STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

I 2013 afsluttede man løbet med en etape i Barcelona, der sluttede med adskillige omgange på en rundstrækning med den berømte Montjuic-stigning, og det gav et fantastisk cykelløb, hvor Michele Scarponi brugte bakken til at angribe og sikre sig en samlet podieplads. Arrangørerne var så begejstrede for ideen, at de siden har genbrugt konceptet hvert eneste år, og den vil igen være ramme om afslutningen i 2023. I 2021 gav man dog den afsluttende rundstrækning et twist med en stejlere opkørsel af Montjuic, der til gengæld skulle passeres færre gange, og den ide vil også finde genanvendelse. Ganske vist har den siden Scarponis kup kun sjældent kunne skabe afgørende ændringer i klassementet, men den giver altid anledning til angreb fra favoritterne og hæsblæsende cykelløb i en uforudsigelig og underholdende afslutning på Spaniens ældste cykelløb.

Som vanligt er der tale om en meget kort etape, denne gang på bare 135,8 km, der både starter og slutter i storbyen Barcelona. Den præcise rute varierer lidt fra år til år, men grundideen er den samme. Den første del består af en lille tur ud af byen, hvor man rammer nogle af bakkerne i udkanten, inden man kører ind til rundstrækningen, hvor det hele slutter med adskillige omgange.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Fra starten i den vestlige udkant af Barcelona lægger man ud med at køre igennem fladt terræn mod vest og siden sydøst og sydvest ud gennem forstæderne, hvor man rammer en rundstrækning, hvorpå der skal køres en omgang. Først fortsætter man mod sydvest, men hurtigt drejer man mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Alt de Begues (6,4 km, 5,7%), der stiger jævnt med 5-7% over de første 4 km, flader ud med 3,0% over en kilometer og slutter med 6,4% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 20,5 km.

Den leder op på et plateau, hvor man fortsætter mod nordvest ad en let faldende vej frem til det vestligste punkt, hvor man drejer mod nordøst for at køre ad en nu let stigende vej, der hurtigt begynder at falde hele vejen ned til udkanten af Barcelona. Her afslutter man rundstrækningen ved at køre ad flade veje mod sydøst hen langs bygrænsen. Efter rundstrækningen går det mod sydvest ad en lige og flad vej, der byder på begge dagens spurtrt, som kommer i rap efter hhv. 59,9 km og 65,9 km. Den sidste kommer helt ude ved kysten, hvorefter man kortvarigt kører mod øst ad den flade kystvej, inden det går ad lange, lige og flade vej mod nordøst ind mod centrum af Barcelona.

I hjertet af storbyen krydses målstregen for første gang efter 88,6 km, og herefter afsluttes løbet som i 2021 og 2022 med bare 6 og ikke de klassiske 8 omgange på en igen forlænget 7,9 km lang rundstrækning i Montjuic-parken (den traditionelle rundstrækning var 6,8 km lang). Der er tale om en ganske tricky sag. Allerede 500 m efter målstregen rammer man kategori 2-stigningen Alt Montjuic (2,5 km, 4,6%, max. 19%), der er velkendt af de fleste cykelryttere. Som sagt køres den som i 2021 og 2022 fra en anden og meget irregulær side, hvor de første 500 m stiger med 5,6%, men hvor den derefter er meget let indtil de sidste 900 m, hvoraf de første 500 m stiger med 5,1% og de sidste 400 m med hele 11,8%.

Fra toppen resterer bare 5,4 km, og de går næsten alle nedad. Nedkørslen er teknisk ikke vanvittigt svær og følger en let snoet vej, der afbrydes af en 500 m lang bakke med 3 km igen, hvorefter det falder hele vejen til mål. Rytterne drejer til venstre i en rundkørsel med 2 km til mål og kører derefter lige gennem en rundkørsel ved den røde flamme. Nu følger der kun et par bløde sving. De sidste 2 km falder med et gennemsnit på 3%, og der er en kategori 2-bjergspurt ved alle seks passager af stigningen.

Etapen byder på i alt 1813 højdemeter, hvilket er ca. 200 færre end i 2021, ca. 100 færre end i 2021 og ca. 300 færre end i 2019.

