Livestream Belgium Tour uden afbrydelser

Løbets rolle og historie

Italien, Frankrig, Belgien og Spanien betragtes traditionelt som sportens kernelande, men de fire nationer har en meget forskellig kultur. Mens man i Italien og Belgien hovedsageligt har haft endagsløb, handler det stort set udelukkende om etapeløb i Spanien. Frankrig har derimod lidt af det hele på en meget alsidig kalender.

Belgien er kendt som det store klassikerland med ikke færre end to af cykelsportens fem monumenter hjemmehørende i den lille nation. Som ethvert andet vigtigt cykelland har man imidlertid naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Det kommer måske endda som en overraskelse for mange, at Belgium Tour er verdens næstældste etapeløb, kun overgået af Tour de France. Mens Touren, Giro d’Italia og Volta a Catalunya - de tre øvrige af sportens fire ældste etapeløb - alle spiller en fremtrædende rolle på WorldTouren, får den nationale rundtur i Belgien imidlertid meget mindre opmærksomhed.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Det er nu ikke, fordi der mangler interesse for etapeløb - Eddy Merckx er trods alt den mest succesrige etapeløbsrytter nogensinde, og man er konstant på udkig efter landets næste grand tour-stjerne - men endagsløb har altid været det, der for alvor inspirerede drømmene hos de unge belgiske ryttere. Derfor har Belgium Tour også haft det svært og endda kæmpet hårdt for sin overlevelse. Det blev afviklet hvert år mellem 1908 og 1981 - naturligvis med undtagelse af krigsårene - men mellem 1982 og 1990 blev det aflyst flere gange. Fra 1991 til 2001 forsvandt det endda helt fra kalenderen, inden det blev genskabt forud for 2002-sæsonen. Siden da har det igen fundet sin egen vigtige plads - i hvert fald når coronavirus har tilladt det - og det kæmper ikke længere for at holde sig oven vande.

Med indførelsen af ProTouren i 2005 var der planer om at skabe et Tour of Benelux ved at fusionere de nationale etapeløb i Holland, Belgien og Luxembourg. Ideen førte til skabelsen af Eneco Tour (nu BinckBank Tour), men i sidste ende var det kun Holland Rundt, der tilsluttede sig projektet. Det løb er nu det største belgiske etapeløb, idet det afvikles i både Belgien og Holland, mens Belgium Tour foretrak at fortsætte som selvstændigt løb. Bortset fra længden og det forhold, at BinckBank Tour er et hollandsk-belgisk løb, er de to begivenheder imidlertid meget identiske.

Løbet er altid blevet afviklet i den sidste uge af Giro d’Italia, og derfor har det haft svært at tiltrække megen opmærksomhed uden for landets grænser. Det har imidlertid spillet en vigtig rolle for mange klassikerryttere, og ryttere, der har øjnene rettet mod Tour de France. Det er kommet på et tidspunkt, hvor mange af disse har haft en lille løbspause, og således har det været en god chance for at få løbsfart i benene på fem hårde etaper. For de mindre belgiske hold er det et af sæsonens højdepunkter, specielt for de kontinentale hold, der ikke har adgang til WorldTour-klassikerne.

I 2019 skete der imidlertid noget nyt. Efter en 2018-udgave, hvor feltet var uhørt svagt og tabte kampen til Hammer Series, der i samme uge tiltrak de fleste store hold, forsøgte man sig med at flytte løbet til samme uge som Dauphiné. Desværre havde det slet ikke haft den ønskede effekt, da løbet nu var i konflikt med ikke blot det franske storløb, men også Tour de Suisse. Naturligvis var de lokale hold, Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step, at finde i feltet, men derudover var Astana og Trek-Segafredo de eneste mandskaber fra højeste niveau, da løbet for første gang afvikledes som et sommerløb.

Efter aflysningen i 2020 prøvede man igen noget i 2021. Denne gang begav arrangørerne sig ud på dybt vand ved at vælge den allertravleste forberedelsesuge frem mod Touren, nemlig ugen med Tour de Suisse, Tour de Slovenie, ZLM Tour og Route d’Occitanie som rivaler. Det lignede en umulig opgave, men coronavirus kom løbet til undsætning, da det hollandske løb igen blev aflyst. Det gjorde pludselig, at Belgium Tour overtog rollen som den bedste Tour-forberedelse for de rene sprintere, og det afspejledes i et uhyre stjernebesat sprinterfelt, der lagde op til store Tour-generalprøver, og et felt med hele otte WorldTour-hold, hvilket gjorde det til den bedste besatte udgave i flere år. I år fastholder man den kalenderplacering, og det er endda lykkedes at få ZLM Tour til at flytte en uge frem, og dermed er det på startfeltet også denne gang helt klart, at det nu er det foretrukne forberedelsesløb for de rene sprintere, der valfarter til et løb med igen hele otte WorldTour-hold.

