Løbets rolle og historie

Belgien er et af cykelsportens kernelande, og derfor har langt de fleste UCI-løb en lang og glorværdig historie. Det er ganske sjældent, at nye begivenheder kan slå igennem på en kalender, der allerede er ganske omfattende, men det sker alligevel af og til, at arrangører har held med et sådant forehavende. Bredene Koksijde Classic, der indtil i år har været kendt som Handzame Classic, er en af disse nyskabelser i Belgien, og trods den korte historie har det allerede etableret sig selv som et fast holdepunkt i Milano-Sanremo-ugen.

Løbet blev skabt i 2002 og var oprindeligt del af Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor det blev kørt som den samme etape år efter år. I 2011 besluttede man at udskille det som et selvstændigt endagsløb, og siden da har det været afholdt hvert år fredagen før Milano-Sanremo. Det har allerede fundet dets plads og har en fin rolle i kalenderens anatomi.

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter det aflyste GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en chance for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags 3 Dage ved Panne (der igen i år er et endagsløb), og alle de store navne til være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er derefter den sidste opvarmning til Flanderns største løb.

Mens Nokere Koerse er karakteriseret ved dets ikoniske stigning, Nokereberg, er Bredene Koksijde Classic langt fladere. Derfor er det ikke overraskende, at det er blevet afgjort i en massespurt hvert år siden dets etablering. Da de fleste af de store navne forbereder sig til Milano-Sanremo, er det en oplagt chance for nogle af de yngre sprintere og folk fra andet geled til at sikre sig i en stor sejr. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Steve Schets, Francesco Chicchi, Kenny Dehaes, Luka Mezgec, Gianni Meersman Erik Baska, Kristoffer Halvorsen og Alvaro Hodeg, hvoraf mange har det til fælles, at de alle var på hold med mere etablerede sprintere, der var optaget af en større opgave i Sanremo.

Sidste år endte det igen i en massespurt, og her overraskede Alvaro Hodeg ved at tage karrierens første sejr. Holdkammeraten Fabio Jakobsen havde nemlig vundet onsdagens løb i Nokere og lignede Quick-Steps kaptajn, men denne gang var der byttet rundt på rollerne. Det udnyttede Hodeg til at spurte sig til sejr foran 2017-vinderen Kristoffer Halvorsen og Pascal Ackermann. Igen i år er Hodeg og Jakobsen samlet på et stærkt Deceuninck-hold, og også Halvorsen og Ackermann er med igen og håber at gøre det endnu bedre end for 12 måneder siden.

Ruten

Handzame Classic er som sagt kendt som et rent sprinterløb til trods for, at løbet altid har inkluderet lidt brosten og nogle små bakker, der dog hører til blandt de nemmeste i regionen. Hvert år har man imidlertid befundet sig ganske tæt på den berømte Kemmelberg-stigning, der er kendt fra specielt Gent-Wevelgem, og sidste år valgte man for første gang også at bestige den. Det skete dog langt fra mål, og da den afsluttende rundstrækning var stort set den samme som tidligere, spillede det ingen væsentlig rolle.

I år har løbet som sagt skiftet navn fra Handzame Classic til Bredene Koksijde Classic. Det er der en god forklaring på, for mens starten i Bredene er den samme som tidligere, er målet flyttet fra Handzame til Koksijde helt ude ved den belgiske kyst, hvor vi år efter år har set 3 Dage ved Panne finde sted. Ganske viste fastholder man modellen med at besøge Kemmelberg og andre Gent-Wevelgem-stigninger undervejs, men med en afslutning helt ude ved kysten er finalen endnu fladere end tidligere.

Den 18. udgave af Handzame Classic vil blive afviklet på en 199,15 km lang rute mellem byerne Bredene på den belgiske kyst og Koksijde, der ligger bare få kilometer længere nede af kystvejen. Første del af løbet består i, at man kører mod syd væk fra vandet, inden man kortvarigt kører mod vest tilbage mod havet. Herefter går det imidlertid igennem fladlandet mod sydøst med retning væk fra vandet, inden der til slut køres mod syd ned til de velkendte Gent-Wevelgem-stigninger lige nord for grænsen til Frankrig. Undervejs skal man efter 38,3 km op over den lille Ruidenberg (1,3 km, 2,1%) og efter 53,6 km over Steenstraat-pavéen (2,1 km).