Montjuic-stigningen er en ikonisk bakke i cykelsporten. I 2009 vandt Thor Hushovd en hård spurt på dens skråninger i Tour de France, mens stigningen sidst blev brugt i en grand tour i Vueltaen i 2012. Her lykkedes det Philippe Gilbert og Joaquim Rodriguez at stikke af og holde feltet bag sig, inden belgieren let vandt spurten og tog sin første sejr for BMC.

Da rundstrækningen første gang blev brugt i 2013, angreb Thomas De Gendt og David Lopez med 22 km igen og kørte hurtigt forbi det tidlige udbrud. Michele Scarponi kom op bagfra sammen med Robert Kiserlovski, og da italieneren kørte for klassementet, kunne kvartetten holde sig fri, inden De Gendt vandt spurten, mens Scarponi rykkede op på tredjepladsen. Senere spurtede 57 ryttere om femtepladsen, efter at Joaquim Rodriguez uden succes havde forsøgt at angribe løbets førende rytter, Dan Martin.

I 2014 blev etapen afviklet i silende regnvejr, og arrangørerne måtte ændre på rundstrækningen for at undgå de sværeste dele af nedkørslen. Alberto Contador forsøgte at angribe Rodriguez, der var i førertrøjen, men det var umuligt. Et udbrud holdt sig fri, og en stærk Lieuwe Westra kunne køre alene over stregen efter at have sat konkurrenterne. I 2015 havde Alejandro Valverde en sidste chance for at tage den samlede sejr, men han indså hurtigt, at han ikke kunne sætte Richie Porte. I stedet kørte Movistar efter etapesejren, og det lykkedes for Valverde at rykke på podiet ved at vinde etapen foran Bryan Coquard i en spurt fra et reduceret felt.

I 2016 forsøgte mange sig også med angreb på Nairo Quintana, men igen kunne førertrøjen ikke rystes. Samtidig lykkedes det igen udbryderne at køre om sejren, og denne gang var det en imponerende Alexei Tsatevich, der slog Primoz Roglic i en tomandsspurt. I 2017 var specielt et revanchelystent Sky-mandskab, der var kollapset totalt på 6. etape, meget aggressive, men det skulle vise sig at være umuligt at ryste Movistar, der kontrollerede etapen, inden Valverde med relativ lethed tog sin tredje etapesejr ved at vinde spurten i en gruppe på 16 mand.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

I 2018 angreb Simon Yates i finalen, og han holdt den 15 mand store favoritgruppe bag sig. Det gav en etapesejr, men da Pierre Latour i spurten sikrede sig bonussekunder, lykkedes det akkurat ikke briten at stjæle den sidste podieplads fra franskmanden. Forinden havde løbets nr. 2, Egan Bernal, utrætteligt angrebet den førende Valverde, men uden held. I stedet endte det tragisk, da colombianeren styrtede ud af løbet. I 2019 førte angrebene på den førende Miguel Angel Lopez heller ikke til noget, men favoritterne missede også denne gang ud i kampen om etapesejren, da Davide Formolo leverede et gigantisk soloridt fra det tidlige udbrud. Bag ham lykkedes det Enric Mas og Maximilian Schachmann at køre væk med et par sekunder, inden Dion Smith var hurtigst i en favoritgruppe på 11 mand.

I 2021 lagde Ineos, der havde nr. 1, 2 og 3 i klassementet, løbet i et jerngreb, og mens Thomas de Gendt kørte fra Matej Mohoric og tog sin anden sejr på etapen via et udbrud, udgjorde en blanding af udbrydere og klassementsfolk en 20 mand stor gruppe, der nåede mål 1.46 bag De Gendt. Sidste år var det den førende Sergio Higuita, der blev angrebet, men han kom aldrig i problemer, og da de bedste, der var kørt væk på sidste stigning, ikke kunne samarbejde, indtraf en større regruppering, så 18 mand kunne spurte om sejren, der gik til Andrea Bagioli foran Attila Valter og Fernando Barcelo.

