Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Ruten

De fleste kan vel huske 2017-udgaven af løbet, hvor en aggressiv Chris Froome tidligt fik isoleret den førende og voldsomt stærke Richie Porte, der blev angrebet fra start til mål, og til slut måtte lade Jakob Fuglsang køre hjem til karrierens klart største sejr. Arrangørerne oplevede en gentagelse i 2020, hvor isolerede Thibaut Pinot tabte løbet til Daniel Martinez, men det er tvivlsomt, om vi får en gentagelse i år. Efter fuserne i 2019 og 2021, hvor stærke hold kunne lægge sidste etape i et jerngreb, har man nemlig denne gang designet en betydeligt lettere rute, der ikke lægger op til festfyrværkeri fra distancen. Til gengæld skal der sluttes på Plateau de Solaison, der er en sjældent stejl og svær stigning for de franske alper, og derfor kan det meget vel vise sig, at det først er til allersidst, at det største opgør i kampen om den samlede sejr skal slås - faktisk på præcis samme stigning, hvor Fuglsang udnyttede Froomes og Portes magtkamp til at tage det, der dengang var karrierens største sejr.

Det er blevet en tradition, at den sidste bjergetape er en kort sag, og det gælder også i år, hvor der skal køres bare 138,8 km mellem Saint-Alban-Leysse og Plateau de Solaison. Starten er brutal, da rytterne med det samme kører mod nord op ad kategori 1-stigningen Col de Plainpalais (8,8 km, 6,5%), der er en relativt jævn stigning med procenter på 7-9%, dog afbrudt af to fladere stykker undervejs. Toppen rundes efter 8,8 km, hvorefter en relativt enkel nedkørsel leder mod nordøst ned til Lescheraines, hvorfra man efter 20,6 km med det samme sætter kursen mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Col de Leschaux (7,9 km, 4,5%), der er en lettere stigning uden stejle procenter.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Toppen rundes efter 30,8 km, hvorefter den hårde start er ovre. Nu leder en teknisk nedkørsel mod nord ned til dalen, der efter 39,7 km nås i byen Saint-Joriz. Her kører man ad den flade dalvej mod øst, sydøst og nordøst frem til Saint-Ferreol, som passeres efter 60,5 km, hvorfra rytterne fortsætter mod nordøst og senere nord op ad en bakke (4,4 km, 5,5%), der efter en kort nedkørsel efterfølges af den ikke-kategoriserede Col du Marais (3,6 km, 3,4%), hvis top passeres efter 70,5 km. En nedkørsel leder videre mod ord ned til Thônes, som nås efter 75,7 km, hvorefter man kører mod nordøst op ad en bakke (3,7 km, 5,9%), som leder op til Le Grand-Bornand, hvor dagens spurt køres efter 88,1 km.

Nu tager etapen for alvor fat igen, når man kører mod nordøst op ad den kendte kategori 1-stigning Col de la Colombiere (11,8 km, 5,8%), hvis data snyder. De første 5 km stiger således med 4-7%, inden der venter et 2 km langt plateau, hvorefter de sidste 4,8 km stiger jævnt med 6-8% frem mod toppen, som rundes efter 100,5 km.

De sidste 38,3 km indledes nu med en kun kortvarigt vanskelig nedkørsel, som leder mod nordøst og nordvest ned til byen Scionzier, der passeres efter 116,0 km. Herfra kører man kortvarigt mod vest igennem den flade dal, inden det store slag indledes, når man drejer mod syd for at køre op ad Plateau de Solaison (11,3 km, 9,2%), der er uden for kategori. Den indledes brutalt med 4 km med 10-12%, hvorefter de næste 6 km stiger med 8-10%, inden afslutningen er lettere med 6-8% over de sidste 1300 m. Stigningen har en hel serie hårnålesving på den nedre og stejle del, men over de sidste fem kilometer er der kun fire af slagsen, to i rap lige inden 3 km-mærket og igen med omkring 1500 m igen, hvorefter det sidste leder ind på den 200 m lange og 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på 3782 højdemeter.

