Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Ruten

Det har været hovedreglen, at Tour de Suisse er sluttet med sin lange enkeltstart, og efter to udgaver, hvor løbet sluttede med en bjergetape, er det igen temporytterne, der får det sidste ord. De vil endda slikke sig rigtigt om munden denne gang, for hvor løbets enkeltstarter ofte har været kuperede, har man denne gang designet en flad tonserrute i Liechtensteins hovedstad, Vaduz. Tekniske udfordringer er der heller ikke mange af på en tur frem og tilbage gennem dalen, og dermed vil de små klatrere bløde og wattmonstrene excellere, når tempospecialisterne endelig får et ord at skulle have sagt i en ellers usædvanligt hård udgave af den schweiziske rundtur.

Med en distance på 25,8 km er der ikke tale om den længste enkeltstart i løbets historie, og den har både start og mål i Liechtensteins hovedstad, Vaduz, og er stort set helt flad, da man blot kører lidt frem og tilbage i dalen. Efter 600 m drejer man til højre og derefter går det ad en flad vej mod nord op langs Rhinen, indtil man efter 5,8 km drejer til højre. Nu følger en teknisk fase med sving efter 7,2 km, 7,4 km og 8,4 km, inden en lige vej leder mod nord frem til en rundkørsel, som passeres efter 12,0 km, hvorefter det går mod nordvest frem til mellemtiden, som tages efter 12,9 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Kort efter mellemtiden når man byen Mauren i det nordligste punkt. Her bugter vejen sig ind gennem byen, inden en lige vej leder mod sydøst. Efter 16,3 km drejer man til højre, og derefter går det ad en lang, lige og flad vej mod sydvest tilbage til Vaduz, idet eneste forhindring er en rundkørsel efter 20,7 km. Først med 500 m igen skal man igennem endnu en rundkørsel, hvorefter der slutteligt er et meget skarpt sving i en rundkørsel bare 100 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 131 højdemeter.

Vaduz har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Vejret

Hvis rytterne synes, at det har varmt indtil nu, er det for intet at regne mod det, der venter søndag. Her vil der kun være få skyer og en temperatur på hele 35 grader, men der vil faktisk være en bygerisiko på 20% fra kl. 15. Vinden vil være let og tiltage fra en styrke på 9 til 10 km/t, samtidig med at den drejer fra vestsydvest til vestnordvest. De først startende vil hovedsageligt have lidt medvind på udturen og modvind på hjemturen, mens det vil være omvendt for de sidst startende.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Geraint Thomas på 7. etape satte en streg under, at årets løb har været domineret af uventede comebacks.

Favoritterne

De fleste udgaver af Tour de Suisse slutter med løbets lange enkeltstart, men kampen om den samlede sejr har været betydeligt mere spændende, end den er denne gang. Det var eksempelvis tilfældet i 2015, hvor Geraint Thomas også gik ind til etapen på den samlede 2. plads, 34 sekunder bag Thibaut Pinot. Dengang var det helt åbent, om sejren ville ende hos Pinot, Thomas, Simon Spilak eller Tom Dumoulin, og det endte med slovensk sejr, bare 5 sekunder foran Thomas.

Den spænding får vi ikke i år. Kun en positiv coronatest eller uheld kan forhindre Thomas i at tage den samlede sejr og dermed få revanche for nederlaget fra 2015. Den manglende spænding er imidlertid ikke den eneste forskel. For syv år siden kørte rytterne en ganske kuperet rute med mere end 500 højdemeter, og det er også det billede, vi har set på de fleste af løbets enkeltstarter. Af og til har man som i 2021 haft bjergenkeltstarter, men i de fleste tilfælde har der været tale om ruter i det kuperede landskab i den nordlige del af landet.

Sådan er det imidlertid slet ikke i år. Ganske vist er etapen henlagt til Vaduz, der ligger plantet midt i bjergene, hvorfor man sagtens kunne have lavet endnu en bjergenkeltstart. Det har man imidlertid undladt. I stedet er man gået i den helt anden grøft ved at designe den enklest mulige enkeltstart. Man skal i alt væsentligt bare en tur frem og tilbage gennem dalen i Liechtenstein, og med relativt få sving og stort set helt fladt terræn er det indbegrebet af en tonserenkeltstart.

