Prøv vores nye app
Optakt: 8. afdeling af Uno-X Cup
22. juni 2020 19:00
af Christian Frese

Tirsdag den 23. juni køres 8. og sidste afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, og her gennemgår vi rute, indlagte spurter, regler, pointsystem, favoritter og meget mere. Husk, at løbet livestreames her på Feltet.dk, på Feltet.dk´s Facebook- og Youtube-side samt på DCU´s og på DCU e-cyklings respektive Facebook-sider fra klokken 19.30.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

RETTELSE: INGEN PRIMES / INDLAGTE SPURTER I AFTEN! 

TILMELD DIG LØBET HER

Tirsdag aften den 23. juni køres 8. og sidste afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, når rytterne sendes ud på en vaskeægte bjergetape i Watopia.

En tur i junglen efterfulgt af en opstigning af bjerget Epic KOM Reverse udgør nemlig kulminationen på den store e-løbsserie, der tog sin begyndelse tilbage i starten af maj.

Siden da har omkring 3500 ryttere kæmpet en hård kamp for at komme først over målstregen og score point til klassementet.

Den samlede sejr er i fire af de fem løbsklasser fortsat ikke afgjort, og dermed er der lagt op til et brag af en finale tirsdag aften!
 

Vi livestreamer og kommenterer hele A-løbet samt afslutningerne fra samtlige af seriens fire øvrige klasser her på Feltet.dk samt på vores sociale mediekanaler. 

Vi dækker desuden alle løbsklasser med referat- og resultatartikler her på siden.

For at indgå i resultaterne og dermed artiklerne skal du som deltager opfylde en række krav - disse kan findes her og er også beskrevet i et selvstændigt afsnit i denne optakt.
 

Uno-X Cups i alt otte afdelinger vil foregå på varierende ruter, og samlet vil deltagerne komme forbi seks af Zwifts forskellige universer.

 

Deltagerne vil her ikke blot kæmpe om etapesejre, men også den samlede triumf, som vil blive afgjort af et pointsystem. Tidsforskelle i de enkelte afdelinger har dermed ingen betydning for klassementet.

 

Løbsserien vil have flere løb i løbet, da fire styrkebaserede kategorier og en klasse forbeholdt kvinder vil give alle deltagere chancen for at komme først over målstregen og finde vej til toppen af resultatlisten, som hver uge publiceres på Feltet.dk for samtlige løbsklasser.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

For alle kategorier vil det være muligt at stille sig op på startstregen 30 minutter før start, og de forreste pladser uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan være en god idé at være tidligt på den.

 

Vi dækker naturligvis afdelingen tæt med livestream, kommentering, ryttercams, referater, resultater og interviews.

 

Ligesom seriens øvrige løb vil 8. afdeling blive livestreamet her på Feltet.dk samt på vores Facebook-profil og Youtube-kanal fra klokken 19.30. 

Løbet vil desuden også kunne ses på DCU´s Facebook-side og på DCU e-cyklings Facebook-side.
 

Ved at køre med i serien deltager du i konkurrencen om lækre tøjpræmier fra Fusion.

Til at kommentere begivenhederne har vi Feltet.dk-ejer Jesper Johannesen, den tidligere firedobbelte verdensmester på bane Alex Rasmussen og Zwift-ekspert Klaus Møller. 
 

Referat og resultater vil offentliggøres her på Feltet.dk i de kommende dage. Præcist som ved Feltet.dk Race Series skriver vi referat- og resultatartikler om alle fem løbsklasser.

Feltet.dk modtager gerne videooptagelser af løbene i de forskellige klasser. Disse kan sendes til Frese@feltet.dk.

Annonce

 

Zwift-løb bliver ofte afgjort i en spurt, men hvordan vinder du dem?

 

Ruten

Ved finaleafdelingen vender vi tilbage til Watopia, hvor der venter en afslutning på ”Big Loop Reverse”.

 

Ruten er på 43,0 kilometer, og mod etapens afslutning skal rytterne over bjerget ”Epic KOM”.

 

Starten går fra havnen i Downtown, hvorfra rytterne forlader byen via den let stigende vej mod vulkanøen.

 

Der køres en halv omgang om vulkanen, inden feltet vender næsen mod den italienske landsby og derefter Epic KOM i den modsatte retning af den ”normale”.

 

Begyndelsen af løbet er præget af flade veje, men terrænet ændrer sig drastisk, når rytterne ankommer til foden af bjerget efter ni kilometer.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Her køres de første 1,2 km af Epic KOM, inden der drejes til højre ad den stadig let stigende vej mod junglen. De 1,2 kilometer stiger i gennemsnit med 5,5 %, men har undervejs to særligt stejle passager, som stiger med omkring 10 %.

 

Efter 13 kilometer rammer rytterne så junglen, hvor der skal køres en omgang med urets retning. Junglerundstrækningens første halvdel er faldende med 2-4 %, hvorimod den sidste halvdel er tilsvarende stigende.

 

Rundstrækningen er godt otte kilometer lang, og der er point ved banneret midtvejs på rundstrækningen efter i alt 17,5 kilometer.

 

Ved jungleafslutningen køres tilbage mod Epic KOM ad vejen, som først er let stigende og derefter let faldende, indtil man når porten til bjerget efter 24 kilometer. Her fortsætter man lige ud og dermed direkte ind på bjerget.

Annonce

 

Fra porten er der 4,5 kilometer til toppen, og disse stiger i gennemsnit med 6,5 %. Undervejs er der dog to kortere flade stykker samt to små nedkørsler, som alle trækker den gennemsnitlige stigningsprocent ned.

 

Toppen rundes med 14 kilometer til mål, hvorefter det går ned ad mod målet i Downtown. De første tre kilometer af nedkørslen har flere modbakker, men derefter er de følgende 6,5 kilometer konstant faldende.

 

Fra bunden af nedkørslen mangler endnu 4,5 kilometer til mål. Rytterne fortsætter her ned i undervandstunellen, hvor der med tre kilometer igen drejes til højre mod Downtown.

 

Herfra udgør den lille stigning (225 m á 2,2 %) ud af tunellen den sidste klatrermæssige udfordring, før et sidste højresving tager rytterne ind på den 500 meter lange og flade opløbsstrækning, hvor vinderne af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk skal findes.

 

Løbet har i alt 662 højdemeter, og du kan se rutens højdeprofil lige her.

Annonce

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Løbet forventes at tage mellem 55 og 58 minutter for de hurtigste A-ryttere.

 

Indlagte spurter

17,5 km: Banner i junglen

29,1 km: KOM-banner på toppen af Epic KOM

 

Hvor vigtigt er det at kende ruten på Zwift?

Morten Jarlunds dom
Jeg må indrømme, at Big Loop ikke lige er min kop te, uanset hvilken vej den køres.

På reverse køres der rundt om vulkanen, inden der drejes op til the Italian Vilage. Her vil den første lille udskildning nok ske på grusstykket, hvis nogen sidder og sover lidt.

Fra Vilage går det ned imod møllerne, hvor der drejes af og køres op imod junglen. Den relativt korte, men temmelig stejle første del af stigningen kan sagtens skabe lidt ravage. Her vil de svageste uden tvivl allerede have det meget hårdt.

Når feltet rammer junglen, rammes de også af et dilemma. En tur rundt i junglen er, alt andet lige, omkring halvanden minut hurtigere på mountainbike, end på racer. Skifter man, eller gør man ikke? Jeg tror ikke, at nogen i frontgruppen skifter.

Det er kun, hvis man ikke sidder i en stor gruppe, at det virkelig kan betale sig. Man skal dog huske, at der skal skiftes to gange. De med timingen i orden kan gøre det uden at tabe mere end ti sekunder, hvilket jo er langt under halvandet minut.

Fra junglen går det op ad Epic KOM Reverse. Jeg forventer, at feltet allerede nu er sprængt til atomer, og frontgruppen er under 10 mand stor.

Fra toppen og ned kan det blive taktisk. Tør nogen mon angribe på de små modbakker? Der er jo reelt ikke langt hjem fra bunden.

 

Reglerne
- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes. Du skal desuden være medlem af DCU e-cykling.

 

- Kører man i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat ikke godkendt. Det samme risikeres, hvis man bryder ens kategoris grænser for watt pr. kilo.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil ikke være til rådighed.


- Der køres med separate starter, men alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E.


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest tre dage efter løbet.


- Tjek efterfølgende altid dit resultat på din Zwiftpower.com-profil for at sikre, at du fortsat kører i den rette kategori.

Hvorfor har DCU oprettet et DCU e-cyklingsmedlemskab? Læs om det her.

 

Kategorierne (inddelt i 60 minutters power, FTP)

A-klassen: 4,00 < W/kg            Løbsstart: 20.15


B-klassen: 3,20-3,99 W/kg       Løbsstart: 20.16    


C-klassen: 2,50-3,19 W/kg       Løbsstart: 20.17


D-klassen: < 2,49 W/kg            Løbsstart: 20.18


E-klassen: Kvinder                   Løbsstart: 20.19
 

Ved løb af under en times varighed må ens bedste 20 minutters power undervejs højest være 105 % af den øvre watt-grænse for ens specifikke kategori. Dette skyldes antagelsen om, at FTP udgør 95 % af ens 20 minutters power.

Annonce

 

Det vil sige, at eksempelvis B-rytterne højest må ligge på 4,21 watt/kg i 20 minutter. Når gennemsnittet af en rytters tre bedste 20-minutterspræstationer overstiger dette tal, vil rytteren rykkes op i A-klassen og dermed ikke længere kunne fremgå af resultatlisten i B-løb.

I tilfældet af ekstraordinære præstationer eller resultater ​forbeholder løbsarrangørerne sig ret til at bede om dokumentation i form af en ti minutters livetest (via videoopkald) af rytterens udstyr. 

LÆS ALT OM PRÆSTATIONSVALIDERING LIGE HER.


Pointsystemet

Det samlede klassement vil for samtlige kategorier blive baseret på et pointsystem.

 

Etapevinderen i hver kategori vil modtage 35 point, nummer to 30, nummer tre 28, nummer fire 27 og så fremdeles ned til 29. pladsen, som får to point. Alle øvrige gennemførende ryttere får et enkelt point.

 

Er der færre end 30 ryttere i en kategori, vil den dårligst placerede rytter modtage to point, den næstdårligste tre point og så videre.

 

Undervejs vil der være point til de fem bedst placerede ryttere ved hvert sprint- og KOM-banner. Førstepladsen modtager fem point, andenpladsen fire og så videre. Det er de første ryttere over stregen, som får spurtpointene. Hurtigste segmenttid alene betyder dermed ingenting.

Ved 8. afdeling er der i alt to indlagte spurter, og placeringen af disse er angivet i ovenstående rutebeskrivelse. 

Bemærk, at man skal gennemføre løbet for at få noteret eventuelle opnåede spurtpoint undervejs.
 

Løbsserien vil også inkludere en holdkonkurrence, hvor pointene til hvert mandskabs tre bedst scorende ryttere ved den enkelte afdeling vil tælle i den samlede stilling.

 

Er du ikke med på et hold endnu, kan du let tilmelde dig et eller oprette et selv under ”Teams” på Zwiftpower.com.

Annonce

 

Det er hver rytters og holds 6 bedste løb (målt udelukkende på point) af de 8 afdelinger, som vil tælle med i det samlede klassement. Dette gælder både det individuelle klassement og holdklassementet.


Rykker man som rytter op i kategori undervejs i serien, vil man ikke få sine point med over i sin nye kategori.

Ovenstående pointsystem og regler gælder for samtlige klasser.

Styr på det praktiske? Vi har rådene parat.

Favoritterne
Efter syv ugers benhård racing skal sejren ved Uno-X Cup afgøres mellem holdkammeraterne Nicklas Amdi Pedersen og Joshua Gudnitz.

Amdi var efter de første to løb hele 29 point foran sin unge landsmand, men Gudnitz har med flere stærke præstationer, herunder en etapesejr ved 4. afdeling, langsomt reduceret afstanden, og nu er alt åbent før den store bjergfinale.

Netop den bjergrige rute bør være en fordel for Gudnitz, da han ved tidligere afdelinger har vejet op mod 13 kilo mindre end Amdi. Til gengæld har Feltet.dk Race Series-vinderen et forspring på tre point inden 8. afdeling.

Både Amdi og Gudnitz har 26 point som deres hidtil sjettebedste (eller næstværste) resultat, og dermed vil Amdi vinde Uno-X Cup, hvis begge ryttere scorer mindre end 26 point ved finaleløbet.

Også den samlede tredjeplads er fortsat på spil.

Den kæmper de to unge danskere Anders Foldager og Gustav Heby Pedersen om, og inden sidste afdeling er det førstnævnte, som fører med relativt klare 22 point målt på de hidtil seks bedste løb.

Ikke desto mindre kan Heby være ganske fortrøstningsfuld. Til dels fordi han ved 4. afdeling, i modsætningen til Foldager, formåede at komme med favoritgruppen hjem på den kuperede rute i New York, og dels fordi hans øjeblikkelige sjettebedste resultat på 18 point er fire point dårligere end Foldagers tilsvarende på 22.

Scorer begge ryttere mere end 22 point, skal Heby dermed "blot" slå sin danske konkurrent med mindst 18 point ved finaleløbet for at snuppe den samlede tredjeplads.

Foruden den samlede top fire bliver det spændende at følge Bornholm-trioen Frederik Muff, Mads Rahbek og Marcus Sander Hansen, som ved Uno-X Cup alle tre er holdkammerater med Amdi og Gudnitz på Team PO Auto.

Derudover er et af de helt store spørgsmål, om Fusion ECT kan rejse sig efter sidste uges skuffelse på London Classique. Mandskabet har flere potentielle topnavne, hvoraf blandt andre Jeppe Falk og Dennis Lock forventes til start.

Endelig er det værd at holde øje med de stærke udlændinge.

Endnu er det usikkert, hvem der kommer til start, men Team Swedish Zwifters vil formentlig bringe flere af holdets stærke navne. Senest udførte Tobias Olsson, Jon Rydholm, Jimmy Bodin og Kristoffer Safstrøm et forgæves, men spektakulært holdangreb, som gav svenskerne sjette- til niendepladsen ved 7. afdeling.

Særligt Bodin og Safstrøm er interessante i kraft af deres lave vægt, og det samme er spanske Pep Tatche og engelske George Martindale, som i sidste uge sluttede henholdsvis treer og femmer, samt norske Morten Vaeng. 

Andre spændende navne, som i højere eller lavere grad er forventet til løbet, inkluderer Benjamin Hertz, Aleksej Calmann, Thomas Maaløe, sidste uges vinder Andy Shackel, Christian Gorm, Oskar Hvid, Jeppe Hanssing, Kjetil Farup, Christian Moxon og Bjørn Andreassen.

RETTELSE: INGEN PRIMES / INDLAGTE SPURTER I AFTEN! 


 

Startlistens højest rangerede ryttere på Zwiftpower.com - listen opdateres løbende

7. Nicklas Amdi Pedersen Team PO Auto 
42. Anders Foldager PTz e-Racing 
48. George Martindale BRT  
55. Joshua Gudnitz Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
88. Gustav Heby Pedersen Fusion Development 
94. Frederik Muff Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
96. Daniel Guld PTz e-Racing 
110. Mads Rahbek Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
200. Kjetil Farup Vikings  
259. Christian Gorm Team PO Auto 
291. Benjamin Hertz Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
301. Nikolaj Hebsgaard Fusion Development 
422. Kristian Sobota Team PO Auto 


Mandag aften har i alt 71 ryttere tilmeldt sig løbet.

De er fordelt på 24 A-ryttere, 24 B-ryttere, 13 C-ryttere, seks D-ryttere og fire E-ryttere.

TILMELD DIG LØBET HER

RETTELSE: INGEN PRIMES / INDLAGTE SPURTER I AFTEN! 

 

Resultater og samlede stillinger efter 7. afdeling kan findes her.


Præstationsvalidering
Løbsarrangørerne kan nu bekræfte at have foretaget live-test af udvalgte ryttere på baggrund af resultaterne af Uno-X Cups syv første afdelinger.

I alle tilfælde er testene blevet optaget med henblik på dokumentation af valideringsarbejdet.

Af respekt for hver enkelt rytter kommenterer vi ikke på, hvilke ryttere der er tale om, eller hvordan testene er forløbet. Ryttere, der eventuelt ikke består live-testen, vil ikke længere figurere på tidligere resultatlister i serien.

Vi har oplevet stor samarbejdsvillighed fra de ryttere, der er blevet udtaget til kontrol, og vi siger tak for samarbejdet.
 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.


Sådan så det ud, da A-rytterne kørte om sejren ved sidste uges 7. afdeling

INFO
E-cykling
Nyheder
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Følg Giro-generalprøvens afsluttende bjergetape
Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche

Annonce

Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Annonce

Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape

Annonce

Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
VIS FLERE

Annonce