Livestream Bredene Koksijde Classic og Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Løbets rolle og historie

Belgien er et af cykelsportens kernelande, og derfor har langt de fleste UCI-løb en lang og glorværdig historie. Det er ganske sjældent, at nye begivenheder kan slå igennem på en kalender, der allerede er ganske omfattende, men det sker alligevel af og til, at arrangører har held med et sådant forehavende. Bredene Koksijde Classic, der indtil 2018 har været kendt som Handzame Classic, er en af disse nyskabelser i Belgien, og trods den korte historie har det allerede etableret sig selv som et fast holdepunkt i Milano-Sanremo-ugen.

Løbet blev skabt i 2002 og var oprindeligt del af Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor det blev kørt som den samme etape år efter år. I 2011 besluttede man at udskille det som et selvstændigt endagsløb, og siden da har det været afholdt hvert år fredagen før Milano-Sanremo. Det har allerede fundet dets plads og har en fin rolle i kalenderens anatomi.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

Denne uge byder i Belgien på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Classic Brugge-De Panne, og alle de store navne vil være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.

Mens Nokere Koerse er karakteriseret ved dets ikoniske stigning, Nokereberg, er Bredene Koksijde Classic langt fladere. Derfor er det ikke overraskende, at det er blevet afgjort i en massespurt hvert år siden dets etablering, indtil det i 2021 grundet sidevind endelig lykkedes at skabe et mere selektivt løb. Da de fleste af de store navne forbereder sig til Milano-Sanremo, er det en oplagt chance for nogle af de yngre sprintere og folk fra andet geled til at sikre sig i en stor sejr. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Steve Schets, Francesco Chicchi, Kenny Dehaes, Luka Mezgec, Gianni Meersman Erik Baska, Kristoffer Halvorsen, Alvaro Hodeg og Pascal Ackermann, hvoraf mange har det til fælles, at de alle var på hold med mere etablerede sprintere, der var optaget af en større opgave i Sanremo.

Sidste år blev trenden med massespurter imidlertid endelig brudt. På en blæsende dag i Belgien lykkedes det en gruppe at komme væk ved den tidlige passage af Kemmelberg, og kombinationen af vind og bakker gjorde, at de aldrig blev set igen. Efter et stærkt angreb fra Lukas Pöstlberger endte det alligevel med, at de 21 overlevende skulle spurte om sejren, og her sejrede Tim Merlier suverænt foran Mads Pedersen og Florian Senechal. Merlier vender efter sin nylige sejr i Nokere tilbage for at forsvare titlen, men da Pedersen puster ud efter Paris-Nice, og Senechal i år kører Milano-Sanremo, bliver han eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Bredene Koksijde Classic er som sagt kendt som et rent sprinterløb til trods for, at løbet altid har inkluderet lidt brosten og nogle små bakker, der dog hører til blandt de nemmeste i regionen. Hvert år har man imidlertid befundet sig ganske tæt på den berømte Kemmelberg-stigning, der er kendt fra specielt Gent-Wevelgem, og i 2018 valgte man for første gang også at bestige den. Det skete dog langt fra mål, og da den afsluttende rundstrækning var stort set den samme som tidligere, spillede det ingen væsentlig rolle.

I 2019 skiftede løbet navn fra Handzame Classic til Bredene Koksijde Classic. Det er der en god forklaring på, for mens starten i Bredene er den samme som tidligere, er målet flyttet fra Handzame til Koksijde helt ude ved den belgiske kyst, hvor vi år efter år har set 3 Dage ved Panne finde sted. Ganske viste fastholder man modellen med at besøge Kemmelberg og andre Gent-Wevelgem-stigninger undervejs, men med en afslutning helt ude ved kysten er finalen endnu fladere end tidligere. Siden har ruten fulgt et helt fast format med en rejse ned til bakkerne og en tur ud gennem det blæsende De Moeren til kysten, hvor løbet er blevet afsluttet med omgange på en rundstrækning.

Den 20. udgave af Bredene Koksijde Classic vil blive afviklet på en 200,9 km lang rute mellem byerne Bredene på den belgiske kyst og Koksijde, der ligger bare få kilometer længere nede af kystvejen. Første del af løbet består i, at man kører mod syd væk fra vandet, inden man kortvarigt kører mod sydvest tilbage mod havet. Herefter går det imidlertid igennem fladlandet mod syd med retning væk fra vandet, inden der til slut køres mod sydøst og sydvest ned til de velkendte Gent-Wevelgem-stigninger lige nord for grænsen til Frankrig. Undervejs passer de små pavéer Oude Zeedijk, Markt (300 m), Dorpplaats (200 m), Noordschoteplein og Middelstraat efter hhv. 41,1 km, 49,6 km, 54,6 km, 55,9 km og 56,3 km.

I det kuperede område skal man over fire stigninger, der sammen udgør selve hjertet af Gent-Wevelgem. De befinder sig på en 18,4 km lang rundstrækning, der altså skal køres næsten to gange. Her skal man først over Monteberg (500 m, 4,4%, max. 8,7%) efter hhv. 84,6 og 103,0 km og dernæst den frygtede og brostensbelagte Kemmelberg (1400 m, 6,7%, max. 13%), der passeres efter hhv. 87,5 km og 105,9 km. Derefter skal man over pavéen Dikkebusstraat (100 m) efter hhv. 91,5 km og 109,9 km. Rundstrækningen afsluttes derefter med en tur op ad den lille Scherpenberg (1700 m, max. 6%) efter 92,4 km.

Efter at have passeret Dikkebusstraat for anden gang forlader man rundstrækningen, hvorfor Scherpenberg kun køres én gang. I stedet kører man mod sydvest op ad Rodenberg (1,7 km, 3,1%, max. 12,1%), der passeres efter 110,8 km Efter bakkerne sætter man kursen mod nordvest med retning mod vandet. Undervejs er der et par pavéer, Poperingestraat (300 m) efter 114,9, Izjerstraat efter 133,3 km og Beauvoordestraat (300 m) efter 140,7 km, imens man passerer gennem det helt åbne og flade terræn ved De Moeren, hvor vinden ofte spiller en rolle. Til slut kører man mod øst og siden nord frem til Koksijde, hvor rundstrækningen rammes, og efter ca. en halv omgang krydses stregen for første gang efter 167,0 km.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 11,3 km lang rundstrækning, der er helt flad. Der er ikke mange tekniske udfordringer, men til slut venter en mere kompliceret afslutning. En lang, lige vej afbrydes således af et venstresving i en rundkørsel med ca. 700 m igen, hvorefter et skarpt højresving følger med 400 m igen, inden vejer bugter sig til venstre ind på opløbsstrækningen.

Løbet byder på i alt bare 693 højdemeter, hvilket er ca. 250 mere end i 2019, men 50 færre end i 2021.

I forhold til sidste år har man ændret marginalt på turen frem mod og hjem fra bakkerne, mens den kuperede rundstrækning er ændret. Kemmelberg og Monteberg skal stadig passeres to gange, men to andre stigninger er erstattet med Scherpenberg, mens Rodeberg sidste år var en del af selve rundstrækningen. Samlet set giver det færre stigninger. Finalerundstrækningen er den samme. Også i 2019 var bakkerundstrækningen anderledes og betydeligt nemmere - blandt andet var Monteberg ikke med - og også finalerundstrækningen var lidt anderledes.

 Livestream Bredene Koksijde Classic og Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Vejret

I enhver belgisk klassiker er vejret en nøglekomponent, og specielt vinden kan spille en afgørende rolle i dette løb, der skal passere gennem det blæsende De Moeren. Det kan den måske også gøre denne fredag, der bliver solrig og lidt blæsende. Det vil være helt skyfrit med en beskeden temperatur ved mål på 13 grader, og fra start vil der bare være en let vind (10 km/t) fra nordøst. Den vil imidlertid tiltage gennem hele eftermiddagen, så den ved 14-tiden vil have en styrke på 17 km/t og i finalen på 21 km/t. Det giver nærmest uafbrudt sidevind på både ud- og hjemturen, mens der vil være modvind på Monteberg og med- og sidevind på Kemmelberg. På rundstrækningen vil der først være modvind og siden medvind, inden man kortvarigt får sidevind frem mod den røde flamme. Med 700 m igen får man medvind, og det varer i alt væsentligt ved hele vejen frem til stregen.

Favoritterne

Siden løbet blev etableret, gik der mange år, inden det lykkedes at undgå en massespurt, da vi skulle helt frem til sidste års udgave, inden det skete. I den forstand har ruteomlægningen været en succes, idet det var det klassiske scenarium, arrangørerne havde håbet måske at kunne ændre ved i 2018 at sammensætte en ny og hårdere rute. Kemmelberg lå dog alt for langt fra mål til at spille den mindste rolle i de to første udgaver, og løbet udviklede sig til en helt forudsigelig sprinteraffære uden den mindste dramatik undervejs. Det var først, da vi sidste år fik gedigen sidevind, at tingene ændrede sig.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Det var først i 2019, at målet blev flyttet til Koksijde, hvormed man fik en afsluttende passage gennem De Moeren og ved kysten, der er den mest blæsende del af Belgien. Heller ikke det ændrede dog på forløbet i den første udgave, da den hidtil seneste udgave af løbet fandt sted på en næsten vindstille forårsdag, der derfor ikke kunne give anledning til andet end en massespurt. Det kunne det imidlertid sidste år, hvor vi altså havde blæsende betingelser, der minder om dem, vi har i år.

Modellen gentages i år, hvor man endda har gjort den kuperede sektion hårdere med nu to passager af Kemmelberg. På mange måder minder den nye rute om den klassiske anden etape i 3 Dage ved Panne. Denne har også altid været stort set helt flad, har budt på Kemmelberg og Monteberg cirka 100 km fra mål og er sluttet med et par omgange på en let rundstrækning i Koksijde. Man skal naturligvis passe på med at sammenligne et endagsløb med en etape i etapeløb, hvor kampen om den samlede stilling skaber en anden og ofte mere defensiv dynamik, men alligevel er ruterne så ens, at det er værd at reflektere over udfaldet af denne etape. Historien viser, at en massespurt i Koksijde har kunnet undgås, men det har krævet blæsende betingelser - præcis som 2019- og 2021-udgaverne af dette løb reflekterer.

Er det så muligt i år? Vejrudsigten er i hvert fald ikke uinteressant, når der bydes på samme kraftige nordøstenvind, der også vil gøre Milano-Sanremo til en lynhurtig fornøjelse. Faktisk er det præcis den samme vind, vi også havde til sidste års løb, men denne gang er den knapt så kraftig. Sidste år lå vi på en styrke på 25-30 km/t, og denne gang vil vinden kun tiltage til et maksimum på 21 km/t i finalen. Med tanke på, hvor åbent det er i De Moeren, plejer det at være nok til at give splittelse, og da der synes at være næsten kronisk sidevind mellem starten og de to rundstrækninger, er der basis for, at det kan splittes, som vi så det sidste år.

Jeg er lidt usikker på, om vinden vil være kraftig nok på turen ned til bakkerne. Her kan vi godt ende med et mere klassisk scenarium med et udbrud, men på Kemmelberg splitter den næsten altid. Herefter får vi i godt vejr som regel en regruppering, mens det i sidevind er muligt at skabe drama. Det kan godt være, at der vil ske en regruppering igen, men på turen ud gennem De Moeren kan den splitte igen.

Det vil undre mig, hvis ikke den i hvert fald midlertidigt splitter her, men om det holder hele vejen, er usikkert. På rundstrækningen vil der primært være med- og modvind, og der er derfor god tid til en regruppering. Det kan derfor godt ende med, at vi alligevel får en spurt i et stort felt, men chancen for, at der kan skabes varig splittelse, synes god.

Uanset hvad taler meget for, at vi får en spurt, uanset om det bliver i et lille eller stort felt. Sidste år var Lukas Pöstlberger ganske vist tæt på at lave den slags soloangreb, som er muligt efter et hårdt sidevindsræs, men jeg tvivler på, at løbet bliver så hårdt, at der ikke vil være hjælpere til at skabe samling. Jeg arbejder derfor primært med to scenarier, en fuld massespurt og en ganske sandsynlig reduceret massespurt - jeg hælder nok mest til det sidste - men en taktisk finale med et angreb er en lille mulighed.

Hvem kan så overleve? Det kan først og fremmest de gode sidevindsryttere, men sidste år så vi, at den varige splittelse skete på Kemmelberg. Selv hvis den først splitter definitivt efter bakkerne, kan det være nødvendigt at klare brostensstigningen langt fremme. Sidder man for langt tilbage på stigningerne, kan det være umuligt at nå frem i tide til at redde sig en position på første vifte. Man skal dog ikke overdrive den splittelse, vi vil se på Kemmelberg. Man kan iagttage feltet fra sidste år og konstatere, at det ikke var lutter Van Aert’er og Van der Poel’er, der var med fremme. Dem er der nemlig ikke særligt mange af i dette felt. Man skal altså ikke kunne vinde Flandern Rundt for at sidde med hjem til en spurt her, men nogen fordel at veje 150 kg er det trods alt heller ikke, selvom man skulle være god i sidevind.

Selve spurten er ikke enkel. Hele to sving er der på den sidste kilometer, og det sidste kommer bare 400 m fra stregen, hvorefter vejen endda bugter sig relativt kraftigt. Det er altså ikke en spurt for de store powersprintere, men derimod en dag, hvor position og lead-outs betyder alt. Det er klart, at det vil betyde mere i et stort felt. I sidste års lille felt på ca. 20 mand handlede det mest om, hvem der havde noget tilbage i benene efter et sidevindsræs, og her var Tim Merlier klart stærkere end Mads Pedersen.

Netop Tim Merlier må også være den store favorit. Belgieren er på papiret løbets hurtigste, og hvis der var tvivl om hans form efter en lidt anonym sæsonstart, satte han en fed streg under sit niveau med sin skræmmende magtdemonstration på Nokereberg sidste år. Merlier er ikke nogen stor klatrer, men han klarede Kemmelberg fint sidste år, og det bør han også gøre i dette felt. I sidevind er han også yderst kapabel, og det vil chokere mig meget, hvis ikke han er med hjem. Til gengæld ved vi også, at den tekniske finale er en stor ulempe for ham. Hans positionering er ikke god, men faktisk er det gået fornemt siden 1. etape i Tirreno, senest i Nokere i onsdags. Hans tog med Simon Dehairs, Lionel Taiminiaux, Alexander Krieger og ikke mindst Dries de Bondt ser også ganske kapabelt ud. Hans chancer er størst i det hårde løb, jeg tror, vi får, for det vil mindske risikoen for, at han bliver lukket inde - også selvom han formentlig i en lille gruppe kan risikere kun at have De Bondt ved sin side, da de netop tilbagevende Krieger og Taminiauc næppe er i form. I et stort felt er toget til gengæld fornuftigt, og jeg tror derfor på, at han vil sidde så godt, at han kan gøre arbejdet færdigt. Skulle han mod forventning falde fra, har De Bondt vist sig både så hurtig og formstærk - ikke mindst i dag - at han utvivlsomt kan køre med om podiet i en lille gruppe, men det vil altid være et svært løb at vinde for en fyr som ham.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Igen må hans værste rival være Arnaud de Lie. Vi så på Nokereberg, at han ikke var i nærheden af at matche Merlier i en stigende spurt, men det ville næsten også have været en overraskelse. På flad vej har han vist, at han er ganske imponerende, og hans chancer ser større ud her. Han har også vist sig ganske holdbar - ikke mindst i Le Samyn, hvor han imponerede - og jeg vil tro, at han sidder med hjem, ikke mindst fordi hans hold med Victor Campenaerts , Cedric Beullens og Brent van Moer ligner et af de stærkeste. Til gengæld tror jeg, at han kan få det svært i positionskampen, hvis feltet er stort. Ganske vist har han en af feltets bedste lead-out men i Rudiger Selig, men tyskeren har virket så formsvag i år, at han ligner et offer på Kemmelberg. Derfor tror jeg, at hans chance er størst i et mindre felt, hvor hans hold vil stå stærkere, særligt hvis han får Michael Schwarzmann med hjem. På fart kan han måske ikke helt matche Merlier, men han må være manden, der kan slå ham.

Formstærke Hugo Hofstetter fik brudt sin serie af podiepladser i Nokere, hvor et styrt formentlig kostede for mange kræfter. Han skulle dog ikke være forslået, og jeg regner med at se ham fremme igen. Vi ved, at han er i fremragende form, og derfor vil han have glæde af det hårdest mulige løb, også da hans hold ser godt ud i sidevinden. Desværre mangler han lidt fart i en flad spurt, og derfor kan han få svært ved at vinde. Omvendt er finalen så teknisk, at den uhyre positioneringsstærke Hofstetter faktisk står ganske godt, uanset om feltet er stort eller lille. Er det stort, kan han fange de hurtigere folk længere tilbage. Er det lille, har han sin form og sin friskhed. Jeg vil blive overrasket, hvis ikke han ender lagt fremme, men chancen for sejr er dog nok størst i et lidt større felt, hvor de hurtigere folk lettere fanges i positionskampen.

Quick-Step går efter et resultat med Ethan Vernon, men vi fik i Nokere bekræftet, at han ikke er kommet flyvende fra start. Hvordan han klarer Kemmelberg og sidevind er stadig uklart, men hvis ikke bakken er for hård, burde han i kraft af sit hold sidde på første vifte. Lykkes det, vil jeg til gengæld give ham en reel chance for at vinde. Det kan godt være, at han hidtil ikke har imponeret med sin fart, men uanset om feltet er lille eller stort, vil Quick-Step formentlig have det bedste to med Stijn Steels, Stan van Tricht, Jannik Steimle og ikke mindst Bert van Lerberghe, der er ganske formstærk og en fremragende lead-out man. I denne tekniske finale kan det være nok til at vinde. Falder han fra, vil jeg tro, at de spurter med Van Lerberghe, men Steimle og måske endda Van Tricht vil også være en option. I det tilfælde står toget svagere, men de vil formentlig stadig være blandt de stærkeste med en reel mulighed for at vinde i denne tekniske finale.

UAE har ikke fortalt, hvorfor Pascal Ackermann ikke sad med hjem i dag, men meget taler for, at han var involveret i det styrt, der sendte flere fra UAE i asfalten. Hvis ikke han er forslået, burde han sidde med hjem her, da han er ganske god i sidevind og synes i fornuftig form. Til gengæld har hans fart været skuffende, og der er helt sikkert mindst to, der er hurtigere end ham. Heldigvis for ham er finalen teknisk, og vi ved, at han er god i positionskampen. Hans tog med Ivo Oliveira og Felix Gross er heller ikke helt værst - jeg regner ikke med Alvaro Hodeg, der efter sin skade gør comeback langt tidligere end ventet - og det kan være nok med en god position i denne finale. I et lille felt vil han formentlig være alene, og så er han en usandsynlig vinder, men får vi en større regruppering, er det i en finale som denne, at han trods manglende fart kan vinde på sin positionering.

Intermarché er et andet hold, der skal håbe på et let løb. Holdet kan måske redde Gerben Thijssen i sidevinden, men på bakkerne vil han normalt komme til kort. I et fuldt felt er han til gengæld ikke uden chance. Hans spurter i Drenthe og Monseré bekræftede det potentiale, han viste i 2020, og hans tog med Tom Devriendt, Barnabas Peak og Boy van Poppel ser bestemt stærkt ud til denne tekniske finale. Desværre er de næppe de stærkeste, og derfor kan han få svært ved at vinde. Får vi et hårdt løb, vil jeg forvente at se formstærke Peak og måske Van Poppel fremme. Her kan de begge spurte, men det vil nok være Peak, der får chancen med den hurtighed, han viste i Drenthe forleden. Jeg ser ham dog ikke slå sprinterne i dette felt.

Trek har hentet Edward Theuns ind til dette løb, og selvom holdet har både Emils Liepins og Jon Aberasturi, der fortsat er på vej tilbage fra en skade, vil de i dette løb formentlig satse på belgieren. Theuns burde selv klare sig i et hårdt løb, men her frygter jeg, at han kun vil have Daan Hoole ved sin side, og så mangler han farten til at vinde. Hvis til gengæld vi får en stor spurt, er han en reel vinderkandidat. Ganske vist har han ikke spurtet specielt overbevisende siden sejren i Ungarn, men et tog med Marc Brustenga, Aberasturi og ikke mindst Liepins ser potent ud og kan i denne finale være nok til sejr.

Bora har ikke megen succes i disse dage, og med den form, deres ryttere fremviser, skal de vist satse på et let løb. I et hårdt løb bør formstærke Jonas Koch, der desværre styrtede i dag, sidde med fremme, men han mangler farten til at vinde. Til gengæld har de et skræmmende godt tog, hvis vi får et stort felt, hvor de kan køre for Martin Laas, Jordi Meeus og Matthew Walls - sekunderet af Koch og Shane Archbold. Da Meeus missede de første to løb med ondt i halsen, og Walls synes meget formsvag efter sin skadespause, vil jeg tro, at de kører for Laas. I en spurt som denne er han bestemt i stand til at være med på sin fart, og hvis løbet bliver så let, at toget er intakt, vil han også kunne vinde. Det vil Meeus og særligt Walls, der begge på papiret er hurtigere end Laas, også, men med deres nuværende form vil det formentlig kræve et ret let løb, som jeg tvivler lidt på, at vi vil få.

Max Walscheid har fundet en forrygende form til disse løb, men dette løb passer ham knap så godt. Vi ved nemlig, at han er uhyre positioneringssvag, og tekniske finaler er slet ikke ham, selvom han i Piet Allegaert har en god lead-out man. Alligevel klarede han det godt i Nokere forleden, og det betyder, at vi ikke kan afskrive ham. Desværre er der flere, der er hurtigere end ham i en teknisk spurt, der passer ham dårligere end de seneste powerspurter. Hans bedste chance kommer klart i et hårdt løb. Jeg er bekymret for ham på Kemmelberg, men splitter den i sidevinden, sidder han med 99% sikkerhed med, gerne også sammen med Allegaert. I et mindre felt har han en langt bedre chance for at vinde.

Israel-PT skal satse på et let løb. I et hårdt løb vil vi formentlig kunne se Tom van Asbroeck, Jenthe Biermans og måske Corbin Strong med fremme, men selvom Van Asbroeck og Strong kan spurte, vinder de ikke i dette felt. Her skal de satse på at få Itamar Einhorn eller Rudy Barbier med hjem, og det vil kræve et let løb. Hvis det lykkes, står de til gengæld ikke ringe. Jeg vil tro, at de vil køre for Einhorn, der i kraft af sit pas har en særlig betydning, og hvis de er i fuld formation, er toget stærkt til denne tekniske finale. Positioneringsstærk synes Einhorn også at være, og han har en fornuftig fart - også selvom en sejr vil være en overraskelse. Jeg tør dog heller ikke udelukke, at de kører for Barbier, der formentlig er både mere holdbar og nok også hurtigere. Han er god i positionskampen, men lige nu synes hans fart heller ikke helt at række til sejr.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Sport Vlaanderen har en ganske spændende kandidat i Sasha Weemaes . Allerede i Belgium Tour beviste han, at han er lynhurtig, og det bekræftede han tidligere på året på Mallorca. Senest vandt han feltets spurt i Ruchpen i søndags, og det vidner igen om, at han har en fart, der bringer ham langt. Til gengæld er han også en tung fyr, og da jeg forventer, at løbet bliver hårdt tvivler jeg på, at han kommer med hjem. Derudover gør den tekniske finale ham til en usandsynlig vinder, selvom farten fører ham langt. Holdet har også den mere holdbare og ganske hurtige Arne Marit, der jo i Morbihan har vundet på dette niveau. Desværre synes han slet ikke at have fundet formen i år, og han synes lige nu heller ikke at have samme fart som Weemaes.

Uno-X kommer med både en option til et hårdt og et let løb. Bedst chance har de nok til det hårde løb, hvor de kan satse på Rasmus Tiller. Nordmanden har efterhånden vist, at han også kan blande sig i spurter, men i en flad spurt har han sine begrænsninger. Han viste i Omloop, at han i en teknisk finale sagtens kan lave et resultat, men det vil undre, hvis han vinder i dette felt. Holdets rigtige sprinter er Kristoffer Halvorsen, men hans kørsel i onsdags indikerer, at han efter sin lange pause ikke er på toppen. Ender vi med at få samling, bør han dog stadig kunne sidde med hjem i det løb, hvor han tog sin første store sejr i 2016. Sejren i Slovakiet i efteråret viste, at han stadig er konkurrencedygtig i dette felt, særligt med et tog, der tæller Tod Gudmestad, Søren Wærenskjold og Tiller, men hans form og manglende løbsrytme gør ham til usandsynlig vinder.

Bingoal stiller igen med både Timothy Dupont og Stanslaw Aniolkowski, der plejer at køre hver deres spurt. Ingen af dem synes dog i god form, efter at Dupont kiksede i Nokere, og Aniolkowski fejlede i Denain. I det lys regner jeg ikke med at se dem fremme, hvis vi får splittelser i sidevinden, men får vi et større felt, vil de være med. Her er de begge relativt positioneringsstærke, men det er utvivlsomt Dupont, der er hurtigst. Han har en god chance for et fint resultat, men jeg anser ham som en usandsynlig vinder.

DSM har aldrig meldt ud, hvorfor Cees Bol ikke kom til start i Nokere, men nu er han i hvert fald på listen igen. Mulig sygdom kan have sat ham tilbage, og derfor skal vi behandle ham med varsomhed. Ligesom for Walscheid gælder, at han formentlig er for tung til Kemmelberg, men splitter den i sidevinden, ved vi fra senest Paris-Nice, at han er stærk. I et stort felt kan jeg ikke se ham vinde med et ungt og urutineret tog, da hans positionering er problematisk, men efter et sidevindsræs vil han have en chance for reelt at spurte. Desværre har hans fart ikke været imponerende, og da han formentlig kun kan regne med Casper van Uden og Jonas Hvideberg i et lille felt, kommer han formentlig til kort i positionskampen. Er han mærket af mulig sygdom, har holdet et spændende alternativ i Sam Welsford, der dog nok også kommer til kort i positionskampen, og det vil også gælde for Van Uden, Pavel Bittner og Niklas Märkl, der også alle har mulighed for at agere plan B.

B&B stiller med Luca Mozzato, der i Paris-Nice beviste, at han er i god form. Han viste også på 2. etape, at han bør sidde med, hvis løbet bliver hårdt, men vi har også fået bekræftet, at han ikke er verdens hurtigste. Det gør ham til en usandsynlig vinder. Også i en stor spurt vil han kunne deltage, men her skal han være glad for en top 10.

Bardiani er på alle måder fejlcastede til disse løb, og det virker usandsynligt, at de vil spille en rolle, hvis løbet bliver hårdt. Samles det til en større spurt, vil de til gengæld kunne gå efter et resultat med Luca Colnaghi. Den unge italiener startede sæsonen som en spændende rytter, men entusiasmen er blevet dæmpet. Han kommer formentlig til kort i positionskampen, men det kunne være rart at få en bedre fornemmelse af hans reelle hurtighed.

Jeg tvivler på de øvrige hold. Total vil formentlig helst spurte med Lorrenzo Manzin , men han mangler fart og form. Til et hårdt løb er den lovende Sandy Dujardin et godt bud, men han har ikke farten til at vinde, og Chris Lawless synes tilbage i sit sorte hul. Dries van Gestel er fremragende lige nu, men vinder ikke et fladt sprinterløb. Human Powered Health har den spændende Wessel Krul, men han har ikke vist megen form i år og kan få svært ved at komme med hjem. De mere holdbare og heller ikke formstærke alternativer Colin Joyce og Pier-André Coté mangler farten. Hos kontinentalholdene er det kun Gil D’Heygere, der måske kan lave et resultat i en spurt.

OPDATERING: Hverken Van Tricht, Van Moer, Oliveira, Hodeg, Meeus, Strong, Theuns eller Krul kommer til start. UAE har styrket deres tog betragteligt med Maximiliano Richeze og Rui Oliveira, mens Intermarché har gjort det samme med Adrien Petit.

***** Tim Merlier

**** Arnaud de Lie, Hugo Hofstetter

*** Ethan Vernon, Pascal Ackermann, Gerben Thijssen, Martin Laas, Max Walscheid

** Matthew Walls, Emils Liepins, Bert van Lerberghe, Itamar Einhorn, Rudy Barbier, Sasha Weemaes, Rasmus Tiller, Kristoffer Halvorsen, Cees Bol, Jon Aberasturi, Barnabas Peak,  Arne Marit

* Luca Mozzato, Luca Colnaghi, Sandy Dujardin, Lorrenzo Manzin, Dries de Bondt, Jannik Steimle, Rui Oliveira, Sam Welsford, Jonas Koch, Tom van Asbroeck, Victor Campenaerts, Adrien Petit, Boy van Poppel, Piet Allegaert, Casper van Uden, Niklas Märkl, Colin Joyce, Pier-André Coté, Gil D’Heygere

Danskerne

Jakob Egholm skal på Trek støtte Edward Theuns og sekundært Emils Liepins og Jon Aberasturi. På Uno-X skal Lasse Norman Hansen og Morten Hulgaard støtte Rasmus Tiller og Kristoffer Halvorsen.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Tim Merliers sejr fra 2021, Pascal Ackermanns sejr fra 2019, Alvaro Hodegs sejr fra 2018, Kristoffer Halvorsens sejr fra 2017, Erik Baskas sejr fra 2016 samt Gianni Meersmans sejr fra 2015.

 Livestream Bredene Koksijde Classic og Milano-Sanremo til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.