I det kuperede område skal man over tre stigninger. Den første er Goeberg (1,3 km, 2,2%), der kommer efter 86,3 km, inden det gælder den meget stejle og brostensbelagte Kemmelberg (600 m, 7,6%), hvis top rundes efter 92,8 km. Kort efter venter Rodeberg (1,0 km, 3,8%)efter 97,8 km, og den efterfølges af Bellestraat-pavéen efter 101,0 km. Derefter er det imidlertid slut med klatreudfordringerne, og i stedet vender man rundt for at følge grænsen mod nord med retning mod havet. Undervejs er der et par pavéer, Alexis Decarneplaein efter 123,1 km, Veurnestraat (1,2 km) efter 130,7 km, inden man passerer gennem det helt åbne og flade terræn ved De Moeren, hvor vinden ofte spiller en rolle. Til slut kører man mod øst og siden nord frem til Koksijde, hvor målstregen krydses for første gang efter 160,3 km.

Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 13,2 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt er rektangulær og helt flad. Der er ikke mange tekniske udfordringer, men til slut venter en mere kompliceret afslutning. Således drejer man til højre i rundkørsler med hhv. 2,1 og 1,0 km igen. Med 600 m igen venter en venstresving, inden vejen buer til venstre ind på den 450 m lange opløbsstrækning.

Løbet byder på i alt bare 511 højdemeter.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Vejret

I enhver belgisk klassiker er vejret en nøglekomponent, og specielt vinden kan spille en afgørende rolle. Ligesom i onsdagens løb kan rytterne dog se frem til en næsten perfekt dag til en cykeltur. Denne gang vil der endda være høj solskin og en temperatur på 15 grader, og der vil blot være en helt svag vind fra vest. Det giver ganske vist sidevind stort set hele dagen, men altså uden nogen væsentlig styrke. På rundstrækningen vil der primært være med- eller modvind. Der vil være modvind frem til svinget med 2,1 km igen, hvorefter man får sidevind, indtil man igen får modvind på den 450 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Siden løbet blev etableret, er det aldrig lykkedes at forhindre en massespurt, men det er altså det scenarium, arrangørerne har håbet måske at kunne ændre ved sidste år at sammensætte en ny og hårdere rute. Kemmelberg lå dog alt for langt fra mål til at spille den mindste rolle, og løbet udviklede sig til en helt forudsigelig sprinteraffære uden den mindste dramatik undervejs.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

I år er målet som sagt flyttet til Koksijde, men derudover er der tale om stort set samme forløb som sidste år. Den nye rundstrækning er nu pandekageflad, men til gengæld befinder man sig i finalen i De Moeren og ved kysten, der er den mest blæsende del af Belgien. Det er derfor sidevinden mere end stigningerne, der potentielt vil kunne gøre en forskel, men det vil ikke ske i år. Sjældent har der været mindre vind, end der vil være denne fredag, og selvom der faktisk er sidevind næsten hele dagen, er der ikke skyggen af chance for at skabe splittelse.

På mange måder minder den nye rute om den klassiske anden etape i 3 Dage ved Panne. Denne har også altid været stort set helt flad, har budt på Kemmelberg og Monteberg cirka 100 km fra mål og er sluttet med et par omgange på en let rundstrækning i Koksijde. Man skal naturligvis passe på med at sammenligne et endagsløb med en etape i etapeløb, hvor kampen om den samlede stilling skaber en anden og ofte mere defensiv dynamik, men alligevel er ruterne så ens, at det er værd at reflektere over udfaldet af denne etape. Historien viser, at en massespurt i Koksijde har kunnet undgås, men det har krævet blæsende betingelser.

Konklusionen er derfor klokkeklar: Årets Bredene Handzame Classic må blive et helt begivenhedsfattigt sprinterløb. Naturligvis vil Kemmelberg altid skabe stress, men den kommer alt for langt fra mål til at kunne bruges offensivt, når der ikke efterfølgende er mulighed for i sidevinden at følge op på et angreb. Da stort set alle hold også har legitime forventninger i en spurt, vil løbet forløbe som en sprinteretape i en grand tour med et udbrud, der langsomt hales ind inden den forventede massespurt. Måske vil der være angreb på rundstrækningen, men den byder ikke på muligheder for at skabe forskelle.

Med det gode vejr venter vi altså, at det er et fuldt og næsten helt friskt felt, der vil nå målet i Koksijde. Her skal de dog være på dupperne i den ret tekniske finale, hvor det er vigtigt at være fremme inden rundkørslen ved den røde flamme. Herefter venter yderligere et skarpt og et blødt sving, og det er derfor en ganske kompliceret afslutning, hvor et godt lead-out kan vise sig lige så vigtigt som et godt tog.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvem Deceuninck-Quick Step kører for. Sidste år var Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg til start i både onsdagens og fredagens løb, og her var rollefordeling klar. Jakobsen fik chancen og vandt i Nokere, mens Hodeg var kaptajn og vandt i Handzame. Denne gang har Jakobsen siddet over i det løb, han vandt i 2018, mens Hodeg her havde sin mulighed, der desværre blev forpurret af det sene styrt, hvor han heldigvis ikke selv røg i asfalten.

Holdet har ikke selv meldt ud, hvordan rollerne fordeles, men det logiske ville naturligvis være, at det nu er Jakobsens tur, efter at Hodeg var kaptajn i onsdags. Begge havde de en flot 2018-sæson, men det var hollænderen, der skilte sig ud med hele tre store sejre i skarp konkurrence på WorldTour-niveau samt i klassikeren Scheldeprijs. Der hersker da heller ikke den store tvivl om, at hollænderen er den hurtigste af de to, efter at han i Tour of Guangxi sidst på året viste et helt nyt niveau, da han to gange slog store navne som en vis Dylan Groenewegen samt Pascal Ackermann. Også i år har han været næsten skræmmende, da han på 1. etape i Algarve fik det til at se ud, som om Arnaud Demare og Ackermann næsten stod stille, og i Paris-Nice kom han på podiet i begge sine spurter, selvom han var i dårlig position.

Jakobsen bør således være feltets hurtigste mand, og ender han som kaptajn, er han vores favorit. Deceuninck har måske et tog som Bora, men med Davide Martinelli og ikke mindst Hodeg er de i stand til at tage kampen op. Jakobsen har vist, at han er hurtigere end Boras sprinter, Ackermann, og er han i en fin position, bør han kunne gøre arbejdet færdigt. Derfor er han vores favorit.

Det kan dog ingenlunde udelukkes, at Hodeg skal have chancen igen. Han var som sagt uheldig i går, og han stiller trods alt til start som forsvarende mester. Modsat Jakobsen måtte han i 2018-udgaven af Tour de Pologne sande, at han ikke har Ackermanns fart, men han viste også på 3. etape samt på 1. etape i Deutschland Tour, at han under de rette omstændigheder godt kan slå tyskeren. Med et godt lead-out fra Jakobsen kan det således også sagtens ende med et colombiansk titelforsvar, hvis det mod forventning er Hodeg, der skal køre spurten.

Deres værste rival må være Pascal Ackermann¸ men det har ikke været en god sæsonstart for sidste års sprinterkomet nr. 1. Han slog ganske vist Marcel Kittel i Clasica de Almeria, men kun via en bedre position, og i Algarve imponerede han aldrig med sin topfart. Det gjorde han heller ikke i går, hvor han trods et eminent lead-out fra Rudiger Selig måtte se sig passeret klart af Cees Bol på Nokereberg.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Morgendagens spurt er imidlertid flad og burde passe Ackermann bedre. Først og fremmest er det dog Selig, der er hans store styrke, for tyskeren viste i går igen, at han hører til blandt verdens bedste lead-out men. Det bliver vigtigt i denne finale, og der er gode chancer for, at den tyske mester igen vil blive aflveret perfekt. Umiddelbart er han måske en anelse langsommere end Ackermann, men gentager Selig gårsdagens nummer i denne tekniske finale, burde den tyske mester have chance for revanche.