Dermed kunne det være hip som hap, om man i år deltog i Dauphiné eller Tour de Suisse, hvis man var temporytter. De to enkeltstarter er nemlig stort set identiske, og den eneste forskel er, at Dauphiné havde en lidt længere en af slagsen, hvad der i øvrigt i de senere år har været et atypisk forhold mellem enkeltstarterne i de to løb. Distancen i Schweiz er dog stadig så lang, at den falder i kategorien mellemlang enkeltstart, og man kan reelt sige, at de to enkeltstarter er tæt på at være ens. Dette er wattmonstrenes og specialisternes paradis, som vi også ser det i løb som Tirreno og UAE Tour, men her er der den væsentlige forskel, at de to løb byder på betydeligt kortere distancer. Her skal man trods alt have en vis motor, og der er i løbet af et år ganske få enkeltstarter af denne længde.

Vejret kan måske også blive et tema, som det var det i Dauphiné. Det gælder selvfølgelig på grund af varmen, der søndag når helt nye højder, men den vil være den samme for alle. Til gengæld skifte vinden en smule retning, ligesom den tiltager svagt igennem eftermiddagen. Forskellen er dog ganske lille, og det spiller næppe nogen væsentlig rolle, om man har lidt mere medvind ud eller hjem. Jeg vil tro, at betingelserne ender med at være nogenlunde ensartet, og selvom der er en bygerisiko på 20% gennem hele etapen, taler det for, at det bør være tørt med lige betingelser.

Inden løbet var denne enkeltstart uhyre imødeset, da det var et opgør mellem Remco Evenepoel, Stefan Küng, Stefan Bissegger, Kasper Asgreen og Rohan Dennis, men desværre er de tre sidstnævnte ude. Det samme er flere andre specialister som Tom Pidcock, Johan Price-Pejtersen, Aleksandr Vlasov, Thymen Arensman, Søren Kragh, Alberto Bettiol, Rigoberto Uran og Maciej Bodnar, og det er virkelig et tab for etapen.

Nu tegner det til at blive en reel duel med to klare favoritter, og de har begge en reel chance for at vinde. Jeg vælger dog at pege på Remco Evenepoel. Sidst han stod over for Stefan Küng, var Algarve, hvor han kørte det, han betegnede som sit livs enkeltstart. Dengang nærmest ydmygede han en endog meget formstærk schweizer ved at slå ham med næsten et minut over en distance på 32,2 km. Dengang var ruten dog med sine 407 højdemeter dog også betydeligt mere kuperet og dermed klart til Evenepoels fordel, men præstationen vidnede om, at han har forbedret sig siden sidste år.

Her mødtes de på to helt flade enkeltstater. Ved VM var Evenepoel ganske klart bedre end Küng, der skuffede, og det var en rute, der var længere end denne, hvad der taler til belgierens fordel. Mere sammenlignelig er ruten ved EM, hvor Küng vandt med 15 sekunder over 22,4 km, altså ganske klart.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det burde egentlig lede til den konklusion, at Küng har overhånden over en lidt kortere enkeltstart som denne, og jeg har da også to problemer for Evenepoel. Den ene er hans manglende restitution, som jeg også problematiserer i analysen, og som kan koste på 8. dagen af et løb. Algarve-ydmygelsen kom dog på dag 4, hvor han før har vist, at hans niveau er aftagende i bjergene. For det andet havde han ønsket sig noget mere vind, for Evenepoels store force er hans ekstreme aerodynamik i modvind.

Det er to helt velbegrundede betænkeligheder, men jeg tror alligevel, at Algarve vidner om så markant et forbedret niveau, at belgieren kan vinde. Nok har han ikke klatret specielt godt i dette løb, men det gjorde han heller ikke i Portugal, hvor han bestemt ikke imponerede på kongeetapen. Det afspejler sig ikke nødvendigvis i hans tempoevner, og derfor tror jeg - selvom det kan gå begge veje - på belgisk sejr.

Den værste rival er selvfølgelig Stefan Küng. I virkeligheden har jeg ovenfor givet alle argumenter for, at schweizeren vinder i form af betænkeligheder ved Evenepoel. Det gælder resultatet ved EM, den manglende vind og Evenepoels manglende restitution, men det gælder også det åbenlyse forhold, at Küng er skræmmende stærk lige nu. Det var han imidlertid også i Algarve, og det var han i Paris-Nice, hvor han dog på en lidt mere kuperet rute blev slået af Van Aert, Primoz Roglic og Dennis. Det er ingen skam, men det vidner om, at Küng altid har været en my under de allerbedstes niveau. Hans EM viste, at han måske har løftet sig det sidste stykke, men det har været svært at se i år. Derfor tror jeg - superform eller ej - på en kneben sejr til Evenepoel, selvom min tvivl er enorm.

Hvem er så favorit til 3. pladsen? Det bør være Geraint Thomas. Som beskrevet i analysen har waliseren endelig nået niveau, der er konkurrencedygtigt, men det har han faktisk hele tiden været på enkeltstarterne. Kun i Algarve, hvor formen var helt horribel, faldt han igennem, men i Baskerlandet blev han nr. 4 og på prologen i Romandiet det samme. I begge løb var han ikke i nærheden af sit nuværende niveau, og det vidner om, at selv en formsvag Thomas stadig er en pokkers god temporytter. Han er på sine gamle dage blevet betydeligt mere svingende, som vi så sidste år, blandt andet i Dauphiné og Catalonien, hvor han skuffede, men vi så også i Romandiet, hvor han var i god form, at han var uhyggeligt stærk. Hans 4. plads ved VM i 2020 lige bag Küng vidner om, at han kan køre op med de bedste på tonserruter, og derfor bør han ende som nr. 3 i morgen.

Dernæst er jeg straks mere i tvivl, men jeg går med Ilan van Wilder. Jeg er bekymret for, om han er for forslået efter sit styrt, men i dag viste han trods alt, at han fortsat kan træde i pedalerne. Han viste i Romandiet og Dauphiné i 2021, at han tilhører eliten, men terrænet her er til gengæld noget andet. Han blev kun nr. 10 i Provence i år, hvor det var helt fladt, og jeg kan derfor have en bekymring for, om han skal have flere bakker for at begå sig. I fraværet af mange gode temporyttere bør han dog være specialist nok til ende helt fremme, også på flad vej.

En af feltets mest svingende temporyttere er Dylan van Baarle. I mange år var han temmelig middelmådig, men de seneste år er der virkelig sket noget. Sidste år kørte han fremragende enkeltstarter i både Touren og Vueltaen, hvor han var i top 10, men vi kom ned på jorden i år, hvor det har været betydeligt mere afdæmpet, både i Paris-Nice og Algarve. Til gengæld kan man håbe, at han frem mod Touren er mere formstærk nu, men han har ikke imponeret med sin klatring i løbet hidtil. Selv hvis han ikke er på sit 2021-niveau, viser hans kørsel i de første enkeltstarter dog, at han i dette felt med en begrænset dybde bør lave et ganske godt resultat, og hans potentiale rækker meget langt.

I 2021 var det trist at se, hvordan Maximilian Schachmann havde tabt niveau på enkeltstarterne. Alle hans præstationer var skuffende, men det skyldtes også, at forventningerne var høje. Hans resultater var stadig så hæderlige, at han i dette felt med meget få specialister bør være blandt de bedste. Han kørte også en god prolog i Romandiet, men det var en teknisk sag, der slet ikke kan bruges til meget i forhold til denne enkeltstarter. Hans form er åbenlyst endelig blevet ganske god efter det svære forår, og selvom jeg ikke regner med, at han genfinder fordums tempostyrke, bør han i dette felt ende langt fremme.

Jeg rangerer Michael Matthews højt, men det kan gå begge veje. Australieren var tidligere en god temporytter, men de seneste år har det virkelig været sløjt. Han har ikke været i nærheden af sit tidligere niveau, men hans hold gør alligevel, at han skal gives en chance. Når man ser på BikeExchanges tempomirakel i år - et mirakel, der senest genskabte Luke Durbridge i Dauphiné - kan man håbe på en lignende genfødsel af Matthews. Desværre var det slet ikke til at se i Tirreno, hvor han igen skuffede, men omvendt så man heller ingen genfødsel af Durbridge i Paris-Nice. Hvis Matthews kan gøre som sin landsmand, kommer han med det gode materiel meget langt i dette felt. Spørgsmålet er bare, om han har været en del af holdets satsning, for han fokuserer ikke meget på enkeltstarter længere.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle rangere Felix Grossschartner så højt på en enkeltstart, men der synes virkelig at være sket noget med ham. Han kørte en uventet god sidste etape i Vueltaen sidste år og endda også på den helt flade rute i Giroen i Milano. I år blev han en sensationel nr. 3 på prologen i Romandiet, og selvom den ikke kan sammenlignes med denne, er det endnu en indikation på, at hans tempoevner er stærkt forbedrede. Han er også i den bedste form, vi har set endnu i år, men til gengæld er det ikke just hans rute. Enkeltstarten i Milano giver dog grund til visse forventninger.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det har været yderst skuffende at se Patrick Bevin, siden han i 2019 blev nr. 4 til VM. Siden dengang har han skuffet på vel næsten alle sine enkeltstarter, og derfor ender det formentlig på samme måde igen. Han kørte dog så flot en OL-enkeltstart, at han fik bevist en vis klasse, og han er en af de få, der har bevist, at han også kan køre stærkt på en flad enkeltstart. Desværre er hans form slet ikke, som da han var flyvende i april måned, men han synes dog at have rejst sig de sidste dage, hvor han har arbejdet godt for Jakob Fuglsang. Med ham kan det gå begge veje, og selvom min pessimisme er stor, skal han rangere højt alene på sit potentiale, hvis han rammer dagen og genfinder lidt af fordums styrke.

Ruten er bestemt ikke ideel for Daniel Martinez, der ikke har mange referencer på flade enkeltstarter. Han blev dog en ganske pæn nr. 11 ved VM i 2020, og det vidner om, at han sagtens kan være med, også i dette terræn. I år har han kørt tre fornuftige enkeltstarter, alle i mere kuperet terræn, men særligt præstationen i Paris-Nice tilsiger, at han i dette felt på en flad rute skal ende langt fremme. Hans form har været skuffende, men han har de seneste to dage klart indikeret, at han er på vej frem mod en fornuftig form inden Touren.

Måske vil Neilson Powless også køre en god enkeltstart. Han er aldrig blevet den specialist, han var udset til, men han har forbedret sig. I år kørte han en højst overraskende 11. plads hjem på den flade tonserrute i Emiraterne, og det lover godt forud for en etape som denne. Vi så også fine præstationer fra ham i Touren og i dette løb sidste år, og han må regnes som en af de bedre temporyttere, også på flad vej. Hans Paris-Nice vidner om, at han ikke er helt stabil, men formen er åbenlyst fremragende, og med udsigt til en mulig podieplads har han vel aldrig tidligere været så motiveret til en enkeltstart.

For nogle år siden kørte Nikias Arndt pludselig nogle fremragende enkeltstarter. Siden forsvandt de lovende takter som dug for solen, men der har været opmuntringer på det sidste, blandt andet i Giroen og Polen sidste år samt på prologen i Romandiet i år. Det er dog undtagelser blandt mange skuffende præstationer, og derfor aner vi ikke, hvor vi har ham. Terrænet passer ham dog perfekt, og han har i dette løb leveret så vilde klatrepræstationer, at han synes at nærme sig noget, der minder om hans livs form.

