SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Løbets rolle og historie

Bemærk: Beskrivelsen er baseret på løbets normale placering i kalenderen.

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec, nu GP du Morbihan, og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end syv løb typisk afvikles på bare fire uger. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend bliver al fransk opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Mens lørdagens løb er ganske ungt, er Boucles de l’Aulne et historisk løb, som er blevet afviklet i byen Chateaulin i de fleste år siden den første udgave i 1931. I 30erne var det som regel et to etaper langt løb, men det blev hurtigt et endagsløb. Indtil 1998 var det et gadeløb under navnet Circuit de l’Aulne, men i 1999 kom det på UCI-kalenderen som et rigtigt landevejsløb, der fik sit nuværende navn i 2002. Det var en del af Coupe de France-serien fra 2000 til 2005 og blev igen tilføjet kalenderen i 2011. Siden nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb.

Grundet dets ikoniske afslutning på Cote de Cadoudal har GP de Plumelec/GP du Morbihan været det mest berømte af de to løb, men Boucles de l’Aulne har en imponerende historie og har altid været et stort løb på den franske kalender. Listen over vindere inkluderer navne som Eddy Merckx, Bernard Hinault, Francesco Moser, Marc Madiot, Laurent Fignon, Luis Ocana, Joop Zoetemelk, Jacques Anquetil, Raymond Poulidor, Rik van Looy, Luison Bobet, Gilbert Duclos-Lassalle, Miguel Indurain, Richard Virenque, Laurent Jalabert, Abraham Olano og Marco Pantani, hvilket siger meget om den prestige, det engang havde. Nu om dage er det et mere anonymt løb hovedsageligt for franske ryttere, men som en del af Coupe de France er det meget vigtigt for de franske hold.

Mens GP de Plumelec/GP du Morbihan typisk er ganske kontrolleret og afgøres af puncheurs i en spurt op ad bakke, er Boucles de l’Aulne meget mere uforudsigeligt. Den kuperede rute gør det ganske selektivt og ikke specielt velegnet til sprintere, men afslutningen er ikke så ikonisk eller skabt til specialister. Derfor kan mange forskellige ryttertyper vinde her, og det er oftest et tidligt og stærkt udbrud, som er gået hele vejen, senest i 2019 , hvor Alexis Gougeard tog en solosejr, og i 2015, hvor 11 mand afgjorde løbet. De stærke sprintere kan imidlertid også afgøre det, hvilket eksempelvis skete i 2007, 2010 og 2016.

Løbet var i 2020 et af coronakrisens mange ofre, og derfor skal vi tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave. Her blev feltet snydt af et stort udbrud, hvor Ag2r havde placeret tre mand, og de nærmest ydmygede rivalerne. Alexis Gougeard angreb alene og kørte hjem til en suveræn solosejr, inden Quentin Jauregui i en spurt sikrede holdet en dobbeltsejr, og det kunne endda være endt med et rent Ag2r-podium, hvis ikke Julien El Fares havde holdt Aurelien Paret-Peintre bag sig. Gougeard har indstillet sin sæson, og El Fares’ nuværende EF-mandskab deltager ikke, og derfor bliver Jauregui, der nu kører for B&B, eneste genganger fra det senest podium.

Ruten

Som mange andre Coupe de France-løb er Boucles de l’Aulne et rundstrækningløb, der afvikles omkring byen Chateaulin. Med sine 177,6 km kan det inddeles i tre dele. Først gælder det tre omgange på en stor 17,2 km lang rundstrækning. Den indledes med et let stigende stykke, inden en nedkørsel leder ned til bunden af en stigning (2,1 km, 5,4%). Derfra falder det hele vejen ned til finalen, hvorefter det gælder målbakken (700 m, 4,4%), som leder op til stregen.

Dernæst gælder det tre omgange på en forlænget 20,4 km lang rundstrækning, der er stort set identisk med den første, men som er forlænget, så den sværeste stigning bliver længere og nu stiger med 6,4% over 3,0 km - endda med 1000 m med 8,6% på den øvre del. Fra toppen falder det hele vejen ned til målbakken, der atter leder op til stregen.

Løbet afsluttes med 8 omgange på en 8,1 km rundstrækning. Den er i alt væsentligt bare den første halvdel af den første rundstrækning, og derfor er den småkuperet uden store stigninger. Efter starten stiger det let, men denne gang kører man ikke ned til den lange stigning. I stedet kører man direkte ind på den sidste del af nedkørsel, som leder direkte ned til bunden af målbakken (700 m, 4,4%). Finalen er ganske teknisk med tre skarpe sving efter 3 km-mærket, inden man med ca. en kilometer igen drejer til venstre, passerer L’Aulne-floden og derefter kører op til mål med en rundkørsel bare 100 m fra stregen.

Løbet byder på i alt 2749 højdemeter.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Ruten er præcis den samme som i 2019. I forhold til 2018 er den lange rundstrækning midtvejs blevet forkortet, men til gengæld skal der køres tre og ikke én omgang, ligesom de skal køres en ekstra omgang på den lille rundstrækning til slut. Samlet set har løbet dog grundlæggende samme identitet, som det altid har haft.

SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Fra mandag til onsdag ventes der at falde ca. 40 mm regn i Chateaulin, men heldigvis for rytterne melder regnen først sin ankomst i løbet af natten til mandag. Søndagen bliver derimod ganske pæn, for selvom der kun vil være få solstrejf, vil temperaturen nå flotte 19 grader. Der vil være en let til jævn vind (13-17 km/t) fra syd, hvilket på de store rundstrækninger giver modvind på første del og medvind på hjemturen. På den lille rundstrækning vil der først være sidemedvind, siden sidemodvind og slutteligt side- og sidemedvind over den sidste kilometer.

Favoritterne

Historien viser, at Boucles de l’Aulne ofte vindes af et udbrud, men at de stærke sprintere har en chance for at komme til fadet og afgøre det i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Som regel har udbruddet haft overtaget, men meget afhænger af, hvor mange hold der har interesse i at holde det samlet.

Det er nærliggende at hente inspiration fra dagens GP du Morbihan, men sammenligningsgrundlaget er ikke helt så godt, som det plejer at være. På den gamle rute i Plumelec havde løbet nemlig ganske mange ligheder med Boucles de l’Aulne, men vi så i dag, at det på den nye rute nærmest var et rent sprinterløb. Morgendagens løb burde derfor være det klart hårdeste af de to. Nok ligger de svære stigninger tidligt, men vi taler trods alt om et løb med næsten 3000 højdemeter mod dagens knap 2000. Til gengæld er felterne i år grundet den sene kalenderplacering stort set helt identiske, og vi kan derfor drage nogen inspiration fra deres taktik i dag.

Efter dagens løb er Elia Viviani blot 16 point efter Dorian Godon i Coupe de France-stillingen, og derfor regner jeg med, at Cofidis atter vil gøre alt for at holde det samlet og sætte Viviani i scene til en spurt. Det er sandsynligt, at de atter kan håbe på hjælp fra Auber og B&B, der i dag var de allierede, men nu nok også fra Sport Vlaanderen, som utvivlsomt har tanket selvtillid. Til gengæld må det være en klar opgave for det stærke Ag2r-hold at undgå en spurt, for det vil formentlig være nok til at sikre Godon den samlede sejr. Her kan de meget vel regne med hjælp fra FDJ, hos hvem Valentin Madouas hele tiden har anset dette løb som sin bedste chance, og Arkea.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Hvis der er fire hold til at jagte, kan en spurt bestemmes ikke afvises. En sådan har vi trods alt set før, men vi skal tilbage til 2016 for at finde den seneste udgave. I alle andre tilfælde er det blevet til en eller anden form for udbrudssejr, og jeg tror, at de kan få svært ved at holde det samlet denne gang. Ag2r er stærke, og lykkes de sammen med Madouas med at skabe en solid gruppe på stigningerne, vil det blive vanskeligt at hente dem igen.

Scenariet er derfor formentlig det klassiske. På den svære første halvdel af ruten vil der blive etableret et udbrud, og herefter vil Cofidis formentlig jagte med alt, hvad de kan, sandsynligvis med hjælp fra et eller flere af de ovennævnte hold. Ligesom i dag kan det gå begge veje, men denne gang tror jeg, at det går udbruddets vej. Historien taler for tydeligt et sprog.

Heldigvis er det denne gang lidt lettere at gætte, hvem der kan ramme et udbrud. Starten af ruten er nemlig hård, og der vil derfor være en mindre grad af tilfældighed involveret. Til gengæld er det altid et lille lotteri at skulle gøre det færdigt. Den sidste rundstrækning er relativt let, og derfor har vi ofte set taktiske finaler. Ofte er det dog endt i en eller anden form for spurt på målbakken, der med sine 4,4% over 700 m måske ikke er verdens sværeste, men bestemt nok til, at det kan mærkes.

Jeg vælger derfor at pege på Valentin Madouas. I dag blev løbet en anelse for let, men med sit stærke angreb til sidst nåede han at bevise, at han formentlig fortsat er mest formstærke puncheur, som vi senest så det i Bourges og Tours. Faktisk er spurten denne gang så hård, at han burde kunne være med også i en samlet finale, men hans mest sandsynlige vej til sejr går via offensiv kørsel. Heldigvis for ham er starten hård nok til, at han burde have en fair chance for at ramme et udbrud, og med sin gode spurt og gode form har han alle forudsætninger for at gøre det færdigt. Jeg kan være bekymret for, om han vil være for isoleret i et udbrud, hvor alle vil kigge på ham, men bliver løbet hårdt, bør han gode form sætte sig igennem. FDJs næstbedste option er brølstærke Olivier Le Gac, der burde have en god chance for at ramme udbruddet, men skal alene hjem for at vinde, samt klatreren Alexandre Balmer, der var så tæt på i Vendée, men som også er spurtsvag. Normalt burde det også være et godt løb for hurtige Simon Guglielmi, men efter en lang pause rækker formen nok ikke.

Dernæst vælger jeg at pege på Lilian Calmejane. Franskmanden har siden Vueltaen nærmest sig fordums styrke, og også i dag var han med i det tidlige udbrud. Dette er et perfekt løb for en puncheur som ham, og det må utvivlsomt være Ag2r’s mission at bruge ham til at undgå en spurt. Han er også en udmærket afslutter, særligt i en stigende finale - en evne, han viste igen i dag - men derudover er det sandsynligt, at Ag2r kan have mere end én mand med i et udbrud. Det kan give ham den taktiske overhånd, der kan give den forløsende sejr til allersidst.

Det overtal kunne meget vel også tælle Stan Dewulf , der har været forrygende kørende siden Vueltaen. Han viste senest fremragende form med 4. pladsen i Tours, men han kan få svært ved at gå med Madouas og Calmejane, hvis udbruddet etableres på de sværeste stigninger. Lykkes det ham, står han dog stærkt, da han kan være en del af et overtal og tillige er hurtig. Naturligvis vil holdet også stole meget på Dorian Godon, men han har det problem, at Cofidis vil mandsopdække. Skal han ramme udbruddet, skal det formentlig køre på en stigning, og her kan han være en anelse tung. Hans bedste chance er nok at deltage i en spurt, hvor han mangler lidt fart i forhold til de hurtigste, men i denne stigende finale vil han ikke være uden chance. Unge Nicolas Prodhomme samt erfarne Mikael Cherel var også aktiv i dag og klatrer godt, men de skal alene hjem fra et udbrud for at gøre det færdigt.

Ender det i en spurt, vil Bryan Coquard nok være favorit. Igen i dag så vi, at han slet ikke har fordums fart på flad vej, men dette stigende opløb burde passe ham. Han viste i Tours, at formen efterhånden er der, og i form klarer han sagtens en rute som denne. Spørgsmålet er bare, om det kan holdes samlet. B&B kan meget vel sende Sebastian Schönberger i udbrud, da den østrigske klatrer i dag så ganske overbevisende ud. Han viste i Vendée, at han godt kan spurte på en stigning, og han er derfor et solidt alternativ. Måske er det også for tidligt at afskrive erfarne Jonathan Hivert, der stadig fra et udbrud burde kunne spurt, for han så ganske velkørende ud i dag, men hans øvrige sæson har til gengæld ikke givet megen optimisme. Jokeren er den meget lovende Alan Boileau, der tidligere i Rwanda viste, at han er en fremragende puncheur, der burde kunne vinde fra et udbrud. Han har dog slet ikke vist form i dette efterår. Silken ser også ud til at være gået af Thibault Ferasse, der ellers var så god i Bretagne.

Efter i dag er det dog farligt at udelukke, at han atter kan blive slået af Arne Marit. Han er nemlig hel ubeskrevet i stigende spurter, men vi så i Tours, at han er ganske holdbar. Bakken her er ikke voldsomt stejl, og det virker derfor ikke helt umuligt at tro, at han kan lave ”the double”. Til et udbrud har Sport Vlaanderen også evigt solide Kenneth van Rooy, der også er en ganske god puncheur, og derfor også vil have en chance for at gøre det færdigt. Til gengæld tror jeg, at løbet er for hårdt for ellers hurtige Jens Reynders.

Arkea har et ret spændende hold med flere gode kandidater. Den stigende spurt burde passe godt til Matis Louvel og Alan Riou, men det er nok tvivlsomt, om de kan vinde i et samlet felt. Til gengæld er de fine udbrudsbud. Jeg tror måske de første bakker kan være for hårde for Riou, men Louvel synes efterhånden at klatre godt nok til at spille en rolle. Holdet har også hentet Elie Gesbert ind til dette løb, og han burde på papiret være i stand til at gå med Madouas og co. på de sværeste stigninger. Han har dog ikke helt fundet formen i dette efterår, og selvom han har kørt udmærket, kan det blive svært at gøre det færdigt. Det er måske lettere for hurtige Laurent Pichon, der virkede overbevisende i dag og har genfundet lidt at fordums takter. Til gengæld synes den engang så lovende puncheur Benjamin Declercq fortsat at mange meget efter sine skader.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Som sagt tror jeg, at Cofidis satser hele butikken på Elia Viviani, men jeg tror, at han får svært ved at vinde. Selv hvis det bliver samlet, er finalen nemlig en anelse hård for ham, særligt med den form, han har nu. Den er ikke så hård, at han kan afskrives, men det vil overraske mig, hvis han slår lettere folk. Til gengæld har Cofidis to stærke kort i Axel Zingle og Pierre-Luc Perichon . Vi så nemlig i dag, at de sendte sidstnævnte i udbrud, og det kan meget vel ske igen. I det tilfælde kan de sidde på hjul og bruge den ekstra friskhed i finalen, hvor Perichon skal alene hjem, mens Zingle vil elske denne stigende spurt. Desværre synes sidstnævnte ikke i samme fremragende form som for en måned siden. Det synes heller ikke umuligt, at Piet Allegaert kan ramme udbruddet og bruge sin dødbringende spurt, men han udgik i dag, uden nogen begrundelse.

Total vil i en spurt kunne satse på Julien Simon, de vil elske denne stigende finale, men det er nok tvivlsomt, om han stadig har den tilstrækkelige fart til at vinde efter et år, hvor alderen synes at presse ham. Det kan også blive et problem for i forhold til et udbrud, men han burde have en chance for at vinde med en sådan recept, da han som udbryder vil stå stærkt i en spurt. Bedre chance har nok formstærk Mathieu Burgeaudeau, men han kan som spurtsvag få vanskeligt ved at gøre det færdigt. Det gælder til gengæld ikke for Alexis Vuillermoz, der burde elske dette løb, men det er stadig tvivlsomt, om formen rækker efter så lang en skadespause, selvom han efterhånden ser konkurrencedygtig ud.

Uno-X vinder ikke en spurt og skal satse på at køre offensivt. Bedst chance har nok U23-vinderen af Paris-Tours Jonas Hvideberg, der i hvert fald er i form og passer udmærket til terrænet, men han kan få svært ved at gøre det færdigt. De to øvrige kandidater er Morten Hulgaard, der igen i dag var aktiv i udbrud, samt klatreren Torstein Træen, der med sine ben fra Kroatien burde være stærk på de første bakker, men også for dem gælder, at det vil være en udfordring at få sækken snøret.

Jeg tør heller ikke helt afskrive Jason Tesson, men mon ikke spurten bliver for hård? Han var mere holdbar end ventet i Tours, men nogen klatrer er han ikke. Han har dog overrasket så mange gange i år, at det vil være farligt at udelukke, at han kan gøre det igen. Aubers anden hurtige mand er Romain Cardis, men han synes lige nu at være mindre holdbar end Tesson, og holdets puncheur, Anthony Maldonado, der tidligere ville elske dette opløb, er faldet helt af på den.

Hos Roubaix finder vi Samuel Leroux. Franskmanden havde ikke vist meget tidligere, men i dette efterår er han brudt igennem med flere gode resultater, hvor han har vist en kombination af holdbarhed og moderat spurtstyrke. Han synes ikke helt uden chance i et udbrud. Holdet har også hurtige Jeremy Leveau, der har været uhyre svingende i år, men gjorde det fornemt i dag.

I samme boldgade finder vi Jean-Louis Le Ny. Den unge franskmand imponerede igen i dag, hvor han kørte væk fra det store udbrud og dermed viste, at den samlede sejr i Bretagne ikke var noget tilfælde. Her så vi også, at han er hurtig, og det burde være et opløb, der kunne tiltale ham. Han synes at kunne deltage både i en spurt og i et udbrud, men en sejr kræver nok sidstnævnte strategi.

Burgos viste i dag, at Manuel Penalver synes at udvikle sig i en gunstig retning, men det vil undre mig, hvis han kan begå sig i dette hårde løb og denne hårde spurt. Her skal de nok snarere satse på de mere holdbare Alex Molenaar, der ikke har vist megen form på det sidste, og Angel Fuentes, der også kan spurte. Sidstnævnte udgik dog i dag, foreløbig uden forklaring.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Tarteletto er klatrestærke Gianni Marchand tilsyneladende stadig relativt formsvag, men Lennert Teugels og Andreas Goeman har før leveret hæderlige resultater. Hos EvoPro og BikeAid er løbet for hårdt for hhv. Michael van Staeyen og Lucas Carstensen.

***** Valentin Madouas

**** Lilian Calmejane, Stan Dewulf

*** Bryan Coquard, Dorian Godon, Arne Marit, Matis Louvel, Elie Gesbert

** Laurent Pichon, Sebastian Schönberger, Elia Viviani, Julien Simon, Mathieu Burgeaudeau, Olivier le Gac, Kenneth van Rooy, Piet Allegaert, Alan Riou, Jonas Hvideberg, Jason Tesson, Samuel Leroux, Jean-Louis Le Ny

* Alexandre Balmer, Simon Guglielmi, Mikael Cherel, Nicolas Prodhomme, Jonathan Hivert, Alan Boileay, Thibault Ferasse, Jens Reynders, Pierre-Luc Perichon, Axel Zingle, Alexis Vuillermos, Morten Hulgaard, Torstein Træen, Romain Cardis, Manuel Penalver, Angel Fuentes, Andreas Goeman, Lennert Teugels

Danskerne

Morten Hulgaard er til start for Uno-X og er omtalt ovenfor.

SE VENETO CLASSIC PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING TIL KUN 99,-