Dermed er den voldsomme forandring, som vi i de senere \u00e5r har oplevet, taget til et nyt niveau. I 2013 blev l\u00f8bet nemlig lavet fuldst\u00e6ndigt om. Et UCI-\u00f8nske om en kortere distance tvang arrang\u00f8rerne til at afsk\u00e6re forbindelsen til Frankrig. Grundet de kortere distancer i moderne cykelsport er l\u00f8bet ikke startet i Paris i mange \u00e5r, men har i stedet taget sin begyndelse et sted i Nordfrankrig, hvorfra man er fortsat nordp\u00e5 til Bruxelles. Det blev der \u00e6ndret p\u00e5 i 2013, hvor b\u00e5de start og m\u00e5l blev henlagt til den belgiske hovedstad, og l\u00f8bet blev \u00e6ndret til en kun 197 km lang sag i omr\u00e5det omkring storbyen. Som en konsekvens fik det samtidig navnet Brussels Cycling Classic. Formatet blev bibeholdt i 2014 p\u00e5 en n\u00e6sten identisk rute, og selvom man i 2015 \u00e6ndrede lidt p\u00e5 strukturen, har der grundl\u00e6ggende v\u00e6ret tale om samme l\u00f8b som efter \u00e6ndringen i 2013 i den efterf\u00f8lgende periode.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Det nye format har ikke ændret løbets grundlæggende natur. Det har altid været kendt som et sprinterløb, og det har det også været under det nye navn. Som tidligere har der undervejs været flere af de berømte belgiske hellingen - korte stigninger - men de har slet ikke været nok til at udfordre de hurtige folk, og da den sidste er kommet langt fra mål, har det været næsten umuligt at undgå en massespurt. For nogle år siden forsøgte arrangørerne ganske vist at gøre løbet hårdere ved at placere stigninger tættere på finalen, men det var ikke nok til at forhindre en massespurt, og med det nye format blev den ide droppet.
Derfor er det næppe heller en overraskelse, at vinderlisten er domineret af sprintere, og den mest succesfulde rytter i løbets lange historie er faktisk en af de bedste sprintere fra dette årtusinde. Efter at have taget en første sejr i 2002 dominerede Robbie McEwen totalt ved at vinde hele fire gange i træk mellem 2005 og 2008. En skade forhindrede ham i at stille op i 2009, og hans sidste to forsøg på at triumfere igen endte desværre uden succes, men han holder fortsat rekorden med fem sejre.
Noget kunne imidlertid tyde på, at sprinterne fremover vil få det sværere. I hvert fald forsøgte arrangørerne sig i 2021 med endnu et skridt i fornyelsen. Efter at man egentlig havde droppet forsøget med at gøre løbet hårdere, sendte man nu rytterne op over den berømte Muur van Geraardsbergen og Bosberg, endda hele to gange, og det havde med det samme effekt. For første gang siden 2004, hvor Nick Nuyens sejrede, endte løbet ikke i en massespurt, og selvom en spurtafgørelse bestemt ikke er umulig på den nye rute heller, er det blot endnu et bevis på, at intet længere er som i gamle for en af sportens gamle klassikere. Det nye koncept synes nemlig at være kommet for at blive.
Manden, der brød sprintertraditionen efter 16 år med massespurter, var selvfølgelig Remco Evenepoel. Sammen med Victor Campenaerts, Philippe Gilbert, Tosh van der Sande, Brandon McNulty, Marc Hirschi og Aime de Gendt kørte han væk på stigningerne, og feltet formåede aldrig at hente sekstetten. Desværre blev finalen ”ødelagt”, da Campenaerts, Van der Sande, Gilbert, Hirschi og McNulty kørte forkert, og da de var på rette vej igen, var det for sent. Evenepoel og De Gendt var kørt, og kort efter satte vidunderbarnet sin landsmand, så han kunne sejre med 50 sekunder ned til De Gendt og 2.13 ned til Van der Sande, der slog Gilbert, Hirschi og McNulty i spurten om den sidste podieplads, bare 3 sekunder inden Tim Merlier vandt feltets spurt. Evenepoel dropper sit titelforsvar, og da Van der Sandes nye hold, Jumbo-Visma, ikke deltager, bliver De Gendt eneste genganger fra sidste års podium.
Ruten
Som sagt brød man i 2013 forbindelsen til Frankrig, og i de efterfølgende år fandt løbet hovedsageligt sted i Brabrant-regionen, der omkranser Bruxelles. Det gjorde det muligt at droppe den lange, flade indledning gennem Nordfrankrig og gøre løbet en anelse mere kuperet tidligt, men med en finale i Bruxelles har det givet sig selv, at de sidste bakker har ligget temmelig langt fra mål.
Arrangørerne har ledt lidt efter den optimale rute til det nye format, og derfor er det ikke mærkeligt, at der har været et par ændringer siden 2013. I de første to år brugte man en rundstrækning, som gav flere passager af de samme bakker, men i de efterfølgende år droppede man rundstrækningerne. Afslutningen i det stigende opløb foran Atomium i Bruxelles var imidlertid den samme, og løbet endte derfor i den klassiske spurt i det stigende opløb i alle årene. Antallet af stigninger blev også reduceret, men den sidste bakke kom til gengæld tættere på mål.
Det var det koncept, man ændrede så dramatisk på sidste år. Her sendte man nemlig rytterne ud af Brabant og ind i Østflandern, der er hjemsted for de stigninger, vi kender fra Flandern Rundt. Med to passager af de gamle finalestigninger fra Flanderns største klassiker, Muur van Geraardsbergen og Bosberg, lykkedes det som nævnt ovenfor at undgå en massespurt for første gang siden 2004 i det, der ellers er kendt som en af sportens store sprinterklassikere. Tilsyneladende behagede det arrangørerne, for også i det nye sommerformat med en placering i begyndelsen af juni gentages modellen med de to passager af de to berømte stigninger på en rute, der bortset fra nogle helt minimale modifikationer i den indledende fase er en kopi af 2021-ruten.
Med sine 203,9 km har løbet dog stort set samme længde, som det har haft siden 2013. Starten går ikke længere i Bruxelles, men derimod i den sydøstlige forstad Etterbeek, mens målet som altid er placeret for enden af den velkendte stigende opløbsstrækning i den nordlige udkant af Bruxelles. Fra start snor man sig mod syd igennem fladt terræn ned gennem Overijse, inden det går ad en lang, lige og relativt flad vej mod sydvest med retning mod Nivelles. Kort inden denne by drejer man kortvarigt mod nordvest, inden det går mod sydvest op ad Rue du Croiseau (800 m, 6,4%), der passeres efter 48,3 km. Herfra fortsætter man mod sydvest op over Rue de Ronquieres (2500 m, 2,1%), hvis top rundes efter 56,8 km, hvorefter det igen bliver fladere, når man kører mod nordvest og senere nord med retning mod regionen Østflandern.
Her indledes den hårde del, når man drejer mod nordvest for kort efter at passere Zavelstraat (1600 m, 3,5%, max. 9,9%), hvis top rundes efter 113,7 km, og umiddelbart herefter rammer man den 30,1 km lange rundstrækning, hvor man skal køre cirka halvanden omgang. Den indledes brutalt, når man efter 117,1 km for første gang når toppen af den brostensbelagte Muur van Geraardsbergen (475 m, 9,3%, max. 19,8%), inden man umiddelbart herefter skal over Bosberg (980 m, 5,8%, max. 11%), der har 400 m med brosten og har top efter 121,0 km. Ikke længe efter skal man over Congoberg (1300 m, 5,0%, max. 8,9%) med top efter 128,2 km, hvorefter den sidste del af rundstrækningen er fladere.
Efter første omgang kører man cirka en halv omgang, hvilket betyder, at man for anden gang når toppen af Muur van Geraardsbergen, Bosberg og Congoberg efter hhv. 147,2 km, 151,1 km og 158,3 km, dvs. med hhv. 56,7 km, 52,8 km og 45,6 km igen. Kort efter passagen af sidstnævnte forlader man rundstrækningen, hvorefter det går igennem fladt terræn mod øst. I udkanten af Bruxelles drejer man mod nordfor at passere de to pavéer Brabantsebaan (2200 m) og Rosweg (2200 m) efter hhv. 176,7 km og 185,9 km, inden man skal over dagens sidste stigning, Heiligekruiswegstraat (700 m, 5,0%, max. 7%) efter 190,0 km.
De sidste 13,9 km går nu ad en lige vej mod nordøst ind til udkanten af Bruxelles, hvorefter man kører mod nordøst ind gennem de nordlige forstæder. En relativt lige vej afbrydes af et sidste sving umiddelbart inden den røde flamme, hvorefter den sidste kilometer stiger med 1,5% i snit. Opløbsstrækningen huskes af nogle som scenen for en af Alessandro Petacchis mange etapesejre i 2010-udgaven af Tour de France.
Løbet byder på i alt 1751 højdemeter, hvilket naturligvis er stort set det samme som i 2021, men ca. 150 færre end i 2020, ca. 50 færre end i 2019 og ca. 200 færre end i 2018.
Livestream Criterium du Dauphiné og Brussels Cycling Classic uden afbrydelser
Sæt dit managerhold Criterium du Dauphiné og vind flotte præmier
Vejret
I enhver belgisk klassiker spiller vejret naturligvis en nøglerolle, og det kan det måske også gøre i år. Efter dagens sommervejr i Heistse Pijl vil der nemlig fra start være en risiko på 85% for silende regn, men den risiko vil langsomt aftage til blot 50% i finalen, hvor det meget vel kan være tørt, endda med en del sol. Temperaturen vil være 21 grader, og vinden vil være let til jævn (9-16 km/t) og tiltagende, samtidig med at den vil dreje fra en sydvestlig til en vestlig retning. Det giver primært mod- og sidemodvind fem til rundstrækningen, hvor der vil være med- og sidemedvind på alle tre stigninger. Slutteligt vil der være med- og sidemedvind stort set hele vejen ind til Bruxelles, dog med sidemodvind på opløbsstrækningen.
Favoritterne
Brussels Cycling Classic har altid været et sprinterløb. Man forsøgte at gøre løbet hårdere ved at ændre på ruten for et par år siden, og mange troede også, at det nye format måske kunne ændre løbets natur. Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet, og løbet endte i en spurt hver eneste gang mellem 2005 og 2020.
På den måde blev løbets rygte en selvopfyldende profeti. Langt de fleste hold mødte op med deres topsprinter og kørte med det mål for øje at sikre sig en massespurt. Måske havde de også planer om at angribe, men hvis de undervejs missede et udbrud, havde de altid en plan B, og det gav dem et incitament til at jagte. Derfor var der stort set altid masser af hold til at stå for arbejdet i feltet, og det forklarer, hvorfor det altid endte i en massespurt.
Sidste år blev trenden imidlertid brudt. Inklusionen af Muren og Bosberg forandrede et af de mest udprægede sprinterløb til en helt anderledes affære. Drivkraften var Remco Evenepoel, og med god hjælp fra Marc Hirschi, Brandon McNulty, Aime de Gendt, Victor Campenaerts og Tosh van der Sande lykkedes det vidunderknægten at bryde næsten to årtiers sprintertradition.
Muren og Bosberg er tilbage i år, og det åbner løbet op. Spørgsmålet er bare, om der er hold, der vil tage initiativet, når vi nu savner Evenepoel. Det burde der være. Lotto er her uden Arnaud de Lie, så deres mål må være at få løbet til at eksplodere med Campenaerts, Gilbert, Florian Vermeersch og Tim Wellens. Ineos vil formentlig også give Ben Turner, Jhonatan Narvaez og Magnus Sheffield frit spil, og BikeExchange har også givet Michael Matthews en fri hånd. Hos Cofidis kan Axel Zingle måske gå med de bedste på stigningerne, og jeg vil også tro, at Quick-Step giver formstærke Davide Ballerini lov til at skabe et hårdt løb.
Mere tricky er det med Intermarché og Bora. Intermarché har Alexander Kristoff, men de har også De Gendt og Quinten Hermans. Spørgsmålet er, om de satser 100% på en spurt eller har en mere åben strategi. Det samme gælder med Bora. Er det alle mand for Sam Bennett, eller får Danny van Poppel frit spil?
Der er faktisk relativt få udprægede sprinterhold. Alpecin har Gianni Vermeersch, men det vil undre mig, hvis ikke de satser 100% på Tim Merlier. Også UAE og Israel-PT må ventes at arbejde 100% for en massespurt, og det samme kan som sagt være tilfældet for både Bora og Intermarché.
Betingelserne for at undgå en spurt er gode. Det regnfulde vejr er i hvert fald en ulempe for sprinterne og vil bidrage til at gøre løbet hårdt. Også vindretningen, der er gunstig på alle tre stigninger og næsten hele vejen hjem til Bruxelles, giver de perfekte betingelser for at undgå en spurt.
Samlet set er betingelserne helt sikkert til stede for en gentagelse af sidste års herlige løb. Jeg tror, at meget vil afhænge af, om Bora og Intermarché har en mand med i front efter sidste passage af Muren og Bosberg. Er det tilfældet, har de en god chance for at holde, men hvis ikke bør der være for mange hold til at jagte.
Mest af alt hælder jeg nok til en spurt. Jeg har en grum mistanke om, at gruppen efter stigningerne kan blive for stor til et frugtbart samarbejde, og mere end 50 km er altså meget lang vej hjem, hvis man skal holde flere sprinterhold bag sig, gunstig vind eller ej - særligt når man vil mangle Evenepoels motor. Jeg synes dog også, at der er så mange spændende klassikertyper, hvoraf flere har vist form, at det med det givne vejr bestemt synes muligt, at sprinterne kan blive snydt. Det kan gå begge veje, og jeg vil tro, at vi får et ret medrivende forfølgelsesløb, hvis samarbejdet i front er fornuftigt.
Spurten er kendetegnet ved at være teknisk enkel, men stigende. Vejen er bred, og der er derfor som regel masser af plads. Det gør positionering mindre afgørende, men det er vigtigt at have skud i stængerne, da stigningsprocenten er så markant, at det gør en forskel i finalen, hvor de stærkere typer har en fordel. Det er en rigtig powerspurt på den hårde bakke, og på en dag med sidemodvind skal timingen sidde i skabet.
For anden dag i træk prøver jeg at pege på Sam Bennett. I dag gik det galt, da Jonas Koch og Danny van Poppel styrtede, og derfor lykkedes det aldrig ireren at komme frem, men meldingen er, at han er kørende. Han er med sejren i Frankfurt endelig kommet i gang, og siden skulle han have forbedret sig mærkbart. Det er først i de seneste uger, at han for alvor er begyndt at arbejde på sin spurt efter den lange genopbygning, og det så meget lovende ud i Köln, hvor han stort set kørte lige op med Dylan Groenewegen, der med ydmygelsen af Fabio Jakobsen i Ungarn satte en fed streg under, at han er tilbage som verdens hurtigste. Det kunne indikere, at også Bennett nærmer sig den skræmmende topfart, han senest havde i begyndelsen af 2021 inden skaden, hvor han vandt stort set alle sine cykelløb. Han er kendt for at være rusten efter en pause, særligt hvis det er varmt, men den rust røg formentlig dag, og i morgen bliver det meget bedre vejr for Bennett, der før har vundet i regnvejr.
Hans store våben er dog Danny van Poppel. Hollænderen har afviklet ham perfekt i næsten 100% af årets spurter, og det vil han formentlig gøre igen. Toget med Ryan Mullen og Shane Archbold er også stærkt, selv uden Jonas Koch, der slog sig i dag. En stigende spurt er også perfekt for Bennett, der i sine bedste år var skræmmende i den slags finaler, og nu er spørgsmålet bare, om han er tilbage på det niveau. Det bliver vi forhåbentlig klogere på i morgen. Holdet har imidlertid også en af favoritterne til et hårdt løb i form af Van Poppel. Han viste i Köln, at han er flyvende lige nu, og rammes han ikke en af sine legendariske offdays, har han en god chance for at køre med på Muren, hvorefter han vil kunne slå alle på stregen. Han slog sig heldigvis heller ikke i dag.
Den værste rival kunne være Tim Merlier. Belgieren har i foråret bekræftet, at han er en af verdens allerhurtigste, og han elsker denne stigende powerspurt, hvor han selv vandt for to år siden. Han er dog svag i positionskampen, og hans tog med Tobias Bayer, Gianni Vermeersch og Lionel Taminiaux er ikke skræmmende. Han risikerer at blive lukket inde, men heldigvis er finalen enkel. Lige så problematisk er usikkerheden om formen. Han missede Giroen med en skade, og selvom han kommer direkte fra højderne, kan han stadig mangle en del. Han har definitivt droppet Touren, men da de belgiske mesterskaber er et stort mål, må man håbe, at han er klar. Kan han spurte frit i formstærk tilstand, er det i denne verden meget, meget få, der kan slå ham i en spurt som denne. Til et hårdt løb har holdet Gianni Vermeersch, der med kongeetapesejren og 2. pladsen i Antwerpen endelig har fundet formen. Han vil være en af favoritterne i en lille gruppe, da han også er hurtig, men det kræver, at han får lov af Merlier.
En anden rytter, der vil elske denne let stigende powerspurt i modvind, er Alexander Kristoff. Faktisk passer den ham helt, helt perfekt, og han har i år endda spurtet bedre end i mange år. Han imponerede i Milano-Torino, og han imponerede senest med sin suveræne sejr i Norge. Udsigten til et hårdt løb og Kristoff-vejr er også helt perfekt. Hans tog er ikke det stærkeste, og han har kæmpet lidt med sin positionering, men Quinten Hermans, Loic Vliegen og ikke mindst Adrien Petit bør være stærke nok i en enkel finale. Der er hurtigere folk end ham, men skal Kristoff slå de hurtigste, skal det være i et løb som dette. Til et hårdt løb har holdet Quinten Hermans. Han er uprøvet på brosten, men alt tilsiger, at han mestrer dem. Hans form er dog lidt usikker efter en lidt skuffende indsats i torsdags. Til gengæld har han spurten. Alternativerne er Aime de Gendt, der kom stærkt ud af Giroen og blev nr. 2 sidste år, men mangler spurten, samt Loic Vliegen, der dog forlod Giroen med sygdom og næppe kører med de bedste i dette felt, hvad De Gendt også får svært ved.
Quick-Step kommer med en af feltets mest formstærke ryttere. Davide Ballerini kom rystende godt ud af Giroen, og det bekræftede han på bakken i dag. Han vil formentlig være holdets mand til en spurt, men han har spurtet skuffende i år. Det stiger, og han har et tog, der med Bert van Lerberghe og Michael Mørkøv er på niveau med Boras, men jeg ser ham ikke vinde i dette felt. Til gengæld vil han være en af de helt tunge favoritter i et hårdt løb. Problemet er, at han vil være alene, da Stan van Tricht næppe kører med de bedste, men han har en chance i en spurt mod næsten alle klassikerrytterne, hvor det kun er Van Poppel, der kan blive svær.
BikeExchange kommer med to stærke optioner. Til en spurt har de Kaden Groves , der i år har bevist, at han kan slå de allerhurtigste. Han er uprøvet i en stigende spurt, men det burde være noget, der passer ham fint. Hans tog er ikke specielt velafprøvet, men kombination med Dion Smith, Kelland O’Brien, Alexander Konychev og Michael Matthews har både fart og muskelkraft. Mit problem er, at Groves, der kan være meget svingende, ikke synes i topform efter et exit i Köln og en skuffende indsats i det meget svagt besatte løb i Estland. Jeg har en frygt for, at det kan blive for hårdt, hvis formen ikke er, som den skal være. Som alternativ har de Matthews, men han har ikke farten til at vinde her, selvom det stiger. Til gengæld bør han spille en rolle i et hårdt løb. Hans form er ukendt, men han plejer at være god til at træne sig i form. I en lille gruppe vil han kunne gøre det færdigt, men han vil være alene.
Ineos har et af de mest spændende hold. Manden til en spurt er Elia Viviani, og han burde ikke være helt uden chancer. Det gik ofte galt i Ungarn, men den ene dag, han sad rigtigt, så han meget overbevisende ud. Hans gode positionering er dog gået fløjten, og selvom han før har vundet stigende spurter, er bakken næppe til hans fordel. Toget har masser af muskelkraft, men jeg er bekymret for, om han har den rette sidste mand, når Van Poppel åbner for gassen. Holdets bedste chance er i et hårdt løb, hvor de virker ganske, ganske uhyggelige, da Jhonatan Narvaez, Ben Turner og i mindre grad Magnus Sheffield har vist sig som blandt verdens bedste på brostensbakker. Vi kan meget vel se, at de vil sidde med fire mand til sidst, og bliver sprinterne snydt, skyldes det formentlig Ineos. Problemet er, at de formentlig vil være oppe mod hurtigere folk, for selvom Narvaez, Turner og i mindre grad Sheffield kan spurte, er mange af de andre klassikerfolk bedre i en spurt. Derfor skal de udnytte overtallet. Til gengæld ved vi, at Plapp, Sheffield og Turner er i form, mens Narvaez først skal bevise, at han er kommet sig efter Vueltaen.
UAE kommer med både Fernando Gaviria og Pascal Ackermann, og det er uafklaret, hvem de spurter med. Det bør dog være Gaviria, der kommer med sin Giro-form, mens Ackermann efter sit styrt i Roubaix har meldt afbud til det ene løb efter det andet og først nu gør comeback. Begge får dog svært ved at vinde. Gaviria har positioneret sig som en drøm på det sidste, og toget her ser overbevisende ud, ligesom farten har været bedre end længe, men som vi senest så i Cuneo, er han ikke nogen ørn til stigende spurter. Opløbet passer godt til Ackermann, der tidligere har vundet her, men han er stadig en skygge af sig selv, og efter den lange pause vil han næppe kunne vinde, hvis han får chancen. Det ser utvivlsomt bedre ud for Gaviria, men det stigende opløb er en udfordring.
Cofidis kommer med deres Giro-sprintere i form af Simone Consonni og Davide Cimolai i tillæg til Piet Allegaert, der har været i top 10 i mange af de seneste løb, senest i dag. Jeg vil tro, at de kører for Consonni, som de plejer, men Cimolai fik chancen på sidste Giro-etape, og der kan derfor blive byttet rundt. Allegaert må regnes som hjælpere. Både Consonni og Cimolai vil elske den stigende spurt, og med hinanden som hjælpere har de et af de bedste tog. Jeg tror dog, at de mangler farten til at vinde, selvom særligt Consonni vil være god i en spurt som denne. Max Walscheid må efter sin grimme skade være hjælper. Til det hårde løb har holdet den uhyre lovende Axel Zingle, der senest viste klassen med 2. pladsen i Vallonien. Han er uprøvet på brosten, men han burde have en god chance for at gå med de bedste, ligesom han har spurten til at gøre det færdigt.
Lotto har et af de mest spændende hold, men jeg har lidt svært ved at se dem gøre det færdigt. Sidste år var Victor Campenaerts med til at få feltet til at eksplodere, og hvis han som altid har trænet sig i god form, vil han kunne gøre det igen. Det samme var Philippe Gilbert, der har imponeret i både Dunkerque og Vallonien og bør være med i front på Muren. Man kan også håbe på, at det vil være tilfældet for Florian Vermeersch, der kan være for tung, men med solosejren på grusvejene i Antwerpen endelig har fundet formen. Det samme gælder for lottokuponen Tim Wellens, der vil glæde sig over vejret, men i tirsdags. kom skidt i gang efter sin pause. Ligesom Ineos mangler de dog manden til at gøre det færdigt, da Vermeersch og Gilbert formentlig vil være oppe mod hurtigere folk, men ligesom briterne skal de udnytte et sandsynligt overtal. Til en spurt vil de formentlig satse på Vermeersch, der tidligere er kørt i top 5 her, eller måske Reinardt van Rensburg, men de vinder ikke i dette felt.
Israel-PT kommer med Giacomo Nizzolo, men formkrisen fra Giroen synes at fortsætte. Han viste en vis styrke på bakken i dag, men igen manglede han masser af fart. Han har glæde af et hårdt løb og et stigende opløb, men selvom hans tog er stærkt, tvivler jeg på, at han lige nu har den fornødne fart. Alternativet er Rudy Barbier, der både positionerede sig og spurtede rystende godt i Ungarn. Han er dog kun plan B, og dette løb og opløb er nok for hårdt for ham, som det også er for Itamar Einhorn. Til det hårde løb har holdet Sep Vanmarcke, der burde være i sit es på Muren, men han har for 117. gang i år netop været syg, og derfor er hans form usikker. Det samme gælder for Tom van Asbroeck, der grundet sin sygdom havde en lang pause i foråret.
Arkea kommer med en hel hær af sprintere, men jeg har svært ved at se dem vinde. Hurtigst er Dan McLay, der egentlig har farten til at blande sig med de bedste, men igen i dag så vi, at han ikke er kommet sig helt efter sit styrt. Løbet kan være for hårdt, og en stigende spurt er ikke ham. Den er til gengæld guf for både Amaury Capiot, der netop har vundet i Mayenne i en stigende spurt, og Hugo Hofstetter, der med sejren i Tro-Bro Leon endelig synes tilbage på sporet, og de elsker også begge et hårdt løb. begge er fabelagtige i positionskampen, men i dette felt mangler de farten til at vinde. I et hårdt løb vil de håbe, at Connor Swift, der viste stigende form i Tro-Bro Leon, Hofstetter samt måske Laurent Pichon og Clement Russo kan være med, men jeg ser ingen af dem gå med de bedste i dette felt.
Uno-X kommer med Kristoffer Halvorsen . Nordmanden har haft et forfærdeligt forår, men i Mayenne viste han pludselig livstegn. Det stigende opløb er ikke skidt for ham, og toget ser også hæderligt ud, men der er forskel på Mayenne og dette løb. Konkurrencen er formentlig for skrap, og han vil med stor sandsynlighed få det for hårdt. Alternativet er Rasmus Tiller, der godt kan gå i top 10 i en stigende spurt som denne, men han kan ikke vinde. Hans chance er et hårdt løb, hvor han har en chance for at være med, men hans form er ukendt efter en lang pause, og efter det skuffende forår skal han have forbedret sig meget for at gå med de bedste.
Sport Vlaanderen har Sasha Weemaes , der senest i Ungarn viste, hvor lynhurtig han er. Han lider stadig enormt under sin positionering, men heldigvis er denne finale ukompliceret. Problemet er, at det stiger, og at løbet formentlig bliver for hårdt for ham, men han udvikler sig så hurtigt, at jeg håber, at han måske alligevel kan klare den. Farten har han i hvert fald. Alternativet er Vito Braet, men han er ikke hurtig nok, og Rune Herregodts og Jenno Berckmoes kører næppe med de bedste.
FDJ kommer med Bram Welten og formstærke Jake Stewart. Den stigende spurt kunne anspore dem til at køre for Stewart, men trods han gode form mangler han farten og positioneringen til at blande sig med de bedste. Normalt kører de for Bram Welten, der har leveret et par resultater på det sidste, men han er ikke god nok til at vinde i dette felt, hvor bakken også er en stor ulempe. Et tog med Miles Scotson, Fabian Lienhard, Lewis Askey og Stewart ser dog ganske lovende ud, og kan han holde sig til dem - hvad det ofte kniber med - er et godt resultat realistisk.
B&B satser 100% på en spurt med Pierre Barbier. Franskmanden synes dog ikke helt at have den fart, han tidligere havde, og han har generelt været an af årets små skuffelser. Bakken her er heller ikke ideel for ham, og i det hele taget kan løbet blive for hårdt. Han er dog god i positionskampen, og han har utvivlsomt farten til top 10. Falder han fra, kan Jordi Warlop prøve, men han mangler fart. Manden til det hårde løb er Thibault Ferasse og måske formstærke Quentin Jauregui, men han kan ikke gå med de bedste i dette felt.
Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Ag2r har Marc Sarreau, men han synes stadig at mangle for meget efter sin krise, og han mangler særligt holdbarhed til det, der nok bliver et hårdt løb. Alternativerne er Damien Touzé, der ikke synes at kunne være med i et hårdt løb, og Lawrence Naesen , men de mangler fart. Bingoal er her helt uden sprinter, og Laurenz Rex kan næppe gå i top 10 i en spurt og Arjens Livyns og Remy Mertz ikke gå med de bedste på bakkerne. Endelig skal Minerva forsøge at køre en spurt med Gil D’Heygere, der dog ikke har haft et godt år, mens Tarteletto måske vil prøve med Lennert Teugels , der dog kun meget sjældent spurter.
***** Sam Bennett
**** Tim Merlier, Alexander Kristoff
*** Davide Ballerini, Danny van Poppel, Kaden Groves, Michael Matthews, Elia Viviani
** Fernando Gaviria, Ben Turner, Jhonatan Narvaez, Gianni Vermeersch, Simone Consonni, Florian Vermeersch, Philippe Gilbert, Victor Campenaerts, Giacomo Nizzolo, Magnus Sheffield, Davide Cimolai, Pascal Ackermann, Dan McLay, Quinten Hermans, Hugo Hofstetter, Amary Capiot, Rasmus Tiller, Sasha Weemaes
* Rudy Barbier, Jake Stewart, Bram Welten, Pierre Barbier, Kristoffer Halvorsen, Marc Sarreau, Sep Vanmarcke, Tim Wellens, Aime de Gendt, Piet Allegaert, Loic Vliegen, Stan van Tricht, Reinardt van Rensburg, Itamar Einhorn, Tom van Asbroeck, Connsor Swift, Laurent Pichon, Rune Herregodts Vito Braet, Jodi Warlop, Thibault Ferasse, Damien Touzé, Lawrence Naesen, Laurenz Rex, Remy Mertz
Danskerne
På Quick-Step skal Michael Mørkøv støtte Davide Ballerini, mens Lasse Norman Hansen og Niklas Larsen på Uno-X skal støtte Kristoffer Halvorsen og Rasmus Tiller samt måske forsøge at ramme udbruddet.
Tidligere udgaver af løbet
Du kan gense Remco Evenpoels sejr fra 2021, Tim Merliers sejr fra 2020, Caleb Ewans sejr fra 2019, Pascal Ackermanns sejr fra 2018, Arnaud Demares sejr fra 2017, Tom Boonens sejr fra 2016, Dylan Groenewegens sejr fra 2015 samt André Greipels sejre fra 2014 og 2013.
Livestream Criterium du Dauphiné og Brussels Cycling Classic uden afbrydelser
Sæt dit managerhold Criterium du Dauphiné og vind flotte præmier