Plateau de Solaison har fire gange i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest på den dramatiske sidste etape af dette løb i 2017, hvor Jakob Fuglsang udnyttede magtkampen mellem Chris Froome og den isolerede og førende Richie Porte til at køre alene hjem til etapesejr og samlet triumf med 12 sekunder ned til Dan Martin og 27 sekunder ned til Louis Meintjes. Tour de l’Avenir var forbi i 2014, hvor Sam Oomen sejrede med 39 sekunder ned til Miguel Angel Lopez og 55 sekunder ned til Pierre Latour. Endelig sluttede Tour des Pays de Savoie på stigningen i både 2013 og 2012. I førstnævnte år vandt Jesus Del Pinot med 28 sekunder ned til Yoann Barbas og 1.24 ned til Edouard Lauber, mens Stephane Rossetto året forinden vandt med 41 sekunder ned til Barbas og 1.07 ned til Mathieu le Lavandier.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Vejret

Efter dagens næsten perfekte betingelser venter en glohed søndag. Der vil kun være få skyer, og mens temperaturen vil være 29 grader ved starten, vil den være 31 grader i bunden af sidste stigning. Vinden vil være svag til let (8-9 km/t) og i starten komme fra nordnordvest, men over etapens anden halvdel fra vest. Det giver hovedsageligt sidemodvind i den indledende fase, indtil man kortvarigt får sidevind og dernæst et langt stykke med sidemedvind fra kort før spurten og frem til dalen inden sidste stigning. Her vil der være modvind, inden man på den kringlede målstigning vil have skiftevis med- og modvind i bunden, men på den anden halvdel sidemodvind stort set hele vejen.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jumbo, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard på 7. etape gav et foreløbigt svar til kritikerne.

Favoritterne

Dauphiné er et løb, der aldrig er ovre, før den fede dame har sunget. I 2014, 2015, 2017 og 2020 var vi vidner til store dramaer på meget aggressive afslutningsetaper, hvor korte distancer og bjergrigt terræn blev brugt til at skabe fremragende cykelløb. Førertrøjen skiftede alle fire gange, og i 2014, 2017 og 2020 måtte Alberto Contador, Richie Porte og Thibaut Pinot sande, at man får svært ved at forsvare en Dauphiné-førertrøje, hvis holdet er for svagt. Til gengæld så vi i 2019 og 2021, at først Astana og siden Ineos lagde løbet i så kraftigt et jerngreb, at det hele endte som en kedelig fuser.

Det kan altså gå begge veje, men denne gang burde der være garanti for drama. Det bliver dog i et andet format end de øvrige gange. Dengang lagde ruten op til aggressivt cykelløb fra start, men det gør årets rute ikke. Det forhindrer det lange, lette stykker frem mod Colombiere. I teorien kan man satse stort med et angreb på netop Colombiere, men fordi målbjerget er så brutalt, vil man kunne vinde den tid, man skal bruge, til sidst. Det giver ikke det helt store incitament til at sætte alt på ét bræt. Det skyldes naturligvis også, at Primoz Roglic ikke er i Contadors, Portes eller Pinots sko. Hans hold er i særklasse det stærkeste, og derfor er det hovedløst at forsøge at angribe Jumbo fra distancen.

Målbjerget er ret specielt. Det er sjældent brugt, men det er ikke let i de franske alper at finde bjerge, der er så stejle. Vi så også i 2017, at forskellene var enorme, og at blot tre mand holdt sig inden for Jakob Fuglsangs vindertid. Det var dog også et meget specielt løb, hvor Sky havde angrebet den stakkels og ensomme Porte fra distancen, og det endte som et kaotisk og helt ukontrollerbart cykelløb, hvor alt handlede om magtkampen mellem Porte og Chris Froome. Denne gang kan vi vente os en mere kontrolleret etape og dermed trods alt nok mindre forskelle.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Det store spørgsmål er i første omgang, om vi skal have endnu en udbrudssejr. Det tvivler jeg på. Primoz Roglic har endnu ikke vundet sin etape, og han tankede så meget selvtillid i dag, at han formentlig er villig til at løbe den risiko, det er at bringe bonussekunderne ind i ligningen. Derudover er en stor del af etapen relativt let, og det gør, at det for en stor dels vedkommende ikke er alt for svært at kontrollere dagen.

Jeg tror også, at der er en chance for, at Ag2r vil hjælpe. Ben O’Connor tror generelt meget på sig selv, og jeg vil tro, at han anser det som en mulighed at vinde i en finale, der passer ham bedre. Også han løbet i forhold til podiet en risiko ved at bringe bonus i spil, men den risiko tror jeg, at han vil være villig til at løbe. Vi så også i dag, at Uno-X tog ansvar, og vi har efterhånden lært, at det norske mandskab aldrig er bange for at vise sig frem på den store scene, også selvom modstanden på papiret ser stærk ud.

Det er dog ikke sikkert, at vi får samling. Starten er knaldhård, og den vil formentlig føre til etableringen af et stærkt udbrud, også fordi mange af de gode hold gerne vil have forposter foran. Det er imidlertid kun 30 km, der er svære. Der kan derfor i mine øjne ske to ting. Vi får etableret et stort og stærkt udbrud tidligt, men vi kan også se, at Jumbo kører meget dominerende over de første to stigninger og derefter lader et lille og svagere udbrud komme væk i dalen.

Sker det sidste, er der ingen tvivl om, at Jumbo vil vinde etapen, og så får vi samling. I det førstnævnte scenarium er det mere tricky. Jeg er ikke stensikker på, at Roglic har et behov for at vinde en etape, og det er er derfor muligt, at de lader etapen sejle. Efter i dag vil vi næppe se FDJ og Bahrain tage ansvar igen, og jeg tror ikke, at Ag2r og Uno-X er stærke nok til at skabe samling. Det er Jumbo, der har nøglen til etapen, og selvom mit gæt er, at de vil have en sejr, kan det sagtens ende med endnu en udbrudsgevinst.

Dernæst er spørgsmålet, hvad der vil ske på Colombiere. Det mest sandsynlige er, at Jumbo vil kontrollere, men jeg kunne godt se Ag2r, der dog ikke har det stærkeste hold, forsøge at gøre det hårdt. Jeg kunne også godt se Bahrain forsøge den manøvre, de lagde an til i dag, nemlig at angribe med Damiano Caruso på nedkørslen via en forpost. Nedkørslen er dog ret let, og Jumbo var årvågne i dag. Det vil de være igen i morgen, og nedkørslen bør være for let til at kunne bruges offensivt. Naturligvis er der altid den mulighed, at FDJ eller Bahrain fornemmer gode ben og alligevel tager et ansvar, men det er tvivlsomt.

Mit gæt vil derfor være, at vi får et decimeret felt i bunden af sidste stigning, og her vil der formentlig stå Jumbo på det meste. FDJ og Bahrain har styrken til at lægge et pres, hvis deres kaptajner har gode ben, men der er grænser for, hvor længe Ag2r kan lægge presset. Meget taler for, at det vil være Jumbo, der vil føre det meste af vejen, og da de ikke har behov for at angribe tidligt, kan det meget vel blive udskilning bagfra mere end forfra. Ben O’Connor vil formentlig forsøge før eller siden, men det kan meget vel være, at Jumbo kommer med initiativet, som de gjorde det i dag.

De vil gerne vinde etapen, men de skal ikke tage risici. Derfor er der en stor chance for, at de vil vente længe, og da der tillige er en let modvind på stigningens anden halvdel, tror jeg, at vi skal relativt langt op ad stigningen, inden de åbner. Det er dog min forventning, at det sker før eller siden, og så er spørgsmålet, om andre kan følge med.

Jeg vælger at pege på Jonas Vingegaard. Der kan ikke være megen tvivl om, at Jumbos drømmescenarium er etapesejr til danskeren og samlet sejr til Primoz Roglic, og det virker ikke helt umuligt, at det kan lade sig gøre. Nøglen er formentlig Steven Kruijswijk. Han endte som nr. 23 i dag, og det var hæderligt uden at være prangende. Falder han fra tidligt på stigningen, skal Vingegaard formentlig føre så meget, at det kan blive svært at vinde etapen, men holder hollænderen længe, burde der være en mulighed. Det kan ske ved, at de slet og ret kører fra alt og alle. Med tanke på Vingegaards hårde arbejde i dag virker det ikke umuligt, men det kan også ske ved, at Roglic som i dag kører alene væk, hvorefter Vingegaard bruger lidt tid på at sidde på hjul og derefter sætter kniven ind med et angreb. I den situation vil det være naturligt for Roglic at vente på sin holdkammerat, så de kan tage den smukkest tænkelige dobbeltsejr.

Det er en manøvre, der er svær at gennemføre, men i dag så de ud til at være så meget bedre end de andre, at jeg tror på, at de kan give danskeren etapesejren - hvis altså Kruijswijk holder så længe, at Vingegaard ikke brænder sig selv af i modvinden. Endelig vil Vingegaard naturligvis skulle køre sin egen chance, hvis Roglic skulle have en offday som i Paris-Nice. Da danskeren ligger nr. 2 med en klar afstand ned til nr. 3, vil det nemlig være dumt at vente.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Alternativet er naturligvis, at Primoz Roglic vinder. I dag var det umuligt at sige, om den ene eller anden Jumbo-mand var stærkest, men de var i hvert fald de to bedste. Nu har vi af Paris-Nice lært, at 2022-udgaven af Roglic ikke nødvendigvis er så stabil, som han plejer, og derfor kan vi aldrig vide, om han har en pris at betale, men i dag lignede han mere den gamle udgave af sig selv, end han har gjort tidligere i år. Modstanden i dette felt er som beskrevet i analysen ikke skræmmende, og selv med en knap så god dag vil han sikkert kunne vinde. Han har jo altid den fordel, at han kan slå alle i en spurt, og at han har den bedste hjælperytter, og derfor kan han gribe etapen mere defensivt an, hvis benene er knap så gode. Drømmen må være, at Vingegaard vinder, men kan det ikke lade sig gøre, må kaptajnen selv gøre arbejdet færdigt.

Manden, der kan true dem, må være Ben O’Connor. Australieren bekræftede i dag den enorme fremgang, vi har set, med det, der vel var hans hidtil bedste præstation, og selvom de to Jumbo-folk var stærkere, kørte de ham bestemt ikke over. Det var endda på en kort, eksplosiv stigning, der passede O’Connor betydeligt dårligere, end den gjorde for de to rivaler, og han vil være langt mere komfortabel på denne lange dieselstigning. Jeg kan være lidt bekymret for varmen, for vi så ham smelte sammen på Ventoux sidste år, men en australier bør altså have evner i høje temperaturer. Han må være manden, der måske kan riste Jumbo-drengene.

Næst i rækken må stå David Gaudu. Franskmanden havde ikke de ben, man kunne have ønsket sig, og i lyset af hans præstation i optaktsløbet er det svært at tro, at det pludselig skulle ændre sig. Morgendagens lange stigning er heller ikke nødvendigvis bedre for ham end dagens eksplosive sag, men han er også den svingende type, der pludselig kan finde nogle bedre ben. Også for ham kan varmen være en udfordring, som vi så med hedeslaget på Ventoux sidste år, men det har mig bekendt ikke tidligere været en udfordring. Han har den fordel, at han måske kan true Roglic i en spurt, og han kan måske også lukrere på, at det ikke er ham, der i klassementet er tættest på sloveneren, hvis det i modvinden skulle blive en mere taktisk finale.

