Prøv vores nye app
Optakt: Baloise Belgium Tour
12. juni 2024 15:24Foto: AlUla Tour / Pauline Ballet
af Emil Axelgaard

Cykling i Belgien handler mest om endagsløb, men som et af sportens kraftcentre har landet naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Belgium Tour får måske ikke nær så meget opmærksomhed som klassikerne, men et af de ældste etapeløb på kalenderen er et fascinerende miks af alle de karakteristika, der kendetegner de store løb i området - vind, spurter, brosten og korte, stejle stigninger i Ardennerne - og dermed tilbyder det perfekt underholdning for alle, der ville ønske, at det stadig var april.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Italien, Frankrig, Belgien og Spanien betragtes traditionelt som sportens kernelande, men de fire nationer har en meget forskellig kultur. Mens man i Italien og Belgien hovedsageligt har haft endagsløb, handler det stort set udelukkende om etapeløb i Spanien. Frankrig har derimod lidt af det hele på en meget alsidig kalender.

 

Belgien er kendt som det store klassikerland med ikke færre end to af cykelsportens fem monumenter hjemmehørende i den lille nation. Som ethvert andet vigtigt cykelland har man imidlertid naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Det kommer måske endda som en overraskelse for mange, at Belgium Tour er verdens næstældste etapeløb, kun overgået af Tour de France. Mens Touren, Giro d’Italia og Volta a Catalunya - de tre øvrige af sportens fire ældste etapeløb - alle spiller en fremtrædende rolle på WorldTouren, får den nationale rundtur i Belgien imidlertid meget mindre opmærksomhed.

 

Læs også
Optakt: 15. etape af Tour de France

 

Det er nu ikke, fordi der mangler interesse for etapeløb - Eddy Merckx er trods alt den mest succesrige etapeløbsrytter nogensinde, og man er konstant på udkig efter landets næste grand tour-stjerne - men endagsløb har altid været det, der for alvor inspirerede drømmene hos de unge belgiske ryttere. Derfor har Belgium Tour også haft det svært og endda kæmpet hårdt for sin overlevelse. Det blev afviklet hvert år mellem 1908 og 1981 - naturligvis med undtagelse af krigsårene - men mellem 1982 og 1990 blev det aflyst flere gange. Fra 1991 til 2001 forsvandt det endda helt fra kalenderen, inden det blev genskabt forud for 2002-sæsonen. Siden da har det igen fundet sin egen vigtige plads - i hvert fald når coronavirus har tilladt det - og det kæmper ikke længere for at holde sig oven vande.

 

Med indførelsen af ProTouren i 2005 var der planer om at skabe et Tour of Benelux ved at fusionere de nationale etapeløb i Holland, Belgien og Luxembourg. Ideen førte til skabelsen af Eneco Tour (nu Renewi Tour), men i sidste ende var det kun Holland Rundt, der tilsluttede sig projektet. Det løb er nu det største belgiske etapeløb, idet det afvikles i både Belgien og Holland, mens Belgium Tour foretrak at fortsætte som selvstændigt løb. Bortset fra længden, som nu pludselig også er den samme, og det forhold, at Renewi Tour er et hollandsk-belgisk løb, er de to begivenheder imidlertid meget identiske.

 

Løbet er altid blevet afviklet i den sidste uge af Giro d’Italia, og derfor har det haft svært at tiltrække megen opmærksomhed uden for landets grænser. Det har imidlertid spillet en vigtig rolle for mange klassikerryttere, og ryttere, der har øjnene rettet mod Tour de France. Det er kommet på et tidspunkt, hvor mange af disse har haft en lille løbspause, og således har det været en god chance for at få løbsfart i benene på fem hårde etaper. For de mindre belgiske hold er det et af sæsonens højdepunkter, specielt for de kontinentale hold, der ikke har adgang til WorldTour-klassikerne.

Annonce

 

I 2019 skete der imidlertid noget nyt. Efter en 2018-udgave, hvor feltet var uhørt svagt og tabte kampen til Hammer Series, der i samme uge tiltrak de fleste store hold, forsøgte man sig med at flytte løbet til samme uge som Dauphiné. Desværre havde det slet ikke haft den ønskede effekt, da løbet nu var i konflikt med ikke blot det franske storløb, men også Tour de Suisse. Naturligvis var de lokale hold, Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step, at finde i feltet, men derudover var Astana og Trek-Segafredo de eneste mandskaber fra højeste niveau, da løbet for første gang afvikledes som et sommerløb.

 

Efter aflysningen i 2020 prøvede man igen noget nyt i 2021. Denne gang begav arrangørerne sig ud på dybt vand ved at vælge den allertravleste forberedelsesuge frem mod Touren, nemlig ugen med Tour de Suisse, Tour de Slovenie, ZLM Tour og Route d’Occitanie som rivaler. Det lignede en umulig opgave, men coronavirus kom løbet til undsætning, da det hollandske løb igen blev aflyst. Det gjorde pludselig, at Belgium Tour overtog rollen som den bedste Tour-forberedelse for de rene sprintere, og det afspejledes i et uhyre stjernebesat sprinterfelt, der lagde op til store Tour-generalprøver, og et felt med hele otte WorldTour-hold, hvilket gjorde det til den bedste besatte udgave i flere år.

 

I 2022 fastholdt man den kalenderplacering, og det lykkedes endda at få ZLM Tour til at flytte en uge frem, og dermed viste startfeltet igen helt klart, at det nu er det foretrukne forberedelsesløb for de rene sprintere, der valfartede til et løb med igen hele otte WorldTour-hold. Det er nu blevet den faste opskrift, men sidste år gik det tilbage. Således var der kun seks af de største hold med, og da vi jo nu har tre belgiske tophold, var der kun tre udenlandske WorldTour-hold til start. Til gengæld var sprinterfeltet igen uhyggeligt stærkt, og det fortæller, at det fortsat er her, de rene sprintere forbereder sig. Heldigvis var det kun en midlertidig krise, for i 2024 slår man endda rekord med hele ni WorldTour-hold og igen et fabelagtigt sprinterfelt.

 

Belgium Tour er en slags sammensmeltning af klassikerne. Det byder som regel på en helt afgørende enkeltstart, to potentielt vindblæste sprinteretaper, en lille brostensklassiker og en kuperet etape i Ardennerne. Dermed er det en fascinerende udstilling af det bedste, de store endagsløb kan byde på, og derfor fortjener løbet egentlig mere opmærksomhed, end det får. Som et 2.Pro-løb på kalenderen har det masser af anerkendelse fra UCI, og det tilbyder vigtige point for de hold, der er til start.

 

I 2015 indførte arrangørerne den helt nye ide om Den Gyldne Kilometer. Den består af tre separate spurter, der kommer inden for 1 km, og hver tilbyder 3, 2 og 1 bonussekunder. Klassementsrytterne tog godt imod ideen ved faktisk at gå efter denne tidsbonus, og Renewi Tour-arrangørerne var så begejstrede, at de også adopterede konceptet. Den Gyldne Kilometer synes at være kommet for at blive og er i år på programmet for niende gang i træk.

 

Den Gyldne Kilometer blev dog slet ikke afgørende sidste år. Her var Mathieu van der Poel nemlig den store favorit, og den status levede han op til. Ganske vist blev han ”kun” nr. 3 på enkeltstarten, men det gjorde intet, da han kørte fra alt og alle på kongeetapen i Ardennerne. Det var nok til at sikre en suveræn samlet sejr med 40 sekunder ned til Søren Wærenskjold, der havde vundet enkeltstarten, og 53 sekunder ned til en meget formstærk Casper Pedersen. Van der Poel har i år valgt slet ikke at køre løb inden Touren, og derfor forsvarer han ikke sin titel, og da Pedersen puster ud efter et hårdt Dauphiné, bliver Wærenskjold eneste genganger fra seneste podium.

 

Læs også
Vingegaard røber, hvad Visma skal gøre

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver der i denne lynoptakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

 

Som nævnt ovenfor kan man anse Belgium Tour som en slags sammensmeltning af en stribe klassikere samt en altid meget afgørende enkeltstart. Som regel byder løbet på to sprinteretaper, hvor vinden kan komme i spil, en etape med et par brostensstigninger kendt fra de flamske klassikere samt en kongeetape i Ardennerne. Derfor er løbet ofte blevet afgjort af en kombination af bonussekunder, enkeltstarten samt kongeetapen, mens de tre fladere etaper sjældent har spillet en stor rolle, selvom det af og til er sket, at brostensetapen har gjort forskelle, som det skete i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte alle midt over i De Flamske Ardenner.

 

Nøgleetapen har som regel været enkeltstarten, der typisk har haft en længde på 10-20 km. I nogle år har man imidlertid i stedet haft en kortere prolog, hvilket har gjort det vanskeligere for enkeltstartsspecialister at vinde. Derudover har ardenneretapen varieret betydeligt i sværhedsgrad, og der har været stillet ganske forskellige krav til rytternes klatreevner.

Annonce

 

Efter to år med en prolog vendte man i 2017 tilbage til en længere enkeltstart, og den model er blevet brugt siden da. Det gælder også i år, og selvom man ikke når op helt op på sidste års uhørt lange distance på 15,2 km, er en distance på 12,0 km stadig til den lange side. I hvert fald havde man i de fire foregående udgaver en længde på mellem 9 og 12 km, inden man sidste år skruede markant op. Der er altså tale om en af de mere tempotunge ruter i år.

 

Derudover er mønsteret det helt klassiske med to sprinteretaper, hvor vinden kan blive en hurdle, samt både en lille brostens- og en lille ardennerklassiker. I år kan man dog næsten tillade sig at sig, at der er tale om tre sprinteretaper og én ardennerklassiker. Brostensetapen er i hvert fald så let, at det er svært at tro, at den ikke ender i en massespurt, for den minder meget om sidste års udgave, hvor Jasper Philipsen vandt en spurt blandt ca. 50 mand.

 

Til gengæld ved vi, at ardenneretapen har potentiale, for den er stort set den samme som den, der blev brugt i både 2022 og 2023, dog i en noget lettere udgave denne gang. I førstnævnte år lykkedes det løbets fire bedste ardennerryttere at distancere feltet og den førende Mads Pedersen med mere end 2 minutter, og selvom forskellene var betydeligt mindre sidste år, lykkedes det stadig for Mathieu van der Poel at køre fra alt og alle. Sværhedsgraden har ellers været svært varierende. I 2021 var ardenneretapen eksempelvis så let, at den blev vundet af Caleb Ewan.

 

 

I årevis har det været helt fast, at løbet er blevet indledt med sprinteretapen til Knokke-Heist, men det gør det ikke længere. Tværtimod har det været kutymen at lægge hårdt ud med brostensetapen, men i år bliver åbningsdagen endnu vigtigere. For første gang siden 2016, hvor man senest havde en prolog, starter man nemlig med den måske vigtigste etape, enkeltstarten, der ellers oftest er kommet om fredagen. Den er altså i år 12,0 km lang og henlagt til Koersel, der er en forstad til Beringen. Med bare 91 højdemeter er der igen i år tale om en flad tonserrute, og med 10 sving er der ikke tale om væsentlige tekniske udfordringer: altså igen i år en sag for specialisterne.

Annonce

 

Læs også
Vingegaard-chef påpeger Corona-fordel til Pogacar

 

 

 

 

Torsdag får sprinterne så deres første chance. Her gælder det nemlig klassikeren til Knokke-Heist ved den belgiske kyst, hvor det er helt fladt, og hvor vinden er den eneste trussel. Over 184,2 km, der starter i Merelbeke, er der bare 449 højdemeter samt fire pavéer tidligt på etapen, og man slutter med to omgange på en 19,3 km lang og flad rundstrækning. Det velkendte opløb er let stigende med 0,7% i snit over den sidste kilometer, og finalen er meget teknisk med sving med 800 m og 600 m igen. Den Gyldne Kilometer indledes med 13,3 km igen.

 

Annonce

 

 

 

 

I år kommer brostensetapen om fredagen, og den minder uhyre meget om den, der blev brugt sidste år. Der skal køres 188,3 km fra Turnhout til Scherpenheuvel-Zichem, og undervejs er der bare 722 højdemeter. Efter en flad start slutter man med to omgange på en 49,0 km lang rundstrækning, der efter en helt flad start, har en kuperet sidste halvdel med de tre stigninger Het Rot (1,8 km, 2,2%, max. 6,3%), Roeselberg (1,3 km, 4,2%, max. 9%) og den brostensbelagte Kerkstraat (800 m, 4,2%, max. 9,3%), der for sidste gang har top med hhv. 27,6 km, 20,7 km og 13,0 km. Den Gyldne Kilometer køres på Het Rot på sidste omgang. Efter sidste stigning er det let kuperet, og derefter venter en flad og enkel finale, hvor en lang, lige vej afbrydes af to sving med hhv. 2400 m og 2200 m igen, inden den sidste kilometer stiger med 0,3%.

 

Læs også
Vingegaard kan kun vinde Touren på én måde, mener tidligere rytter

 

Annonce

 

 

 

Som regel falder kongeetapen i Ardennerne om lørdagen, og det gør den også denne gang. Der er i store træk tale om samme etape som i 2022 og 2023, da man bruger en kortere og let modificeret rundstrækning omkring byen Durbuy, hvor man udelader to af de stigninger, der var med sidste år, hvor man klatrede 3230 højdemeter over 172,6 km. I år skal der kun klatres 2749 højdemeter over 177,0 km, og de består af fem omgange på en 36,1 km lang rundstrækning, hvor første del af første omgang er neutraliseret. Som sidste år skal man først over Champs des Hetres (2,1 km, 2,7%) med top med 32,6 km igen og Petite Somme (2,2 km, 5,8%), inden man i år skipper Cote de Bende (2,7 km, 3,6%) for at køre direkte frem til Cote de Hermanne (2,2 km, 5,8%) med top med 13,9 km igen, hvor Den Gyldne Kilometer køres på sidste omgang med start med 12,7 km igen. Nu kører man uden om Cote Grand Houmart (1000 m, 6,2%) og direkte frem til målet på toppen af Mur de Durbuy (500 m, 8,2%), der stiger jævnt. Finalen byder går ad en snoet vej frem til to sving med hhv. 600 m og 500 m igen.

 

 

Annonce

 

 

 

 

Læs også
Riis tordner mod Vismas ”brøler”: Det duer ikke

 

 

Annonce

 

Helt fast er det, at det hele som regel slutter med en massespurt. Det gør det formentlig også denne gang, hvor løbet for anden gang i træk slutter i hovedstaden Bruxelles. Bare 1037 højdemeter er der på den 186,2 km lange etape, der har både start og mål i byen, hvor vinden er truslen, og hvor højdepunktet kan være Den Gyldne Kilometer, som blev helt afgørende i 2022, men som i år indledes med hele 49,8 km igen. Etapen består af fem omgange på en 37,6 km lang rundstrækning, der er relativt flad, idet det dog stiger en del mod slutningen, hvor den sidste kilometer stiger let med 1,2% i snit. med en let stigende sidste kilometer på 1,1%. Finalen er teknisk med to sving lige i rap umiddelbart inden 2 km-mærket, hvorefter der er skarpe sving med 1200 m og bare 300 m igen.

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Annonce

 

Favoritterne

Kampen om sejren i Belgium Tour kan som regel koges ned til fire elementer. Vigtigst er enkeltstarten og kongeetapen, der suverænt kan skabe de største tidsforskelle. Afhængig af kongeetapens sværhedsgrad har den ofte kogt antallet af mulige vindere ned til en håndfuld, der så har afgjort deres indbyrdes placering på enkeltstarten. Bonussekunder spiller imidlertid en stadigt stigende rolle med indførelsen af Den Gyldne Kilometer, ikke mindst fordi den ofte ligger på en stigning, hvor ardennerspecialister har gode muligheder for at score tid. Flandern-etapen har sjældent haft den store indvirkning, men vi så i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte fra alt og alle, at det bestemt er muligt, hvis omstændighederne er de rette. Endelig kan vinden spille en rolle, men det er sjældent på en tid af året, hvor det ikke er specielt blæsende i Belgien. Faktisk kan jeg på stående fod slet ikke huske, at vi har haft sidevindskørsel i løbet.

 

Rutemæssigt er årets Belgium Tour meget klassisk og byder på den type etaper, vi kender fra tidligere. 2. og 5. etape burde med sikkerhed ende i massespurt i et felt, hvor flere Tour-sprintere skal finpudse formen, og dermed får sprinterne deres obligatoriske to muligheder. Det efterlader os med tre afgørende etaper, og de vil - sammen med bonussekunderne - afgøre løbet. I år kan vi dog godt tage brostensetapen ud af spillet. Den bruger mange af de samme stigninger som sidste år, men er måske endda en smule lettere. Dengang endte ca. 50 mand med at spurte, og selvom der blev kørt aggressivt undervejs med Mathieu van der Poel som et omdrejningspunkt, fik vi altså samling. Udviklingen sidste år viste, at man ikke helt kan afvise, at en gruppe kører væk, men det vil være meget overraskende, hvis ikke de mange sprinterhold skaber samling.

 

Læs også
Sportsdirektør opdaterer om Mads P. – er stadig rasende over spurt

 

Det er altid ardenneretapens sværhedsgrad, der er helt afgørende. I 2018 og særligt i 2021, hvor Caleb Ewan sågar vandt, var den usædvanligt let, men i 2019 var det næsten et helt lille Liege, da finalen var stort set den samme som i den store ardennerklassiker. I år ved vi heldigvis nogenlunde, hvad vi skal forvente, for det er en lidt lettere udgave af etapen fra 2022 og 2023. I 2022 var der ikke mange ardennertyper i feltet, men der var fire, og de knuste al modstand. Quinten Hermans, Mauro Schmid, Tim Wellens og Lorenzo Rota distancerede bedste mand fra feltet, Mark Donovan, med hele 2.20, og det vidner om, at det er en etape, der virkelig kan gøre skade - også så stor skade, at det overgår betydningen af enkeltstarten. Det fik i hvert fald den konsekvens, at de besatte hele top 4 i 2022, selvom Hermans og Rota kørte ganske svage enkeltstarter.

 

Sidste år var det dog anderledes. Her var ardennerrytterfeltet meget svagt, og bag Van der Poel, der logisk nok kørte alene hjem, var forskellene små. Thibau Nys var kun 16 sekunder efter Van der Poel, og derefter var det Casper Pedersen på 18 sekunder, Søren Wærenskjold på 18 sekunder, Jasper De Buyst og Christian Scaroni på 26 sekunder, Vincenzo Albanese på 28 sekunder, Yves Lampaert og Jonas Abrahamsen på 30 sekunder samt Lorenzo Rota og Florian Vermeersch på 32 sekunder - altså mange ret tunge typer. Det hænger også sammen med feltets beskaffenhed, men det er altså ikke nogen meget svær ardenneretape. I år er den noget lettere med 500 færre højdemeter, og man har fjernet den stejle næstsidste stigning, så det er ret let frem til finalen på Mur de Durbuy. Det er ret sandsynligt, at vi som sidste år - hvis man regner Van der Poel ude af ligningen - får en spurt i en større gruppe, hvor forskellene gøres i sekunder på selve muren, der altså ikke var sværere, end at Pedersen og Wærenskjold var blandt de bedste sidste år. Det er et løb, der tiltrækker mange tunge folk og meget få lette folk, og det gør det relativt let for de få ardennertyper at distancere de tungere folk - og dermed altså også gøre enkeltstarten mindre vigtig - men det bliver vanskeligere på årets lettere rute.

 

Vigtigst er normalt enkeltstarten, selvom det ikke gjaldt i 2022, for det er eneste etape, hvor der med sikkerhed vil være forskelle mellem de allerbedste. Den er med sine 12,0 km ikke helt så lang som den hele 15,2 km lange etape sidste år, men den er stadig i den lange ende.  Det er klart, at den stadig er for kort til at kompensere for ardenneretapens forskelle, hvis de er lige så store som i 2022, men den vil gøre stor skade.

 

Igen er der tale om en tonserrute, og med kun 10 sving er den ikke alt for teknisk. Distancemæssigt kan vi sammenligne med 2022. Her vandt Yves Lampaert med 7 sekunder ned til Mads Pedersen og 10 sekunder ned til Daan Hoole over 11,8 km, mens rytterne fra den samlede top 2, Wellens og Schmid, smed hhv. 19 og 21 sekunder. Hermans og Rota tabte derimod hhv. 36 og 42 sekunder, hvilket vidner om etapens betydning- Tilsvarende så vi i 2021, at Evenepoel vandt mere end et halvt minut på alle uden for top 17 og 18 sekunder på 3. pladsen over 11,2 km i fladt terræn.

 

Er det tæt mellem de bedste på kongeetapen, vil enkeltstarten afgøre det mellem de dem, naturligvis sammen med de bonussekunder, der kan findes undervejs på De Gyldne Lilometer og ikke mindst de 10 sekunder, som vinderen af kongeetapen vil tage. De kan sluge en del af den tid, man måtte have tabt på enkeltstarten.

 

Vejrmæssigt vil løbet mærke den kølige europæiske sommer. Vi får heldigvis en tør enkeltstart med ensartede forhold for alle. Torsdagen bliver også overskyet, men tør, og selvom det ikke vil være stille, bør vi ikke få sidevindskørsel. Vinden tager til på brostensetapen, hvor der er en chance for, at vi kan få sidevindskørsel, men det er som sagt ret uhørt i dette løb. Lørdagen bliver meget blæsende, men i Ardennerne har man næsten aldrig sidevindskørsel, og det er værd at bemærke, at der er en brutal modvind på hele anden del af rundstrækningen, herunder på muren - godt nyt for de tunge folk. Endelig ser det ud til at slutte med en blæsende regnvejrsdag i Bruxelles, hvor man igen ikke helt kan udelukke sidevindskørsel, men hvor det stadig vil undre mig.

 

Altså ender vi med det klassiske mønster. Det er et løb, der vil blive afgjort på ardenneretapen, som nok vil være lettere i år, enkeltstarter og bonussekunder, både i finalerne og på De Gyldne Kilometer. Holdet kan dog også være vigtigt, for kongeetapen kan være svær at kontrollere, som vi så med Mads Pedersen i 2022. Jeg åbner en lille dør på klem for sidevind fredag og søndag, men jeg tvivler meget på det.