Vi glæder os som vanvittige til at se Matteo Moschetti tage kampen op mod de andre sprinterkanoner. Italieneren viste med sidste års flotte sejr i Burgos og den smukke kamp mod Demare i Poitou-Charentes, at han allerede i sin unge alder kan blande sig med de hurtigste i det professionelle felt. I år overraskede han alle med sin dybt imponerende 2. plads på Hatta Dam i UAE Tour, og da det er som klassisk sprinter, at han har sin største force, er forventningerne til dette løb enorme, ikke mindst fordi han i Emiraterne helt uden støtte faktisk gjorde det fabelagtigt i positionskampen, selvom det hårde arbejde kostede for meget inden spurten.

Desværre styrtede stakkels Moschetti i gårsdagens finale, og selvom han intet har brækket, meldes han at være godt forslået. Det kan sætte ham tilbage, men heldigvis bliver det et let løb. Han har i hvert fald farten til at vinde, og med et tog bestående af Ryan Mullen og Alex Frame samt sine gode positioneringsevner står han fint i den tekniske finale. Han har ikke samme hold som Ackermann, Hodeg og Jakobsen, men holder han sig fremme, kan han vinde alligevel.

For to år siden tog Kristoffer Halvorsen som U23-verdensmester en fornem sejr i dette løb, og selvom hans første år på Sky blev en mindre katastrofe, blev han faktisk også nr. 2 sidste år. Dermed har han vist, at han har smag for dette løb, og efter et lovende UAE Tour synes han måske endelig at være ved at indfri sit potentiale. I går blev han fanget bag styrtet og fik dermed aldrig vist sit format, og han må derfor være sulten efter revanche. Hans problem er et lille Sky-hold på bare fem mand, men i Leonardo Basso og ikke mindst Chris Lawless har han hurtige folk til at køre sig frem. Han er ikke alt for god i positionskampen, men gjorde det godt i Emiraterne. Vi frygter stadig, at han aldrig når frem, men klarer han udfordringen inden sidste sving bør han have farten til at gå efter endnu et topresultat.

Løbets måske allerhurtigste er Jakub Mareczko . Problemet er bare, at han stort set aldrig viser sin topfart, fordi han med sin dårlige positionering altid er sat ud af spillet forinden. Med 3. pladsen på 1. etape i Tour Down Under viste han dog, at han stadig er enormt hurtig, og det har han faktisk generelt været gennem hele året, selvom det er svært at se på resultatlisten. I Nokere sad han som ventet for langt tilbage, men i dette lette sprinterløb har han en chance. Den tekniske finale er naturligvis som altid et enormt poblem for ham, men her er der trods alt ikke alt for mange stærke tog. Med Jonas Koch og Szmyon Sajnok til at køre sig frem kan han forhåbentlig endelig få lov at spurte og vise, hvor hurtig han faktisk er - en fart, der sidste år sikrede ham to podiepladser i Giroen.

Efter i sine unge år at have vist sig frem som en af verdens hurtigste rene sprintere er Matteo Pelucchi forsvundet fra scenen som følge af en serie helbredsproblemer. På Bora fik han aldrig meget plads, men med top 10-placeringer i det meget stærkt besatte BinckBank Tour samt en sejr over Jakobsen i Slovakiet Rundt sluttede han stærkt af i 2018. Nu er han endt hos Androni, hvor han lagde fornuftigt fra land i Afrika. Desværre synes han siden da at være blevet ramt af endnu en af sine mange formsvage perioder, men mon ikke han alligevel kan spurte i det, der bliver et meget let løb? På papiret burde han i hvert fald stadig være en af de hurtigste, og toget med Marco Benfatto, holdets plan B, Andrea Vendrame og Marco Frapporti kan ikke være helt ringe. Den tekniske finale er et problem for det ikke alt for stærke hold, men med en god position kan selv en formsval Pelucchi forhåbentlig vise, at han stadig er lynhurtig.

UAE har sendt gårsdagens nr. 3, Jasper Philipsen, til Milano-Sanremo og har i stedte hentet Simone Consonni ind til en efterhånden sjælden kaptajnrolle på det sprinterstærke mandskab. Efter sidste års flote sejr mod mange af topsprinterne på 1. etape i Slovenien fik han et gennembrud, hvor han med sin næse for positionering opnåede et hav af topplaceringer. Desværre er han bedst i hårde løb med stigende spurter, og Vueltaen viste, at de klassiske massespurter ikke er ideelle for ham. Den tekniske finale burde dog tilgodese ham, ikke mindst fordi han i Roberto Ferrari har en god lead-out man, og det burde som minimum sikre en topplacering, selvom det bliver svært at vinde.

Dette løb var et af de få belgiske, hvor Timothy Dupont ikke sluttede på podiet i jubelåret 2016. Det burde ellers passe ham fint, og efter lidt sygdom synes han at være på vej tilbage i form. I går var han uheldig med en defekt, og han er derfor utvivlsomt sulten efter revanche. Han er ikke så hurtig som i gamle dage, men 2. pladsen bag Kittel på Mallorca og en fin top 10 i Algarve viser, at farten stadig er god. Om det rækker til at vinde, er mere tvivlsomt, men et tog med Boris Vallee, Pieter Vanspeybrouck og Alfdan De Decker burde give ham gode muligheder for i hvert fald at gå på podiet.

Israel Cycling Academy hentede forud for sæsonen Riccardo Minali ind som holdets førstesprinter. Det ahr dog ikke været en lovende start med svage præstationer i både San Juan og Antalya, og efter en pause på en lille måned er hans form temmelig ukendt. Et let sprinterløb som dette burde til gengæld være guf for en ren sprinter som Minali, der dog må forbande den tekniske finale langt væk, for positionering har betydet, at han alt for ofte slet ikke er kommet i top 10. Hos sig har han imidlertid et forrygende tog med Guillaume Boivin samt Sondro Holst Enger, Rudy Barbier og Mihkel Raim, hvoraf de sidste tre i princippet også kan køre spurten, hvis Minali ikke er på toppen. For at vinde skal de nok satse på italieneren, men en efterhånden igen mere velkørende Raim har også podiepotentiale, efter at styrtet ødelagde hans chancer i går.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Egentlig ville vi gerne have Lorrenzo Manzin højt på favoritlisten, efter at franskmanden sluttede stærkt i 2018 og lagde ud i 2019 med at vinde to flotte etaper mod et stærkt felt i Afrika. Siden da har formen imidlertid været helt væk, og han har skuffet overalt i Europa. Samtidig er han ikke den bedste i en teknisk finale, men han har i Bert De Backer og Kris Boeckmans et udmærket tog. I et let sprinterløb burde han nok kunne være med trods den dårlige form, og han burde have farten til i hvert fald at gøre det hæderligt.

Lotto Soudal skal vælge, om de kører for den tilsyneladende ret formsvage nybagte far Adam Blythe eller unge Enzo Wouters . Sidstnævnte er i lyset af englænderens form det mest sandsynlige bud, men han har ikke farten til at vinde. Skal man gå efter sejr, skal Blythe spurte, og i et let løb som dette burde han kunne gøre sig. Trods en del spurter viste han i 2018 faktisk ved lejligheder ganske fin fart, som da han vandt Elfstedenronde. Derfor har han stadig det, der skal til i et løb som dette.

Jens Debusschere er en anden lovende sprinter, der aldrig blev til det ønskede. Efter skiftet til Katusha lagde han ellers fint fra land i Australien, men siden da er det ikke blevet til meget. Formen i Paris-Nice var ikke god, og desværre har hans problem altid været positionering, hvilket er en ulempe i en teknisk finale, hvor et svagt hold ikke kan yde ham meget støtte. Farten synes stadig at være til et topresultat, men det vil kræve en del held i finalen, hvis en sådan skal sikres.

Evigt stabile Hugo Hofstetter fik sig med en 5. plads selvfølgelig endnu en topplacering i går, men igen var han ikke tæt på sejren. Det vil han næppe heller være i Koksijde, for topfarten rækker ganske enkelt ikke til at slå rivalerne. Til gengæld er han forrygende til at placere sig, og med et tog bestående af Filippo Fortin, Damien Touze og erfarne Geoffrey Soupe burde der næsten være garanti for endnu et godt resultat, men også for, at han ikke vinder.’

Roy Jans har haft en ganske fin start på sæsonen, hvor han har vist, at han stadig er konkurrencedygtig. I fravær af Mathieu van der Poel er han denne gang formentlig nr. 1, og på et hold, der også tæller sprinterne Maarten van Trijp, Joeri Stallaert og Marcel Meisen, der også alle ville kunne køre spurten selv, har han faktisk et ret slagkraftigt hold ved sin side. Farten rækker nok ikke til sejr, men med det hold kan det blive ganske godt.

Vi ville egentlig gerne tro meget på Thomas Boudat, for hans fart burde bringe ham langt i dette felt. Formen synes også at være ganske glimrende, men desværre kommer han altid til kort i positionskampen. Det vil han desværre nok også gøre denne gang, og han ender derfor sikkert igen uden for top 10. Med lidt held har han dog farten til at blande sig relativt langt fremme.

Erfarne Kenny Dehaes er tidligere vinder af dette løb, men i de seneste sæsoner har han desværre ikke haft fordums topfart. På sine gode dage kan han stadig gøre det hæderligt, men han er ikke længere hurtig nok til at kompensere for svagheden i positionskampen. Han har her heller ikke det bedste tog, hvor kun Kevyn Ista og Aksel Nommela kan holde ham fremme, og derfor kræver det held, hvis han skal være med i front

Endelig vil vi pege på den spændende unge Burgos-duo bestående af Manuel Penalver og Matthew Gibson. Begge har de fået klø i de første europæiske løb, men i denne meget lette affære kan de måske endelig få lov at spurte. Penalver viste i hvert fald ved et par lejligheder i 2018, at han ahr farten til at blande sig i et professionelt felt, og Gibson vandt blandt andet en etape i Tour de l’Avenir samyt en etape og pointtrøjen i det ganske svære Tour de Normandie. Nu får han forhåbentlig chancen for også at vise sig frem i et løb med WorldTour-sprintere.

Andre ryttere til spurten er Christophe Noppe, Milan Menten, Sasha Weemaes, Brenton Jones, Jeremy Leveau, Julien Trarieux, Nicolai Brøchner, Andreas Stokbro og Michael van Staeyen, men de får alle svært ved at vinde

***** Fabio Jakobsen

**** Pascal Ackermann, Alvaro Hodeg

*** Matteo Moschetti, Kristoffer Halvorsen, Jakub Mareczko, Matteo Pelucchi, Simone Consonni

** Timothy Dupont, Riccardo Minali, Mihkel Raim, Lorrenzo Manzin, Adam Blythe, Jens Debusschere Hugo Hofstetter, Roy Jans, Thomas Boudat, Kenny Dehaes, Manuel Penalver, Matthew Gibson

* Rudy Barbier, Christophe Noppe, Brenton Jones, Michael van Staeyen, Enzo Wouters, Chris Lawless, Michael Rice, Aksel Nommela, Nicolai Brøchner, Andreas Stokbro, Joeri Stallaert, Sondre Holst Enger, Szymon Sajnok, Julien Trarieux, Sasha Weemaes, Milan Menten, Alex Frame

Danskerne

Riwal skal formentlig køre spurten for enten Nicolai Brøchner eller Andreas Stokbro, der med det rette held kan gå i top 10. Derudover stiller de med Jonas Aaen, Tobias Mørch Kongstad, Mathias Norsgaard og Rasmus Bøgh Wallin. Efter sit uheldige styrt i januar gør Rasmus Byriel Iversen comeback som hjælper for Adam Blythe og Enzo Wouters på Lotto, mens Mikkel Bjerg og Jakob Egholm på Hagens Berman ventes at skulle køre for Michael Rice.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Alvaro Hodegs sejr fra 2018, Kristoffer Halvorsens sejr fra 2017, Erik Baskas sejr fra 2016 samt Gianni Meersmans sejr fra 2015.