EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Napoli er den største by i Syditalien, men den store by er i nyere tid stort set aldrig blevet besøgt af Giroen. Det rettes der op på i år, hvor byen for blot anden gang i dette årtusinde lægger asfalt til en Giro-finale, og ligesom det var tilfældet, da byen var vært for Grande Partenza i 2013, bliver der tale om en hel dag i fokus, da der er både start og mål i byen. Det sker på en ganske kort rute, der mest af alt finder sted på en småkuperet rundstrækning vest for byen, og i det hele taget er det en etape, der præget af et hav af småbakker og ikke meget fladt terræn. De vanskeligste af disse kommer relativt langt fra mål, og selvom man aldrig ved, hvad Van der Poel-typerne kan finde på med angreb fra distancen, er der også meget, der tale for, at de holdbare sprintere vil gå efter en reduceret massespurt i den syditalienske storby.

I alt skal der tilbagelægges bare 153,0 km, der har både start og mål i Napoli. Starten går ved havnefronten i byens centrum, og herfra kører man med det samme mod sydvest hen ad kystvejen, der fra start byder på en bakke og en teknisk nedkørsel. Nu kører man mod nord op ad endnu en bakke, inden det går mod øst ned til byen Pozzuoli, som nås efter 19,3 km.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Herfra bliver det meget lettere, når man kører mod nord og nordvest væk fra vandet igennem ganske let faldende terræn, indtil man igen når ud til kysten, hvor dagens første spurt køres efter 37,4 km. Her vender man rundt for at køre mod syd ned langs vandet ad en generelt flad vej, der dog slutter med en lille bakke (1,2 km, 5,2%) og en nedkørsel.

Efter 51,1 km når man ned på en lille halvø, der rækker ud i vandet vest for Napoli, og her rammer man en 19,1 km lang rundstrækning, hvor der skal køres fire omgange. Den indledes med, at man snor sig mod syd og vest hen langs den flade kyst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad Monte di Procida (2,1 km, 6,0%, max. 11%), der efter 500 m med 3,7% stiger relativt jævnt med 6-8%, og på hvis top der køres en enkelt kategori 4-bjergspurt på fjerde og sidste omgang efter 118,7 km, mens den anden spurt køres i bunden af bakken på sidste omgang efter 115,7 km. Rundstrækningen afsluttes herefter med, at det falder mod nordvest, inden man kører mod nordøst op og ned ad en lille og stejl bakke (700 m, 9,3%) frem til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter fjerde og sidste omgang kører man mod nordøst og sydøst tilbage mod Napoli. Efter 131,6 km er man tilbage i Pozzuli, og nu kører man igen starten af etapen, bare i modsat retning. Således skal man først op og ned ad en bakke (1,5 km, 5,5%), mens man kører mod øst, inden man kører mod sydvest op ad endnu en bakke (3,3 km, 4,7%). Fra toppen resterer 7,0 km, som først er faldende, indledningsvis i en lidt teknisk fase og siden ad en lige vej, der leder mod nordøst tilbage til centrum af Napoli, hvor de sidste 3 km er helt flade. Finalen er ikke alt for kompliceret, idet man kører ad en snoet vej frem til et 180-graders sving med 1000 m igen efterfulgt af to hurtige sving, der leder ind på den 900 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2243 højdemeter.

Napoli har kun én gang tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var som vært for åbningsetapen i dette løb i 2013, hvor Mark Cavendish sikrede sig den lyserøde trøje ved at spurtsejre foran Elia Viviani og Nacer Bouhanni.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Det perfekt vejr fortsætter med en lørdag, der kun vil byde på få skyer og en behagelig temperatur på 22 grader. Det vil være en smule mere blæsende med en let vind (12-14 km/t) fra sydvest. Det giver vinde fra alle retninger på turen ud til rundstrækningen, hvor der vil være sidemodvind fem til bunden af bakken. Her vil der være sidemodvind på det første stykke og derefter sidevind frem til toppen. Der vil også være sidevind på det efterfølgende stykke og slutteligt medvind frem til rundstrækningens udgangspunkt. På turen tilbage til Napoli vil der i alt væsentligt være sidemed- og medvind. Med 3 km igen har man medvind, som bliver til sidemedvind med 2 km igen, indtil man får sidemodvind over den sidste kilometer.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jumbo efter 7. etape for anden gang på under et år er ved at forvandle en grand tour-fiasko til succes.

Favoritterne

Det kan synes underligt, at en af Italiens største og vigtigste byer besøges så sjældent af Giroen, men nu får Napoli endelig efter ni år lov at byde landets største cykelshow velkommen. Det sker imidlertid under nogle helt andre omstændigheder, end da byen senest var vært for løbet på åbningsetapen i 2013. Dengang kørte man en flad etape, der blev vundet af Mark Cavendish, som kunne iføre sig førertrøjen.

En spurt kan bestemt ikke udelukkes denne gang heller, men det bliver på en anden vis. Man udnytter de omkringliggende bakker til at designe en kort og intens etape, der har ganske mange udfaldsmuligheder. Det er en etape, de holdbare sprintere kan gå efter, det kan ende med en sejr til det tidlige udbrud, og det kan lade sig gøre at gøre en forskel på bakkerne på rundstrækning midtvejs på etapen.

Det interessante er, at det i vidt omfang er de samme ryttere, der kan vinde i de forskellige situationer. Derfor vil mange af de mest oplagte vinderkandidater formentlig også gå ind til etapen med et åbent sind. De vil være opmærksomme på udbruddene i starten, men misser de det, kan de iværksætte en jagt. Så kan de forsøge at genåbne løbet på bakkerne, eller de kan forsøge at holde det samlet til en reduceret massespurt.

Jeg skriver "de", men i vidt omfang kunne man godt bare skrive Mathieu van der Poel. Hollænderen er skræddersyet til denne etape, og det vil formentlig i høj grad være ham, der bestemmer, hvordan etapen udvikler sig. Han var meget opsat på at ramme udbruddet i dag, og da det mislykkedes, vil han næppe acceptere en situation, hvor han ikke kører om sejren på denne etape, der må være et af hans allerstørste mål.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Det er sandsynligt, at han vil forsøge at ramme udbruddet. Terrænet er så svært, at mange må tro på en udbrudssejr, og derfor bør der være lagt op til en angrebsfest fra start. Her er det muligt, at Van der Poel vil deltage, men han får næppe lov at køre væk. Det er ham, alle kigger på, og når han er aktiv, vil alle med. Terrænet er i starten så let, at han ikke bare kan køre væk, og hvis endelig han skulle slå et hul, vil FDJ og Intermarché lukke med det samme. Der er 50 point til vinderen af denne etape, og da han stadig er nr. 4 i pointkonkurrencen, vil hans frihed være begrænset på en etape, der ikke er svær nok til, at han kan tage den - i hvert fald i den indledende fase.

Derfor vil jeg tro, at der etableres et udbrud uden Van der Poel, og da han formentlig vil køre om sejren, regner jeg med, at Alpecin vil kontrollere. Det er sandsynligt, at de får hjælp af Intermarché og måske også EF og Israel-PT, og da den første del af etapen er ret let at kontrollere, og da særligt Intermarché har et stærkt hold, regner jeg med, at det bliver svært med en udbrudssejr fra det tidlige udbrud.

Spørgsmålet er, hvad der sker på rundstrækningen. Begge de to bakker er ganske stejle. Den første er endda også af en ganske betragtelig, og den sidste skal med sine næsten 10% over 700 m bestemt ikke undervurderes. Det er oplagt angrebsterræn.

Van der Poel kan sagtens bruge sit hold til at gøre det hårdt og satse på en reduceret massespurt, men det tvivler jeg på, at han vil. Dels kan han ikke vide sig sikker på at vinde en spurt, og dels passer det slet ikke til hans temperament. I stedet regner jeg med, at han vil gå i offensiven på rundstrækningen, og den burde være svær nok til, at vi midtvejs på etapen kan få etableret et brølstærkt udbrud, hvor Van der Poel efter alt at dømme vil være at finde. Samlet set kommer stigningerne også så tæt på hinanden, at det kan blive terræn for klassementsryttere, men de vil formentlig alle have tankerne på Blockhaus, og derfor regner jeg med, at det vil være etapejægere og ikke klassementsfolk, som vil være i offensiven

Problemet for den gruppe, der måtte køre er, at der efter rundstrækningen stadig er mere end 20 km. De er imidlertid ikke lette, og det kræver stærke folk til at jagte. Det er sandsynligt, at hold som EF, Intermarché eller Israel-PT vil forsøge, hvis de stadig har mulighed for at vinde med deres sprintere, og de ikke er med foran, men de vil næppe få hjælp af klassementsholdene. Det er næppe et udbrud, der vil true Juan Pedro Lopez, og derfor kan Trek nøjes med at holde dem i snor, og klassementsholdene tænker kun på én ting, nemlig Blockhaus. Israel-PT er endda ret svage, og en jagt hjælpes ikke just af, at der er medvind tilbage mod Napoli.

Mit bedste bud er derfor, at vi får en udbrudssejr, men ikke en sejr til et lidt tilfældigt udbrud, der kører tidligt på etapen. Tværtimod vil vi formentlig se en stærk gruppe, der er kørt væk på rundstrækningen, og så taler vi pludselig om et udbrud af en helt anden og stærkere kaliber. Det vil være folk, der excellerer på korte stigninger, og som har stor holdbarhed. Det begrænser kandidatfeltet ganske betydeligt. Jeg tør stadig ikke udelukke en spurt i et ganske lille felt, men det vil formentlig kun være sandsynligt, hvis både Van der Poel og Girmay er mislykkedes med at komme væk.

Hvem kan så vinde? Som det fremgår, anser jeg det som næsten for givet, at Van der Poel vil være at finde i den gruppe, der måtte køre. Han vil imidlertid efter alt at dømme være alene, og da alle vil kigge på ham, er døren åben for angreb. Det viste Michal Kwiatkowski os i Amstel Gold Race, og selvom en spurt i en flad finale altid er en fordel, hvis man får folk med på slæb, kan sejren i princippet gå til alle, som er stærke nok til at køre med Van der Poel og co. på stigningerne. Det kræver til gengæld også sin mand.

Jeg vælger at pege på Mathieu van der Poel, der jo nærmest er hele omdrejningspunktet for denne optakt. Hollænderen er stærk i dette terræn, men det er ikke helt så givet, at han bare kan sætte sig igennem. Den første stigning er mere en Liege- end en flamsk stigning, og den har en længde, der ikke favoriserer hollænderen. Der findes folk, der er stærkere end ham i denne slags terræn, for som vi så, da han i sin tid deltog i Liege, var han kun at finde i næstbedste gruppe. I det seneste Amstel måtte han også sande - og indrømme - at han er mere skabt til knap så kuperede løb.

Det er dog stadig terræn, hvor han er blandt verdens allerbedste, og da han næppe skal slås med klassementsryttere, vil jeg stadig blive forundret, hvis ikke han ender i den gruppe, der kører om sejren i Napoli. Selvom hans form kan være lidt svær at vurdere, viste han i Ungarn, at han ikke er dårligt kørende, men han skal også være skarp for at vinde. Som sagt vil han være alles omdrejningspunkt, og da han formentlig vil være alene i en sådan gruppe, bliver det lidt af en opgave at holde samling på tropperne til en spurt, hvor han kan slå næsten alle. Heldigvis er indløbet mod mål ganske hårdt med to bakker, og det gør det muligt for ham selv at gøre et sidste forsøg på i stedet at køre alene i medvinden på bløde bakker, hvor der ikke er mange, der er mere kraftfulde end ham. Dermed har han flere våben og veje til sejr, da han også vil være en af de tungeste favoritter til en reduceret massespurt, og selvom hans navn gør, at han taktisk kan få det svært, tror jeg, at han med det kuperede indløb til Napoli er stærk nok til at tage sine anden sejr.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Det er naturligt at pege på Biniam Girmay som nr. 2, men det er med nogen usikkerhed. Eritreeren kan sagtens klatre, men dette ardennerterræn kan vise sig for svært. Han slap også meget tidligt på dagens etape, men det er sandsynligt, at det også har været med et ønske om at spare sig til i morgen. Han skal imidlertid også være knivskarp, hvis han skal køre med Van der Poel på disse bakker, når de kommer med den frekvens, de gør, og her er der heldigvis håb at hente i hans uhyggeligt flotte spurt på 1. etape, der - som jeg skrev i analysen efter etapen - var udtryk for en klar niveaufremgang, også i forhold til sejren i Gent-Wevelgem. Det tyder på, at Girmay har vundet noget robusthed, men om det er nok til at vinde i dette terræn, skal han bevise. Hvis det lykkes, burde han imidlertid have en god chance for at slå Van der Poel i en spurt, og ender det i en reduceret massepurt, vil han formentlig også være det bedste vinderbud - også bedre end sin hollandske rival.

Jeg rangerer igen Mauro Schmid højt. Schweizeren ramte måske ikke dagens udbrud, men han var alligevel dybt imponerende. I den første time var der vel nærmest ikke det angreb, han ikke var med i, og selvom han endte i gruppettoen, siger det intet om den styrke, han udviste. Tværtimod efterlod han et af de mest overbevisende indtryk overhovedet, og hvis han kan spare lidt på kræfterne, burde dette være terræn for ham. Tidligere havde jeg regnet terrænet som værende for hårdt, men med den klatring, vi så i Romandiet og på Etna, er det ikke længere tilfældet. Han er også en ganske hurtig herre, men det er klart, at han ikke slår Van der Poel. Hans vej til sejr går gennem en taktisk finale, hvor han kan snige sig væk, eller at komme af med hollænderen undervejs. Han synes at have styrken til at åbne begge døre.

En anden oplagt kandidat er Vincenzo Albanese, men også for ham kan terrænet blive for hårdt. Det er der i hvert fald en sandsynlighed for, men med de klatreben, han havde i Asturien og igen i dag, hvor han sad med feltet hjem, kommer han langt. Stigningerne er lidt lange, men ikke uoverstigelige, og han har talt om denne etape som et stort mål i nogen tid. Det er klart, at han også er en ganske hurtig herre, men også at han ikke slår Girmay eller Van der Poel. Han skal væk i en finale, men lykkes det, kan han slå eventuelle følgesvende på stregen.

Det burde også være godt terræn for Alessandro Covi. Spørgsmålet er, om UAE giver ham lov dagen inden den vigtige Blockhaus-etape, men da han ikke er vigtigste mand for Joao Almeida i bjergene, burde der være lidt plads. Vi så i hvert fald i dag, at UAE var meget aktive, og det kunne tale for, at Covi får sin chance. Heller ikke han er nogen rigtig klatrer, men hvis han har de ben, han havde i Laigueglia, kan han sagtens være med på denne slags stigninger. Hurtig er han også, selvom han ikke overspurter Van der Poel, men jeg er stadig usikker på hans form. Han har været langt fra formen siden marts, og hans ben eksploderede på 1. etape i en finale, der var lettere end disse bakker. Heldigvis så han meget bedre ud med sine angreb i dag, hvor han også kom ganske langt. Det giver mig håb for, at han kan spille den rolle, hans potentiale rækker til.

UAE har også et andet kort i Diego Ulissi, men her er usikkerhed om hans frihed endnu større. Søndag er han nemlig vigtigere for Almeida, end Covi er det, og det kan låse ham. Vi så dog, at han havde frihed i dag, og generelt har han en vis status på sit hold, som plejer at give lidt plads. Som ardennerspecialist vil han elske dette terræn, og han er som bekendt også hurtig på stregen. Naturligvis har han ikke farten til at slå Van der Poel, men han er snu og erfaren i taktiske finaler. Jeg er stadig ikke helt overbevist om hans niveau efter en skuffende tid, men han var stærk på Etna, og hans angreb i dag var også ganske kraftfuldt. Det giver mig håb, selvom han endte med at smide en del tid.

Det er også perfekt terræn for Lorenzo Rota, der dystede mod Covi om sejren på tilsvarende stigninger i Laigueglia. Han er på hold med Girmay, og derfor kan han være låst, men det kan også være en fordel. Sidder de med to mand i den gruppe, der måtte køre efter rundstrækningen, vil der kunne åbnes muligheder for ham, ingen kigger på, og derudover er han bare en bedre klatrer end eritreeren, der kan ende med at få det for højt. Halvhurtig er han også, og hans niveau i foråret er tårnhøjt. Desværre er det mit indtryk, at han efter sin skade endnu ikke er helt på toppen, for han har slet ikke været aktiv i angreb endnu i dette løb.

I dag blev stigningerne lidt for svære for Valerio Conti , men nu kommer vi til terræn, der passer langt bedre til en eksplosiv fyr som ham. Efter sin lange formkrise har han endelig fundet formen i dette løb, som vi så på 1. etape, på Etna og igen i dag, hvor han også var aktiv i angrebene. Han er stadig meget svingende og har efter en svær tid til gode at bevise, at han er fuldt tilbage, men finder han de ben, han senest havde i august i 2020, vil han være som en fisk i vandet i dette terræn. Halvhurtig er han også, og det giver ham optioner i finalen.

Det er lidt svært at læse formen hos Andrea Vendrame. Han var overraskende god på 1. etape, og i dag kom han også med fine angreb, men blev derefter sat relativt tidligt. I forvejen er han ikke nogen stor bjergged, og som udgangspunkt an disse bakker være for hårde. Hvis til gengæld han klatrer, som han gjorde på 12. etape sidste år, er det ganske glimrende terræn for en eksplosiv puncheurtype som ham. Han har også en god spurt, selvom den ikke er på Van der Poels niveau, og dermed har han optioner, hvis han ender med at køre finale. Det kræver dog, at han har den gode form, som han endnu ikke fuldt har dokumenteret.

Efter i dag har jeg også igen fået lidt tillid til Attila Valter. Han havde dårlige ben på 1. og 4. etape, men i dag sad han i det mindste med feltet hjem. Han var dog slet ikke aktiv i angreb, og han synes derfor ikke på toppen, men han er så svingende, at dagens fremgang i hvert fald var et opløftende tegn. Derudover er det i denne slags terræn, han har været bedst, blandt andet i Catalonien i år, mens det har knebet mere i de rigtige bjerge. Han har også en ganske habil spurt, men det er klart, at han ikke skal spurte med de ovennævnte, og derfor skal han spille det taktiske spil.

Læs også

Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

Etapen er også helt perfekt for Natnael Tesfatson. Eritreeren er stadig ret ubeskrevet og svingende, men i år har han både hævet sit niveau og været mere stabil. Han var meget aktiv i dagens angreb, og det antyder, at han har noget form, og hvis han klatrer, som han gjorde i Coppi e Bartali og Alperne, kan han også være med i dette terræn. Hurtig er han også, og dermed har han hele pakken, hvis han undervejs kan komme af med de favoritter, der er hurtigere end ham.

Mange danske øjne vil være rettet mod Magnus Cort, der vel her kommer til den etape, der passer ham allerbedst. Desværre frygter jeg, at den kommer for tidligt. Han har selv sagt, at han fortsat mangler noget form, og i dag kom han også kun med et enkelt halvforkølet angreb. For at være med her skal han formentlig nærme sit Vuelta-niveau, men har han det, er det en fremragende etape, fordi han kan køre med i offensiven og true Van der Poel og Girmay på stregen. Med hans nuværende form tror jeg dog, at han i stedet skal satse på en reduceret massespurt, men også her er Van der Poel og Girmay på papiret hurtigere, da han manglede en del fart i den spurt, han kørte i onsdags.

Al logik siger, at terrænet er for svært for Giacomo Nizzolo, men når han er i form, kan han mere end som så. Det så vi senest, da han kørte med de bedste ved VM, men det var trods alt på betydeligt kortere stigninger end disse. Det er samtidig uklart, om han har samme form nu, men han har forud for løbet arbejdet meget med sin klatring, netop for at kunne være med på etaper som denne. Det er klart, at han ikke er med i angreb, men i en reduceret massespurt kan han måske være til stede. Lykkes det, står han i hvert fald med meget gode chancer for at vinde, for selvom han endnu ikke har siddet ordentligt i en spurt, så han ganske overbevisende ud på sin fart både i går og i forgårs.

På vinderpotentiale skal Caleb Ewan naturligvis også rangere relativt højt, men jeg bliver overrasket, hvis han kan være med, hvis det ender i en reduceret massespurt. Heldigvis er stigningerne her af en længde, hvor han er langt mere komfortabel end på de lange stigninger, men han synes at være inde i en af de perioder, hvor hans niveau er relativt lavt. Desværre er der stor forskel på hans top- og bundniveau, og han har bestemt ikke imponeret siden 1. etape. Ganske vist var det et hjulskifte, der slog ham ihjel forleden, men det var jo ikke just imponerende, at hans Lotto-gruppe slet ikke kørte ind på Cavendish-gruppen foran på en dag, hvor han så svært lidende ud. Bakkernes begrænsede længde gør, at jeg åbner døren på klem for ham, når vi jo har set, at han på sine gode dage klatrer skræmmende godt, men det er bare svært at se ham i den form nu. Til gengæld vinder han næsten med sikkerhed, hvis han sidder med hjem.

Lidt af det samme kan siges om Arnaud Demare. Franskmanden bør komme til kort i dette terræn, og han har endda også selv sagt, at hans næste mål er 11. etape. Det er formentlig en helt ædruelig vurdering, men også han hjælpes at stigningernes længde. Ligesom Ewan er han ganske holdbar i mere eksplosivt terræn, mens vi senest onsdag så hans vanskeligheder på lange stigninger. Jeg tror, at han holder længere end Ewan, da han synes at være den mest formstærke, men til gengæld har Ewan en x-faktor i dette terræn, som Demare ikke har. Hvis han alligevel sidder der, er det klart, at hans spurt gør ham til en oplagt vinderkandidat med den fart, han har nu.

Vi kan gentage historien om Fernando Gaviria. Colombianeren har forbedret sin holdbarhed markant, men til gengæld tabt en masse fart. Det er ikke nødvendigvis et dårligt bytte til denne etape, men spørgsmålet er, om det er nok. Vi så i Romandiet, at han har sine begrænsninger, og jeg vil også blive forundret, hvis han holder hele vejen. Han klatrede dog bedre end både Demare og Ewan forleden, og helt afskrives kan han ikke. Lykkes det at sidde med hjem, er det til gengæld hans største chance, hvis han kan slippe mod at spurte mod de folk, der har en højere fart end ham.

Chancerne er betydeligt bedre for Davide Ballerini, der i gamle dage imponerede på stigninger i italienske endagsløb. Han synes dog at være blevet betydeligt tungere, og det er længe siden, vi har set ham imponere i hårdere terræn. Det vil derfor også overraske mig, hvis han holder hele vejen, men umuligt er det ikke. Til gengæld er det også lidt svært at se ham faktisk vinde en spurt, for han har bestemt ikke imponeret med sin fart i år, hvorfor han får det svært mod Girmay og Van der Poel.

En rytter, der til gengæld synes at klatre bedre end tidligere, er Simone Consonni. Han overraskede mig meget positivt på 1. etape, og selvom jeg stadig tror, at bakkerne vil blive kørt for hårdt for ham, er han bestemt ikke uden chance for at sidde med hjem, hvis det samles til en spurt. Til gengæld har hans fart virket endnu mere kritisk, end den i forvejen var, og derfor er det også vanskeligt at se ham vinde, selvom han måske kan regne med støtte fra den ligeledes holdbare Davide Cimolai. Sidstnævnte kunne endda være et alternativ, men som Consonni klatrer nu, er han den mest holdbare af de to.

Jeg har også kig på Sylvain Moniquet igen. Belgieren har imponeret hele året, senest på Etna, og faktisk har vi år set, at han har været bedre i mere eksplosivt terræn end på Etna-agtige stigninger. I lyset af hans kørsel i tirsdags lover det jo aldeles fremragende, og med sine angreb igen i dag lignede han en mand, der stadig er frisk. Hans store problem er, at han ikke er hurtig, og derfor skal han alene hjem for at vinde. Det bliver svært, men i en taktisk finale, hvor alle kigger på Van der Poel, er meget muligt.

Læs også

Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning

Det er også den opskrift, Gijs Leemreize skal bruge. Ideen om, at Jumbo ville passe på ham i en grand tour-debut, holdt ikke, for han var igen meget aktiv i sit forsøg på at ramme udbruddet. Han har generelt imponeret på stigningerne i år, senest på Etna, og han burde have en god chance for at køre med i angrebene på rundstrækningen. Også han skal dog spille sine kort rigtigt i en taktisk finale, hvis han faktisk skal ende som vinder af etapen, da han ikke er spurtstærk.