Belgium Tour er en slags sammensmeltning af klassikerne. Det byder som regel på en helt afgørende enkeltstart, to potentielt vindblæste sprinteretaper, en lille brostensklassiker og en kuperet etape i Ardennerne. Dermed er det en fascinerende udstilling af det bedste, de store endagsløb kan byde på, og derfor fortjener løbet egentlig mere opmærksomhed, end det får. Som et 2.Pro-løb på kalenderen har det masser af anerkendelse fra UCI, og det tilbyder vigtige point for de hold, der er til start.

I 2015 indførte arrangørerne den helt nye ide om Den Gyldne Kilometer. Den består af tre separate spurter, der kommer inden for 1 km, og hver tilbyder 3, 2 og 1 bonussekunder. Klassementsrytterne tog godt imod ideen ved faktisk at gå efter denne tidsbonus, og BinckBank Tour-arrangørerne var så begejstrede, at de også adopterede konceptet. Den Gyldne Kilometer synes at være kommet for at blive og er i år på programmet for syvende gang i træk.

Da løbet sidst blev afviklet i 2021, blev der dog slet ikke brug for bonussekunder. Til belgiernes store jubel mødte deres guldklump, Remco Evenepoel, der ellers var udgået af Giroen kort forinden, tilbage for at forsvare den titel, han vandt i 2019. Det gjorde han med maner, da han lagde ud med at køre fra alle sine klassementsrivaler på den indledende brostensetape, og da han efterfølgende vandt enkeltstarten, kunne han sikre sig en suveræn samlet sejr med 46 sekunder ned til holdkammeraten Yves Lampaert og 56 sekunder ned til Gianni Marchand. Evenepoel går dog ikke efter et hattrick, da han nu kører i Schweiz, men både Lampaert og Marchand vender tilbage for at gentage sidste års succes.

 Livestream Belgium Tour uden afbrydelser

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver der i denne lynoptakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

Som sagt kan man anse Belgium Tour som en slags sammensmeltning af en stribe klassikere samt en altid meget afgørende enkeltstart. Som regel byder løbet på to sprinteretaper, hvor vinden kan komme i spil, en etape med et par brostensstigninger kendt fra de flamske klassikere samt en kongeetape i Ardennerne. Derfor er løbet ofte blevet afgjort af en kombination af bonussekunder, enkeltstarten samt kongeetapen, mens de tre fladere etaper sjældent har spillet en stor rolle, selvom det af og til er sket, at brostensetapen har gjort forskelle, som det skete i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte alle midt over i De Flamske Ardenner.

Nøgleetapen har som regel været enkeltstarten, der typisk har haft en længde på 10-20 km. I nogle år har man imidlertid i stedet haft en kortere prolog, hvilket har gjort det vanskeligere for enkeltstartsspecialister at vinde. Derudover har ardenneretapen varieret betydeligt i sværhedsgrad, og der har været stillet ganske forskellige krav til rytternes klatreevner.

Efter to år med en prolog vendte man i 2017 tilbage til en længere enkeltstart, og den model er blevet brugt siden da. Det gælder også i år, og med en distance på 11,8 km har man igen en lidt længere variant, end man havde i 2019 og 2021. Derudover er mønsteret det helt klassiske med to sprinteretaper, hvor vinden kan blive en hurdle, samt både en lille brostens- og en lille ardennerklassiker. Af disse er brostensklassikeren med brostensbakken Berg Ten Houte placeret lige inden stregen lidt vanskeligere end vanligt, og den blev også brugt sidste år, hvor Evenepoel lavede sin magtdemonstration. Sidste år var ardenneretapen til gengæld så let, at den blev vundet af Caleb Ewan, men den er i år en anelse vanskeligere, selvom den bestemt heller ikke er den sværeste i løbets historie. Den slutter dog på en kort lille mur.

I årevis har det været helt fast, at løbet er blevet indledt med sprinteretapen til Knokke-Heist, men det gør det ikke længere. Igen i år lægger man hårdt ud med brostenetapen, og den bruger endda næsten samme rundstrækning som sidste år, men da man har gjort den første del hårdere og kører en ekstra omgang, bliver der næsten 700 højdemeter mere over en kortere distance. Der skal således klatres 1783 højdemeter over 165,0 km, og efter en tur ind gennem De Flamske Ardenner med et par tidlige stigninger, sluttes der med fire omgange på en 20,4 km lang rundstrækning. Den byder på Fortstraat (800 m, 4%) med top med 15,1 km igen, Ellestraat (1400 m, 4,4%) med top med 10,4 km igen og slutteligt brostensstigningen Berg ten Houte (1100, 6,3%) med top bare 1,7 km fra mål, hvorefter det går let faldende ind til stregen i en teknisk ukompliceret finale.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Torsdag ventes sprinterne at få den første af deres to muligheder. Her gælder det nemlig klassikeren til Knokke-Heist ved den belgiske kyst, hvor det er helt fladt, og hvor vinden er den eneste trussel. Over 175,6 km er der bare 170 højdemeter, men det velkendte opløb er let stigende, og finalen er meget teknisk med sving med 800 m og 600 m igen.

I år kommer enkeltstarten om fredagen, som den typisk gør det. Som sagt er den denne gang 11,8 km lang og henlagt til kystbyen Averbode, hvor sprinterne plejer at spurte om den første førertrøje. Som sidste år er det en helt flad rute med bare 26 højdemeter, men modsat sidste år er den ret kringlet med i alt 14 sving.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Som regel falder kongeetapen i Ardennerne om lørdagen, og det gør den også denne gang. I år skal der klatres 3325 højdemeter over 172,3 km, og de er tale om en ren rundstrækningsetape bestående af fire omgange på en 43,9 km lang runde med seks stigninger, nemlig Champs des Hetres (1,8 km, 3,2%) med top med 38,3 km igen, Petite Somme (2,0 km, 5,8%) med top med 36,0 km igen, Cote de Bende (2,6 km, 3,4%) med top med 23,7 km igen, Cote de Hermanne (2,0 km, 5,7%) med top med 9,3 km igen og Cote Grand Houmart (1000 m, 6,0%) med top med 6,6 km igen, inden det hele slutter på toppen af Mur de Durbuy (1200 m, 6,2%, herunder 700 m med 9,7% til sidst). Finalen er byder på sving med 1700 m og 900 m igen.

Helt fast er det, at det hele som regel slutter med en massespurt. Det gør det formentlig også denne gang, hvor løbet slutter på det, der næsten er et billardbord i Flandern. Bare 594 højdemeter er der på den 179,9 km lange etape, hvor vinden er truslen, og hvor højdepunktet kan være Den Gyldne Kilometer, som med 6,2 km igen kommer så tæt på mål, at den måske kan komme i spil, hvis klassementet er tæt. Den falder godt midtvejs på den 16,9 km lange rundstrækning, der skal køres fire gange og er helt flad med en teknisk helt ukompliceret finale, hvor sidste sving kommer med 8,1 km igen, men hvor der er rundkørsler 1600 m og 800 m fra stregen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Livestream Belgium Tour uden afbrydelser

Favoritterne

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver favoritanalysen meget skitseagtig og mest af alt bare en opregning af sandsynlige kandidater mere end en detaljeret analyse af fordele og ulemper for de enkelte ryttere med den vanlige grundighed.

Kampen om sejren i Belgium Tour kan som regel koges ned til fire elementer. Vigtigst er enkeltstarten og kongeetapen, der suverænt kan skabe de største tidsforskelle. Afhængig af kongeetapens sværhedsgrad har den ofte kogt antallet af mulige vindere ned til en håndfuld, der så har afgjort deres indbyrdes placering på enkeltstarten. Bonussekunder spiller imidlertid en stadigt stigende rolle med indførelsen af den gyldne kilometer, ikke mindst fordi den ofte ligger på en stigning, hvor ardennerspecialister har gode muligheder for at score tid. Flandern-etapen har sjældent haft den store indvirkning, men vi så i 2019 og 2021, hvor Remco Evenepoel kørte fra alt og alle, at det bestemt er muligt, hvis omstændighederne er de rette. Endelig kan vinden spille en rolle, men det er sjældent på en tid af året, hvor det ikke er specielt blæsende i Belgien. Faktisk kan jeg på stående fod slet ikke huske, at vi har haft sidevindskørsel i løbet.

Rutemæssigt er årets Belgium Tour meget klassisk og byder på den type etaper, vi kender fra tidligere. 2. og 5. etape burde med sikkerhed ende i massespurt i et felt, hvor en stor del af Tour-sprinterne skal finpudse formen, og dermed får sprinterne deres obligatoriske to muligheder. Det efterlader os med tre afgørende etaper, og de vil - sammen med bonussekunderne - afgøre løbet.

Det er altid ardenneretapens sværhedsgrad, der er helt afgørende. I 2018 og særligt i 2021, hvor Caleb Ewan sågar vandt, var den usædvanligt let, men i 2019 var det næsten et helt lille Liege, da finalen var stort set den samme som i den store ardennerklassiker. I år er den i hvert fald sværere end sidste år, men nogen 2019-udgave er der bestemt ikke tale om. Bakkerne er generelt relativt bløde, og det bliver bestemt ikke noget blodbad, også fordi der er relativt langt imellem dem. De sidste 15 km er dog relativt hårde, og her burde der kunne skabe snogen udskilning. Alene det forhold, at vi slutter med en puncheurafslutning, hvor de sidste 700 m er en lille mur, betyder, at ardennerspecialisterne i hvert fald vil afgøre det og kan vinde sekunder på hinanden.

Den relativt lette kongeetape modsvares til gengæld af en svær Flandern-etape. Det var i hvert fald det, jeg skrev sidste år, men den skuffede. Ganske vist kørte Remco Evenepoel fra alt og alle, men 28 sekunder efter endte 26 mand i samme tid med Jasper Philipsen som første mand. Også en mand som Nacer Bouhanni sad med i den gruppe, og det er altså ikke den hårdeste finale. Rundstrækningen er også i år forlænget, så der er længere mellem stigningerne, men Evenepoel viser, at det med aggressiv kørsel måske kan lade sig gøre at vinde lidt tid og måske bonussekunder.

Vigtigst er dog igen enkeltstarten. Det er eneste etape, hvor der med sikkerhed vil være forskelle mellem de allerbedste. Den er med sine 11,8 km ikke den længste, men på en tonserrute vil den gøre forskelle. Sidste år vandt Evenepoel mere end et halvt minut på alle uden for top 17 og 18 sekunder på 3. pladsen over 112 km i fladt terræn. Denne gang er den betydeligt mere teknisk, og det er en klar fordel for de knap så tempostærke, men teknisk dygtige. Er det tæt mellem de bedste på kongeetapen, vil enkeltstarten afgøre det mellem de bedste, naturligvis sammen med de bonussekunder, der kan findes undervejs på de gyldne kilometer og ikke mindst de 10 sekunder, som vinderen af kongeetapen vil tage. De kan sluge en stor del af den tid, man måtte have tabt på enkeltstarten.

Vejrmæssigt bliver det næsten ren sommer. De første tre dage vil der næsten være vindstille og særligt onsdag og fredag høje temperaturer på knap 30 grader. Lørdagen topper med hele 32 grader, men lidt mere vind. Det er værd at bemærke, at der vil være fuld modvindsfinale, og det gør kongeetapen endnu mindre selektiv. Endelig er der en joker på søndag, hvor der kan være byger, og det blive blæsende. Jeg tror ikke, at vinden er helt rigtig, men sidevind kan måske komme i spil som afslutning på løbet.

Holdet, der skal slås, er Lotto, der kommer med tre klassementsfolk. Jeg vælger at gå med Tim Wellens , der ligner den mest formstærke. Han imponerede både i Bruxelles og Hageland, selvom det ikke blev til sejre. Han er ikke den bedste temporytter, og han kører ikke så godt, som da han slog Evenepoel og Campenaerts på enkeltstarten i 2019, men han kan på en teknisk rute begrænse tabet. Han må være favorit til at vinde kongeetapen og kan måske vinde tid på 1. etape også. Med bonussekunder kan det være nok, men jeg er bekymret for varmen, der altid driller ham. Hans største rival er holdkammeraten Victor Campenaerts , der træner enkeltstart igen frem mod mesterskaberne og har en god chance for at vinde 3. etape. I topform havde han været min favorit, men han har virket skuffende i de seneste løb. Tredje kandidat er en formstærk Florian Vermeersch, der også kører en god enkeltstart, men jeg tror, at han vil tabe for meget på muren på lørdag. Endelig er der Arnaud de Lie, men han skal ikke køre klassement, havde sine begrænsninger i Hageland og vil tabe for meget fredag og lørdag.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Rivalen må være Mauro Schmid, men han kan være træt efter Giroen. Det gik dog fint i Aargau, og han sluttede også Giroen stærkt. Han klatrer nu så godt, at kongeetapen passer ham fremragende, og han er nu blevet så god en temporytter, at han kan vinde den tekniske enkeltstart. Hans store problem er, at Lotto er så stærke, at de kan isolere ham på kongeetapen og angribe ham på skift, og så fornemmede jeg i Aargau, at Giro-formen ikke er helt intakt. Quick-Step har også Yves Lampaert, der vil være blandt de bedste på enkeltstarten, men vil finde muren på lørdag lidt for hård. Det samme gælder for Florian Senechal, der vil tabe på enkeltstarten, og Stan van Tricht.

Intermarché kommer med det stærkeste hold til kongeetapen, som de skal gøre hård. Bedst chance har Quinten Hermans, der tidligere er blevet nr. 7 på enkeltstarten og derfor kan begrænse sit tab bedst, særligt på en teknisk rute. Han synes dog ikke helt på toppen. Sven Erik Bystrøm kørte en god enkeltstart i Algarve og er ligeledes kandidat, men han lider under den lange pause og er næppe helt på toppen endnu. De to sidste er Loic Vliegen og Lorenzo Rota, der begge gjorde det godt i deres seneste endagsløb, men vil tabe på enkeltstarten.

En meget spændende kandidat er Kevin Vauquelin, der har imponeret stort og med sine klatreevner og fart er skabt til de eksplosive etaper. Han kører også en brugbar enkeltstart, men hans form er usikker efter et tidligt exit fra Mayenne, hvor han var helt anonym. Connor Swift kan køre en fin enkeltstart, men vil tabe noget tid på muren, der også vil være for svær for Amaury Capiot, Clement Russo og Hugo Hofstetter, som heller ikke kan køre enkeltstart.

En meget spændende kandidat er Rune Herregodts. Belgieren blev sidste år nr. 4 på enkeltstarten, og den tekniske rute passer ham måske endnu bedre. Med en samlet 13. plads i Ungarn fandt han også sine gode klatreevner igen, og da han også har punch og er hurtig, er han perfekt til dette løb, hvis han har bevaret formen. 4. pladsen i Bruxelles var lovende. Han er på hold med Kamil Bonneu, der passer til kongeetapen, men efter en samlet 10. plads i Ungarn, var han helt væk i Norge, så han er usikker og kan heller ikke køre enkeltstart. Det er også problemet for Kenneth van Rooy, der måske kan forsvare sig på kongeetapen.

Cofidis kommer med kometen Axel Zingle, der må være blandt favoritterne til 1. og 4. etape. Der er desværre intet, der tyder på, at han kan køre enkeltstart, men den tekniske rute vil hjælpe, da han har kørt gode prologer. Han skuffede dog i Aargau, og det skaber lidt tvivl. Holdet har også den meget formstærke Piet Allegaert, men han vil finde kongeetapen for hård.

Trek har Mads Pedersen , der kunne have vundet løbet sidste år. I år tror jeg, at kongeetapen er for svær, og han vil i hvert fald tabe til de bedste på muren. Med modvind er der dog en chance for, at han måske kan komme med til foden, og hvis han kører en god enkeltstart, som han kan vinde, og scorer bonus på de tre øvrige etaper har han måske alligevel en chancen. Holdet har også Alex Kirsch, de måske kan gøre det pænt, samt Daan Hoole, der er tempo- og klatrestærk, men har skuffet i år.

Israel-PT har Alessandro de Marchi, der burde have alsidigheden. Han kører en pæn enkeltstart, men denne passer ham ikke, og han kan forsvare sig på stigningerne. Han skal dog hele tiden begrænse tabet, og han er ikke på toppen. Egentlig burde det også være et løb for Mads Würtz Schmidt, selvom hans enkeltstart ikke er kommet tilbage, men en serie DNFs tyder på, at der må være et eller andet galt. Han kørte dog så godt i Norge, at der er et håb. Guillaume Boivin er flyvende, men kongeetapen må være for hård, som den også er det for en endnu ikke helt formstærk Sep Vanmarcke og Tom van Asbroeck.

Alpecin kommer med den meget formstærke Gianni Vermeersch. Hos ham burde kongeetapen være inden for rækkevidde, men han kører desværre en skidt enkeltstart og er aldrig blevet bedre end nr. 88 på enkeltstarterne i dette løb. Han har dog heller ikke kørt det siden 2017, og siden er han blevet meget bedre. Holdet har også den formstærke Oscar Riesebeek, men også han vil tabe på enkeltstarten, og han er lidt for tung til muren, samt Dries de Bondt, der heller ikke kan køre enkeltstart. Kongeetapen er nok for svær for Jasper Philipsen og Edward Planckaert , og Alexander Krieger har ikke fordums klatreevner.

Bora kommer med et sprinterhold, der er bygget op om Sam Bennett, men måske kan Danny van Poppel køre lidt klassement. Muren på kongeetapen er for svær, men jeg er spændt på, hvor langt han kommer. Han vil dog også tabe tid på enkeltstarten. Holdet har også Jonas Koch, der måske kan komme et stykke.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Uno-X kommer med Rasmus Tiller, men selvom han gjorde det pænt i Hageland, er han stadig ikke som i 2021, hvor han vandt løbet. Han er ikke nogen stor temporytter og vil tabe en del tid til de bedste, og muren bør også være lidt for hård. Lasse Norman Hansen har ikke fordums holdbarhed og kommer til kort på kongeetapen.

DSM har mistet deres to kaptajner med sygdom, og nu er deres eneste chance Mark Donovan. Briten viste fin form i Dauphiné og kan lave et resultat på kongeetapen, men han vil tabe dyrt på enkeltstarten.

Bingoal har den svingende Marco Tizza, der imponerede med en 6. plads på kongeetapen i Mayenne og endelig har fundet noget form. Han skuffede dog i Italien ugen efter, er ustabil og kan ikke køre enkeltstart. Luc Wirtgen kan måske også være med på kongeetapen, men han har intet vist i lang tid, og Arjen Livyns er stadig en skygge af sig selv.

Det er svært at tro på B&B. De har kun tunge folk, men Quentin Jauregui har endelig fundet lidt form og kan måske gøre det pænt.

På kontinentalholdene samler al interesse sig om Thibau Nys, der burde passe godt til klassikeretaperne og også kan deltage i spurterne. Han kan imidlertid ikke køre enkeltstart, og efter nedturen i Hageland er entusiasmen dæmpet. Her gjorde Thijs Aerts det godt, men han lider under sin enkeltstart. Der vil også være megen fokus på Eli Iserbyt , der blev nr. 18 i løbet sidste år og passer godt til de eksplosive etaper. Han lider under enkeltstarten og er usikker, da det er hans første landevejsløb i år. Bolton har Grækenland-vinderen Aaron Gate, der passer til løbet, da han har en god enkeltstart, men måske mangler den sidste klatring. Endelig blev Gianni Marchand sidste år nr. 3 via et udbrud, men på årets hårdere rute gengtager det sig ikke med den form, han og Lennert Teugels har vist på det sidste.

***** Tim Wellens

**** Mauro Schmid, Victor Campenaerts

*** Quinten Hermans, Kevin Vauquelin, Rune Herregodts, Sven Erik Bystrøm, Axel Zingle

** Mads Pedersen, Yves Lampaert, Florian Vermeersch, Alessandro de Marchi, Lorenzo Rota, Gianni Vermeersch, Loic Vliegen, Connor Swift, Kamiel Bonneu, Florian Senechal, Thibau Nys, Eli Iserbyt, Mads Würtz Schmidt, Arnaud de Lie, Aaron Gate, Danny van Poppel, Mark Donovan, Rasmus Tiller

* Oscar Riesebeek, Stan van Tricht, Daan Hoole, Jasper Philipsen, Marco Tizza, Sep Vanmarcke, Amaury Capiot, Hugo Hofstetter, Clement Russo, Kenneth van Rooy, Piet Allegaert, Alex Kirsch, Tom van Asbroeck, Guillaume Boivin, Dries de Bondt, Alexander Krieger, Jonas Koch, Luc Wirtgen, Quentin Jauregui, Gianni Marchand, Thijs Aerts

Danskerne

Mads Pedersen er kaptajn på Trek og er omtalt ovenfor, og han støttes af Jakob Egholm. Hos Israel-PT kan Mads Würtz Schmidt formentlig køre sin chance, mens Michael Mørkøv på Quick-Step skal køre lead-out for Fabio Jakobsen. Hos DSM skal Frederik Rodenberg og Tobias Lund Andresen køre lead-out for Alberto Dainese, og hos Uno-X skal Lasse Norman Hansen måske prøve sig af på enkeltstarten og ellers sammen med William Blume støtte Rasmus Tiller og Erlend Blikra.

 Livestream Belgium Tour uden afbrydelser