæsonstart, som han ligeledes gjorde det efter rædselsåret 2015. Starten kunne ikke have været bedre, da Kittel ikke blot overlevede den sene stigning, men også i selve spurten med en soleklar sejr atter lignede sig selv fra før skiftet til Katusha.
Nu skal han bekræfte det fine indtryk, og det burde han have gode chancer for her. Desværre passer ruten ham knap så godt som på Mallorca, hvor der var tale om en klassisk, bred boulevardspurt lige efter Kittels smag. Her er der tværtimod tale om en teknisk finale af den type, han afskyr, og man kan i den grad frygte, at han kommer til kort i positionskampen endnu engang. Omvendt er der her ikke de bedste tog til start, og han har endelig samlet sit tog med Marco Haller og Rick Zabel for første gang i næsten et år. Kan de få tyskeren igennem sidste sving i bare nogenlunde nærhed af Ackermann, tyder meget på, at det bliver til endnu en Kittel-sejr.
Modsat Kittel elsker Christophe Laporte tekniske finaler. Franskmanden er måske ikke verdens hurtigste i et fladt sprinterløb, hvilket da også blev tydeligt i Besseges, hvor Marc Sarreau og Bryan Coquard både gav ham sprinterlektioner. Til gengæld viste hans sejr på 2. etape, at hans eminente positionering kan bringe ham langt, og i en finale som denne kan han virkelig drage fordel af de egenskaber. Den samlede sejr og ikke mindst triumfen på enkeltstarten vidner om en fremragende form, og han har endda støtte fra et tog med Filippo Fortin, Zico Waeytens og Bert Van Lerberghe - et lead-out, der ligner et af de stærkeste. Laporte mangler farten til at slå Ackermann og Kittel i en direkte dyst, men måske kan han gøre det i kraft af sin positionering.
Meget af det samme kan siges om Matteo Trentin, der bestemt heller ikke er ren sprinter og ikke har samme fart som Ackermann og Kittel. Omvendt viste han i Valencia en næsten skræmmende form, og i spurterne udnyttede han sit overskud og sin gode positioneringsevne til at blive hhv. nr. 1 og 3, selvom han var oppe mod hurtigere folk. Det viser, at Trentin kan komme ganske langt i tekniske finaler, men i dette løb har ikke helt så god støtte som i sidste uge. Denne gang er det Dion Smith og Jack Bauer, der primært skal føre ham frem, og det stiller ham en anelse svagere end sprinterne med stærkere hold. Alligevel har Trentin været så god også på egen hånd, at man i øjeblikket slet ikke kan udelukke, at han kan vinde en flad spurt som denne.
Sidste år endte Timothy Dupont på podiet i dette løb, og han må være motiveret efter at gentage succesen. Han lagde stærkt ud med en 2. plads bag Kittel på Mallorca, og selvom meget skyldtes positionen i tyskerens baghjul, og at han fik tørre tæsk af det tyske sprinterfænomen, vidner det både om gode evner i positionskampen samt en fornuftig form. Dupont har ellers ikke haft de letteste år siden jubelsæsonen 2016, og han er da heller ikke på samme niveau som dengang. I dette løb har han heller ikke det bedste tog og skal primært satse på hjælp fra Pieter Vanspeybrouck og Tom Devriendt til sidst. Positioneringen er heller ikke altid helt stabil, men han er dog en af de bedste i dette felt, hvor hans fart også hører til blandt de højeste.
CCC har lavet lidt af en gambling ved at hente Jakub Mareczko til holdet. Vi ved alle, at italieneren er lynhurtig, men også at han sjældent får lov at vise det, enten som følge af manglende holdbarhed eller dårlig positionering. Skal man pege på en sprinter, der kan falde fra på bakkerne, er Mareczkos navn da også helt oplagt, men endnu værre er det, at det sene sving er en regulær katastrofe for en fyr som ham. Toget med Jonas Koch og Pawel Bernas er heller ikke det stærkeste, og det kræver derfor en del held, hvis Mareczko skal sætte sig igennem med sin topfart, der ellers er på niveau med Kittels og Ackermanns, som han viste det med sin meget hurtige spurt Down Under, hvor han trods en dårlig position sikrede sig en3. plads på 1. etape.
Lorrenzo Manzin har ikke haft den letteste start på sin karriere, men i sidste halvår af 2018 nåede han et nyt niveau. Det gav en enkelt spurtsejr, og den har han allerede fulgt op på i år, hvor han krydsede stregen først to gange i Tropicale Amissa Bongo, hvor han ellers var oppe mod et par skrappe folk i Niccolo Bonifazio og André Greipel. Det vidner både om god form og om en bekræftelse af det højere niveau fra sidste år. Han har ikke altid været blændende i positionskampen, men i dette løb står han med støtten fra Jeremy Lecroq og Jonas Van Genechten faktisk med et af de bedste tog. Den kombination af tog og form er vigtig i denne tekniske finale, og derfor er der en vis grund til at tro på Manzin. Det kan heller ikke helt udelukkes, at holdet satser på Van Genechten, men med tanke på Manzins gode start virker det usandsynligt.
Caja Rural skal beslutte sig for, om de satser på Jon Aberasturi eller Nelson Soto, der for første gang stiller til start sammen. Førstnævnte har hidtil haft de bedste resultater og er vel den hurtigste af de to, men han er bestemt ikke kommet godt fra start efter fejlslagne spurter på Mallorca og i Valencia, hvor han blev fanget i det store styrt på sidste etape. Soto viste til gengæld fin kørsel i San Juan, hvor han og Matteo Malucelli spurtede hver for sig, og det er muligt, at man vælger samme strategi her. Aberasturi har den bedste chance for et resultat i kraft af sin højere fart, men til gengæld synes Soto at være en anelse stærkere i positionskampen.
Movistar har med erhvervelsen af Jurgen Roelandts fået sig en sprintertype, men belgieren har endnu ikke spurtet meget i år. På Mallorca overlod han det til den langsommere Jose Joaquin Rojas, der også er til start her, inden han endelig tog chancen på sidste etape i Valencia. Her sluttede han dog uden for top 10, og Roelandts får det nok også svært her. Omvendt kan han her forvente mere støtte end ellers, og han har i Rojas en erfaren lead-out man. Den tekniske finale er også god for positioneringsstærke Roelandts, og det er særligt det sidste sving, der skal sikre ham et topresultat.
Helt anderledes forholder det sig for Thomas Boudat. Franskmanden viste egentlig fin form både på Mallorca og i Valencia, men som så ofte før har han haft det svært i positionskampen. Det vil også blive t stort problem i denne finale, der er alt andet end skræddersyet til Boudat. Hans fart kan formentlig bringe ham rimelig langt, men det kræver held i kampen inden svinget, ikke mindst fordi han denne gang er nærmest helt uden tog, hvilket ikke var tilfældet i Valencia.
Endelig vil vi pege på Manuel Penalver. Det unge spanske talent viste sidste år i Sydamerika og Asien, at han er en ganske lovende sprinter, der ikke mindst har god næse for positionering. Det har sikret ham en kontrakt med Burgos, hvor hans første mulighed for at spurte på sidste etape i Valencia blev ødelagt af styrtet. Han er alt andet end holdbar, og derfor kan han falde fra enten på bakkerne eller i vinden,men kommer han først med hjem, skal han blive interessant at følge.
Enrique Sanz, Alexander Porsev, Michael van Staeyen, Edward Planckaert, Colin Joyce og Jordi Warlop kan også alle tænkes at deltage i spurten, men de har ikke mange chancer for at vinde.
OPDATERING: Caja Rural har føjet Matteo Malucelli til startlisten og stiller dermed med alle deres sprintere, Malucelli, Aberasturi og Soto. Det er tænkeligt, at de alle spurter for sig selv, som det skete i San Juan, men med tanke på Malucellis fremragende fat i de argentinske spurter vil det være klogest at satse på den formstærke og hurtige italiener, der også med sin gode positionering er god i en teknisk finale som denne.
OPDATERING: Mitchelton-Scott har føjet Luka Mezgec til startlisten, og det er sandsynligt, at han her får chancen på bekostning af Trentin, efter at et styrt ødelagde den mulighed, han var tiltænkt på sidste etape i Valencia. Uanset hvad står Mitchelton med de to samlet nu ganske stærkt i positionskampen og har fået chancerne kraftigt forøget.
OPDATERING 2: Movistar har erstattet Roelandts med Carlos Barbero, der nu er holdets sprinter. Han får det dog svært i en lynhurtig finale som denne.
OPDATERING 3: Hverken Laporte eller Dupont stiller til start. Det kan give chancen til hhv. Filippo Fortin ellers Bert Van Lerberghe på Cofidis samt Tom Devriendt på Wanty.
***** Pascal Ackermann
**** Marcel Kittel, Luka Mezgec
*** Matteo Trentin, Jakub Mareczko, Matteo Malucelli, Lorrenzo Manzin, Nelson Soto
** Jon Aberasturi, Thomas Boudat, Filippo Fortin, Carlos Barbero, Manuel Penalver, Bert Van Lerberghe
* Jonas Van Genechten, Tom Devriendt, Jose Joaquin Rojas, Enrique Sanz, Alexander Porsev, Michael van Staeyen, Edward Planckaert, Jordi Warlop, Omar Fraile, Jonas Koch, Colin Joyce, Luis Leon Sanchez
Danskerne
Efter den stærke debut i Valencia skal Christopher Juul endnu engang servicere Matteo Trentin og Luka Mezgec på Mitchelton-Scott-mandskabet. Jakob Fuglsang er til start, men både han og Astana skal primært bruge løbet som træning frem mod Ruta del Sol.
Tidligere udgaver af løbet
Du kan gense Caleb Ewans sejr fra 2018, Magnus Corts sejr fra 2017, Leigh Howards sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejr fra 2015 samt Sam Bennetts sejr fra 2014.