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Vejret

Vi har før haft kedeligt vejr til denne etape, men denne gang kunne det ikke være smukkere. Der vil ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil toppe på 20 grader. Det vil dog være lidt blæsende med en jævn vind (16-19 km/t) fra vest. Det giver primært mod- og sidemodvind indtil kort efter toppen af første stigning, hvorefter der primært vil være med- og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være med- og sidemedvind på det meste af stigningen, men sidemodvind på den allersidste del. På nedkørslen vil der primært være mod- og sidemodvind, indtil man ved den røde flamme kortvarigt får sidevind og slutteligt sidemedvind over de sidste ca. 800 m.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Kaden Groves med sin sejr på 6. etape fortsatte Alpecins ustoppelige martssucces i det, der udviklede sig til et besynderligt Remco-show.

Favoritterne

Historien viser, at vinderen af Volta a Catalunya altid er fundet efter Pyrenæerne. Sådan har det været hvert eneste år, siden det ældgamle løb fik sit nuværende format i 2013, indtil det hele blev ændret sidste år med det flotte regnvejrskup fra Sergio Higuita og Richard Carapaz. Det til trods for, at løbet altid er sluttet med den forrygende og altid underholdende Barcelona-etape, hvor førertrøjen altid er blevet angrebet, men aldrig væltet. Det skete heller ikke sidste år, for efter sit kup om lørdagen kom Higuita ikke i problemer om søndagen

Historien taler altså imod, at Primoz Roglic taber løbet. Førertrøjen er endnu aldrig skiftet, og selvom der altid kommer angreb på Montjuic-stigningen, har bedste mand altid kunnet besvare dem. Alligevel skal man ikke undervurdere Barcelona-etapen. Det kan godt være, at førertrøjeindehaveren altid har været i stand til at svare på de mange angreb, underholdende og aggressivt er det altid. Samtidig betyder en finale, hvor der nærmest intet fladt terræn er, at det er en etape, der kan være uhyre svær at kontrollere. Mens den førende har kunnet holde sig til sine værste rivaler, har både Michele Scarponi i 2013 og Simon Yates i 2018 med stærke angreb på rundstrækningen kunnet avancere kraftigt i klassementet - Scarponi til en 3. plads og Yates til en 4. plads. Og Egan Bernal smed i 2018 en stensikker 2. plads, da han og Jose Joaquin Rojas styrtede på nogle spejlglatte veje.

Til gengæld er det også et mindretal af gangene, at klassementsrytterne har kørt om sejren. Af de ni forrige udgaver er et udbrud løbet med sejren hele fem gange, og det er endda sket, selvom Movistar i de fleste tilfælde har haft en gylden chance for at vinde med Alejandro Valverde, som da også har taget sejren to af de fire gange, favoritterne har kørt om den. Det fortæller alt om, hvor svær etapen er at kontrollere. Vi ser altid det samme, nemlig at et meget stort udbrud kommer tidligt afsted, og det er altid pokkers svært at hente på den svære rundstrækning.

Spørgsmålet er, om vi får en udbrudssejr i år. Det er bestemt muligt, men jeg tror det ikke. Man skal være cykelmæssig analfabet, hvis man tror, at Remco Evenepoel lægger sig ned frivilligt. I dag forsøgte han som beskrevet i analysen at iværksætte en stor plan med forposter og hele pivtøjet, og det gør han helt sikkert igen i morgen. Skal han vinde, kan bonussekunder meget vel være en del af ligningen, men derudover er jeg også ret overbevist om, at han gerne vil vinde etapen.

Der er ingen tvivl om, at vi får den vanlige aggressive start, og det vil garanteret igen tage tid at få etableret udbruddet. Jeg husker ikke en udgave, hvor vi ikke har haft en stor gruppe inden rundstrækningen, men baseret på det, vi så i dag, kan man ikke helt udelukke, at vi når frem til rundstrækningen uden et udbrud. Etapen er trods alt meget kort, så man er næsten fremme ved Montjuic, inden man når at blinke.

Før eller siden bør vi dog få et udbrud, og så er Soudal i et dilemma. Jeg vil tro, at de gerne vil have en forpost afsted, for jeg tvivler på, at Evenepoel venter til sidste omgang. Det er ikke hans stil, og han lektie fra fredagens nederlag var, at han skal bruge et hårdt løb, hvis han skal slå Primoz Roglic. Derfor vil jeg forvente, at han angriber flere gange, og skal en tidlig offensiv lykkes, er en forpost en god ide. Det kræver dog, at udbruddet får et vist forspring, for i dag blev afstanden aldrig stor nok.

Det er udbruddets store chance. Hvis Soudal giver dem mere snor, har de en chance for at holde. Det vil dog kræve stærke folk, for jeg vil forvente, at Soudal holder afstanden så lille, at Evenepoel stadig kan vinde. Får Soudal ikke en mand med, ser det svært ud for udbruddet. Belgierne er stærke, og da jeg regner med en tidlig åbning fra Evenepoel, bliver det bestemt ikke lettere. Omvendt er rundstrækningen så svær, at Soudal trods alt godt kan få det svært, hvis de er alene om at kontrollere.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Er de så det? Jumbo skal i hvert fald ikke, for de vil gerne have bonussekunderne ud af ligningen, men der kan være andre. Hvis de misser udbruddet, kan jeg sagtens se UAE, Bora, Trek, Lotto og Israel-PT tage initiativ. I år er der umiddelbart lidt for mange til at jagte, særligt Soudal, og jeg tror derfor, at det efter i morgen er 5-5 mellem udbruddet og favoritterne.

Hvis favoritterne skal køre om det, tilsiger historien, at det ender i en spurt, men det er ikke stensikkert. Vi så i 2018, at Simon Yates kunne udnytte kampen om førertrøjen til at køre væk, og den slags er muligt igen i år. Jeg tror, at Soudal får skabt en hård udgave af etapen, også fordi Evenepoel åbner tidligt, og det kan isolere Evenepoel tidligt. Roglic vil formentlig have Sepp Kuss hos sig, men forskellene er så store, at han godt kan lade en mand køre væk og derved tage bonus, så længe det bare ikke er Evenepoel.

Taktik kan altså komme i spil. Det kan det gøre inden sidste stigning, men det kan det også gøre efter sidste stigning. Som vi så sidste år, går der let taktik i den efter toppen, hvor kaptajnerne er alene. Her vil Roglic og Evenepoel i givet fald sidde alene, og så er døren åben til, at man kan køre væk på nedkørslen. For at komme i spil vil jeg dog tro, at man skal klatre meget godt. Tidligere havde vi nogle ret store grupper på helt op omkring 50 mand, men i de to udgaver, hvor vi har brugt den nye og stejlere opkørsel har vi kun haft hhv. 18 og 19 mand. Generelt havde vi også på den gamle rundstrækning grupper på 10-20 mand, og i å forventer jeg altså en selektiv udgave.

Det er ret umuligt at tro, at Evenepoel kan sætte Roglic på så eksplosiv en stigning, når den passer ham så perfekt, og jeg tror derfor ikke, at belgieren har succes med sine angreb. Jeg vælger også at tro, at Ilan Van Wilder er så stærk, at han kan komme tilbage og holde styr på tingene efter Evenepoels tidlige angreb, så det vil være en samlet gruppe, der rammer Montjuic for sidste gang - også fordi der kan være andre hold til at hjælpe.

Sker det regner jeg med, at Roglic og Evenepoel er så suveræne, at de vil køre alene væk på stigningen, og så er spørgsmålet, hvad Evenepoel gør. Stopper han op efter toppen, så vi får den klassiske regruppering og taktik, eller gør han som i dag, hvor han holdt presset på nedkørslen. Det er klart, at han til allersidst vil stoppe op for at gøre klar til spurten, men kender jeg ham ret, tror jeg, at han vil holde presset stort set frem til sidste kilometer. Chancen for, at vi får en historisk tomandsspurt, er derfor ganske god. Selve spurten er ret speciel, fordi det falder stort set hele vejen. Det handler ikke så meget om klassisk fart, men mere om timing og momentum

Jeg vælger at pege på Primoz Roglic. Jeg forventer, at han ikke rører en finger hele dagen og koncentrerer sig om at sidde i Evenepoels baghjul, men eksplosive Roglic, der virker meget velkørende, bør ikke blive den første førerende rytter til at blive sat på Montjuic. Tværtimod forventer jeg som sagt en tomandsspurt, og her vil han på papiret være den hurtigste. Det vil være hjulpet af, at han tillige vil være den mest friske efter en hel dag på hjul, og han er tillige den mest erfarne af de to. Som sagt er det en speciel spurt, hvor hurtigste mand ikke nødvendigvis vinder, men vi har set Evenepoel køre nogle besynderlige finaler, hvor han har truffet mærkelige valg, særligt i går.

Den slags gør Roglic ikke, og han vil formentlig vide præcis, hvordan denne specielle spurt skal skæres - også fordi han har kørt den før, da en ung Roglic for snart mange år siden var i udbrud og spurtede mod Alexey Tsatevich om sejren. Dengang tabte han en tomandsspurt. I morgen tror jeg, at han får chancen i en ny en af slagsen, og her tror jeg, at han bliver den første rytter ud over Valverde i 2017 til at krone en samlet sejr med triumf i Barcelona. Samles det til en større spurt i stil med sidste år, vil han også være min favorit.

Jeg udelukker imidlertid ikke en sejr til Remco Evenepoel. Som sagt tror jeg ikke, at han får den solosejr, han drømmer om, men spurten kan han godt vinde. Det så vi jo i den indlagte spurt i dag, hvor han var ganske suveræn. Det var han endda, selvom han forinden havde ført en evighed med Roglic på hjul. Det vil han også have gjort i morgen, hvis det ender i en duel mellem ham, og derfor vil friskheden tale imod ham, men det kan bestemt lade sig gøre. Det så vi i dag, og det gælder særligt i en spurt, der er så speciel som denne. Det kræver, at han skærer den rigtigt, men med den fart, han efterhånden har opnået, kan han vinde denne spurt, både hvis de er to, og hvis de er flere.

Den største trussel mod dem i en spurt er vel Giulio Ciccone . Nok synes gassen at være gået af ballonen, men han blev trods alt nr. 11 i går. Får vi en regruppering og en spurt i en gruppe af den størrelse, vi plejer, bør han sidde der, særligt fordi han også er god på eksplosive stigninger. Han slog både Roglic og Evenepoel forleden, og selvom det er noget helt andet at spurte i en faldende finale, bør han være en af de få, der har farten til at true dem. Det kræver den rette timing i denne specielle afslutning, men det burde ikke være helt umuligt, at Ciccone kan tage sin anden sejr.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Jeg ved, at Michael Woods har set frem til denne etape. Han elsker den nemlig, og det er der god grund til. Den nye opkørsel af Montjuic byder nemlig på de stejle procenter, han holder af, og han kan meget vel være den mand, der kommer tættest på og måske kan følge de to favoritter. Vi har efterhånden lært, at hans fart på flad vej ikke er skræmmende, og jeg ser ham ikke vinde en spurt, men hvis han vitterligt er den rytter, der kommer tættest på at følge de to, er det ham, der står med de bedste kort til at udnytte det taktiske spil. Det er vel ikke helt svært at se en situation, hvor de sidder de tre mand, og så snart Evenepoel letter på trådet, siger Woods ”Adios!”

Det kunne Marc Soler også gøre. Det er voldsomt, som han pludselig har fundet gode ben. Det så vi i går, hvor han gjorde det umulige ved at matche de bedste, men det så vi også i dag, hvor han var pokkers stærk og endda også spurtede sig til et bonussekund. Han er ikke hurtig nok til at vinde en spurt her, selvom han vil have en vis power i denne faldende finale, men han bør være den perfekte mand til at deltage i det taktiske spil. Det kan ske efter toppen af sidste stigning, men det kan også ske tidligere. Her vil han som i dag blive jagtet hårdt af Bahrain, men han er så stærk, at et langt eller et kort soloridt fra Soler ser sandsynligt ud, selvom han passer dårligere til disse eksplosive stigninger.

Det har endnu ikke været et godt løb for Andreas Kron, der ikke har haft chance for at vise sin form. Han sparede sig til udbrud i weekenden, og i dag lykkedes det ham trods et flot ridt fra start ikke at komme afsted. Vi ved derfor ikke helt, hvor stærk han er lige nu, men har han Strade-benene, bør han sidde med, hvis vi får en gruppe af den størrelse, vi plejer. Her ved vi, at han er pokkers hurtig, og når han kan slå en mand som Ulissi, kan han også i hvert fald true Roglic - og i denne specielle spurt kan han med den rette timing også slå ham.

I det hele taget er det en perfekt etape for Maxim Van Gils. Vi så i dag, at Kron kørte lead-out for belgieren, og det vil han derfor nok også gøre i morgen, selvom jeg faktisk vil tro, at danskeren er den hurtigste. Til gengæld vil jeg give Kron en bedre chance for at overleve, for selvom de begge kørte flot i Strade, var Kron trods alt den stærkeste, hvad han generelt har været, både i år og tidligere år. Van Gils virker dog også pokkers godt kørende, og denne etape passer ham sublimt. Overlever han, kan han sagtens vinde denne spurt, særligt hvis Kron sætter har op.

I gamle dage havde denne etape været guf for Joao Almeida, men nu hvor han har efterladt sit punch i Portugal, er den slet ikke ideel for ham. Vi så da også sidste år, at han havde svært ved at følge de mest eksplosive, men man må stadig forvente, at den formstærke portugiser vil være en af de første på toppen. Går den i stå, vil han kunne deltage i det taktiske spil, for selvom han ligger nr. 3, er han ingen trussel mod de to kamphaner i front. Derudover vil jeg faktisk også give ham en chance i en spurt, for selvom han i dag synes at have tabt sin gamle fart, er denne spurt så speciel, at han bestemt ikke vil være uden muligheder, hvis han med sin power timer den rigtigt.

Bliver den for hård for Ide Schelling? Jeg tror det, men det er langt fra sikkert. Vi ved stadig ikke, hvor tæt han er på det niveau, han havde i 2021, for vi har ikke rigtigt set ham i dette terræn, der virkelig passer ham. Hans begrænsninger så vi i Oman og Strade, men han virker mere formstærk nu, og når man ser på, at Fernando Barcelo sidste år kom med hjem til en spurt, og at det samme gjaldt for en ellers formsvag Attila Valter, er det bestemt inden for rækkevidde. Med den fart, han har vist i dette løb, må det være en spurt, han har en fair chance for at vinde.

Heldigvis har Bora en anden kandidat, der børe være mere holdbar. Det er Patrick Konrad i hvert fald normalt, som han også var i Strade, hvor han gjorde det hæderligt, men det er klart, at styrtet på 1. etape har sat ham langt tilbage. I går kom han dog pænt op ad Lo Port, og han har også deltaget i to lead-outs. Han er således ikke indlæggelsesparat med sine skader og er utvivlsomt i bedring. Han er stadig en skygge af sig selv, men med den hæderlige form, han viste i Strade, bør han have en fair chance i terræn, der passer ham. Det er sjældent, vi ser ham spurte, men han er slet ikke langsom, som han også viste med dagens lead-out, og særligt denne specielle spurt kan han vinde.

Boras tredje kort er Jai Hindley . Australieren er bestemt ikke flyvende, men han er heller ikke dårligt kørende. Dette terræn passer glimrende til den eksplosive australier, og han bør være en af de stærkeste til sidst. Han kan sagtens spurte, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde denne specielle og faldende spurt, hvor han vil mangle noget power, men han bør have fode chancer i det taktiske spil, hvor han i hvert fald vil have en del frihed.

UAEs tredje kort er Adam Yates. Han er en skygge af sig selv, men han kører trods alt på et niveau, hvor man må vente at se ham fremme, særligt fordi han er uhyre stærk på korte, eksplosive stigninger. Det er klart, at han nu er i en entydig hjælperrolle for Almeida og Soler, men sidder de på toppen i en lille gruppe, har han vel frihed til at angribe. Almeida og Soler har jo ikke meget at vinde i klassementet, hvor de allerede er nr. 3 og 4, og Yates er den, der har absolut mest frihed. Brormand har vundet her, og det vidner om, hvor godt terrænet passer til de to meget ensartede brødre, og med den rette timing i det taktiske spil kan Adam vel gentage den bedrift.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Normalt ville man gøre Ethan Hayter til en af favoritterne. Det er en etape, der kan være for hård, men en formstærk Hayter vil naturligvis kunne vinde her. Spørgsmålet er bare, om han er formstærk nok. Det er svært at svare på grundet den lange skadespause, men vi så i spurten på 1. etape, at han i hvert fald ikke er flyvende. I dag var han svær at vurdere, fordi han blev sat på nedkørslen. Han sad langt tilbage, men det gør han altid, også når han har gode ben. Derfor kan hans form snyde, og vi kunne blandt andet af Barcelo sidste år se, at man altså ikke skal være nogen Pogacar for at sidde med hjem her. Jeg har svært ved at tro på det, men når etapen passer ham så godt, skal man naturligvis regne Hayter som et reelt vinderbud.

Det var opløftende at se Rigoberto Uran i går. I gamle dage havde man gjort ham til topkandidat til en etape som denne, for dengang var han både eksplosiv og hurtig. Det er han ikke længere, og derfor er han nok ikke den første på toppen af Montjuic. Langt tilbage bør han dog ikke sidde, og selvom vi næppe skal regne med, at han genfinder sin spurt, er døren åben til det taktiske spil. Her er problemet bare, at han ikke just er kendt som den mest aggressive type.

Det er heller ikke en dum etape for Jesus Herrada. Efter nogle skuffende år har han rejst sig lidt i år, og i dette løb har han gjort det fornemt i terræn, der generelt er lidt for svært. Dette puncheurterræn er bedre, men det er også klart, at han i dette selskab er lidt overmatchet, særligt hvis Soudal gør det hårdt. Umuligt er det dog ikke, at han kan sikre sig en mulighed for at deltage i det taktiske spil, hvor han vil have masser af frihed, og han vil også kunne deltage i en spurt. På papiret er han ikke hurtig nok, men lige netop denne specielle spurt giver ham en chance.

Egentlig burde Romain Bardet være en af favoritterne. Det er nemlig en ganske fin etape for den relativt eksplosive franskmand, der sidste år også var så hurtig, at han vil kunne blande sig i en spurt. Denne spurt kan dog kræve lidt for meget power, og som han spurtede i Var vinder han ikke. Det største problem er dog den manglende form og gårsdagens totale kollaps, men vi har jo set en voldsom yoyokørsel. Har han onsdagens ben, er han jo pludselig en af de stærkere, og nu har han i hvert fald al ønskelig frihed i det taktiske spil.

Det er også en perfekt etape for Dylan Teuns, men hans form er svær at vurdere. Han klatrer i hvert fald meget ringere end sidste år, og det er ikke opløftende. Omvendt er dette jo ideelt terræn for en murspecialist, særligt med den nye opkørsel, og overlever han først, har han i hvert fald friheden. Desværre vil han nok koncentrere sig en del om Woods, men man kan håbe, at han griber ud efter lykken. Han vil også kunne deltage i en spurt, men jeg tvivler på, at han har poweren til at vinde denne specielle spurt.

Det er vel heller ikke en dum etape for Lennert Van Eetvelt. Han viste med 2. pladsen på Mallorca, at han er ganske eksplosiv og hurtig, men spørgsmålet er, om gassen er gået af ballonen for den unge belgier i det første WorldTour-løb. I hvert fald havde han sin sværeste dag i går, og det er jo næsten at forvente, at så uprøvet en fyr betaler en pris. Omvendt så vi ham være meget bedre på 3. end på 2. etape, og har han genfundet de ben, kommer han langt i denne finale. Han vinder næppe en spurt, men underdog er han i hvert fald, og de kan endda ende med at sidde tre mand fra Lotto.

Jeg vil slå Lenny Martinez og Cian Uijtdebroeks sammen. De to supertalenter bliver ved med at imponere, og modsat Van Eetvelt er de slet ikke i tilbagegang. Dette er dog alt andet end en ideel etape for rene klatrere som dem, og de vil komme til kort mod mere eksplosive folk. Det ændrer dog ikke på, at de vil sidde der, når vi har haft en vis regruppering, og særligt Martinez har vel set så stærk ud, at han kommer langt. De kan ikke spurte, men de er underdogs i det taktiske spil.

En joker er Oscar Onley. Vi så første i Strade og siden her, at han på dette niveau fortsat mangler lidt. Vi så dog også, at han i eksplosivt terræn kørte med om sejren på Malhao i Algarve. Vi ved fra sidste år, at hans potentiale er ganske stort, og dette kunne godt være en ideel etape for den puncheur, vi så i Kroatien. Han er næppe hurtig nok til at vinde en spurt i dette selskab, men med Algarve-ben kan han måske sikre sig en adgang til det taktiske spil.

Etapen er alt andet end ideel for Rein Taaramae , der ikke har meget punch, men fraregner man den dårlige dag forleden, har han imponeret stort i dette løb. Spurte kan han ikke, men han har poweren til at komme med et sent angreb efter toppen. Problemet er bare, at vi nok har en lidt for stor gruppe, hvis han pludselig er i spil.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut

Endelig er der Mikel Landa . Baskeren har måske nok skuffet lidt i dette løb, men han er stadig en af de stærkeste. Dette er bestemt ikke hans ideelle terræn, men uden punch er han ikke. Problemet er, at han er langsommere end en snegl i en spurt, og UAE giver ham ikke en lillefinger i det taktiske spil. Skal det lykkes, skal han i hvert fald tage både Almeida og Soler på sengen, og det kræver vist mere end en almindeligt heldig hånd.

Det er klart, at Sepp Kuss og Ilan Van Wilder vil være stærke, men de er rene hjælpere, og det samme er Koen Bouwman, der ellers kunne vinde denne etape. Gassen ser igen i dette løb ud til at være gået for meget af ballonen for Esteban Chaves og også for Einer Rubio og Ivan Ramiro Sosa. Etapen passer dårligt til Ben O’Connor, Jonathan Castroviejo, Mikel Bizkarra og Geoffrey Bouchard, og jeg tvivler på, at Clement Berthet, Jack Haig, Wout Poels , der ellers er pænt kørende og passer til terrænet, Jose Manuel Diaz, Victor Langellotti, Guillaume Martin, Simon Carr, Jefferson Cepeda, Matthew Riccitello, Carlos Verona, Elie Gesbert, Filippo Zana, Juan Pedro Lopez, er med langt nok fremme til at deltage i det taktiske spil. For mange år siden blev Bryan Coquard nr. 2 her, men ligesom de hurtige Corbin Strong, Dorian Godon, Simone Velasco, Jetse Bol, Eduard Prades klatrer han i dag næppe godt nok. Endelig er etapen perfekt for Tobias Johannessen, Nicola Conci og Rune Herregodts, men de synes slet ikke formstærke nok, og det samme gælder for den ellers meget holdbare Stefano Oldani samt Roger Adria og Louis Barré.

Som sagt har udbrud altid en god chance på denne etape, men som nævnt tror jeg, at man skal klatre meget godt for at have en chance. Mit bedste bud er den formstærke Lotto-duo med Andreas Kron og Maxim Van Gils, Adam Yates, Wout Poels, Dylan Teuns samt Jesus Herrada, men også Romain Bardet, Patrick Konrad, Ide Schelling, Lennert Van Eetvelt, Jonathan Castroviejo, Carlos Verona, Guillaume Martin, Clement Berthet, Geoffrey Bouchard, Rein Taaramae, Geraint Thomas, Oscar Onley, Filippo Zana, Simon Carr og Bruno Armirail bør være gode bud.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Giulio Ciccone

Outsidere: Michael Woods, Marc Soler, Andreas Kron, Maxim Van Gils, Joao Almeida

Jokers: Ide Schelling, Patrick Konrad, Jai Hindley, Adam Yates, Ethan Hayter, Rigoberto Uran, Jesus Herrada, Romain Bardet, Dylan Teuns, Lennert Van Eetvelt, Lenny Martinez, Cian Uijtdebroeks, Oscar Onley, Rein Taaramae, Mikel Landa

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Andreas Kron, Maxim Van Gils, Adam Yates, Jesus Herrada, Wout Poels, Dylan Teuns, Romain Bardet, Oscar Onley, Patrick Konrad, Ide Schelling, Rein Taaramae, Lennert Van Eetvelt, Geoffrey Bouchard, Carlos Verona, Jonathan Castroviejo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Andrea Bagiolis sejr fra 2022, Thomas De Gendts sejre fra 2021 og 2013, Davide Formolos sejr fra 2019, Simon Yates’ sejr fra 2018, Alejandro Valverdes sejre fra 2017 og 2015, Alexey Tsatevichs sejr fra 2016 samt Lieuwe Westras sejr fra 2014.

STREAM VOLTA A CATALUNYA OG GENT-WEVELGEM UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+