 

Jeg går med Søren Wærenskjold. Han blev nr. 2 sidste år, hvor han vandt enkeltstarten med 11 sekunder ned til Lampaert, 12 sekunder ned til Alexander Edmondson og 15 sekunder ned til Mathieu van der Poel. Som vi lige har set i Schweiz, er det en bedrift at slå Lampaert på en enkeltstart som denne, og det siger noget om hans evner, selvom han ”kun” blev nr. 2 bag Pedersen i Danmark sidste år. Jeg er ikke helt overbevist om hans form, for han så ikke flyvende ud i Bruxelles og Hageland, men han endte trods alt som nr. 5 i sidstnævnte. Formen er i fremgang, og den lettere ardennerrute med modvind vil gøre enkeltstarten endnu vigtigere. Holdet er også uhyggeligt stærkt, og som holdets sprinter kan han - med lidt i et meget stærkt sprinterfelt - også få bonus undervejs. Derfor tror jeg, at han får sin sejr.

 

Uno-X har også Rasmus Tiller, der til gengæld virker flyvende. Hans enkeltstart er bare ikke alt for god, og efter 1. etape er det sandsynligt, at han er ren hjælper. Eksploderer kongeetapen, ligner han en mand, der kan være en god plan B, og han blev trods alt nr. 13 på enkeltstarten sidste år. Det samme kan brølstærke Jonas Abrahamsen, men han har aldrig vist skyggen af tempoevner og blev nr. 97 på sidste års enkeltstart. William Blume må være ren hjælper.

 

Læs også
Optakt: 14. etape af Tour de France

 

Indtil jeg fandt ud af, hvor meget lettere kongeetapen var blevet, havde jeg Mathias Vacek som favorit. Han har forbedret sig helt vanvittigt på det sidste og har været flyvende på stigningerne i både Norge og Ungarn. Han ligner en af dem, der skal slås på kongeetapen, men kan han vinde tid på de bedste. Det bliver svært på den lettere rute mod et stærkt Uno-X. Han er ingen ringe temporytter, men selvom han er tidligere juniorverdensmester, blev han nr. 15 på enkeltstarten sidste år. Han blev dog nr. 17 i det stærke felt i Algarve, og med den nuværende form tror jeg, at han brager en enkeltstart af. Han er også hurtig på De Gyldne Kilometer på bakkerne på 3. og 4. etape.

 

Lidl har også en anden topfavorit, nemlig Daan Hoole. Han viste i Giroen, at han er en af topfavoritterne til enkeltstarten. Den skal han også vinde for at vinde samlet, men gør han det, er kongeetapen inden for rækkevidde, særligt i den lettere udgave. Et tredje bud er Jasper Stuyven, der sidste år i Belgien kørte sit livs enkeltstart. Det har han ikke gjort i dette løb endnu, og han har også haft det svært på kongeetapen, men har han med Giroen i benene genfundet forårets form, har han en reel chance, hvis han kan score noget bonus, måske endda ved at vinde kongeetapen. Også Edward Theuns har forbedret sin enkeltstart meget, men han er nok for tung til kongeetapen.

 

Jeg skal vel også rangere Remi Cavagna højt. Normalt ville han være topfavorit til denne enkeltstart, men han har ikke kørt én eneste god enkeltstart hos Movistar, hvor han har været en skygge af sig selv. I dette felt bør han dog være med fremme, og kongeetapen kan en god Cavagna også klare, men som Hoole skal han vinde løbet alene via enkeltstarten. Movistar har også Alex Aranburu, der kørte gode enkeltstarter hos Astana og vil være en af de tunge favoritter til kongeetapen, men han har ikke kørt en god enkeltstart for Movistar og vil nok tabe for meget tid, medmindre kongeetapen eksploderer. Holdets sprinter, Carlos Canal, viste storform i Mercan’Tour og er kandidat på kongeetapen. Han har en god enkeltstart, men kommer ikke hele vejen. Det samme har Ivan Romeo, der har klatret vanvittigt i år, men han skal vinde enkeltstarten, og det gør han næppe i dette felt. Gonzalo Serrano er temposvag og Mathias Norsgaard for tung til kongeetapen.

 

Jeg er nødt til at rangere Jasper Philipsen ret højt. Sidste år forsøgte han slet ikke at køre klassement, men det bør han gøre i år. Som sagt kan ret tunge folk godt være med på kongeetapen, og det gælder særligt i år. Måske er bakken for stejl til, at han kan vinde, men kan han begrænse tabet til sekunder, står han stærkt. Det er ærgerligt for ham, at sprinterfeltet er så stærkt, men kan han vinde 2., 3. og 5. etape, har han 30 bonussekunder. Han kørte for nogle år siden en ret god enkeltstart i UAE Tour på en rute som denne, da han i fint selskab blev nr. 10, og i 2022 blev han nr. 16 i dette løb, hvor han smed 29 sekunder til Lampaert. Det er klart, at det nok er lidt for meget, medmindre det virkelig flasker sig, men i dag er han også stærkere end dengang. Alpecin har også den genrejste Quinten Hermans og Hageland-vinderen Gianni Vermeersch, men begge er temposvage. Hermans vandt kongeetapen i 2022, men i år er den formentlig for let til, at han kan gøre de samme forskelle som dengang.

 

Lotto kommer med en topkandidat i Alec Segaert. Hans enkeltstarter er svingende, men han blev jo altså nr. 2 ved de belgiske mesterskaber bag Wout van Aert sidste år. I 2024 har han ikke kørt en rigtig enkeltstart, og hans udvikling er derfor umulig at vurdere. Han har en reel chance for at vinde enkeltstarten, og kongeetapen er også inden for rækkevidde, men som vi har set i Dunkerque og Hageland, kan det også let blive for hårdt. Et andet bud er Brent Van Moer, der pludselig genfandt sine tempoevner i Vallonien sidste år, men vi har ikke set dem siden, og han skal vinde enkeltstarten, hvis han skal vinde her. Logan Currie genfandt lidt af sine tempoevner i Dauphiné og blev nr. 11 på enkeltstarten sidste år, men kongeetapen har to år i træk været for hård. Holdets mand til kongeetapen er Jenno Berckmoes, der har været flyvende på det sidste, indtil han skuffede i Hageland. Han er slet ikke nogen elendig temporytter - blandt andet blev han nr. 21 i 2022 og er formentlig bedre nu - men det er svært at se ham være tempostærk nok.

 

I gamle dage havde Kasper Asgreen været topfavorit. På papiret er han sammen med Cavagna den bedste temporytter her, men han fortsætter desværre med at være et stykke fra sit bedste. Det så ikke alt for opløftende ud i hverken Dunkerque eller Hageland, og hans enkeltstarter i år har heller ikke været alt for gode. Sidste efterår kørte han dog stadig en ret god enkeltstart på en lignende rute i Renewi Tour, og kan han vinde enkeltstarten, skal han forsvare sig på kongeetapen. Jeg frygter, at den kan blive for svær på baggrund af det, jeg har set, men den burde være inden for rækkevidde. Soudal har også Josef Cerny, der er virkelig stærk på korte, flade enkeltstarter. Han har en chance for at vinde 1. etape, og kongeetapen er inden for rækkevidde, selvom den nok ender med at være for hård. Martin Svrcek er en fin temporytter, men specialist er han ikke.

 

Intermarché har Rune Herregodts, der skal forsøge at gentage sejren fra ZLM Tour. I dette felt er han en af de bedste temporyttere, som han viste med 9. pladsen i Algarve, men han har været i krise hele året. Jeg er ikke overbevist om, at han er kommet ud af den, for han blev sat i sidevinden i sidste uge, og tempofeltet var meget svagt. Hvis han stadig er i krise, bliver han sat på kongeetapen, men er han tilbage ved fuld styrke, klarer han den fint - og så må man håbe, at han kan vinde enkeltstarten. Laurenz Rex kan godt være med på denne lettere kongeetape, men næppe vinde den, og han er temposvag, og vi så i ZLM Tour, at Mike Teunissen slet ikke er tempostærk nok længere. Endelig har de Lorenzo Rota, der jo var tæt på at vinde kongeetapen i 2022, men som er i en gigantisk krise og ikke kan køre enkeltstart.

 

Efter at have genfundet sin enkeltstart i Giroen er Edoardo Affini en af favoritterne til kongeetapen. Denne udgave af kongeetapen er også inden for rækkevidde, men det vil overraske mig, hvis ikke han mister tid. Vismas alternativ er Olav Kooij, der sidste år i ZLM Tour viste fine tempoevner. Denne er dog næsten dobbelt så lang, og jeg kan ikke se, at han begrænser tabet så meget, at han kan vinde via bonussekunder - og han får også svært ved at gøre rent bord i dette stærke sprinterfelt. En spændende kandidat er kometen Per Stand Hagenes, der her endelig kan få chancen på kongeetapen, men selvom han i Algarve viste, at han kan køre enkeltstart, er han ikke tempostærk nok til at vinde. Mick van Dijke er en god temporytter, men han har vist været skadet, for han er taget af mange startlister på det sidste.

 

Den største taber på den lettere kongeetape er Benoit Cosnefroy. Med den form, han har haft i år, er han nok den største favorit til lørdag, hvor muren passer ham som fod i hose. Problemet er bare, at han får klø på enkeltstarten. Han skal håbe, at vi får en situation som i 2022, hvor de bedste kører langt væk. Kommer han eksempelvis hjem sammen med Hermans, vil han kunne vinde løbet, men kan han komme af med Vacek, der slår ham på enkeltstarten? Det bliver svært. Han ledsages af Pierre Gautherat, der kørte en hæderlig prolog i Provence, men ikke er specialist og ikke synes flyvende. Det tredje bud er Aurelien Paret-Peintre, der skal håbe på samme meget hårde kongeetape som Cosnefroy, men som også taber for meget på enkeltstarten. Sander De Pestel kan køre enkeltstart, men er for tung.

 

Læs også
Pogacar ked af det: Det så ikke godt ud

 

Israel-PT kommer med kometen Joe Blackmore, der er et helt åbent spørgsmål. Vi så i Brabantse Pijl, at han reelt kan vinde kongeetapen, men han har ikke vist samme form på det sidste, hvor han senest skuffede i Franco-Belge. Det er enkeltstarten, der er den ubekendte. Han har kun kørt to enkeltstarter i sit liv, og de er begge gået op ad bakke. Det vil være mærkeligt, hvis han med det samme brager en super enkeltstart af, men med ham ved man aldrig. Han ledsages af Riley Sheehan, men selvom han har kørt gode enkeltstarter i USA, skal man aldrig oversætte det til gode enkeltstarter her, og han synes slet ikke flyvende lige nu. Pier-André Coté har en ganske hæderlig enkeltstart, men hele vejen kommer han ikke, og Tom Van Asbroeck er også for temposvag og i øvrigt en skygge af sig selv.

 

Total har Pierre Latour, der på papiret er en af de bedste temporyttere. Han er ikke som tidligere, men blev nr. 17 i Touren sidste år og vandt ”bjergenkeltstarten” i Rwanda i år. Denne rute passer ham dog ikke, og da han intet har vist i de to løb siden sin skade, er jeg ikke overbevist om formen. En af holdets stærkeste er formentlig Dries Van Gestel , hvis form dog er ukendt, og som ikke er tempostærk. Intet tyder på, at den spændende Thomas Gachignard er tempostærk, og det samme gælder om den overraskende holdbare sprinter Emilien Jeanniere, der også har skuffet i sine sidste to løb. I gamle dage var Anthony Turgis en hæderlig temporytter, men det har vi ikke set i mange år, og generelt er han langt fra fordums styrke.

 

Arkea har Jenthe Biermans, der viste form i Hageland. Han er faktisk slet ikke en elendig temporytter, for han blev nr. 11 på enkeltstarten i 2018, men det er også klart, at han aldrig kan ende helt fremme. Han kan godt være med på denne kongeetape, men vinde kan han ikke. De kan også håbe, at Miles Scotson genfinder tempoevnerne, men han har ikke kørt en halvgod enkeltstart siden Schweiz sidste år. Han har også været renset for holdbarhed i år, og dermed bliver kongeetapen nok for svær. Luca Mozzato kan ikke køre enkeltstart, og hans form er ukendt, da en punktering eliminerede ham i Hageland.

 

De øvrige hold får det svært. DSM har den relativt tempostærke Patrick Eddy, men han er for tung, og John Degenkolb er i dag også for tung til kongeetapen. Flanders har nogle relativt velkørende folk i Kamil Bonneu, Lars Craps, Vincent Van Hemelen og Elias Maris, men de kan ikke køre enkeltstart. Det er også problemet for den ellers flyvende Luca Van Boven, der ellers kan køre en god kongeetape for Bingoal, hvor Loic Vliegen stadig er en skygge af sig selv, og Louka Matthys taber på enkeltstarten. Hos TDT skal man satse på Andreas Stokbro, der kørte en uventet god enkeltstart i Danmark sidste år, og som viste ganske fin form i Hageland. Her var Hartthijs de Vries flyvende, og han har også før kørt enkelte hæderlige enkeltstarter, som også Nicklas Amdi Pedersen har gjort det i Danmark, men han var ikke med fremme i Hageland. Hos Novo Nordisk kan Matyas Kopecky køre en god kongeetape, men enkeltstarten ødelægger det hele. Også Polti får ødelagt det af enkeltstarten, hvor Davide Bais ligner bedste bud.

 

På kontinentalholdene skal vi holde øje med kometen Pim Ronhaar, der bekræftede potentialet i Hageland, men som sidste år bare blev nr. 43 på enkeltstarten. Michael Vanthourenhout taber også for meget på enkeltstarten, som vi har set de seneste år. Quentin Bezza kan køre en fin enkeltstart, men får det svært lørdag.

 

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet, men jeg venter ingen væsentlige ændringer. Jeg opdaterer i løbet af onsdagen.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der var ingen væsentlige ændringer.

 

***** Søren Wærenskjold

**** Mathias Vacek, Remi Cavagna

*** Daan Hoole, Jasper Philipsen, Kasper Asgreen, Alec Segaert, Ivan Romeo

** Jasper Stuyven, Rasmus Tiller, Josef Cerny, Rune Herregodts, Edoardo Affini, Alex Aranburu, Benoit Cosnefroy, Joe Blackmore, Pierre Latour, Per Strand Hagenes, Jenno Berckmoes, Brent Van Moer, Aurelien Paret-Peintre, Quinten Hermans, Olav Kooj, Carlos Canal, Logan Currie, Jenthe Biermans, Riley Sheehan, Gianni Vermeersch, Pim Ronhaar

* Damien Touzé, Jonas Abrahamsen, Miles Scotson, Laurenz Rex, Dries Van Gestel, Mick van Dijke, Pierre Gautherat, Andreas Stokbro, Hartthijs de Vries, Mike Teunissen, Lorenzo Rota, Martin Svrcek, Edward Theuns, William Blume, Luca Mozzato, Patrick Eddy, John Degenkolb, Luca Van Boven, Kamil Bonneu, Lars Craps, Vincent Van Hemelen, Elias Maris, Sander De Pestel, Pier-André Cote, Nicklas Amdi Pedersen, Matyas Kopecky, Davide Bais, Quentin Bezza, Tom Van Asbroeck, Thomas Gachignard, Anthony Turgis, Emilien Jeanniere

 

Danskerne

Hos Soudal er Kasper Asgreen en af favoritterne, hvorfor han er omtalt ovenfor. Hos Movistar skal Mathias Norsgaard måske prøve sig af på enkeltstarten og ellers støtte Remi Cavagna, Carlos Canal og Alex Aranburu. Hos Uno-X skal William Blume støtte primært Søren Wærenskjold og Rasmus Tiller, og endelig kan Nicklas Amdi Pedersen og Andreas Stokbro formentlig køre deres egen chance de fleste dage, selvom det er uklart, hvem af deres mange hurtige folk de satser på i spurterne.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Søren Wærenskjold
Mathias Vacek, Remi Cavagna
Daan Hoole, Jasper Philipsen, Kasper Asgreen, Alec Segaert, Ivan Romeo
Jasper Stuyven, Rasmus Tiller, Josef Cerny, Rune Herregodts, Edoardo Affini, Alex Aranburu, Benoit Cosnefroy, Joe Blackmore, Pierre Latour, Per Strand Hagenes, Jenno Berckmoes, Brent Van Moer, Aurelien Paret-Peintre, Quinten Hermans, Olav Kooj, Carlos Canal, Logan Currie, Jenthe Biermans, Riley Sheehan, Gianni Vermeersch, Pim Ronhaar
Damien Touzé, Jonas Abrahamsen, Miles Scotson, Laurenz Rex, Dries Van Gestel, Mick van Dijke, Pierre Gautherat, Andreas Stokbro, Hartthijs de Vries, Mike Teunissen, Lorenzo Rota, Martin Svrcek, Edward Theuns, William Blume, Luca Mozzato, Patrick Eddy, John Degenkolb, Luca Van Boven, Kamil Bonneu, Lars Craps, Vincent Van Hemelen, Elias Maris, Sander De Pestel, Pier-André Cote, Nicklas Amdi Pedersen, Matyas Kopecky, Davide Bais, Quentin Bezza, Tom Van Asbroeck, Thomas Gachignard, Anthony Turgis, Emilien Jeanniere
INFO
Optakter
Nyheder
Belgium Tour
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Søndag den 14. juli 2024

Landevej
LIVE: Tæt på bonusspurten
Landevej
Vingegaard-chef påpeger Corona-fordel til Pogacar
Landevej
Se listen: Genoplev de seneste 10 vindere på Bastilledagen
Landevej
Vingegaard kan kun vinde Touren på én måde, mener tidligere rytter
Landevej
Sportsdirektør opdaterer om Mads P. – er stadig rasende over spurt
Landevej
Straffet rytter peger fingre: Mere hans skyld end min
Landevej
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Women

Lørdag den 13. juli 2024

Landevej
Pogacar slog sin egen Vingegaard-rekord
Landevej
Dagens fighter: Ikke en skuffelse - det er bare cykelløb
Landevej
Pogacar-holdkammerat jubler og svarer igen på kritik
Landevej
Evenepoel: Måske sætter jeg Vingegaard i morgen
Landevej
Vingegaard-manager: Den her var ikke kalkuleret
Landevej
Pogacar beordrede Yates til at angribe: Jeg tænkte, hvad?!
Landevej
Pogacar destruerer Armstrongs rekord på målbjerg
Landevej
Vingegaard: Om jeg stadig kan vinde Touren?
Landevej
Evenepoel: Jeg er ligeglad
Landevej
Talentfulde Albert Philipsen holder fast i førertrøjen
Landevej
Video i artiklenSe videoen: Tilskuer kaster chips på Pogacar og siden Vingegaard
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars angreb, der plantede Vingegaard
Landevej
Video i artiklenPogacar reagerer på stor tidsgevinst over Vingegaard
Landevej
Ny stor Pogacar-offensiv satte Vingegaard til vægs
Landevej
Evenepoel mister hjælper og den italienske mester udgår af Touren
Landevej
Oversigt: 22 ryttere er udgået af Touren
Landevej
UDSALG: 12 gode Tour-bøger - SPAR 15-60%
Landevej
Uttrup smider podiet i stjerneskuds store triumf
Landevej
Offer for slemt finalestyrt kan ikke fortsætte
Landevej
Thomas tester corona-positiv - men fortsætter
Landevej
Endnu en rytter vinker farvel til Touren
Landevej
Vingegaard: Den er sindssygt vigtig
Landevej
Fuglsang ærgrer sig over tendens: Det er sværere
Landevej
Van Aert topper kedelig liste efter ny misset sejr
Landevej
Pogacar-chef fremhæver fordel: Vi er ikke forpligtede til at angribe
Landevej
Pidcock forlader Tour de France
Landevej
Visma-træner om Vingegaard: Der er stadig plads til forbedringer
Landevej
Armstrong med klar opfordring til Vingegaard og Visma inden stort bjergslag
Landevej
Evenepoel skal revanchere forfærdelig dag på Tourmalet
Landevej
Optakt: 14. etape af Tour de France

Fredag den 12. juli 2024

Landevej
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Women
Landevej
Astana med opdatering på styrtet rytter
Landevej
Ayuso reagerer på Tour-exit
Landevej
Vingegaard indrømmer: Jeg tror, vi sad og sov lidt
Landevej
De Lie langer ud: Så vil alle interviews efter løbet handle om styrt
Landevej
Optimistisk Evenepoel: Det er dybest set til min fordel
Landevej
Lotto-profil straffet efter voldsomt styrt
Landevej
Cort om kåring: Det er lidt en trøstepræmie
Landevej
Van Aert erkender fejl, der måske kostede ham sejren
Udstyr og test
Stor konkurrence: Vind Cannondale-cykel til 22.000 kr
Landevej
Mister vital hjælperytter: Det er lidt et slag
Landevej
Crazy gennemsnitsfart: Feltet stoppede aldrig
Udstyr og test
Produktnyt: Nye aerohjul fra DT Swiss
Landevej
Video i artiklenVilde billeder: Albert Philipsen vinder før voldsomt uvejr
Landevej
Grimt styrt og Philipsen-sejr på vanvittig etape
Landevej
Stortalent rygtes til danskerhold
Landevej
Stor fransk profil rygtet til Ineos
Landevej
Uttrup forsvarer topplacering på hård etape
Landevej
Opdatering: Pogacar-hjælper udgår
Landevej
Pogacar ked af det: Det så ikke godt ud
Landevej
Vingegaard med mundbind: Du ser og hører en masse rygter
Landevej
Roglics chef giver status og fremhæver nye mål
Landevej
Endnu en rytter udgår af Touren
Landevej
Optimistisk Van Aert vil have sin etapesejr: Mine ben bliver bedre og bedre
Landevej
Roglic udgår af Tour de France
Landevej
Démare forstår slet ikke deklassering
Landevej
Astana kommer med opdatering på Lutsenko efter slemt styrt
Landevej
Visma-sportsdirektør raser over Roglic-styrt: 100 procent organisationens skyld
Landevej
- Det er forfærdeligt, siger sportsdirektør

Torsdag den 11. juli 2024

Landevej
Optakt: 13. etape af Tour de France
Landevej
Profil raser efter stort styrt: Det er skandaløst
Landevej
Philipsen mister førertrøjen i Frankrig
Landevej
Girmay kan mærke trøjens vinger
Landevej
Opdatering: Roglic slipper uden brud
Udstyr og test
Test: Canyon Tempr CFR
Landevej
Evenepoel: Derfor kæmper vi altid for de bedste positioner
Landevej
Søren Kragh forklarer sit Tour-exit
Landevej
Pogacar: Jeg var knust
Landevej
Skuffet Van Aert: Dét kostede mig sejren
VIS FLERE

Annonce