En anden rytter, der er faldet meget af på den på det sidste, er Nelson Oliveira . Særligt sidste år var det helt galt med ham, men i år har han vist små livstegn i Baskerlandet og Tirreno, endda på ruter, der ikke passede ham. Det gør denne heller ikke, men den har i det mindste en distance, han kan bruge, da han altid er klart bedst på lange distancer. Han har dog ikke set ud til at have sin allerbedste form i dette løb, og derfor har jeg lidt svært ved at fornemme, hvor vi har ham. 2021 siger, at han flopper igen, men 2022 siger, at han måske alligevel kan lave en lille renæssance.

Sidste år stod Alexey Lutsenko for en af sæsonens største overraskelser, da han choksejrede i Dauphiné. Det var dog også på en stærkt kuperet og teknisk rute, men med nogle flotte Tour-enkeltstarter beviste han, at han vitterligt var en del af Astana-miraklet. Tour-enkeltstarterne var dog stadig mere kuperede end denne, og denne bør være lidt for meget ren tempotons. Han lider også under, at han åbenlyst er forslået, og heller ikke inden styrtet lignede han en mand, der havde samme superform som sidste sommer. Derfor skal vi næppe regne med enkeltstarter som i Touren, men i dette felt bør også han ende hæderligt.

En rytter, der forbedrede sig enormt sidste år, var Fausto Masnada. Det var særligt på den kuperede rute i Romandiet, at han excellerede, men i Catalonien var han også overraskende god på en fladere enkeltstart. I år gjorde han det også ganske hæderligt i UAE Tour, men generelt har det knebet på de helt flade enkeltstarter. Han mangler også stadig en del, inden han er i sin bedste form, og kombination af form og rute gør, at vi nok ikke skal vente os det allerstørste, men han har bestemt potentiale til at overraske igen.

Selvom sidste år var trist for Thibaut Pinot kørte han faktisk nogle gode enkeltstarter, blandt andet da han blev nr. 15 på en flad tonserrute i Tirreno. Det har han til gengæld slet ikke gjort i år, hvor han i Tirreno, hvor formen ellers var fremragende, faldt helt igennem som nr. 91. I dag fik han bevist, at formen er ved at være der, og han vil formentlig også have fordel af den længere distance. Jeg tror imidlertid ikke, at han har arbejdet alt for meget på sin enkeltstart, når han ikke har klassementsambitioner, og det er måske det, man kunne se i Tirreno. Svaret får vi i morgen.

Hvad så med Omar Fraile? Sidste år blev han pludselig en god temporytter, særligt med 14. pladsen i Touren, men dengang var han også en del af Astana-miraklet. Hans første enkeltstart i år i Baskerlandet var pæn, men ikke prangende, og desværre har han i dette løb set ekstremt formsvag ud. Lægger man dertil, at terrænet vel ikke kunne passe ham meget dårligere, vil det overraske, hvis han kører stærkt. Den flade Tour-enkeltstart giver dog et vist håb.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Måske kan Jack Bauer overraske. Newzealænderen var for nogle år siden pludselig blevet hæderlig i disciplinen, men de seneste år har han været helt væk. Sidste år blev han dog pludselig nr. 7 i et ganske vist ikke prangende felt i Luxembourg, og det kan måske give anledning til lidt optimisme. Han kan nemlig ride videre på årets BikeExchange-mirakel. Det gjorde han bestemt ikke i Baskerlandet i år, men der var han også i svag form. De seneste dag har han for første gang i år lignet en mand, der nærmer sig formen, og det kan give lidt håb.

En rytter, der måske kan overraske, er Jonas Rutsch. Sidste år kørte han nogle sensationelle enkeltstarter i dette løb, da han blev nr. 6 på den første og nr. 15 på bjergenkeltstarten. Det er imidlertid også de eneste enkeltstarter, der har været blot i nærheden af det niveau, og sidste år var han eksempelvis langt væk i Touren. Derfor skulle det være mærkeligt, om det gentager sig, men hans meget flotte klatring de seneste dage viser i hvert fald, at formen er god.

Mine forventninger til Gianni Moscon burde egentlig være store. Et skifte til Astana plejer at have en god effekt på tempoevnerne, selvom Ineos naturligvis heller ikke er et ringe sted at være. I starten af løbet så han også ud til at nærme sig sit bedste niveau, men siden styrtet på 3. etape har han været helt fra snøvsen. I dag ramte han udbruddet, men blev sat som en af de første, og det tyder på, at han ikke er på toppen. Han er heller ikke den specialist, han var, da han blev nr. 5 til VM i 2017, men han kørte hæderligt på flade ruter i Giroen sidste år. Desværre tyder hans kørsel de seneste dage på, at vi skal dæmpe optimismen, selvom potentialet er stort.

Da han i 2020 blev nr. 13 til VM, selvom han bare var U23-rytter, lignede Andreas Leknessund en kommende tempogigant. Det er han slet ikke blevet. Hans enkeltstarter har som professionel været middelmådige, og i år er hans bedste resultat en 20. plads i Paris-Nice, hvor formen måske endda så ud til at være en smule bedre, end den er nu - trods hans etapesejr. Han virkede træt og bestemt ikke flyvende i dag, og det gør det svært at være alt for optimistisk. Omvendt bør han med en præstation som i Paris-Nice komme et stykke i dette felt.

Hvad så med Bob Jungels? Han var jo tidligere førende specialist på længere ruter som denne, men desværre har det været sløjt, siden han blev ramt af sin sygdom. Nu er han åbenlyst i klar fremgang, og han har ikke været bedre, end han er netop nu. Der har dog været forbedringer længe, blandt andet i Tirreno, hvor han endte som nr. 23 i et meget stærkere felt end dette, og her blev han blot nr. 23 på enkeltstarten. Nu synes han at have hævet niveauet yderligere, og distancen passer ham bedre, men hans sidste gode enkeltstart er så ”gammel”, at jeg vil se ham flyve, før jeg for alvor tror det.

Der er naturligvis også Chad Haga, der på papiret er en af de bedste specialister. Han er ikke så god som tidligere, men han blev trods alt nr. 5 i Vueltaen sidste år. Problemet er bare, at et skifte til hans nuværende hold synes at slå tempoevnerne ihjel hos alle, som det skete med Joey Rosskopf. I år blev han således bare nr. 13 i Galicien i et uhyre svagt felt, og i dette løb har han tillige virket meget formsvag. I det hele taget synes hans niveau aftaget kraftigt efter skiftet væk fra WorldTouren, og derfor er min optimisme meget, meget lille.

Jeg kunne også nævne Daryl Impey, men det er længe siden, han for alvor har kørt gode enkeltstarter. Ion Izagirre er faldet meget af på den, ruten passer ham slet ikke, han er skiftet til Cofidis, og han er åbenlyst et stykke fra formen. Quinn Simmons har skuffet på alle sine enkeltstarter som professionel, og det samme gælder for den tidligere specialist, Brent van Moer. I 2020 kørte Nico Denz nogle gode enkeltstarter, men det har vi slet ikke set siden dengang, og Tom Bohli skal vel slet ikke regnes som blot semispecialist længere. Den uhyre formstærke Hugo Houle kan formentlig gøre det godt, men jeg ser ham ikke med potentiale til at ende helt fremme, da formen var den samme, da han blev nr. 24 i Paris-Nice. Al tegn på fremgang hos Sergio Higuita har været helt, helt væk i år, og det samme gælder for det lille comeback, vi kortvarigt så hos Jakob Fuglsang for nogle år siden. Domenico Pozzovivo er heller ikke den temporytter, han engang var, og det samme gælder i særdeleshed for formsvage Peter Sagan, der heller aldrig har været vild med lange enkeltstarter.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Stefan Küng, Geraint Thomas

Outsidere: Ilan van Wilder, Dylan van Baarle, Maximilian Schachmann, Michael Matthews, Felix Grossschartner

Jokers: Patrick Bevin, Daniel Martinez, Neilson Powless, Nikias Arndt, Nelson Oliveira, Alexey Lutsenko, Fausto Masnada, Thibaut Pinot, Omar Fraile, Jack Bauer, Jonas Rutsch, Gianni Moscon, Andreas Leknessund, Bob Jungels, Chad Haga

Starttider

Starttider findes under liveopdateringen.

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser