STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Sprinterne havde en fest i Holland, men den blev erstattet af en overlevelseskamp, da de nåede Spanien. Nu kunne de måske øjne et lys for enden af tunnelen på løbets 7. etape, der slutter med 60 meget lette kilometer, men desværre bliver lyset slukket forinden. En ellers hovedsageligt flad etape har nemlig et næsten 20 km langt og ganske stejlt bjerg midtvejs, og det er formentlig så skrap kost, at lysten til at forsøge at kontrollere er begrænset, selv for de allermest holdbare. I stedet lugter det af en udbrudsfredag, mens favoritterne slikker sårene efter torsdagens første bjergslag og sparer kræfter til en heftig weekend.

Med en distance på 190,0 km er der tale om en relativt lang etape, der fører feltet fra Camargo til Cistierna. Startbyen er en forstad til Santander helt ude ved den nordspanske kyst, hvorfra man med kører mod først sydvest og siden vest parallelt med havet, men så langt inde i landet, at det ikke er helt fladt. Specielt de først 16 km er relativt flade, men herefter bliver terrænet mere rynket, inden man rammer en ganske lang bakke, der leder op til Labarces, som nås efter 49,7 km, hvorefter det endda fortsætter med at stige let frem mod en nedkørsel, der efterfølges af et par småbakker og endnu en nedkørsel, som leder frem til byen Panes, der nås efter 71,2 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Her drejer man definitivt væk fra havet, når man snor sig mod syd og sydvest ad en let stigende vej, der leder frem til byen Potes, som passeres efter 99,0 km. Bare 4,4 km senere går det løs med dagens eneste store udfordring, når man kører mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Puerto de San Glorio (22,4 km, 5,5%, max. 11%), der skal deles i to. De første 6 km er relativt lette med procenter på under 5, men derefter stiger den meget jævnt med 6-7% hele vejen op til toppen, som rundes efter 125,8 km.

Herfra resterer fortsat 64,2 km, og de foregår på et næsten fladt plateau. Indledningsvist falder det mod sydvest ad en let nedkørsel, men derefter går det videre mod sydvest, vest og igen sydvest ad en vej, der hovedsageligt er let faldende og leder frem til dagens spurt, som også tæller som en bonusspurt og er placeret efter 168,0 km. Herfra går det videre mod sydvest, sydøst og slutteligt øst ad en let snoet vej, der er ganske let faldende og leder direkte ind til målbyen, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade. Finalen er helt enkel, idet man over mange, mange kilometer følger den let snoede vej frem til et blødt højresving, der er placeret 500 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 3303 højdemeter.

Cistierna har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i 2007 i det mindre Vuelta a Leon, hvor Carlos Torrent spurtsejrede foran Reinier Honig og Felix Vidal Celis.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Efter dagens syndflod kan rytterne igen se frem til tørvejr. Det regner af i løbet af natten, og mens der kun vil være lidt sol ved starten, vil det hurtigt klare op med kun få skyer. Temperaturen ved start vil kun være 22 grader, men i målbyen vil den være 26 grader. Vinden vil i starten være let (9-12 km/t) og komme fra nord, men inde i landet vil den bare være svag (5-7 km/t). Mærkeligt nok ser den ud til at skulle gå fra nord til sydøst på det korte stykke fra spurten til mål. Det giver sidemedvind he langs kysten, inden man får medvind frem til stigningen. Herfra vil der være sidemed- og medvind hele vejen, indtil man altså får sidemodvind de sidste kilometer, når vinden drejer, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan nogle af sportens største fænomener forvandlede den første bjergetape til deres helt egen forrygende festforestilling.

Favoritterne

Efter dagens drama er der mange, der har behov for at slikke sårene, men det får de også en god chance for at gøre. Der venter en forrygende weekend, hvor klassementsrytterne skal være helt klar igen, og fredagen bliver en lejlighed til at komme lidt nemmere igennem en dag midt i denne byge af klassementsetaper, der blev indledt i dag.

Fredagens etape er nemlig en ganske spøjs dag. Der er meget sjældent for det bjergrige spanske løb at have en afslutning med 65 km, der er så lette som denne. Det er i hvert fald terræn, hvis lige man meget sjældent finder i Vueltaen, og det burde jo få enhver sprinter til at slikke sig om munden.

Problemet er selvfølgelig det, der venter umiddelbart inden de sidste 65 km. San Glorio er et rigtigt bjerg. Måske er det ikke voldsomt stejlt, og havde det været rammen om en klassementskamp, havde forskellene nok været begrænsede, men for alle, der kan betegne sig selv som sprintere, er de sidste 16 km med 6-7% en ganske voldsom udfordring, først og fremmest grundet stigningens længde.

Det kan i hvert fald så rigeligt sætte en skræk i livet på Tim Merlier, Pascal Ackermann og Sam Bennett. Det er næppe i morgen, de rækker fingeren i vejret og beder om, at deres respektive hold skal arbejde for en spurt. I forvejen har vi jo set, at lysten til at føre hos sprinterholdene kan ligge på et meget lille sted, og det bliver ikke i morgen, at den forandres. Tværtimod risikerer Sam Bennett jo at skyde sig i foden i jagten på den grønne trøje ved at bidrage til at skabe samling.

Der er vel to - måske tre - hold, der har nøglen til etape, nemlig Trek, Ineos og Cofidis. Cofidis kunne øjne det som en chance for Bryan Coquard, nu hvor deres løb gik i vasken i dag, men franskmanden skal godt nok tro på sig selv, hvis han vil gå efter denne etape. Han har ikke just vist storform i optakten, og i forvejen har Cofidis ikke for vane at tage ansvar i store løb. Det vil undre mig, hvis de tager initiativ.

Det er snarere Trek og Ineos, der er interessante. Det er en af de bedste etaper for Ethan Hayter, og dey må regnes som en reel mulighed, at Ineos vil arbejde for deres brite. Jeg tillader mig dog at tvivle. Hayter havde det svært i går og sad i gruppettoen i dag, og han ligner ikke en mand, der er på toppen. Derudover kommer etapen klemt inde mellem tre bjergetaper, og mit gæt vil være, at briterne ikke har den store lyst til at brænde kræfterne af på at kontrollere en etape, der bliver svær at kontrollere.

Det er nok mere sandsynligt med Trek. Deres klassement gik fløjten i dag, og det er således nu et hold, der er stort set helt og holdent til rådighed for Mads Pedersen. De har ikke så meget at miste ved at give etapen et skud. Normalt er stigningen for lang og svær for danskeren, men med de klatreben, han har nu, virker det ikke umuligt, at han tror så meget på egne evner, at han er frisk på at forsøge. Kikser det, går det nok, for han skal først i aktion igen på onsdag.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Problemet er bare, at Trek formentlig ikke får hjælp. Alle ved, at det er en god etape for et udbrud, og derfor må vi forvente endnu en angrebsfest. Den første del er ikke svær, men den er kuperet nok til ikke at være helt let at kontrollere, og hvis det tager lang tid for en gruppe at komme væk, når vi frem til bakkerne, inden det sker. Sandsynligheden for, at vi bare får et lille og svagt udbrud, er ikke alt for stor.

Quick-Step skal ingen steder og vil elske en nem dag, så når udbruddet er kørt, vil de håbe, at de kan lade det sejle langt væk. Faktisk virker det ganske sandsynligt, at de gerne vil afgive trøjen, hvis det er muligt, og derfor bliver det op til de tre nævnte hold at jagte.

Jeg anser det som relativt sandsynligt, at Trek prøver. Jeg tror, at plan A er et udbrud med Pedersen, men han vil have Bora i nakken. Kommer han ikke afsted, er det muligt, at amerikanerne vil sætte sig frem, men får de ingen hjælp, tror jeg, at det bliver for svært. De er nødt til at køre langsomt op ad bjerget, og her vil de formentlig tabe noget tid. Herefter har de 65 km til at hente udbruddet. Det kan lade sig gøre, men på et hold med bare seks mand, er det en ganske svær udfordring. Hvis de prøver, skal de i hvert fald sørge for, at udbruddet i bunden af bjerget har et meget lille forspring. Problemet er bare, at det indebærer den risiko, at andre kan få ideer og forsøge at køre op til fronten og derved genåbne løbet.

Hvis til gengæld de får hjælp af Ineos, er chancen reel. Så burde udsigten til en reduceret massespurt være fornuftig, men er det alene Trek, der skal stå for arbejdet, burde vi få en udbrudssejr. Og da jeg som sagt tror, at Ineos sparer sig, bliver det mit gæt, at lykkeridderne får det sidste ord.

Jeg tør imidlertid ikke udelukke en spurt, og det kan godt blive en ret intens etape. Hvis Pedersen misser udbruddet, vil Trek med nogen sandsynlig forsøge. Hvis ikke, bliver det en udbrudskamp, mens feltet snegler sig til mål, men hvis amerikanerne giver den et skud, vil vi få et intenst forfølgelsesløb, indtil de eventuelt måtte kaste i håndklædet i ringen. Lad os for underholdningens skyld håbe på det sidste.

Jeg tror altså på en udbrudssejr, men det er ret tricky at pege på favoritter. Starten er måske halvhård, men der er også så meget fladland, at man skal have noget held for at komme væk. Derefter skal man formentlig klatre ret godt. Når udbruddet er kørt, burde det være stensikkert, at klatrerne vil køre meget stærkt på bjerget for at komme af med de tungere folk, og de vil blive hjulet af medvinden, både på stigningen og i fladlandet. Der vil være 65 km til at komme tilbage efter toppen, men der er altså også 16 km svær stigning til få et stort forspring. Da det er de bjergstærke folks eneste chance for at gøre en forskel, er det svært at tro, at de ikke vil udnytte den, særligt hvis der er tunge og hurtige folk med i gruppen.

Til gengæld skal de også kunne gøre det færdigt, og det er ikke let. I en flad finale kan alt ske. Det kan ende i en spurt, men det kan også blive et taktisk ukontrollerbart indianerløb, hvor hvem som helst kan vinde - også dem, der ikke er hurtige. De spinkle klatrere vil næppe bruge kræfter på at forsøge at komme afsted med så meget fladland til sidst, så vi skal se i retning af mere robuste typer, der klatrer så godt, at de kan overleve bjerget og derefter har så megen power og/eller fart, at de kan gøre det færdigt, enten i en spurt eller med et sent angreb.

Hvem kan det så være? Jeg peger naturligvis på Alexey Lutsenko. Kasakken har… Nej, jeg vil prøve noget nyt og i stedet pege på Fred Wright. Briten viste allerede i foråret, hvor store fremskridt han har gjort, og det blev endnu tydeligere under Touren. I går var hans klatreevner imidlertid taget til et helt nyt niveau, for i en gruppe med relativt mange klatrestærke folk lignede han klart næststærkeste mand, som kun Marc Soler kunne køre fra.

Det er klart, at denne stigning er længere og nok passer ham dårligere, og han risikerer at blive sat af, hvis han er oppe mod Soler-typer, men han bør ikke tabe meget. Han har 65 km fladbane til at komme tilbage, og vi ved, at han er en af de hurtigste i en spurt. Han har også vist en dybt imponerende evne til at ramme udbruddene i de hektiske indledninger. Udfordringen vil være det taktiske spil til sidst, for han har nu vist, at han er så god, at alle vil kigge på ham, som de gjorde det i går. Det kan koste ham sejren, som det delvist gjorde i går, men ingen kan betvivle, at Wright har formen og evnerne til at vinde en etape, der bør passe ham fremragende.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Robert Stannard har ikke været let at blive klog på. Tirsdag morgen sagde Xandro Meurisse, at de ville køre finalen med australieren, men han havde tilsyneladende en gedigen offday på en etape, der passede ham som fod i hose. Han har imidlertid rejst sig. Han sad med feltet hjem i går, og i dag endte han i top 40, hvilket er et ret fornemt resultat for en fyr som ham. Han er desværre mere puncheur end klatrer, og dette bjerg risikerer at være for langt, men han viste i dag, at han i hvert fald kan forsvare sig på lange stigninger også. Hans samlede 3. plads i Baby-Giroen vidner jo også om nogle bjergevner, vi ikke rigtigt har set som professionel. Vi risikerer endnu en offday fra den svingende australier, men hans kørsel i Vallonien og i dag bekræfter, at formen er fin. Som han senest viste i Vallonien, ikke mindst på sidste etape, er der få udbrydere, han ikke kan slå i en spurt.

Jeg har også ret meget fidus til Quentin Pacher. Hans suveræne sæson har fortjent en sejr, og denne etape er en god mulighed. Det er klart, at han mere er puncheur end klatrer, men i et udbrud vil han næppe skulle slås med bjergryttere. I dag viste han sin klasse ved at slæbe Rudy Molard en stor del af vejen, og det bekræfter den superform, vi har set siden Polen. Han har i år fundet en hurtighed, han ikke tidligere har haft, og blandt andet i Catalonien viste han, at han kan spurte på andet og mere end bakker. Dermed har han det meste af den bakke, der skal til for at vinde - og det er altså også på tide, at man får vundet et cykelløb, når han nu så åbenlyst har evnerne.

Som sagt tvivler jeg på, at Ineos vil gå efter en spurt, men mon ikke Ethan Hayter har frihed til at gå i udbrud? Det havde han i hvert fald i går, hvor han længe lå alene foran feltet, og formålet med at udtage en mand som ham er da også, at han skal have sine chancer. Ineos har generelt givet mere plads, og dette er en etape, der passer ham storartet. Han er bestemt ikke bjergrytter, men i Dauphiné klatrede han på et helt nyt niveau. Udfordringen er, at han som nævnt har set skidt ud de seneste dage, og det er muligt, at han ikke er på toppen. Han blev dog nr. 5 i bakkespurten forleden, og holdløbet bør også indikere, at formen ikke er helt væk. Han har dog som Wright den udfordring, at alle vil af med ham, og det kan gøre det svært at gøre det færdigt.

De danske øjne er rettet mod Mads Pedersen, og som nævnt regner jeg med, at hans plan A er at ramme udbruddet. Det kan imidlertid blive svært, for han måtte i går sande, at Bora ikke lader ham køre. Heldigvis for ham er terrænet i starten ikke helt let, og der er grænser for, hvad Bora kan stille op, når de kun er Ryan Mullen, Danny van Poppel og Jonas Koch til at kontrollere. Det er således ikke umuligt, at Pedersen kan ramme udbruddet, men så er næste udfordring bjerget. Rammer han gruppen, vil alle forsøge at komme af med ham, og selvom han har forbedret sig enormt, er lange bjerge på mere end 20 km noget helt andet end det, han normalt imponerer i. Han har dog før imponeret i bjergene i den tredje uge af Touren, og han er i skræmmende god form nu. Han vil næsten med sikkerhed blive sat på stigningen, og så er spørgsmålet, om han over 65 km kan komme tilbage. Det er ikke umuligt, men det bliver svært - og hvis det lykkes, vil han have den store ulempe, at han skal kontrollere hele finalen på egen hånd, fordi ingen vil spurte mod ham. Derfor vil en holdkammerat i udbruddet øge hans chancer ganske betydeligt.

Nu har jeg satset meget på Alexey Lutsenko de seneste dage, men jeg er ikke længere så overbevist om hans form. Det er muligt, at han bare er med på sin egen kasakhiske fribillet, men det er godt nok ikke meget, han gør for Miguel Angel Lopez, hvilket bør indikere, at han ikke er flyvende. Han så dog stadig stærk ud i tirsdags, og det er en etape, der passer ham fint. Han har masser af power på flad vej, han klatrer fremragende, og han bør også stadig have lidt af den fart, han tidligere havde, selvom det var overraskende at se ham blive overspurtet af Wout Poels tidligere i år. Han er også fremragende til at gøre det færdigt og generelt taktisk snu, men han skal lige endegyldigt dokumentere, at formen er god.

Hvad med Luis Leon Sanchez? Han har været uforsigtig nok til ikke at tabe særligt meget tid, men som sagt tror jeg, at der er en god chance for, at Evenepoel gerne vil udlåne trøjen. Hans kørsel i dag viser, at superformen fra Touren er intakt, og det er en ganske glimrende finale for ham. Han er som regel god til at ramme udbrud, og hans klatreben er lige nu i top, særligt på lidt mere moderate procenter som disse. Han er ikke så hurtig som tidligere, men han bør stadig kunne spurte. Først og fremmest har han dog en enorm erfaring i at spille sine kort rigtigt i en taktisk finale.

Når Soler har frihed, har Brandon McNulty det vel også. I dag smed amerikaneren sit klassement, og derfor er hans form usikker, men vi ved også, at han er ekstremt svingende, hvad hans Tour mindede os om. Det er slet ikke en dum etape for amerikaneren, der er uhyre kraftfuld i fladlandet, er meget klatrestærk og senest i Paris-Nice beviste sin form. Faktisk er han næsten den ideelle kandidat til denne etape, men jeg er usikker på hans form og hans rolle dagen inden to bjergetaper. Soler fik dog lov i går, og derfor bør McNulty få det i morgen.

Hvad så med Jesus Herrada? Jeg er stadig ikke overbevist over spanierens form. Der mildt sagt var pauver i Ain, men han har trods alt set bedre ud i dette løb. Dagens styrt var i hvert fald ikke ideelt, men han kom trods alt i mål længe inden gruppettoen og kan ikke være svært forslået. Etapen burde passe ham relativt godt, for selvom han ikke er verdens bedste klatrer, burde han være fornuftig på en stigning som denne. I gamle dage var han også hurtig, og selvom han ikke har samme fart længere, vil jeg tro, at han stadig kan slå en del.

Det var opløftende at se Daryl Impey i går. Han er kommet fint tilbage efter sit styrt, men spørgsmålet er, om denne stigning ikke er for lang. Han klatrer ikke, som han gjorde tidligere, og vi så i går, at han havde det svært. Han vil tabe mere tid på denne længere stigning, men til gengæld har han også længere tid til at komme tilbage. Det er bestemt ikke umuligt, at det kan lade sig gøre, og i går mindede han os nok engang, om han kan slå stort set alle på stregen.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det er en af den slags dage, hvor Ineos meget vel kunne give Dylan van Baarle chancen. Han synes ikke at være helt på toppen, men når han rammer et udbrud, leverer han næsten altid. Med sine bedste klatreben klarer han denne stigning fornuftigt, og han viste i Flandern Rundt og ved VM, at han efter en hård dag godt kan spurte. Mest af alt skal han dog nok forsøge at bruge sin power til at komme væk i finalen.

Jeg har lidt fidus til Harry Sweeny. Australieren har haft et forfærdeligt år, men nu har han endelig fundet formen. Hans klatring i Ain var på grænsen til at være chokerende, og også i dette løb har han efterladt et stærkt indtryk. Han har stor power på flad vej, og dermed har han det meste, der skal bruges til at vinde her. Problemet er, at han ikke er særligt hurtig, men så må han spille sine kort rigtigt i en taktisk finale.

Hurtig er til gengæld Nikias Arndt , selvom hans spurt i går ikke var prangende. Her mindede han os til gengæld om, hvor godt han klatrer, når han er i form, og det er han åbenlyst nu. Problemet er stigningens længde og medvinden, for det bør blive svært for ham at følge klatrerne, når vi så de problemer, han havde på den kortere stigning i går. Heldigvis har han 65 km til at rette op på tingene, og hvis ikke han skal jagte i fuld finale, bør han kunne køre en bedre spurt, end han gjorde i går.

Jeg ville gerne have Samuele Battistella meget højt på denne liste, for det er en etape, der passer ham storartet. Han viste i Ungarn, at han nu også kan klatre fornuftigt på lange stigninger, og han er både hurtig og kraftfuld. Problemet er, at han har efterladt et meget svagt indtryk de seneste dage, og han synes ikke rigtigt at have ramt formen. Heldigvis er han også en svingende type, og rammer han en af sine gode dage, er han en perfekt kandidat til denne etape.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor vi har Bruno Armirail. Franskmanden viste god form i Polen, men i de seneste to dage har han været fraværende. Han er en rytter, der kan ramme nogle solide formkriser, og vi kan være på vej ind i en sådan. Det fine holdløb indikerer dog, at han form ikke kan være helt væk, og er han klar, passer etapen ham fint. Han klatrer efterhånden ganske fortrinligt, og han er stærk som bare pokker. Problemet er hans manglende spurt, men det må han løse i en taktisk finale.

Hvad med Marc Soler igen? Det er ikke den ideelle etape for en klatrer som ham, men han er jo en af de mere kraftfulde af slagsen. Vi har set, at han har friheden til at jagte udbrud, og han har noget power på flad vej. Vi så i går, at formen ikke er så ringe, som han efter 4. etape troede, og han vil kunne gøre en del skade på de tungere folk på stigningen. Han er ikke hurtig og skal spille sine taktiske kort rigtigt til sidst, men det har han før gjort, nemlig da tog sin første sejr i Vueltaen, og da han vandt i Romandiet.

Jeg var lidt ærgerlig over, at Jan Bakelants var i udbrud i dag. Denne etape passer ham nemlig langt bedre, men han plejer heldigvis at være svær at holde tilbage. Han viste fornem form med sejren i Vallonien, og også i dette løb har han virket ganske flyvende. Han har sine begrænsninger på lange stigninger, men i et udbrud bør han kunne forsvare sig fornuftigt. Han er derefter ganske snu og erfaren i taktiske finaler, som han viste med sin Tour-etapesejr og senest med sejren i Vallonien, og faktisk er han også en relativt hurtig herre.

En anden kandidat kunne være Elie Gesbert . Efter sin lange skadespause var han meget formsvag i optakten, men i dag så vi, at han begynder at nærme sig et niveau. En formstærk Gesbert klatrer godt, og han er ikke helt langsom. Han mangler til gengæld en del power på flad vej, og derfor er det bestemt ikke den ideelle afslutning, men i en taktisk finale kan meget ske.

En af gårsdagens overraskelser var Lawson Craddock. Amerikaneren har ikke været spor holdbar i lang tid, men pludselig viste han lidt af fordums klatring. Faktisk var han klart en af gruppens stærkeste, og det gør ham ganske interessant på denne etape. Nu tror jeg på, at han kan overleve stigning, men derefter vil han lide under sin manglende spurt. Det må han løse i det taktiske spil, hvor han har masser af power på flad vej.

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Intermarché har også Rein Taaramae . Hans svage kørsel i dag kunne indikere, at han ikke er helt på toppen, som vi også så det i Tjekkiet, og derfor er jeg ikke helt overbevist. De seneste dage har dog også vist, at formen ikke er pivringe, og normalt bør Taaramae klatre fint på en etape som denne. Han er generelt god til at ramme udbrud, og han har god power, men som mange af de ovennævnte lider han under en fraværende spurt.

Det er en god etape for Thomas de Gendt , men han synes desværre ikke at have formen. Han er generelt langt fra fordums styrke, og det er meget sjældent, at han finder et brugbart niveau. Det gjorde han dog i Giroen, og dagens etape giver mig håb for, at han måske er ved at få varmet motoren bare en smule op. Han er ikke en ørn på lange stigninger - slet ikke på nuværende tidspunkt - men en formstærk De Gendt klatrer godt. Han mindede os i Giroen om sin gode spurt, og derfor er det en god etape, hvis altså han har noget form.

Lotto har også Maxim van Gils, men han synes desværre stadig formsvag. Han sad dog med feltet hjem i går, og det giver mig et lille håb for ham. Hans optakt med en skade var dog ikke ideel, og han har haft svært ved at finde sit niveau i år. En formstærk Van Gils er til gengæld en god kandidat. Nok er han puncheur, men i et udbrud burde han kunne matche mange på et bjerg, og han er ganske hurtig.

Endelig er der Jesus Ezquerra. Jeg har været ganske chokeret over den klatring, han har vist i dette løb, senest i dag. Samtidig ved vi, at han er en hurtig herre, og derfor har han for så vidt hele pakken, men jeg har stadig lidt svært ved faktisk at se ham vinde en etape på dette niveau. Jeg frygter, at bjerget alligevel bliver for svært.

Hvis han er frisk, tror jeg, at Rudy Molard har en god chance for at få trøjen igen, men i givet fald vil han satse på trøjen og ikke på etapen, hvorfor han næppe vinder. Jeg ville også gerne nævne en formstærk Davide Villella og Jan Polanc, der begge er i form og kan spurte lidt, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde. Jeg overvejede Ben Turner, der er hurtig, men jeg tror, at han er for tung. Det er en perfekt etape for Bob Jungels, men han synes stadig for formsvag. Alejandro Valverde ville være et friskt bud, men han har tabt for lidt tid, når man ikke tør tage chancer med ham. Den tid har Vincenzo Nibali tabt, men jeg tror hellere, at han vil vinde en bjergetape, hvor han har større chance for at gøre det færdigt. Det samme gælder for Santiago Buitrago og Wout Poels, selvom de er ganske hurtige og passer udmærket til etapen. Jake Stewart imponerede i går, men denne stigning bør være for lang, og jeg tror ikke længere, at Jose Joaquin Rojas klatrer godt nok. Det burde være en god etape for Andrea Vendrame og Patrick Bevin, men de virker formsvage, og det samme gælder for Xandro Meurisse, Gotzon Martin, James Shaw, Jetse Bol, Roger Adria, Alessandro de Marchi, Gianni Vermeersch, Edoardo Zambanini og Luke Plapp. Endelig bliver stigningen nok for svær for Carlos Canal, Alex Kirsch, Omer Goldstein og Jonas Koch, mens jeg har lidt svært ved at se formstærke Nelson Oliveira eller Anthony Delaplace gøre det færdigt.

Som sagt er en spurt også en option. Det vil formentlig kræve en jagt fra Trek og Ineos. Skal den jagt lykkes, vil det nok kræve, at Mads Pedersen overlever stigningen, og derfor er en spurt mest sandsynlig, hvis han er med hjem, selvom stigningen bør for svær og særligt for lang, hvis Ineos vælger at lægge presset. Overlever danskeren, vil han være storfavorit, og derfor er han min favorit i det scenarium. Falder han fra, vil Ethan Hayter være det oplagte bud, men i det scenarium skal man også indregne Fred Wright, Julian Alaphilippe, Robert Stannard, Nikias Arndt, Daryl Impey, Jake Stewart, Jose Joaquin Rojas, Andrea Vendrame, og Patrick Bevin¸ hvis de to sidstnævnte har bedre form, end det tyder på. Andre ryttere, der kunne tænkes at spurte, er Samuele Battistella, Quentin Pacher og Jesus Ezquerra, men de vinder ikke. Ryttere, der vil have en chance for at overleve stigningen, er Mike Teunissen, Danny van Poppel, Jonas Koch, Bryan Coquard, Carlos Canal, Gotzon Martin, Kiko Galvan og Cedric Beullens, men de vil formentlig skulle slå Pedersen, og det er nok kun Van Poppel, der har en chance for dette. En større trussel er Kaden Groves . Jeg tror ikke, at han kommer hjem uden Pedersen, men sidder han rigtigt, bør han have farten til i hvert fald at true danskeren.

Feltet.dks vinderbud: Fred Wright

Øvrige vinderkandidater: Robert Stannard, Quentin Pacher

Outsidere: Ethan Hayter, Mads Pedersen, Alexey Lutsenko, Luis Leon Sanchez, Brandon McNulty

Jokers: Jesus Herrada, Daryl Impey, Dylan van Baarle, Harry Sweeny, Nikias Arndt, Samuel Battistella, Bruno Armirail, Marc Soler, Jan Bakelants, Elie Gesbert, Lawson Craddock, Rein Taaramae, Thomas de Gendt, Maxim van Gils, Jesus Ezquerra

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Mads Pedersen, Ethan Hayter, Daryl Impey, Kaden Groves, Fred Wright, Robert Stannard, Jake Stewart, Nikias Arndt, Julian Alaphilippe, Danny van Poppel, Mike Teunissen, Patrick Bevin, Bryan Coquard, Andrea Vendrame

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE