L\u00f8bet starter i San Sebastian og derfra kommer der to mindre stigninger, hvis fineste funktion i l\u00f8bet er at danne rampen for et tidligt udbrudsfors\u00f8g, der som det er s\u00e6dvanen i de store endagsl\u00f8b.<\/p>","
Efter den h\u00e5rde indledning kommer der et langt stykke p\u00e5 over 100 kilometer, hvor der ikke er nogen kategoriserede stigninger p\u00e5 programmet, men hvor der alligevel er flere mindre udfordringer p\u00e5 menuen.<\/p>","
Den egentlige finale indledes med 87 kilometer til m\u00e5l, hvor rytterne indleder en rundstr\u00e6kning, der blandt andet betyder at de f\u00f8rste gang skal over Jaizkibel (7,8 km, 5,8 %), en stigning der er h\u00e5rdest i sin indledning og som derefter flader ud mod toppen. Efter toppen kommer der et kort fladt stykke med masser af vind f\u00f8r det g\u00e5r nedad til byen Irun, hvor stigningen Alto de Arkale (2,7 km, 6,3 %) p\u00e5begyndes.<\/p>
Efter at rytterne er kommet ned fra Alto de Arkale begynder de endnu en engang p\u00e5 rundstr\u00e6kningen, men fra toppen af Alto de Arkale k\u00f8rer man i en anden retning mod San Sebastian, hvor k\u00f8rer langs kystlinjen frem til m\u00e5lstregen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Det er på den anden rundstrækning at den egentlige udskilning vil ske, og stærke bjergryttere vil sætte hårdt tempo for at skabe en lille udbrydergruppe, der efterfølgende kan kæmpe om sejren. Med cirka 40 kilometer til mål fra toppen af Jaizkibel til målet er der dog god mulighed for at der kan ske samling igen og Alto de Arkale er i sig selv ikke svær nok til at skabe den store splittelse.
Selvom man har gjort meget for at bjergrytterne lettere kan komme til at dominere løbet, så er det stadig et løb, der mest af alt er velegnet til spurtstærke specialister, der klarer sig godt i løb som Liège-Bastogne-Liège og lignende kuperede løb. Et kig på resultatlisten afslører inden for de senere år vindere som Laurent Jalabert, Alejandro Valverde og sidste års vinder Luis Leon Sanchez og det er disse typer, der normalt klarer sig bedst i løbet, der dog også har sin andel af ganske overraskende vindere.
Favoritterne
Med forbehold for at rytterne typisk kommer ud af Tour de France med noget varierende form, så er det efterhånden blevet en let opgave at forudse vinderen af de store kuperede løb, og med tanke på indsatsen i Touren er det indlysende at pege på Philippe Gilbert som vinder, idet han både er i glimrende form og passer godt til ruten. Den belgiske stjernes OmegaPharma-Lotto-mandskab kommer ikke til løbet i sin skarpeste udgave, men med sig til at hjælpe, har Gilbert Jelle Vanendert, der stod for et af Tourens store gennembrud.
Efter Philippe Gilbert er der en hel horde af outsidere, hvis fornemmeste mission i løbet er enten at sætte Gilbert af på Jaizkibel eller som minimum at sørge for at OmegaPharma-Lotto-holdet er markant decimeret efter stigningen. Et oplagt bud på en angriber er Damiano Cunego (Lampre-ISD), der kørte et godt, men noget defensivt Tour de France.
Leopard-Trek stiller til start med et slagkraftigt mandskab, bestående af store dele af deres hold til Touren. Andy og Fränk Schleck er deres naturlige favoritter, men det kræver at det bliver et hårdt løb, hvor de får muligheden for at køre alene i afslutningen. Med danske Jakob Fuglsang og den stærkt kørende Maxime Monfort har man muligheden for at bruge holde til at skabe udskilningen og overlade finalen til det luxembourgske brødrepar.
Den forsvarende mester Luis Leon Sanchez (Rabobank) tog en etapesejr i Touren, men skuffede ellers, idet han ikke var i stand til at køre klassement. Det har ikke været en god sæson for Sanchez, men i San Sebastian har han Carlos Barredo med sig og de danner en stærk duo. Andre spaniere stiller til start med lignende ambitioner om en sejr, heriblandt Joaquin Rodriguez (Katusha), der har til opgave at skabe resultater for det russiske hold, der slikker sårene efter et yderst skuffende Tour de France.
Jose Joaquin Rojas (Movistar) er en af de få bakkestærke ryttere, der kan slå Gilbert i spurten i San Sebastian, og det spanske hold har en god tradition for at klare sig godt i løbet, hvor man altid er med til at præge afgørelsen. Det lokale baskiske mandskab Euskaltel har derimod aldrig klaret sig særlig godt i løbet, men håber på at en af Tourens helt store figurer, Samuel Sanchez, vil skabe et stort resultat til holdet. Andre spurtstærke ryttere som Greg van Avermaet (BMC) og måske den norske verdensmester, Thor Hushovd (Garmin-Cervelo), kan håbe at løbet bliver taktisk og lukket og at det er en større gruppe, der skal afgøre løbet mellem sig.
Saxo Bank – SunGard har næppe de store forventninger til løbet, hvor man har Richie Porte og Chris Anker Sørensen som sine bedste bud på en placering i top 10. Løbet kræver som sagt at man er stærk både på stigninger og en god afslutter og særligt det sidstnævnte halter for mange af holdets ryttere. Den danske repræsentation på holdet består også af André Steensen, Mads Christensen og Brian Vandborg, alle ryttere, der efter afslutningen af løbet, skal direkte til Danmark og køre PostDanmarkRundt. Udover disse er Matti Breschel med til start for Rabobank, mens Leopard-Trek udover Jakob Fuglsang, også har Anders Lund med på startlinjen, og alle disse skal såmænd også direkte til Danmark efter løbet.
Feltet.dks favoritvurdering:
*****: Philippe Gilbert
****: Joaquin Rojas, Damiano Cunego
***: Joaquin Rodriguez, Samuel Sanchez, Luis Leon Sanchez
**: Greg van Avermaet
*: Thor Hushovd, Fränk Schleck, Andy Schleck