STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som mange andre etapeløb afsluttes Vuelta a San Juan med et kort gadeløb i hovedbyen, hvor de store sprintere ventes at få de sidste ord. Samme model blev benyttet i 2017, 2018, 2019 og 2020, og selvom der har været tale om to forskellige rundstrækninger, har udfaldet været det samme. I år er der tale om en forkortet kopi af finaleetapen fra de tre seneste udgaver, og det må således formodes, at sprinterne atter får det sidste ord i Argentinas store etapeløb.

Etapen afvikles på en 16,0 km lang rundstrækning i San Juans gader, som skal tilbagelægges i alt syv gange - mod ni gange i 2018, 2019 og 2020 - hvilket giver en samlet distance på beskedne 112,0 km. Rundstrækningen er skræmmende enkel, da man slet og ret kører rundt på ringvejen. Den første del af den meget lidt tekniske rundstrækning, der er næsten ovalformet og kun byder på bløde kurver på store veje, stiger ganske svagt, hvorefter den resterende del er let faldende, men der er tale om højdeforskelle, der næppe vil spille nogen rolle. Til slut er de sidste 5 km stort set helt flade og uden tekniske udfordringer, idet vejen kun bugter let til højre med godt en kilometer til mål. Der er indlagte spurter ved målpassagerne efter 2. og 5. omgang, dvs. efter hhv. 32,0 og 80,0 km.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Etapen byder på i alt 348 højdemeter.

I 2020 blev præcis samme rundstrækning som sagt benyttet, og her rundede Fernando Gaviria et stærkt løb af med sikre sig sin tredje etapesejr foran Peter Sagan og Alvaro Hodeg. I 2019 lykkedes det endelig Sam Bennett på samme rundstrækning at få revanche efter et par nederlag ved i spurten nærmest at slå Alvaro Hodeg og sin lead-out man Erik Baska. I 2018 lykkedes det Giacomo Nizzolo på samme rundstrækning efter sit skadesmareridt i 2017 at tage en meget forløsende sejr, der skulle vise sig at blive sæsonens eneste, foran Quick-Step-duoen Maximilano Richeze og Hodeg. I 2017 blev der som nævnt benyttet en lidt anden rundstrækning, men også her var der lagt op til massespurt. Ved et tilfælde lykkedes det imidlertid Quick-Steps lead-out man Maximilano Richeze at snige sig væk i finalen, og han tog dermed sin anden etapesejr i træk foran holdkammeraten Tom Boonen samt Matteo Malucelli.

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Ganske usædvanligt er der en risiko for, at rytterne bliver ramt af regnvejr til afslutningen. Der venter nemlig en ustabil søndag med kølige temperaturer på kun 26-28 grader, og der vil være en risiko på 35-50% for tordenbyger under etapen. Til gengæld vil det ikke være specielt blæsende med blot en let til jævn vind (17 km/t) fra syd. Det giver på rundstrækningen selvsagt vind fra alle retninger, men der vil være modvind på det sidste lange stykke, indtil man får sidevind over den sidste kilometers penge.

Favoritterne

Få løb er så sprintervenlige som Vuelta a San Juan, og derfor er det kun naturligt, at det slutter med endnu en massespurt. Det er jo meget almindeligt, at etapeløb slutter med rundstrækningsløb i en eller anden storby, som det også er tilfældet her, men argentinerne tager det til et nyt niveau, hvad enkelthed angår. Slet og ret at lade rytterne køre rundt på ringvejen er ganske specielt, men det er en model, vi kender, når den nu også blev benyttet i de tre foregående udgaver.

Det giver en yderst speciel etape, hvor der gennem hele dagen ikke er ét eneste sving, og det er naturligvis skabt til, at et felt skal kunne køre ethvert udbrud ind. Sådan er det også gået de seneste tre gange, og det vil være en sensation, hvis ikke det gentager sig denne gang. Sprinterfeltet er for stærkt, og de har endda fået færre muligheder, end de havde regnet med. De lader ikke denne chance gå fra sig.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det bliver formentlig også det helt klassiske forløb af en sprinteretape. I dette løb kæmpes der altid meget om at ramme udbruddet, og det vil der formentlig blive igen. Herefter må man forvente, at Medellin tager kontrol, inden Soudal, Bora og måske Movistar kommer frem, og de vil over den korte distance næppe give udbruddet noget stort forspring. Vinden er svagere end på noget andet tidspunkt i løbet, men er selvsagt også ufarlig midt i en storby, og derfor er der ingen fare på færde. De lange, lige veje gør det praktisk talt umuligt for udbruddet at holde hjem eller for ryttere som Filippo Ganna, Remco Evenepoel eller Quinn Simmons at finde på noget i finalen.

Nyskabelsen er naturligvis risikoen for tordenbyger. Vi risikerer at få våde veje, og de kan i et tørt område som dette blive spejlglatte. Derfor er det meget heldigt, at vi slet ikke har sving, for det taler for, at vi kan undgå styrt.

Der er altså lagt op til en massespurt efter en ultrakort og hurtig dag, og alle vil være friske på en dag, der er for de helt rene sprintere. Det er også verdens enkleste spurt, helt i stil med det, vi så i dag. Der er ingen sving, og selvom vejen bugter sig lidt med godt en kilometer igen, er det en rigtig powerspurt. Vejen er også bred med god plads til alle, så det en spurt, der handler om fart og mindre om positionering. Til gengæld skal togene, der i dette løb er ret små, vente og vente, så timingen sidder i skabet, for der vil være en pæn modvind, indtil de på den sidste kilometer får sidevind.

Jeg prøver at pege på Fernando Gaviria. Det havde jeg forsvoret, at jeg ville have gjort inden løbet, men colombianerens genfødsel har været en af løbets positive oplevelser. Om det bare skyldes god januarform, finder vi ud af senere, men i de tre spurter, han har kunnet køre, har han lignet hurtigste mand. Det gjaldt måske særligt i går, hvor han så ud til at være ganske meget i særklasse, men spurten viste også igen hans svaghed. Hans tog er fortsat svagt, og han blev igen fanget alt for langt tilbage. Det gør ham til et uhyre usikkert kort, der sagtens kan ende for langt tilbage endnu engang, men han kender også opskriften. På 2. etape fik han Bennetts hjul, da denne nok engang blev leveret fra spids af suveræne Danny van Poppel, og hvis han kan kopiere den model, ligner han lige nu hurtigste mand.

På potentielt regnvåde veje plejer han at have lidt ekstra risikovillighed, og måske er det det, der kan give ham den ekstra overhånd i positionskampen. Som altid er det et sats at pege på ham, når så meget kan gå galt, men i denne ekstremt enkle finale på en meget bred vej, vælger jeg at tro, at han kan sidde så rigtigt - gerne på Bennetts hjul - at han kan bevise, at han lige nu ligner løbets hurtigste mand, akkurat som han var, da han vandt den seneste udgave af denne spurt.

Manden, der vandt spurten forrige gang i 2019, var Sam Bennett, og han kan sagtens vinde igen. Løbet har desværre vist, at han ikke har den fart, han havde engang, men han er bestemt stadig lynhurtig. I dag var han ikke langt fra at vinde, og han har jo det våben, alle drømmer om, nemlig Danny van Poppel. Hollænderen holder stadig sin træfrate på 100% i forhold til at køre sin sprinter hjem fra spids, og det vil han formentlig gøre i den sidste spurt også. Problemet for Bennett er, at han havde større fordel af en mere teknisk finale, fordi han lige nu synes afhængig af, at i hvert fald Gaviria fanges for langt tilbage, men det kan naturligvis også sagtens ske, når colombianeren har så ringe et tog. Han var tæt på lørdag, og med endnu et suverænt lead-out fra Van Poppel kan han trods finalens karakter sagtens vinde med den pæne fart, han trods alt fortsat har. Taber han hjulet på Van Poppel - og det sker næppe i denne finale - er hollænderen så hurtig, at han selv kan ende meget langt fremme, selvom det nok er svært at vinde.

Jeg har i disse optakter flere gange skrevet, at Sam Welsford er hurtig nok til at vinde mod de bedste. Det så vi i Tyrkiet, hvor han slog Bennett og Caleb Ewan, og i går fik han så også ram på Fabio Jakobsen og Gaviria. Denne kortere etape passer endda endnu bedre til en ren sprinter som ham, men løbet har også vist hans enorme sårbarhed, da han hver eneste gang i de første spurter tabte hjulet på sit tog. Duoen med Niklas Märkl og Tobias Lund har til gengæld imponeret, hvad de gjorde igen i går, men vi så også, at Welsford virkelig skulle slås for at finde Jakobsens hjul, da Van Poppel og Bennett gled forbi. Hans fartmæssige overskud er ikke tårnhøjt, og løbet har vist, at der er så mange ting, der kan gå galt, at han skal have en smule held i sprøjten for at sidde rigtigt, men finalen er lige så enkel, som da han vandt i går, og her viste, at han i hvert fald har farten til at vinde disse rene sprinteretaper.

Tænk, at vi er nået dertil, at jeg rangerer Fabio Jakobsen som nr. 4. Det føler jeg mig imidlertid nødt til, for hollænderen har været en af løbets skuffelser. Det kan godt være, at han vandt sin etape, men i de to spurter, han har kørt, har han aldrig været hurtigste mand. I går gjorde hans tog med Remco Evenepoel, Yves Lampaert og Michael Mørkøv det ellers optimalt, når de nu må sande, at de ikke kan matche Van Poppel, da de fik afleveret deres kaptajn lige bag Bennett, og dermed havde han den optimale position til at vinde. Det skal de forsøge at gøre igen i morgen, og selvom Bora lige nu er stærkest, er Jakobsens tog så godt, at han med nogen sandsynlighed igen vil vinde kampen om Bennetts hjul, selvom de foregående spurter også har vist, at det bestemt ikke er sikket. Derfra kunne han imidlertid ikke vinde i går, og jeg føler mig ikke overbevist, om han kan det på sidste etape. Det er dog lykkedes én gang, og farthierarkiet er så tæt, at det bestemt ikke er umuligt. Taber han hjulet, hvad der er usandsynligt i denne enkle finale, men kan ske, hvis vejene er våde, ved vi, at Mørkvø kan ende langt fremme, men næppe vinde.

I går gik det for første gang galt for israel-PT, men de spillede nu stadig med musklerne. De har flere gange vist, at de er blandt de klart stærkeste hold, og Giacomo Nizzolo har siddet glimrende i alle andre spurter. Finalen er ganske enkel, og sandsynligheden for, at han igen vil ende blandt de forreste, er stor, når han støttes af Jens Reynders og Rick Zabel. Han har dog aldrig haft farten til at vinde disse rene sprinterløb, og selvom han har spurtede bedre, end jeg havde ventet i dette løb, er det svært at gentage den sejr, han tog i præcis samme finale i 2018, selvom han formentlig ender ganske langt fremme.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Lige omvendte r det med Jon Aberasturi. Jeg tror ganske meget på hans fart efter den fremragende spurt, han kørte på 2. etape. Desværre er hans hold meget svagt, og i går fik Trek igen brugt kræfterne alt for tidligt, da de efter en meget synlig optræden løb helt tør for kræfter til sidst. Heldigvis er finalen så enkel, at chancen for, at det går galt for Aberasturi er mindre, men det er stadig ikke lykkedes ham at starte fra en bare nogenlunde position. Det gør det næppe heller på sidste etape, men da jeg rangerer efter vinderpotentiale, må han stadig stå højt. Det var hans spurt i mandags i hvert fald imponerende nok til.

Det ser heller ikke ud til, at Peter Sagan i denne omgang skal vinde i Argentina, men det undrer ikke. De helt lette sprinterløb har aldrig været noget for ham, og med hans kraftige niveaufald ligner det en umulighed. Denne etape passer ham da slet heller ikke, og når han nu også har mistet evnen til altid at vinde positionskampen, bliver det endnu sværere. Hans hold og særligt Daniel Oss har dog gjort det glimrende, og han positionerer sig stadig så godt, at han aldrig misser helt ud. Hans spurter har desværre slet ikke virket overbevisende, og derfor er det svært at tro på, at han kan komme tæt på sejren i dette felt.

Corratec har til gengæld imponeret med både Attilio Viviani og German Tivani, der begge har kørt nogle flotte top 5-placeringer hjem. Det ser ud til, at de begge spurter, men jeg tror, at det er Viviani, der har den bedste chance i denne helt rene sprinterfinale. Toget med Stefano Gandin, Alexander Konychev og Tivani er ganske godt, og selvom de ikke kan matche de bedste, plejer deres sprintere at sidde fornuftigt. I denne enkle finale er det også først og fremmest farten, der tæller, og her virker særligt Viviani til at være ganske konkurrencedygtig i så let et sprinterløb, selvom han formentlig vil sidde for langt tilbage til at gå på podiet. Tivani kan imidlertid også være med, for han var overraskende hurtig på 2. etape, der også var en ganske let sag.

En af løbets skuffelser har været Gleb Syritsa. Han har vist god evne for positionering, for selvom det også ofte er gået galt, har han faktisk to gange siddet ganske glimrende. Det gjorde han på 1. etape, og det gjorde han igen i går. I begge tilfælde har han dog skuffet fælt, når først spurten er blevet åbnet, og lige nu synes han ganske enkelt at mangle for meget fart. Hans svage tog gør også, at hans positionering er meget ustabil, men han har vist en evne til at sidde rigtigt. Det kan han gøre igen, men vinde synes han slet ikke at kunne.

Det ser også meget svært ud for Elia Viviani. Den tidligere supersprinter har det svært i positionskampen, og det er blevet næsten umuligt nu, hvor han har mistet Jhonatan Narvaez og Filippo Ganna først og fremmest skal sikre sin samlede 2. plads. Hans evne til positionering er stort set forsvundet, og selv i de enkle finaler, hvor han kunne lade farten tale, ser han slet ikke ud til at være hurtig nok. Med lidt held i positionskampen kan det stadig ende bedre, end det er gjort hidtil, for han har trods alt noget erfaring og ender altid i top 10, men sejren ser ud til at være meget langt væk.

Jeg vil også fremhæve Enrico Zanoncello. Den unge italiener har været ganske stabil i top 10, og dermed har hans tog, der også tæller Filippo Magli og Iker Bonillo, der selv spurter sig til en fast top 20, vist, at de kan være med. Naturligvis kommer de ikke i nærheden af de bedste hold, og det gør Zanoncello heller ikke på fart, men han har vist, at han kører til blandt de mest driftssikre i dette felt, i høj også i kraft af sit hold.

Endelig er der Mattia Pinazzi. Det italienske landshold har haft det meget svært i dette løb, men deres mange baneryttere har masser af fart. Det så vi i går, hvor de spillede med musklerne til slut, og da etapen endelig havde været så let, at de havde kræfter til at sætte deres sprinter op, kunne han fint være med. I morgen er etapen endnu lettere, og her burde banetruppen igen komme til sin ret. De skal være glade for en top 10, men dette er vel deres bedste chance.

Det er nok også bedste chance for den form- og positioneringssvage Giovanni Lonardi, men det er svært for alvor at bevare troen, selvom etapen her er lettere. Det er karrierens sidste løb for Maximiliano Richeze, og han vil sikkert gøre, hvad han kan for at slutte godt af, men uden støtte og med i dag begrænset fart bliver top 10 nok svær på så let en etape.

Andre kandidater til spurten er særligt Cristian Pita, men også Carlos Salgueiro, Vicente Rojas, Mauro Abel Richeze, Laureano Rosas, Ricardo Escuela, Christofer Jurado, Franklin Archibold og Juan Pablo Dotti.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Sam Welsford

Outsidere: Fabio Jakobsen, Giacomo Nizzolo, Jon Aberasturi, Danny van Poppel, Peter Sagan

Jokers: Michael Mørkøv, Attilio Viviani, Gleb Syritsa, Elia Viviani, German Tivani, Enrico Zanoncello, Mattia Pinazzi

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2020, Sam Bennetts sejr fra 2019 og Giacomo Nizzolos sejr fra 2018.

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE