Introduktion til løbet:

Dato: 4.-7. august (fire etaper)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 2013

Seneste vinder: Stephen Williams (Israel-Premier Tech)

Kategori: UCI ProSeries

I 2013 kunne ASO, der blandt andet arrangerer Tour de France, for første gang byde velkommen til det nye, norske etapeløb Arctic Race of Norway, som lige siden er blevet afholdt i august måned. Med så professionel en arrangør som ASO kunne løbet allerede fra begyndelsen tiltrække et stærkt felt og blev da også efter bare to udgaver forfremmet til kategorien lige under WorldTouren, som den har tilhørt lige siden.

Efter en fladere, første udgave vundet af hjemmebanehelten Thor Hushovd har vinderlisten været domineret af mere klatrestærke ryttere, der har kunnet hævde sig på løbets stigninger, der dog ikke helt kan kaldes deciderede bjerge. I de hidtidige ti udgaver af Arctic Race of Norway er det imponerende nok aldrig lykkes en eneste rytter at slutte på podiet mere end én gang, og derfor er der også ti vindere, der sammen topper vinderlisten.

Læs også

Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

Sidste års udgave blev vundet af Stephen Williams (Israel-Premier Tech), der imidlertid har for travlt med de olympiske lege til at kunne forsøge et titelforsvar. Generelt har det knebet med at tiltrække store navne, da kun fem WorldTour-hold har meldt deres ankomst til Nordnorge - alle iblandt de seks lavest rangerede hold på WorldTouren. Omvendt deltager alle de højstrangerede ProTeams.

Introduktion til ruten

Løbets fire etaper tiltaler flere forskellige ryttertyper, idet der både er ruteprofiler for de hurtige folk, for de klatrestærke og for puncheurs - og nogle til en kombination heraf. De fire etaper tager rytterne på en lille sløjfe i Nordnorge med start og mål for hele løbet i Bodø.

1. etape er lidt en mellemvare med tre kategoriserede stigninger fordelt på dagens 155,3 kilometer. Alle de tre stigninger er placeret inde på etapens sidste 60 kilometer, så de må forventes at have indflydelse på afgørelsen. Den sidste af dem er den længste, nemlig 8,6 kilometer, men med en gennemsnitlig stigningsprocent på kun 3,5. Fra toppen af denne er der små 20 kilometer til mål.

Fortsættelsen på 2. etape har en mere klassikerlignende profil på sine 178,1 kilometer. Etapen indledes med løbets hidtil hårdeste stigning - 9,1 kilometer, 6,2 procent - inden de sidste 35 kilometer, foruden to mindre stigninger, også byder på en sektion på grusvej.

3. etape må betragtes som kongeetapen med sine fire kategoriserede stigninger, hvoraf den hårdeste udgør etapens målstreg. Etapens 155,7 kilometer har en ganske krævende indledning med tre kategoriserede stigninger på de første 70 kilometer, inden et fladere stykke fører hen til målstigningen. Denne måler 7,1 kilometer og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5.

Den afsluttende etape på 157,1 kilometer byder på fire kategoriserede stigninger med de første tre placeret midt på ruten. Finalen byder på gaderæs i Bodø, hvor der skal køres omgange, som byder på to bonusspurter, inden hele løbet afsluttes på en rampe på 1,1 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent helt oppe på 9,2.

Favoritterne

Et af løbets største profiler er Mauro Schmid (Team Jayco AlUla), der, typisk for hans svingende niveau, efter et anonymt forår både blev schweizisk mester og vandt Slovakiet Rundt i juni. Siden disse to sejre i træk har han ingen løb kørt, så formen er ukendt, men hvis dén er på plads, kunne han ligne en vinder. I topform er han i hvert fald blandt feltets bedste på de nordnorske stigninger, men det kræver altså, at han har bevaret sit niveau. På et stærkt hold er det vel unge Davide De Pretto, der er næstbedste kort.

Mauro Schmid (i gult) har for nylig vundet etapeløb foran en profil som Julian Alaphilippe. Foto: Sprint Cycling

Sidste års 3’er, Kevin Vermaerke (Team dsm-firmenich PostNL), ankommer i form med en frisk fjerdeplads i etapeløbet Czech Tour, hvor feltet var stærkt. Et løb som dette passer den talentfulde amerikaner, der både kan gøre sig gældende på korte og længere stigninger og også har hurtighed til spurter om etapeplaceringer og bonussekunder. Den 23-årige amerikaner har endnu sin første professionelle sejr til gode, men den kunne meget vel vente her, enten på en etape eller i klassementet.

Læs også

Van der Poel sætter potentiel dato på karrierestop

Kun et enkelt sekund adskilte Christian Scaroni (Astana Qazaqstan Team) fra samlet sejr sidste år, hvilket vidner om, at løbets typiske udfordringer passer ham som ryttertype. Han er nemlig en både dygtig puncheur og bjergrytter, så han vil kunne gøre sig gældende på tværs af etaperne og har også hurtighed i spurter om de vigtige bonussekunder. Samuele Battistella er umiddelbart et hurtigere, men på kongeetapen dog lidt mere usikkert kort, hvorfor et mål om revanche til Scaroni nok er at foretrække.

Her på et års afstand er det ikke lykkedes mig at opklare, hvorfor Clément Champoussin (Arkéa-B&B Hotels) mistede så mange minutter på 2. etape sidste år, at han røg langt ud ad klassementet. På de øvrige tre etaper kørte han nemlig blændende med tre top 3-placeringer, herunder en etapesejr, så han burde jo have kørt med om den samlede sejr. Nu er han så tilbage efter igen at have deltaget i Tour de France, og hvis dét endnu engang er opskriften på superform, så kunne et topklassement være muligt denne gang.

Dette løb bliver første start for Magnus Cort (Uno-X Mobility) efter Tour de France, så formen er ukendt. Der er dog flere af disse etaper, der passer perfekt til den alsidige dansker, og hvis han henter bonussekunder her, er et topklassement også muligt. Bjergrytter er han jo ikke, men han kører dog så godt opad, at han i dette felt måske kan forsvare sig på kongeetapen og dermed redde et klassement, måske endda en podieplacering.

I 2022 vandt Andreas Leknessund (Uno-X Mobility) dette løb på et fantastisk - og vovet - soloangreb på sidste etape, og det er nok styrken, der igen skal føre ham langt. I et felt af dygtige puncheurs kan han nemlig ikke forvente at vinde mange spurter, så han skal helst væk fra dem for at kunne triumfere. Han har dog vist fin form i juli måned, så det er ikke umuligt, at han igen kan imponere på hjemmebanen.

Bedste bud på en norsk hjemmesejr er Andreas Leknessund. Foto: Sirotti

Israel-Premier Tech har haft en rytter på podiet i de seneste fire udgaver, senest med Stephen Williams’ sejr, og har givet sig selv glimrende muligheder for et titelforsvar ved at udtage Nick Schultz, som kan gøre sig gældende på tværs af de fire etapeprofiler. Australieren er nemlig en hurtig puncheur foruden en dygtig bjergrytter, så han bør kunne køre med om topplaceringer og de vigtige bonussekunder på flere etaper. Stortalentet Joseph Blackmore har i glimt kørt op imod den absolutte elite, men ville nok skulle køre sig til en kaptajnrolle.

Med tanke på bonussekunders sandsynlige betydning for klassementet, kan Vincenzo Albanese (Arkéa-B&B Hotels) ende med at sikre sig en samlet topplacering. Den hurtige og holdbare italiener står stærkt til de tre letteste etaper, men kører også godt nok op ad til at have muligheder på kongeetapen. Hvis han præsterer på de øvrige etaper, kan han derfor tåle et minimalt tidstab på dennes målstigning og dermed alligevel køre topklassement, hvis ikke alt handler om Champoussin.

Hvis Mathieu Burgaudeau (TotalEnergies) er kommet godt ud ad sin Tour de France-deltagelse, kan han hente topresultater her, også i det samlede klassement. Som dygtig puncheur bliver han udfordret på kongeetapen, men han er dog ikke uden evner på længere stigninger og bør kunne forsvare sig i dette felt. Egentligt var holdets mere oplagte valg Pierre Latour, men han har ikke vist sig velkørende siden februar.

23-årige Jenno Berckmoes (Lotto-Dstny) har gang i lidt af en gennembrudssæson, hvor han har etableret sig som et af traditionsholdets stærkeste ryttere til denne type hårde løb og endda har præsteret sæsonen igennem. Han har både farten og holdbarheden til i dette felt at kunne hente endnu et topresultat til samlingen. Danske Jonas Gregaard ligner bedste alternativ, især hvis der sker stor udskilning på kongeetapen.

Læs også

Movistar-profil: Vingegaard er ikke bedst til alt

Hvis kongeetapen skaber nok udskilning, kan en af vinderne være Domenico Pozzovivo (VF Group-Bardiani CSF-Faizanè), der igen i år er lykkedes med at finde en kontrakt og en adgang til Giro d’Italia. Her sluttede han på en 20. plads, der måske nok er under tidligere tiders niveau, men som vidner om klatreben, der kan række i dette felt. Siden da har han også hentet en flot fjerdeplads i Slovenien Rundt, så den gamle kan altså endnu.

41-årige Domenico Pozzovivo er stadig at finde i det professionelle felt. Foto: VF Group Bardiani & Sprint Cycling

36-årige Gianluca Brambilla (Q36.5 Pro Cycling Team) har med pæne placeringer hele året vist, at han stadig holder gang i cykelhjulene, og derfor har han også muligheder her. Han klatrer stadig godt og har også en vis hurtighed i sig, så med en akkumulation af gode etapeplaceringer kan et glimrende klassementsresultat også følge med.

Et af WorldTour-holdene, Cofidis, stiller op med den tidligere vinder, Ben Hermans, der trods sine nu 38 år bør være holdets bedste bud. Belgierens seneste sejre, herunder den samlede sejr i dette løb, ligger tilbage i 2021, men han ankommer dog i fin form efter en samlet ottendeplads i Tour de l’Ain. Hvis formen er opadgående, er der måske flere topresultater at hente for veteranen.

I en alder af 27 kører Lander Loockx sin første sæson som professionel, og dét hos et andet nyt bekendtskab i cykelsporten, TDT-Unibet Cycling Team. Her er han dog gledet ind som én af holdets bedst præsterende i hårde etapeløb, senest med en syvendeplads i et stærkt besat Sibiu Cycling Tour. Fortsætter han de takter, kan der være endnu en top 10-placering at hente her.

På et lille hold som Team Flanders-Baloise er Kamiel Bonneu en stor fisk, der i en alder af 25 (endnu) ikke er blevet hentet af et større hold. Superstjerne kan man ikke kalde ham, men som klatrestærk kaptajn på det belgiske mandskab har han kørt flere fine placeringer hjem i etapeløb - i år niendepladser i både Tour of Norway og senest i Czech Tour. Endnu en top 10-placering er mulig her.