Det er lidt synd, at Stefano Oldani er på hold med Van der Poel. Det kan nemlig låse ham, men det kan måske også åbne muligheder. Kan han også være med i angrebene på bakkerne, kan Alpecin sidde med to mand. Det logiske vil være at køre kontrollerende for en spurt, men hvis alle ser på det belgisk hold, er det ofte smartere at brede paletten lidt ud. Der er dog en vis sandsynlighed for, at dette terræn er for svært, men med den klatring, han viste i Limburg og på Etna, har han efterhånden nået en holdbarhed, hvor han burde have en chance for at være med i dette terræn - og så er som bekendt ganske hurtig.

Min entusiasme for Jonathan Caicedo er dalet lidt efter i dag. Ecuadorianeren var meget aktiv, men der var ikke så meget bund i hans angreb, som jeg havde troet. Han var dog også meget aktiv og brugte mange kræfter på sine offensiver, og hans kørsel i Alperne står stadig positivt for mig. Han burde have en chance for at køre med i angrebene, men også han er spurtsvag. Derfor skal han spille sine kort rigtigt i en taktisk finale.

Mere spurtstyrke har Fabio Felline, der i gamle dage havde været en oplagt vinderkandidat på denne etape. Den gamle Felline, der vandt pointtrøjen i Vueltaen og kørte klassement i Romandiet, havde været i sit es her, også fordi han har sin gode spurt. Den Felline findes bare ikke længere, og hans niveau i år har ikke været overbevisende. I dag kom han med ét angreb, men det var på en nedkørsel. Heldigvis har han vist visse lovende takter undervejs i år, og vi så sidste år, da han blev nr. 2 på den vilde muretape i Tirreno, at han fandt sine gode ben helt ud af det blå. Gør han det igen, vil han elske denne etape.

Jeg ville gerne pege på Jhonatan Narvaez, men han får næppe lov af Ineos dagen inden Blockhaus, og Ben Swift blander sig næppe i en reduceret massespurt. Jeg tror, at Felix Gall sparer sig til Blockhaus, og det samme gælder for Santiago Buitrago, Harold Tejada, Joe Dombrowski og Simon Carr. Lennard Kämna, Rein Taaramae og Mauri Vansevenant er låst i klassementet, og selvom han så bedre ud i dag, synes Giovanni Aleotti stadig for formsvag. Davide Villella er næppe klar til et tredje udbrud på fem dage, og Anthony Perez vil nok finde stigningerne lidt for svære, som det også gælder for Francesco Gavazzi. Den svingende Diego Rosa synes stadig ikke helt på toppen, og Harm Vanhoucke er stadig mærket af sit styrt. Stigningerne bør være for svære for Aime de Gendt og Loic Vliegen , og Thomas de Gendt er næppe længere god nok. Pascal Eenkhoorn har imponeret mig meget med sin klatring i dette løb, men det er svært at se ham gå med i angrebene, og Koen Bouwman, Davide Formolo og Tom Dumoulin tager sig formentlig en fridag inden Blockhaus. Davide Gabburo gjorde det godt i dag og passer til terrænet, men han er nok en anelse overmatchet, hvis han skal med de bedste i angreb på stigningerne. Jose Joaquin Rojas kan deltage i en reduceret spurt, men ikke vinde, og Antonio Pedrero må også ventes at spare sig til Blockhaus. James Knox kunne være aktiv, men er ikke flyvende endnu og får svært ved at gøre det færdigt. Endelig vil jeg tro, at Rui Costa skal blive hos Almeida, mens Trek og BikeExchange hhv. forsvarer trøje eller sparer sig til søndag.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Biniam Girmay, Mauro Schmid

Outsidere: Vincenzo Albanese, Alessandro Covi, Diego Ulissi, Lorenzo Rota, Valerio Conti

Jokers: Andrea Vendrame, Attila Valter, Natnael Tesfatsion Magnus Cort, Giacomo Nizzolo, Caleb Ewan, Arnaud Demare, Fernando Gaviria, Davide Ballerini, Simone Consonni, Sylvain Moniquet, Gijs Leemreize, Stefano Oldani, Jonathan Caicedo, Fabio Felline

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO