Løbets rolle og historie

Bemærk: Gennemgangen af løbets rolle og historie tager udgangspunkt i et sædvanligt cykelår. Grundet corona-krisen er meget imidlertid anderledes i 2020.

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

En region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og her elsker man både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men forud for det afvikles to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Det ene er Circuito Getxo, mens Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika som regel skyder det hele i gang efter den lange sommerpause.

Det kan synes sært, at det er løbet i San Sebastian, der er hovedbegivenheden. WorldTour-løbet er således et ret nyt løb, der først gjorde sin debut i 1981, mens løbene i Ordizia og Getxo er blandt landets ældste. Løbet i Ordizia blev første gang afviklet i 1922, og Circuit de Getxo afviklede sin første udgave bare to år senere. Siden dengang har løbet været afviklet hvert år bortset fra en række aflysninger i 1930erne, en lang pause fra 1967 til 1979 og aflysninger i 1986 og 1993.

Løbet i Getxo er anderledes end de to andre løb i den forstand, at det passer mere til eksplosive puncheurs og stærke sprintere end klatrere. Det afspejles i listen over vindere, der er domineret af hurtige ryttere og ikke byder på den imponerende stribe af grand tour-stjerner, som man finder på sejrlisten for løbene i San Sebastian og Ordizia. Det gør det måske en anelse mindre prestigiøst, og det forhold, at det har været stærkt domineret af spanske ryttere, bidrager til samme konklusion. Siden slutningen af 80erne er løbet imidlertid blevet mere internationalt, og ryttere som Adri van der Poel, Jeremy Hunt, Christian Henn, Marcel Wüst, Alessandro Bertolini, Martin Elmiger, Pavel Brutt, Giovanni Visconti, Danilo Di Luca, Nacer Bouhanni, Diego Ulissi, Simon Yates og såmænd danske Jesper Skibby er blandt de udenlandske ryttere, der har været på podiet. Det betyder også, at der ikke er nogen stor synergi med Clasica San Sebastian, idet de to løb tiltrækker forskellige ryttertyper. Nogle ryttere kører naturligvis begge løb, men der er som regel ganske stor udskiftning mellem de to startfelter.

Løbet afvikles i byen Getxo og finder altid sted den 31. juli som en del af byens traditionelle festligheder. Kun når Clasica San Sebastian lægger beslag på den dato, dvs. når den falder på en lørdag, rykkes løbet til den 1. august. Ofte har det været afviklet efter løbet i San Sebastian, som det eksempelvis var tilfældet i 2017, men i 2018 og 2019 er kalenderen faldet, så Clasica San Sebastian er blevet afviklet i august og dermed senere end løbet i Getxo. Siden 2001 har løbet haft navnet Memorial Ricardo Otxoa som hyldest til den lokale rytter, der døde efter at være blevet ramt af en bil under træning med sin berømte bror Javier. Siden det nuværende system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI Europe Tour.

Uheldigvis har det lidt samme triste skæbne som mange af de andre store spanske løb. De svære økonomiske vilkår har taget hårdt på den spanske kalender, og mange løb er forsvundet. Den flotte etapeløbsscene fra foråret er stort set reduceret til det rene ingenting, og de få, der har overlevet, er oftest blevet forkortet.

Circuito de Getxo har overlevet, men som mange andre mindre spanske løb er det ude af stand til at finansiere deltagelse af et stærkt internationalt felt. Mange af de spanske løb har i nogle år udviklet sig til ensidige kampe mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet oftest udgøres af mindre kontinentalhold.