Dernæst rangerer jeg Jack Haig, men det er mere på potentiale end forventning. Han skal forbedre sig betydeligt i forhold til i dag, hvis han pludselig skal være med i kampen om sejren, men med sine dieselegenskaber er det måske også muligt, at han bliver bedre dag for dag. Den lange stigning passer ham i hvert fald meget bedre, og han elsker varmen. Vi så også i dag, at han lavede et mærkeligt føringsarbejde på Croix de Fer, og det kan trods alt have kostet nogle kræfter. Det kan sagtens ende lige så skidt som i dag, men har han sine bedste ben igen, er hans niveau blandt de højeste i dette felt, og hans tidstab kan også give frihed in en mere taktisk finale.

En anden rytter med mange af de samme egenskaber er Louis Meintjes. Også han er en rigtig dieselklatrer, og han vil være langt mere komfortabel på denne stigning, hvor han jo faktisk blev nr. 3 i 2017. Også han bliver bare bedre og bedre, og han viste i dag, at han har taget endnu et stort skridt i sin gradvise genrejsning. Hans tidstab giver ham muligheder i det taktiske spil, som det gjorde for fem år siden, og det vil han være klar til at udnytte, som han forsøgte med dagens angreb. Chancerne for sejr er små, men han må være en af dem, der har den bedste mulighed,

Det var opløftende at se Tao Geoghegan Hart i dag. For første gang siden Giro-sejren sad man med fornemmelsen af, at han kan rejse sig igen, særligt hvis det er rigtigt, at hans træning har været begrænset. Hvis det er rigtigt, vil han blive bedre og bedre, og vi så jo allerede i Giroen, at hans restitution er fremragende, da han forbedrede sig markant gennem hele løbet. Det er klart, at hans kørsel det seneste å gør, at han sagtens kan ende med at falde helt igennem, men jeg tror, at der er en større chance for, at han vil forbedre sig. Han er hurtig, men han lider under, at den gode enkeltstart giver ham nul frihed.

Jeg tror også, at Damiano Caruso kan gøre det bedre, end han gjorde det i dag. Som beskrevet i analysen er han en dieselmotor, der skal bruge en del løb for at blive god, og selvom der ikke sker mirakler fra dag til dag, er der en forventning om, at han vil kunne gøre det bedre i morgen. Han har desværre ikke tabt så meget tid, og derfor er han lidt låst i det taktiske spil, men til gengæld har Bahrain en taktisk fordel med deres to mand. Han har også genfundet sin gode spurt, og derfor har han forudsætningerne, selvom det også for ham bliver ufatteligt svært at knække Jimbo-nøden.

Det bliver en spændende test af Tobias Johannessen og hans restitution. Mit indtryk i Catalonien var, at han tabte lidt niveau undervejs, og vi så også i Tour de l’Avenir, at han var tæt på at tabe hele løbet på sidste etape, hvor Carlos Rodriguez gav ham en lektion. I dag var han god, men ikke alt for overbevisende, og det var på en eksplosiv stigning, der nok passer ham lidt bedre end denne lange opkørsel. Det er også ukendt, hvordan en nordmand klarer de høje temperaturer, men det gik jo fint i dag og l’Avenir. Det er bestemt muligt, at han igen præsterer på et tårnhøjt niveau, men det vil nok undre mig, hvis han i morgen er bedre, end han var i dag - og så bliver det svært at vinde etapen.

Endelig er der Esteban Chaves. Det var opløftende at se colombianeren i dag, som jeg beskriver det i analysen, men nu skal hans holdbarhed testes. Vi har talrige gange i de senere år set, at han har været god på den første bjergetape for siden at falde igennem på den næste. Restitutionen er pist væk, men vi så heldigvis i Catalonien sidste år, at han kørte to gode bjergetaper i træk. Belært af erfaringen er jeg ikke alt for optimistisk, men baseret på hans niveau i dag eksisterer chancen.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Jeg har svært ved at se andre helt fremme. Den eneste mulighed er, at Enric Mas finder benene, men det skulle være mærkeligt, hvis det sker, når årsagen til nedturen må være hans styrt. Den anden mulighed er Brandon McNulty, men i dag så vi formentlig bare, at han fortsat har begrænsninger i bjergene. Den sidste mulighed er Jan Hirt, der passer bedre til denne finale og har topniveauet, men to nedture i træk må tilskrives træthed, som det også gælder for Wilco Kelderman . Jeg var imponeret over Ruben Guerreiro og Matteo Jorgensen i dag, men ligesom Patrick Konrad har de for store begrænsninger i en finale, der passer dem dårligere end dagens.

Mine øvrige bud er derfor udbrudskandidater, og her er Jan Hirt igen mit bedste bud. Det kan godt være, at han er for træt til at køre klassement, men han er ikke mere træt, end at han endte som nr. 19 på etapen. Han har tabt nok til at få frihed, og hans motor er skabt til disse lange ridt på lange stigninger. Den hårde start gør det muligt at komme væk, og da han er bedst på lange og stejle stigninger, vil han elske målbjerget. Vi har tidligere med Pello Bilbao og Hugh Carthy set, at Giro-ryttere i disse juniløb kan have en offday, men senere vinde en etape, og det burde Hirt også kunne, hvis Jumbo giver ham lov.

En anden mulighed er Brandon McNulty. Hans problem er, at han kun er 3.06 efter, og han truer næsten med det samme top 10. Derfor vil der være hold, der vil jagte, og det gør det svært. Til gengæld er starten hård, og derfor har han en god chance for faktisk at ramme udbruddet. De hold, der skal forsvare en top 10, er ikke alle de stærkeste, og vi har tre gange i foråret set, at McNulty kan levere nogle vanvittige soloridt over lange distancer, når han rammer sine gode dage. Han har ikke så meget at miste ved at sætte alt på ét bræt. Så må vi se, om han får lov.

Så er der Michael Storer. Australieren skuffede i tirsdags, men i dag førte han langt op ad målstigningen for Gaudu. Med kaptajnens nedtur er der en god chance for, at FDJ vil satse på udbrud i morgen, og her må Storer være manden. Han var Vueltaens udbrudskonge sidste år, men det er dog ikke mit indtryk, at han er i nærheden af samme niveau nu. Heldigvis så vi i foråret, at hans form i Alperne kom ret pludseligt, og dagens præstation giver håb for, at det kan ske igen.

Det har været godt at se Nick Schultz genrejse sig i dette løb. Det er det bedste, vi har set siden hans exit fra Giroen i 2021, og her nåede han et for ham hidtil uset niveau i bjergene. På papiret er disse stigninger for lange, og morgendagens finale passer ham knap så godt som dagens, men han har nu flere gange bevist, at han er en kandidat også på rigtige bjergetaper. Dagens præstation giver i hvert fald et håb, og han og holdets eneste mål i morgen må være, at han skal ramme udbruddet.

Lidt mere frihed end McNulty har Wilco Kelderman, men her er jeg knap så optimistisk. Hollænderen virker mere træt end Hirt, og han har i forvejen ikke imponeret mig i bjergene i ganske lang tid. Han er dog selvfølgelig stadig en af de bedste klatrere i dette felt, og som Bilbao og Carthy har vist kan man godt efter Giroen og en nedtur rejse sig og alligevel vinde en etape. Det er ikke mit indtryk, at Kelderman har friskheden, ligesom hans frihed er begrænset af det knap så store tidstab, men en klasserytter som ham er altid kandidat.

Så er der naturligvis Enric Mas. Vi skal ikke regne med en genfødsel, for når nedturen skyldes et styrt og skader, sker der næppe et mirakel fra den ene dag til den anden. Omvendt var meldingen jo oprindeligt, at han ikke var alt for forslået, og han behøver ikke at være op toppen for at vinde fra et udbrud. Han har i år klatret som en drøm, og er han nogenlunde kørende igen, er det svært at se, hvem der skal slå ham, hvis han rammer et udbrud, der kører om sejren.

Er Kenny Elissonde frisk igen? I dag oplevede han en stor skuffelse, men han fik i det mindste bekræftet, at han er godt kørende. Morgendagens finale passer ham endnu bedre end dagens, og han har masser af motivation til at prøve igen, hvis han jagter en plads i Treks Tour-trup. Det er klart, at dagens etape kostede en del kræfter, men han plejer ikke at være bleg for at prøve flere dage i træk. Hans kørsel i dag giver håb for, at han kan gøre det færdigt.

Det har været skuffende at se George Bennett igen i dette løb. Også i dag blev han sat tidligt, men faktisk kæmpede han sig jo tilbage til et hæderligt resultat. På papiret er han en af de bedste klatrere i dette felt, også selvom det er gået stærkt ned ad bakke de seneste år, og med McNultys nedtur må UAEs mål nu være at få deres etapesejr via udbrud. Med sin nye strategi om ikke at komme i form for hurtigt har han formentlig en plan om at bygge op gennem løbet, og man kan håbe, at det bliver i morgen, at han giver et glimt af fordums klasse.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Er Carlos Verona frisk igen? Det er meget sjældent, at man vinder to udbrudsetaper i træk, og som regel tager man sige en fridag efter den første. Sidste år vandt Mark Padun imidlertid begge weekendetaper, og selvom det kun var den ene, der var fra udbrud, kan det måske tjene som inspiration. Movistar er aldrig bange for at angribe, selvom de har en samlet top 10 at forsvare, og Verona bekræftede i dag det tårnhøje niveau, han har nået gennem hele sæsonen

En anden kandidat er Simon Geschke. Tyskeren har ikke superformen fra Romandiet, men han er bestemt konkurrencedygtig. For ham er en 20. plads på en stor bjergetape et stort resultat, og med den genfødsel, han har oplevet i år, virker det ikke helt usandsynligt, at han faktisk kan gøre det færdigt fra et udbrud. Inden jeg kan tro det, vil jeg gerne se ham faktisk vinde på lang en stigning, men jeg havde heller ikke set ham gå på podiet i Romandiet.

Endelig er der Dylan Teuns. Belgieren var en af dagens skuffelser, og da hans bundniveau er ret lavt, tror jeg ikke meget på ham. Omvendt er han kendt for sine udsving, og da han sidste år vandt sin Tour-etape, kom det også ud af det blå. Vi så, at han i foråret var bedre end nogensinde, og selvom stigningerne er for lange, så vi i Touren, at han alligevel kunne vinde i bjergene. Med Bahrains nedtur i dag er friheden til at jagte udbrud formentlig også større.

Jeg ville gerne pege på Steff Cras, men mit gæt er, at han hellere vil i top 15 end jagte en udbrudssejr. Pierre Rolland er bedre end længe og vil sikkert være aktiv igen, men jeg har stadig svært ved at se ham gøre det færdigt. Eddie Dunbar vil finde etapen for svær, da han er begrænset på længere stigninger, og Warren Barguil er fortsat formsvag. Aurelien Paret-Peintre og Geoffrey Bouchard må have fokus på O’Connor, og stigningerne må være lidt for lange for Andrea Bagioli, Victor Lafay, Maxim van Gils og Alexis Vuillermoz. Endelig synes Franck Bonnamour fortsat for formsvag.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Ben O’Connor

Outsidere: David Gaudu, Jack Haig, Louis Meintjes, Tao Geoghegan Hart, Damiano Caruso

Jokers: Tobias Johannessen, Esteban Chaves, Jan Hirt, Brandon McNulty, Michael Storer, Nick Schultz, Wilco Kelderman, Enric Mas, Kenny Elissonde, George Bennett, Carlos Verona, Simon Geschke, Dylan Teuns

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jakob Fuglsangs sejr fra 2017.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier