Dagens etape:

Fra Troyes til Troyes

Dato: 7. juli

Antal kilometer: 199

Etapestart: 13.35

Etapeafgørelse: Ca. 17.55

TV-dækning: Se oversigten her

I skyggen af kollegaen norske André Dreges dybt tragiske dødsfald rullede hjulene videre for rytterne i Tour de France-feltet. De endte med at afgøre 8. etape i en samlet spurt på et stigende opløb, hvor Biniam Girmay (Intermarché-Wanty) vandt sin anden etapesejr i løbet, da han havde lidt ekstra i benene til at gå forbi en febrilsk spurtende Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck).

Dermed glippede sejren endnu en gang for Philipsen, der sidste år ellers var overlegen med sine fem etapesejre. I år er han nu officielt blevet nummer to på to etaper, men inden sin deklassering på 6. etape var det også andenpladsen, han fik spurtet sig til. I pointkonkurrencen ser det særdeles lovende ud for Girmay, der nu har en føring på 88 point, alt imens antallet af mulige massespurter og maksimumpoint til Philipsen svinder ind.

Læs også

Ændring hos Visma: Et meget stort tab

Om de to sprintere indtager hovedroller igen på 9. etape, er ikke givet. Selv om rytterne er langt fra enhver bjergkæde, kan denne etape blive en af de vigtigste overhovedet i hele løbet - ja, det er nu, jeg smider flosklen om, at man måske ikke kan vinde Touren her, men man kan tabe den.

På rutens sløjfe omkring start- og målbyen Troyes skal der nemlig køres i alt 32 kilometer fordelt på 14 grussektorer, heraf de første otte i ganske kuperet terræn. For maksimal effekt af disse chemins blancs - hvide veje - blandt vinranker ligger de tættere og tættere, efterhånden som feltet nærmer sig målstregen. De sidste 12 grussektorer ligger således alle inden for godt 100 kilometers afstand til målstregen, og den sidste meter på grus køres med blot 6,5 kilometer til mål. Derfor vil grusvejene givetvis have stor betydning for, hvem der kan vinde etapen.

Hvem end, der kommer først ud ad støvskyen over den sidste grussektor, skal køre en ganske kringlet finale i Troyes, der inkluderer et skarpt venstresving med to kilometer til mål. Herefter følges Seinens højredrejende forløb i en kilometer, inden en rundkørsel skal forceres med 750 meter til mål, efterfulgt af den lige, flade vej op til målstregen.

Endnu væsentligere kan vejenes tvivlsomme beskaffenhed have betydning for klassementet. Da Tour de France Femmes kørte en lignende etape i 2022, skortede det i hvert fald ikke på styrt, punkteringer, cykelskift og andre defekter, og hvis den slags falder på et uheldigt tidspunkt, kan det betyde store tidstab. Enhver rytter med klassementsambitioner skal derfor have stærke, loyale hjælpere omkring sig for ikke at risikere at miste tid, da servicebilerne kan være langt efter.

Forvent derfor en etape i stil med en endagsklassiker, men hvor et skønt sammensurium af robuste sprintere og vævre bjergryttere alle vil forsøge at ligge længst muligt fremme.

Copyright: A.S.O.

Om vind og vejr

På en dag som denne vil vejrudsigten bliver tjekket ekstra mange gange af holdene og deres arbejdsomme stab, men overordnet set ligner det en ret udramatisk dag rent vejrmæssigt med tørvejr og ganske svag vind. Ved starten i Troyes ventes 19-22 grader med mulighed for sol, mens det fra sydvest skulle blæse 2-4 meter i sekundet med vindstød op til 8.

Ruten mod første grussektor går østover, hvor vinden vil stå ind fra siden, inden ruten vender tilbage mod sydvest og modvind over anden sektor. I dette bakkede terræn snor ruten sig ind og ud, inden den generelt tager en nordvestlig retning fra niendesidste sektor og ind til målbyen. Vinden vil på disse sidste 70, fladere kilometer komme fra en sydvestlig eller vestlig retning og dermed være side/modvind. Det blæser dog kun ganske svagt med 3-4 sekundmeter og vindstød op til 6. Tilbage i Troyes til afgørelsen ventes 20-23 grader med mulighed for sol.

Favoritterne

Angrebslysten løb ud i sandet på 8. etape, hvor især EF Education-EasyPost fik brilleret med nogle spøjse indfald, og derfor måtte den gæve Jonas Abrahamsen i sidste ende tilbringe tæt på en hel etape alene i front. Men nu må vi da igen være nået til en fladere etape, hvor flere kan se idéen i at gå i udbrud for på dén måde at give sig selv en chance for at køre med om etapesejren.

Læs også

Trofast Pogacar-løjtnant forlænger kontrakten

Det er nemlig en taktik, der også kendes fra endagsklassikere, hvor morgenudbrud kan være en adgangsbillet til finalen for de ryttere, der måske har svært ved at nå hertil på mere klassisk udskilningsløb i en favoritgruppe. Dette skyldes også løbets uforudsigelighed - man kan ikke som felt på samme måde kalkulere med at hente et udbrud på det helt rette tidspunkt her, og så kan udbrydere nå længere end forventet.

Introduktionen af grussektorer er dog et nyt påfund i Tour de France-sammenhæng, så reelt set er der ingen fortilfælde, hvis forløb man kan se nærmere på. Løbet har med jævne mellemrum sine brostensetaper, og disse er nogenlunde sammenlignelige, da klassementsryttere kan tabe og vinde meget tid her, mens klassikerryttere kan drømme om etapesejr. I endagsløb køres der blandt andet på grusveje i klassikeren Paris-Tours, det såkaldte ”hipster-løb” Tro-Bro Léon og så selvfølgelig publikumsfavoritten Strade Bianche. I sidstnævnte er stigningerne dog så meget hårdere, at det er nogle lidt andre evner, der kræves.

I nyere tid har der været brostensetaper i Tour de France i 2010, 2014, 2015, 2018 og 2022. Disse har været vundet af en lidt broget forsamling med først Thor Hushovd, så Lars Boom, Tony Martin, John Degenkolb og senest Simon Clarke. Mens folk som Hushovd og Degenkolb er deciderede klassikerspecialister, vandt både Tony Martin og Simon Clarke på opportunistiske udbrud uden ellers at være brostenseksperter.

Brostensetapen i Touren 2022 blev lige akkurat vundet af Simon Clarke. Foto: Sirotti

Her ligger også den store forskel til Paris-Tours og Tro-Bro Léon: Denne grusetape er nu engang ”bare” en etape midt i et Tour de France, hvor de nu 173 ryttere har alle mulige forskellige målsætninger, mens de i endagsløbene alle møder op for at vinde på denne ene dag. Så mens udbrud kun yderst sjældent sejler hele vejen hjem til sejr i endagsløb, men typisk højst en topplacering, så forekommer det jo relativt ofte i Tour de France. Og det var netop sådan, at seneste brostensetape forløb, da Simon Clarke altså vandt fra morgenudbruddet med en episk syrespurt imod Taco van der Hoorn (på en dag hvor EF-holdet i øvrigt også koksede med taktikken…).

Af Tourens brostensetaper kan vi også lære, at en stor del af klassementsrytterne ender ganske langt fremme uden ligefrem at vinde. På en dag som denne har de typisk førsteprioritet på holdene og føres frem i den vigtige positionskamp, og derfor kan selv bjergryttere helt uden erfaring fra brostensklassikere ende som nogle af dagens bedste - bare spørg Jakob Fuglsang. Omvendt vil der typisk også være andre, der mister vigtig tid til deres konkurrenter her.

Nå, nu skal denne optakt heller ikke være mere støvet end grusvejene på etapen - jeg prøver nok bare at sige, at det er en mildest talt uforudsigelig etape, hvor alt fra sprintere over klassikerspecialister til klassementsryttere kan ende med at køre med om sejren, om de så går med i udbrud eller kører en mere regulær udskilningsfinale imod hinanden.

Om der så bliver samling eller skabes meget hård udskilning ude på grusvejene, så er Arnaud De Lie (Lotto Dstny) mit bedste bud på en vinder af denne etape. I sine tre sæsoner som professionel har han hvert år kørt Tro-Bro Léon, som han efter først en fjerdeplads og så en andenplads endeligt fik vundet i år. Mindst lige så væsentligt så har han jo kørt et fornemt Tour de France indtil videre, hvor han så sent som på 8. etape var tæt på sejren, men ikke fandt den fornødne plads til at skyde forbi på de allersidste meter. Som sejrsvant sprinter har han usædvanligt få triumfer på etaper, da han i stedet har haft langt mere succes i endagsløb. Lige denne dag er dette til hans fordel, da etapens forløb mere kommer til at ligne et endagsløb end en etape, hvor der eksempelvis skal køres massespurt efter en rolig dag. Her skal han i stedet ud at køre en af den slags finaler, han allerede har vundet så mange af, og hvor han ikke kun er afhængig af sin spurt, men hvor han også kan bruge sin enorme råstyrke til angreb. Derfor behøver han ikke vinde fra spurt i en større gruppe - men dette kunne han nu også meget vel gøre, da han efter en hård dag bør have sin hurtighed intakt. Overordnet set er Lotto Dstny ikke Tourens stærkeste hold, men til en dag med klassikerræs råder belgierne også over folk som Victor Campenaerts , Maxim Van Gils og Brent Van Moer, der alle bør kunne spille en rolle her.

Arnaud De Lie er en af løbets stærkeste - og hurtigste - klassikerryttere. Foto: Photo News

Læs også

Brian Holm om Pogacar: Der kommer også en regning

Det kan godt være, at Jasper Philipsens (Alpecin-Deceuninck) status som Tourens bedste sprinter er i fare, men manden har jo på ingen måde haft en dårlig sæson. Han vandt nu engang monumentet Milano-Sanremo, ligesom han for anden gang i træk blev nummer to i Paris-Roubaix, så han er også meget mere end ”bare” sprinter. Derfor kan også han køre en klassikerlignende etape på andre måder end at skulle holde det hele samlet til spurt og har gode chancer i den udskilning, der vil komme. Efterhånden må det også være i Philipsens interesse med en hårdt kørt etape, da han jo ikke har kunnet vinde de regulære massespurter, så måske han og Alpecin-Deceuninck ligefrem vil svinge taktstokken hen over grusvejene. Uanset størrelsen på gruppen har Philipsen naturligvis en stor chance for at vinde en spurt i et fladt opløb som dette. Omkring sig har han vaskeægte klassikerspecialister som Søren Kragh Andersen, Gianni Vermeersch og selveste Mathieu van der Poel, der selvfølgelig også selv kan køre denne finale (og er beskrevet nedenfor).

Egentligt har jeg mine tvivl om Biniam Girmay (Intermarché-Wanty) som klassikerrytter, men han har jo nu engang vundet Gent-Wevelgem og vel at mærke ikke fra en større spurt. Men hvis bjergryttere potentielt kan køre med om topplaceringerne, så kan den flyvende Girmay naturligvis også, også selv hvis Tour-formen var mit eneste argument. Det ser da ud til, at den troende eritreer kan gå på vandet i dette løb, så der er ingen grund til, at han ikke skulle køre en klassikerlignende finale på denne etape. Skulle udskilningen være begrænset, og en større gruppe skulle spurte, så har Girmay med al tydelighed vist, at han har hurtigheden til at vinde, især i en hård finale som på 8. etape. Hvad angår grushistorik, så har han såmænd kørt udmærket i sine to starter i Paris-Tours, hvor han begge gange er sluttet i top 20. Et vigtigt argument foruden formen er hans hold: Omkring sig har Girmay dygtige klassikerryttere som Hugo Page, Laurenz Rex og Mike Teunissen , der på egen hånd ville kunne jagte resultater på en etape som denne, men som givetvis er forenet i forsvaret af Girmay grønne trøje.

Når Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) udtaler, at han har småkedet sig og glæder sig til Pyrenæerne, må alarmklokkerne ringe hos Jonas Vingegaard: Hvad finder ham sloveneren på i ventetiden? Som vi så på brostensetapen i 2022, så har legebarnet svært ved at holde sig i ro, og mon ikke også han vil afsøge mulighederne på en etape som denne. Dengang var han toneangivende og blev kun fulgt af Jasper Stuyven fra feltet, og det er ikke utænkeligt, at han igen fyrer den af hen over sektorerne. Kvaliteterne har han i hvert fald, og så kan han selv i en hård klassikerfinale køre lige op med specialisterne. Kommer han hjem i en stor gruppe, slår han næppe sprintertyperne på det flade opløb, men har han gjort forskellen og skilt sig af med de hurtigste, bliver han svær at slå.

Netop Jasper Stuyven (Lidl-Trek) imponerede ved at kunne matche Pogačar på brostensetapen i 2022, og er jo uden for Tour de France også en fremragende klassikerrytter. Nu står han så i den uønskede position, at han i Mads Pedersens fravær er holdets bedste kort på denne etape, og denne chance bør han gribe ud efter. Holdet har i hvert fald ikke længere interesse i samling til en spurt, så han og holdkammeraterne burde gå i offensiven for at få et resultat på denne etape. Selv om han er hurtig, vinder han kun fra en mindre gruppe, men denne kunne han meget vel ramme fra angreb. På grusveje kan han fremvise en tredjeplads i Paris-Tours 2021. Holdet har dog også andre stærke kort som Tim Declercq og Toms Skujiņš.

Uden Mads Pedersen i løbet har Jasper Stuyven frihed. Foto: Sirotti

På papiret står Team Visma | Lease a Bike stærkere til denne etape end rivalerne fra UAE Team Emirates, og derfor er det ikke utænkeligt, at de ser deres snit til at lægge pres undervejs. En nøgle hertil må være Wout van Aert, der ganske vist ikke fremviser den udgave af sig selv, vi kender fra andre løb. Trods den manglende topform bør han være i stand til at klare - eller måske skabe - udskilningen her til en vis grænse, og hvis han sidder med i en spurt i en større gruppe, er han stadig hurtig nok til et topresultat. Det kan dog også meget vel være, at han ofrer ethvert personligt resultat for Jonas Vingegaard på denne etape, men hvis de kommer ind sammen i første gruppe, skulle han nok få kørt sin spurt. Alt dette er også gældende for den hurtige, men formsøgende Christophe Laporte.

Jeg tør ikke undlade at nævne Mathieu van der Poel (Alpecin-Deceuninck), men jeg har nu mine forbehold. Men altså - selvfølgelig burde superstjernen van der Poel være blandt de bedste på en klassikerlignende etape som denne. Forbeholdene er så bare, at han ikke har overbevist mig om storform i dette løb, hvor han har holdt sig meget i baggrunden bortset fra leadoutsene for Philipsen. Og dette skaber så det næste forbehold: Philipsen har ganske vist ikke vundet, men har jo en rigtigt god mulighed for sejr på denne etape, så det var vel en bedre satsning, hvis van der Poel ikke helt har formen. Der er også 50 point på stregen på denne etape, så Philipsen og holdet må drømme om maksimal pointhøst for at bringe sig tilbage i pointkonkurrencen. Men det er klart, at hvis det ender i hårdt udskilningsløb på grusvejene, og van der Poel har formen til at være en del af det, så kan han også vinde. Der er bare et ret stort hvis.

Der er faktisk endnu et endagsløb kørt på grusveje, som jeg ikke har været inde på, nemlig det spanske Clásica Jaén, som i år blev vundet af Oier Lazkano (Movistar Team). Både i dette løb og mange andre har det baskiske muskelbundt fundet vej til topresultaterne ved at angribe langt udefra, hvor han så ofte har haft styrken til at gøre det færdigt og komme med i den absolutte finale. Et lignende scenarie var oplagt for den store basker på en etape som denne, men det kan heller ikke afvises, at han er stærk nok til at klare en hård udskilning i feltet og nå finalen på denne måde. Der er dog også en risiko for, at han skal være oppasser for Enric Mas, der nok ikke har glædet sig til denne etape. Af Movistar-rytterne kan en Alex Aranburu også være et bud på et resultat her.

Med sin ottendeplads i spurten på 8. etape fik Fred Wright (Bahrain-Victorious) meldt sig klar igen efter sit styrt tidligere i løbet, alt imens holdets sprinter Phil Bauhaus ikke viste sig holdbar nok. Det skaber gode perspektiver for britens egne muligheder på 9. etape, hvor han må forventes at have frihed til at angribe, hvad enten det er fra start eller i absolut finale. Den hurtige brite har med glimrende resultater i både Paris-Roubaix og Flandern Rundt vist, at han også har en klassikerrytter i sig, så han bør kunne køre denne type etape. Selv om han er hurtig, vinder han kun i den helt rette gruppe, men fra et udbrud bliver han svær at slå. Nikias Arndt og gravel-verdensmesteren Matej Mohorič er holdets alternativer.

Læs også

Dansker forsøgte sig i amerikansk soloridt

Groupama-FDJ har en offensiv indstilling til dette Tour de France og kan ikke forvente at vinde fra en samlet gruppe. Derfor tror jeg, de vil søge udbrud, og her kunne deres bedste kort være Valentin Madouas og ikke deres måske mere oplagte klassikerspecialist Stefan Küng. Schweiziske Küng skulle såmænd nok kunne køre strålende her, men hans problem er, at næsten ikke kan slå nogen i en spurt. Det problem har Madouas ikke, hvis gruppen selvfølgelig er rigtig, da han er ganske hurtig. Derudover er han selv en sublim klassikerrytter, der foruden en andenplads i Strade Bianche og en tredjeplads i Flandern Rundt også har hentet to top 5-placeringer i Paris-Tours. Romain Grégoire kan muligvis også køre en god grusvejsetape, men har ikke samme klassikererfaring.

Man ser ham tit i bjergene, men Valentin Madouas er også en fremragende klassikerrytter. Foto: Getty

Det fantastiske forår for Decathlon AG2R La Mondiale Team har ikke været til at få øje på i deres Tour de France indtil nu, men på denne etape kan en mand som Oliver Naesen godt hente et topresultat. Han er i hvert fald en af feltets mest garvede klassikerryttere, og det er nok til den optimistiske side at tro, at der skal køres spurt for Sam Bennett her. Det giver belgiske Naesen frihed til at gå i udbrud, og herfra kan han med sin erfaring og hurtighed på stregen få noget stort med hjem. Igennem karrieren har han desuden tre topplaceringer i Paris-Tours og en enkelt i Tro-Bro Léon, så grusvejene er ikke et fremmedelement.

Det blev ikke til et topresultat til Nils Eekhoff (Team dsm-firmenich PostNL) på 8. etape, hvor han ellers havde frihed fra at køre leadout for Fabio Jakobsen, der heller ikke kan forventes at køre finale her. Derfor bør Eekhoff igen have frihed på en etape, hvor dsm-holdet bør få mest ud ad en offensiv tilgang. I en gruppe ude foran kan en dygtig klassikerrytter som den 26-årige hollænder komme langt, ligesom han har hurtigheden til også at få et resultat ud ad det. Han har en tredjeplads i Tro-Bro Léon at fremvise. Holdet har også en klassikerlegende som John Degenkolb, der ikke kan afskrives, men som dog efterhånden mærker alderen. Også den formstærke Frank van den Broek er god til at ramme udbrud i denne type løb.

Jonas Abrahamsen (Uno-X Mobility) er åbenbart en evighedsmaskine af energi, og det ville næsten være bekymrende, hvis han ikke forsøgte at ramme udbrud igen på 9. etape. Men i modsætning til det håbløse projekt på 8. etape så må han her få nogle stærke følgesvende, så han kan spare bare lidt på de mange kræfter, og så kan han pludseligt nå langt. Det var på denne måde, at han kørte sig til en imponerende andenplads i WorldTour-brostensklassikeren Dwars Door Vlaanderen, så der kan altså være mening med den norske galskab. Generelt forventer jeg et offensivt Uno-X på etapen, hvor andre gode kort er folk som Magnus Cort, Rasmus Tiller og Søren Wærenskjold.

Baseret på resultater i løb på grusveje alene ville Arnaud Démare (Arkéa-B&B Hotels) være en af topfavoritterne. Den 32-årige franskmand har generelt kørt strålende i Paris-Tours i løbet af sin karriere, men hans to sejre i løbet har været i 2021 og 2022, hvor løbet havde fået indført grusveje på ruten. Derudover har han kørt sig i top 10 i begge sine møder med Tro-Bro, ligesom han i øvrigt har en sjetteplads i Paris-Roubaix. I år har Démare bare ikke lignet den stjerne, der kunne vinde Paris-Tours to år i træk, da resultaterne har haltet. Denne tendens har fortsat her i Touren, hvor det er blevet til to syvendepladser, hvad ikke er nogen fadæse i dette sprinterfelt, men jo heller ikke prangende. Med sin erfaring fra endagsløb og specifikt på grusveje kunne han måske klare en udskilning som en af få sprintere, og så kunne han hente et topresultat i en samlet spurt. Ellers var udbrud måske ikke en dum måde at komme de hurtigere sprintere i forkøbet.

Arkéa-B&B Hotels har en dygtig suppleant i Luca Mozzato, der i år indbragte holdet deres første monumentpodie med andenpladsen i Flandern Rundt. I dette løb har han kørt leadout for Démare, men hvis franskmandens evner på grusvejene ikke rækker, kan italieneren træde til. Han er nemlig en sublim klassikerrytter, der kan køre en etape som denne på flere måder, men som har en lynhurtig spurt i baghånden. Han har sine egne topresultater på grusveje at fremvise med en femteplads i Paris-Tours og to top 10-placeringer i Tro Bro-Léon, hvoraf den ene var en andenplads. På Arkéa-holdet skal man nok ikke afskrive den velkørende Kévin Vauquelin.