Det ændrer sig imidlertid i corona-året 2020, hvor løbet helt usædvanligt afvikles d. 2. august. Som det eneste af de baskiske løb har det overlevet krisen og afvikles nu dagen efter afslutningen af Vuelta a Burgos. Det har haft en markant effekt på feltet, som nu tæller hele fem WorldTour-hold i en tid, hvor mange jagter tidlige løbskilometer. Således vil Movistar få selskab af NTT, UAE, Bahrain-McLaren og Trek-Segafredo, og arrangørerne kan prale af deltagelse af store navne som Mark Cavendish, Mikel Landa, den danske verdensmester Mads Pedersen, Giacomo Nizzolo og Fernando Gaviria til en udgave, der bliver den i særklasse stærkest besatte i mange, mange år.

Løbet er traditionelt blevet afviklet som et rundstrækningsløb for sprintere, men ruten blev ændret i 2011, hvorved det blev en sag for puncheurs. Der sluttes nu på den lille Txomintxu-stigning, hvilket klart kan aflæses af vinderlisten. Mens de rene sprintere indtil det år dominerede, er de seneste udgaver blevet vundet af Juan Jose Lobato (to gange), Giovanni Visconti, Alex Aranburu, Carlos Barbero (to gange), Jon Aberasturi og Nacer Bouhanni, der alle er specialister i at spurte op ad bakke.

Rygtet som sprinterløb vil man imidlertid gerne ændre. Allerede sidste år forsøgte man at gøre løbet hårdere, men i år har man foretaget en ændring, der radikalt forandrer løbets karakter. Nu skal rytterne i den absolutte finale over en uhyre stejl, meget typisk baskisk mur, og det vil i den grad tippe balancen i retning af klatrerne.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Sidste år endte løbet imidlertid i den klassiske puncheurspurt, og det endte som en stor fest for Caja Rural, der sikrede sig en dobbeltsejr med Jon Aberasturi som vinder foran den forsvarende mester Alex Aranburu, mens Lorrenzo Manzin sikrede sig den sidste plads på podiet. Aberasturi vender i år tilbage for at forsvare sin titel, men resten af podiet bliver med sikkerhed nyt, da Aranburus og Manzins nye hold, hhv. Astana og Direct Energie, ikke deltager.

Ruten

Circuito de Getxo er et af de mere konservative løb, og ruten undergår derfor kun meget sjældent forandringer. Den store nyhed kom i 2011, da den velkendte rundstrækning blev modificeret og fik afslutning på Txomintxu-stigningen, og siden da har ruten været uændret, hvis man ser bort fra en mindre justering af runden i 2018.

Sidste år forsøgte man sig imidlertid med noget nyt. Efter en stribe år, hvor eneste udfordring var bakken op til mål, designede man en ny og meget længere rundstrækning. Finalen var den samme, men som noget ny skulle man tidligt på rundstrækningen over den lange, men ikke specielt stejle Alto de Akarlanda. Det havde imidlertid ikke den store effekt på løbet, der nok engang endte i en puncheurspurt.

I år sker der dog for alvor noget. Ikke blot fastholdes rundstrækningen fra sidste år, i forbindelse med sidste omgang føjer man også en sløjfe til, så man i den absolutte finale skal over en typisk stejl mur med top bare 15,2 km fra målet på Txomintxu. Det vil helt afgørende forandre løbet, der med sin langt hårdere finale nu udelukker sprintertyperne og i stedet bringer klatrerne i spil.

I alt skal der tilbagelægges 177,0 km med start og mål i Getxo. Udgangspunktet er den 24,6 km lange rundstrækning fra sidste år, der skal tilbagelægges i alt seks gange. Fra start kører man mod nord via en nedkørsel, inden man vender rundt for at køre mod sydøst ud til den nye Alto de Akarlanda (4,9 km, 2,1%), der bestiges fra vest, og hvis top rundes efter 9,1 km. Herfra fører en nedkørsel mod syd, inden man via et plateau og en sidste nedkørsel kører mod sydvest ned til byens flod. Den flade flodbred følges mod nordvest hele vejen ud til havneområdet, hvor man kører mod nord op til målstigningen.

De sidste 732 m har traditionelt været, hvad hele løbet handler om, idet de stiger ganske kraftigt. Første halvdel af stigningen stiger i gennemsnit med 8,8%, hvorefter de næste 175 m er lettere med et gennemsnit på 5,5%. Der følger da et kort stykke med 10,3% og et maksimum på hele 14%, inden det flader lidt ud med 5% på de sidste 65 m. Der er skarpe sving i bunden og halvvejs oppe ad stigningen, og derefter er der blot to bløde kurver på de sidste 400 m.

Nyskabelsen kommer i år efter de seks omgange. Her kører man nemlig en omgang på en forlænget 33,2km lang rundstrækning. Starten er den samme, idet man først skal over Arkalanda én gang til med 24,2 km til mål. Efter nedkørslen kører man imidlertid mod øst, inden man drejer mod syd for at køre op ad Pike Bidea. Der er tale om en stejl sag, der over 2,2 km stiger med hele 9,3% i snit. Den første kilometer er den letteste med 6.7%, men herefter følger 500 m med 14,0% og slutteligt 700 m med 9,9%, inden man med 15,2 km igen runder toppen. Nu fører en teknisk ukompliceret nedkørsel mod nordvest tilbage til den oprindelige rundstrækning, der derefter gøres færdig med det flade indløb til målbakken.

Løbet byder på i alt 2061 højdemeter, hvilket med en 21 km kortere distance alligevel er 100 flere end sidste år.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Vejret

Efter en uge i bageovnen i Burgos lever Baskerlandet op til sit ry for mere svingende vejr. Således venter der en overskyet dag med en temperatur på beskedne 22 grader, og der er endda en 25% risiko for en byge undervejs. Vinden vil være let til jævn og komme fra nordvest. Det giver primært med- og modvind på rundstrækningerne. På sidste omgang vil der være medvind på første del, sidemedvind på muren og derefter direkte modvind, indtil man på de sidste knap 5 km får sidemodvind. På målbakken vil der først være medvind og siden sidemodvind.

Favoritterne

Historien viser, at Circuito de Getxo som regel afgøres i en spurt på den sidste bakke. Rundstrækningen er ikke meget svær, og som regel har favoritholdene været i stand til at kontrollere det. I tre af de seneste fire år er der således kørt et udbrud hjem, men i alle tilfælde med stort set alle forhåndsfavoritterne.

I 2016 skyldtes det primært, at Orica og UAE begge havde en interesse i at gøre løbet hårdt. I både 2017 og 2018 fik storfavoritterne fra Movistar kaptajn Carlos Barbero med i udbruddet, og derefter havde de en interesse i at holde gang i den, mens der ikke var styrke til at skabe samling længere bagude. Da Movistar var tilfredse med situationen blev det derfor udbryderne, der kørte om sejren med Barbero som den helt suveræne vinder i 2017, men som en ærgerlig nr. 2 bag Alex Aranburu i 2018.

I år er alt anderledes. Ikke blot er feltet som følge af corona-pausen langt stærkere, så det ikke længere blot er ”alle mod Movistar”. Ruten er med indførelsen af den nye baskiske mur også blevet helt anderledes, og umiddelbart kan vi vente os et helt anderledes løb, end vi er vant til. Muren er nemlig så stejl, at langt de fleste sprintere - hvis ikke dem alle - kan droppe alt om at vinde løbet. Og skulle der ske en eller anden form for samling til sidst, skal der også være skud i stængerne til den ganske hårde spurt til slut.

Det går løbet sjældent svær at læse. På den ene side er muren så rædsom, at den bedste klatrer kan køre alene væk. På den anden side er der derefter 15,2 km, som skal overleves, og her vil der være tid til en regruppering. Samtidig er stigningen trods alt ikke længere, at spurtstærke typer som Jasper Stuyven blot sejler helt baglæns, og det kan derfor sagtens ske, at det alligevel samles til en puncheurspurt, dog i et meget lille felt, der primært vil være udgjort at klatrere.

Løbets omdrejningspunkt bliver Mikel Landa. Baskeren viste fornem form i Burgos og er løbet i særklasse bedste klatrer. Han er på hjemmebane og vil elske at vinde foran de ellevilde baskere, og derfor kan man formode, at Bahrain vil gøre alt for at sætte ham i scene på muren. Det vil kræve, at de gør løbet hårdt undervejs.

Derfor venter jeg et mere kontrolleret løb, end man ofte ser det. Der vil sikkert igen være mange angreb, men Bahrain vil formentlig tage ansvar. Det er tænkeligt, at Trek, Movistar og Caja Rural alle vil give en hånd med, og jeg formoder derfor, at der vil være samling, når de når frem til muren.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Landa ligner en mand i særklasse, og det vil derfor undre mig, hvis han ikke kører fra alt og alle. Det store spørgsmål er så, om han kan holde 15 km på egen hånd. Her er den konstante modvind bestemt ikke nogen fordel, og det ligner derfor en svær opgave. Der er derfor tre spørgsmål, der skal besvares. Kan Landa holde hjem? Og hvis ikke, hvem vil så overleve i en lille forfølgergruppe? Og hvem har endelig noget i stængerne til den hårde spurt på bakken, som stærke sprintere normalt kan klare, men som nu kommer efter et løb, hvor de bare 15 km forinden har haft syre til op over ansigtet?

Jeg er bestemt ikke overbevist, men jeg vælger at tro, at Mikel Landa kan gøre det. Stigningen er svær, og han er ganske enkelt i særklasse som klatrer i dette løb. Naturligvis er der langt hjem, men bag ham vil det formentlig også være splittet til atomer. Inden der kommer en eller anden form for samling, vil Landa være kommet langt, og selvom han jo ikke just en nogen temporytter, bringer hans gode form ham langt. Det er alt eller intet med et stort angreb på muren, men med et stærkt Bahrain-hold til at gøre det hårdt, tror jeg på en stor hjemmebanefest for baskeren.

Hvem kan så true ham? Movistar kommer bestemt ikke med A-holdet, men de har i Eduard Prades en god kandidat. Ganske vist er han nærmest gået helt i stå efter skiftet til det spanske storhold, men han viser af og til klassen, blandt andet med den vilde puncheurspurt i Polen sidste år. Netop den viser, at han vil elske denne afslutning, og selvom muren er lidt for svær til at kunne følge Landa, vil han ikke miste meget. Bliver der samling i en ikke alt for stor gruppe, ligner han manden, der skal slås på stregen. Movistar har også en plan B i Jose Joaquin Rojas, der modsat Prades er stabil og derfor næsten med sikkerhed i form. Han klatrer ikke så godt som sin holdkammerat, men i en lille gruppe vil han være blandt de hurtigste til slut.

De skal imidlertid alle tage sig i agt for stortalentet Biniam Ghirmay. Eritreeren forlod Burgos tidligt i dag, formentlig for at spare sig til dette løb. Det ligger da også til hans højreben, da han særligt i Tropical Amissa Bongo har vist sig som en eminent puncheur. Senest blev han nr. 6 i den specielle spurt på 4. etape i Burgos, og dermed fik han atter vist sine afslutterevner. Han blev nr. 2 i Trofeo Laigueglia tidligere i år, hvor han viste, at han kan klare korte stigninger, og med en 35. plads på den første bjergetape i Burgos viste, at formen er god. Han ligner en mand, der kan klatre godt til at overleve og spurte godt nok til at vinde. Det er den rette cocktail i dette løb. Nippo har også Delio Fernandez , der ligeledes kan spurte på en bakke, men sjældent gør det. Mauro Finetto er på papiret et endnu bedre bud, selvom han ikke har tidligere tiders hurtighed, men han virker formmæssigt helt væk. Alessandro Fedeli har også en hæderlig spurt og ligner en mand i form, men han vil nok finde stigningen lidt for svær.

Androni stiller med en meget interessant kandidat i Jhonatan Restrepo. Efter skiftet til italiensk stald er han genfødt, og han vandt et hav af cykelløb i starten af sæsonen. Til gengæld ved vi også, at hans formtoppe har været mere sjældne end begavede udtalelser fra Donald Trump, og derfor aner man aldrig, hvor man har ham - slet ikke efter så lang en pause. Han synes at klatre ringere, men spurte bedre end i tiden hos Katusha, men uanset det vil han elske denne rute. Androni har også Miguel Florez, der fik sit store gennembrud med kongeetapesejren i San Juan i år og måske kunne være manden, der kan følge Landa på stigningen. Det kunne holdkammeraten Daniel Munoz måske også, men hans form har været sværere at forudsige.

Bahrain handler ikke kun om Landa. Pello Bilbao virker uhyre formsvag, men samles det til en lille gruppe, bør han være med i et felt uden mange gode klatrere. Det er sjældent, at han spurter, men han var tidligere en ganske hurtig herre, der sågar har vundet en massespurt. Mislykkes Landas angreb, vil han kunne tage sin chance. Det samme gælder for Damiano Caruso, der i gamle dage var hurtig, men ikke har spurtet i en menneskealder. Derfor skal han nok køre for Bilbao, der er på hjemmebane, men i lyset af Bilbaos form, kunne det være omvendt.

Trek ville have elsket, hvis man havde fastholdt den gamle rute, for de kommer med et hold af sværvægtere. Når han er i form, klatrer Jasper Stuyven dog ikke helt ringe, og selvom han var skuffet over sin spurt på 1. etape i Burgos, viste han trods alt fine ben ved at sidde med på en overraskende selektiv dag. Sidste år i Touren viste han på 3. etape, at han kan afslutte på endnu stejlere stigninger end denne. Muren er en udfordring, men samles til en lidt større gruppe, kan han måske sidde med. Som plan B har amerikanerne Mads Pedersen, der efter en lidt rusten start så bedre og bedre ud i Burgos, hvor han sad længere med end vanligt på 3. etape. Også han kan afslutte på en bakke, men han klatrer ringere end og er langsommere end Stuyven, hvorfor han nok ender som hjælper. Det samme gør Edward Theuns, der nok vil finde bakken for svær.

En rytter, der bestemt ikke skal undervurderes, er Paolo Toto. Han er tidligere kørt på podiet i Laigueglia, og det viser, at han klatrer sublimt trods hans status som sprinter. En nylig 24. plads på bjergenkeltstarten i Rumænien vidner om fornuftig form, og han bør have fine chancer for at sidde med relativt langt fremme. I givet fald vil han være en af de hurtigste.

Caja Rural stiller med løsninger til alle situationer. Til spurten har de den forsvarende vinder Jon Aberasturi, der synes i storform, da han endte som bedste sprinter på den knaldhårde 1. etape i Burgos foran folk som Matteo Trentin og Stuyven. Han elsker selve bakkespurten, men muren er utvivlsomt for svær. Samles en større gruppe, vil han dog have en chance for at sidde med i lyset af de eminente ben. Holdet har imidlertid også Gonzalo Serrano, der viste sig som superpuncheur med sin vilde sejr i Ruta del Sol i februar, og han kunne være en mand, hvis det bliver en lille gruppe. Også Jhonatan Lastra kan spurte og klatre, men han udgik tidligt i Burgos, hvor han ikke nåede at vise meget.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

På mange måder er Giacomo Nizzolo i samme båd som Aberaturi. Også han kom til kort på bakken på 1. etape i Burgos, men han viste alligevel hæderlig form. Han vil elske den stigende finale, men udfordringen bliver at overleve. Lige nu klatrer han ikke helt så godt som Aberasturi, men til gengæld er han nok en anelse hurtigere i denne finale. Falder han fra, kunne det blive en sjælden chance for formstærke Danilo Wyss til at finde lidt af de gamle sprinterben, og endelig har holdet Louis Meintjes, der efter Burgos ligner en af de bedste bud på en mand, der kan følge Landa, men som næsten umuligt kan vinde dette løb.

UAE drømmer om at vinde spurte med Fernando Gaviria. Colombianeren er åbenlyst i form, men 1. etape i Burgos bekræftede også, at han ikke længere klatrer som i gamle dage, hvor han klatrede fremragende på hårde etaper i Tour de Suisse. Formodningen er derfor, at han får det for svært, men i en større gruppe kan han ikke afvises. Jeg vil tro, at både Juan Sebastian Molano og Maximiliano Richeze kommer til kort på bakken.

Bingoal stiller med Baptiste Planckaert, der heller ikke er uden chancer. Hans klatring på 3. etape i Burgos tyder på en vis form, og dermed burde han have en fin chance for at komme med i en lidt større gruppe. Han har ikke fordums hurtighed, men i en stigende spurt kan han ikke afskrives. Et mere sikkert kort er Arjen Livyns , der bliver stadig mere spændende, og selvom han ikke er voldsomt hurtig, kan han afslutte på en bakke som denne. I gamle dage kunne Eliot Lietaer også spurte, men det viser han nærmest aldrig længere, selvom formen synes hæderlig. Det bør blive for hårdt for sprinteren Lionel Taminiaux.

Euskaltel-Euskadi kommer med Juan Jose Lobato, der tidligere har vundet her to gange og elsker selve spurten. Til gengæld er han ikke nogen letvægter, og logikken siger, at han vil få det for hårdt. Der er nok større chancer for, at Mikel Aristi klarer bakken efter den fine kørsel i Limousin sidste år, men han er knap så hurtig. Holdet kan så håbe, at Ruben Fernandez kan spurte i en lille gruppe, men han vinder næppe. Lidt af de samme kan siges om Enrique Sanz , der vil elske selve spurten, men må ventes at få det for hårdt. Og endelig har Burgos Jetse Bol, Angel Madrazo og Jesus Ezquerra, der alle har en hæderlig chance for at klare bakken og besidder en fornuftig spurt, men næppe vinder.

På kontinentalholdene er Toto det eneste oplagte vinderbud, men Efapel har en klatrestærk afslutter i Cesar Fonte og en klatrer i Antonio Carvalho. Work Service har udover Toto også klatreren Antonio Santoro, men han var formmæssigt helt væk i Rumænien.

OPDATERING: Lastra, Richeze og desværre også Restrepo har meldt afbud. Til gengæld har UAE udtaget kometen Mauricio Ardila, der efter det tidligere exit fra Burgos grundet corona endnu ikke har vist, om han er i form. Er han det, kan han være en mand til at følge Landa til sidst og måske slå ham i en eventuel spurt.

***** Mikel Landa

**** Eduard Prades, Biniam Ghirmay

*** Pello Bilbao, Jose Joaquin Rojas, Jasper Stuyven, Paolo Toto, Mauricio Ardila

** Jon Aberasturi, Giacomo Nizzolo, Baptiste Planckaert, Fernando Gaviria, Damiano Caruso, Gonzalo Serrano, Mikel Aristi, Miguel Edoardo Florez, Juan Jose Lobato, Enrique Sanz, Arjen Livyns, Mads Pedersen, Danilo Wyss, Jetse Bol

* Mauro Finetto, Eliot Lietaer, Daniel Munoz, Delio Fernandez, Ruben Fernandez, Cesar Fonte, Angel Madrazo, Jesus Ezquerra, Antonio Carvalho, Alessandro Fedeli, Edward Theuns, Juan Sebastian Molano, Lionel Taminiaux

Danskerne

Mads Pedersen er til start for Trek, og selvom han formentlig skal hjælpe Jasper Stuyven kan man som nævnt ovenfor ikke udelukke, at han får chancen.