Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Ruten

I 2013 afsluttede man løbet med en etape i Barcelona, der sluttede med adskillige omgange på en rundstrækning med den berømte Montjuic-stigning, og det gav et fantastisk cykelløb, hvor Michele Scarponi brugte bakken til at angribe og sikre sig en samlet podieplads. Arrangørerne var så begejstrede for ideen, at de siden har genbrugt konceptet hvert eneste år, og den vil igen være rammen om afslutningen i 2022. Sidste år gav man dog den afsluttende rundstrækning et twist med en stejlere opkørsel af Montjuic, der til gengæld skulle passeres færre gange, og den ide vil også finde genanvendelse. Ganske vist har den siden Scarponis kup kun sjældent kunne skabe afgørende ændringer i klassementet, men den giver altid anledning til angreb fra favoritterne og hæsblæsende cykelløb i en uforudsigelig og underholdende afslutning på Spaniens ældste cykelløb.

Som vanligt er der tale om en meget kort etape, denne gang på bare 138,6 km, der både starter og slutter i storbyen Barcelona. Den præcise rute varierer lidt fra år til år, men grundideen er den samme. Den første del består af en lille tur ud af byen, hvor man rammer nogle af bakkerne i udkanten, inden man kører ind til rundstrækningen, hvor det hele slutter med adskillige omgange.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Fra starten i den vestlige udkant af Barcelona lægger man ud med at køre igennem fladt terræn mod vest og siden nordvest frem til dagens første spurt, der kommer efter 8,7 km. Herfra fortsætter man videre mod nord og nordvest igennem fladlandet, inden man drejer mod sydøst for at skære ind gennem et højdedrag. Det sker via to bakker, hvor den sidste (1,3 km, 6,6%) leder frem til byen Corbera de Llobregat, som passeres efter 26 km.

Nu falder det let mod sydøst, inden det går mod sydvest ad en snoet vej, der er let stigende, indtil det kulminerer med en stejl bakke (1,6 km, 9,7%), hvis top nås efter 42 km. Et let faldende stykke leder videre mod sydvest, inden det stiger let mod først sydvest og siden sydøst, indtil man efter 56 km når frem til byen Begues. Her rammer man en rigtig nedkørsel, der dog ikke er svær, og som leder mod sydvest ned til den store kystby Castelldefels, hvor dagens anden spurt kommer efter 68,1 km. Herfra går det ad en næsten lige og helt flad vej mod først øst og siden nordøst ind til centrum af Barcelona.

I hjertet af Barcelona krydses målstregen for første gang efter 91,5 km, og herefter afsluttes løbet som i 2021 med bare 6 og ikke de klassiske 8 omgange på en igen forlænget 7,9 km lang rundstrækning i Montjuic-parken (den traditionelle rundstrækning var 6,8 km lang). Der er tale om en ganske tricky sag. Allerede 500 m efter målstregen rammer man kategori 2-stigningen Alt Montjuic (2,5 km, 4,6%, max. 19%), der er velkendt af de fleste cykelryttere. Som sagt køres den denne gang fra en anden og meget irregulær side, hvor de første 500 m stiger med 5,6%, men hvor den derefter er meget let indtil de sidste 900 m, hvoraf de første 500 m stiger med 5,1% og de sidste 400 m med hele 11,8%.

Fra toppen resterer bare 5,4 km, og de går næsten alle nedad. Nedkørslen er teknisk ikke vanvittigt svær og følger en let snoet vej, der afbrydes af en 500 m lang bakke med 3 km igen, hvorefter det falder hele vejen til mål. Rytterne drejer til venstre i en rundkørsel med 2 km til mål og kører derefter lige gennem en rundkørsel ved den røde flamme. Nu følger der kun et par bløde sving. De sidste 2 km falder med et gennemsnit på 3%, og der er en kategori 2-bjergspurt ved alle seks passager af stigningen.

Etapen byder på i alt 2065 højdemeter, hvilket er knap 100 flere end i 2021 og ca. 100 færre end i 2019.

Montjuic-stigningen er en ikonisk bakke i cykelsporten. I 2009 vandt Thor Hushovd en hård spurt på dens skråninger i Tour de France, mens stigningen sidst blev brugt i en grand tour i Vueltaen i 2012. Her lykkedes det Philippe Gilbert og Joaquim Rodriguez at stikke af og holde feltet bag sig, inden belgieren let vandt spurten og tog sin første sejr for BMC.

Da rundstrækningen første gang blev brugt i 2013, angreb Thomas De Gendt og David Lopez med 22 km igen og kørte hurtigt forbi det tidlige udbrud. Michele Scarponi kom op bagfra sammen med Robert Kiserlovski, og da italieneren kørte for klassementet, kunne kvartetten holde sig fri, inden De Gendt vandt spurten, mens Scarponi rykkede op på tredjepladsen. Senere spurtede 57 ryttere om femtepladsen, efter at Joaquim Rodriguez uden succes havde forsøgt at angribe løbets førende rytter, Dan Martin.

I 2014 blev etapen afviklet i silende regnvejr, og arrangørerne måtte ændre på rundstrækningen for at undgå de sværeste dele af nedkørslen. Alberto Contador forsøgte at angribe Rodriguez, der var i førertrøjen, men det var umuligt. Et udbrud holdt sig fri, og en stærk Lieuwe Westra kunne køre alene over stregen efter at have sat konkurrenterne. I 2015 havde Alejandro Valverde en sidste chance for at tage den samlede sejr, men han indså hurtigt, at han ikke kunne sætte Richie Porte. I stedet kørte Movistar efter etapesejren, og det lykkedes for Valverde at rykke på podiet ved at vinde etapen foran Bryan Coquard i en spurt fra et reduceret felt.

I 2016 forsøgte mange sig også med angreb på Nairo Quintana, men igen kunne førertrøjen ikke rystes. Samtidig lykkedes det igen udbryderne at køre om sejren, og denne gang var det en imponerende Alexei Tsatevich, der slog Primoz Roglic i en tomandsspurt. I 2017 var specielt et revanchelystent Sky-mandskab, der var kollapset totalt på 6. etape, meget aggressive, men det skulle vise sig at være umuligt at ryste Movistar, der kontrollerede etapen, inden Valverde med relativ lethed tog sin tredje etapesejr ved at vinde spurten i en gruppe på 16 mand.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

I 2018 angreb Simon Yates i finalen og holdt den 15 mand store favoritgruppe bag sig. Det gav en etapesejr, men da Pierre Latour i spurten sikrede sig bonussekunder, lykkedes det akkurat ikke briten at stjæle den sidste podieplads fra franskmanden. Forinden havde løbets nr. 2, Egan Bernal, utrætteligt angrebet den førende Valverde, men uden held. I stedet endte det tragisk, da colombianeren styrtede ud af løbet. I 2019 førte angrebene på den førende Miguel Angel Lopez heller ikke til noget, men favoritterne missede også denne gang ud i kampen om etapesejren, da Davide Formolo leverede et gigantisk soloridt fra det tidlige udbrud. Bag ham lykkedes det Enric Mas og Maximilian Schachmann at køre væk med et par sekunder, inden Dion Smith var hurtigst i en favoritgruppe på 11 mand. Sidste år lagde Ineos, der havde nr. 1, 2 og 3 i klassementet, løbet i et jerngreb, og mens Thomas de Gendt kørte fra Matej Mohoric og tog sin anden sejr på etapen via et udbrud, udgjorde en blanding af udbrydere og klassementsfolk en 20 mand stor gruppe, der nåede mål 1.46 bag De Gendt.

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris

Vejret

Mange ryttere vil være glade for, at det kun blev til én dag i regnvejr. Det regner af i løbet af natten, og sidste etape vil finde sted med masser af sol, kun få skyer og en temperatur på maksimalt 17 grader. Det vil igen være lidt mere blæsende med en jævn til frisk vind (19-21 km/t) fra nordøst. Det giver på den store rundstrækning først sidevind, siden medvind, så sidevind og slutteligt modvind. På finalerundstrækningen vil der være modvind på det meste af Montjuic, men sidemedvind på den stejle del og første del af nedkørslen. Herefter vil der være skiftevis med- og modvind. Med 2 km igen får man for sidste gang medvind, hvorefter der er modvind over den sidste kilometer.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af 6. etape, hvor Ineos med et stort kup tog revanche for deres nederlag ved et lignende kup i 2017.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Favoritterne

Historien viser, at vinderen af Volta a Catalunya altid er fundet efter Pyrenæerne. Sådan har det været hvert eneste år, siden det ældgamle løb fik sit nuværende format i 2013, men i år er alt vendt på hovedet. Førertrøjen, der ellers aldrig skifter ejermand efter 4. etape, har nu fået ny indehaver både fredag og lørdag, og derfor tør man ikke længere udelukke, at vi kan få endnu et førertrøjeskifte - og dermed den syvende rytter i førertrøjen i et syv etaper langt løb!

Historien taler dog imod det. Førertrøjen er endnu aldrig skiftet, og selvom der altid kommer angreb på Montjuic-stigningen, har bedste mand altid kunnet besvare dem. Alligevel skal man ikke undervurdere Barcelona-etapen. Det kan godt være, at førertrøjeindehaveren altid har været i stand til at svare på de mange angreb, underholdende og aggressivt er det altid. Samtidig betyder en finale, hvor der nærmest intet fladt terræn er, at det er en etape, der kan være uhyre svær at kontrollere. Mens den førende har kunnet holde sig til sine værste rivaler, har både Michele Scarponi i 2013 og Simon Yates i 2018 med stærke angreb på rundstrækningen kunnet avancere kraftigt i klassementet - Scarponi til en 3. plads og Yates til en 4. plads. Og Egan Bernal smed i 2018 en stensikker 2. plads, da han og Jose Joaquin Rojas styrtede på nogle spejlglatte veje.

Til gengæld er det også kun sjældent, at klassementsrytterne har kørt om sejren. Af de otte forrige udgaver er et udbrud løbet med sejren hele fem gange, og det er endda sket, selvom Movistar i de fleste tilfælde har haft en gylden chance for at vinde med Alejandro Valverde, som da også har taget sejren to af de tre gange, favoritterne har kørt om den. Det fortæller alt om, hvor svær etapen er at kontrollere. Vi ser nemlig altid det samme, nemlig at et meget stort udbrud kommer tidligt afsted, og det er altid pokkers svært at hente på den svære rundstrækning.

Spørgsmålet er, om vi får en udbrudssejr i år. Det er bestemt muligt, men dagens udvikling har ikke gjort det mere sandsynligt. Nu taler meget nemlig for, at UAE vil jagte revanche og med deres superhold komme blæsende med alt, hvad de har. Både Juan Ayuso og Joao Almeida er skabt til denne etape, og selvom der er langt op til 1. og 2. pladsen skal forsøget vel gøres.

Det er også stensikkert, at Richard Carapaz vil gribe ud efter sejren. Den ukuelige ecuadorianer ville angribe på en motorvejsbro, hvis det var hans sidste chance for at vinde, og Ineos vil helt sikkert komme blæsende med alt, hvad de har. Det er bare desværre ikke særligt meget, da de nu er nede på bare tre mand, og derfor kan de ikke rigtigt kontrollere etapen. Det er i hvert fald en svær balance. De vil gerne bringe bonussekunderne i spil, men selvom Jonathan Castroviejo lige nu kører som en motorcykel, skal han også gemme kræfter til at lægge det pres, der kan gøre det muligt for Carapaz at gøre forskellen.

Det er også klart, at Bora ikke vil jagte. Nok er finalen god for Sergio Higuita, men deres drøm er, at bonussekunderne sendes til månen. Til gengæld er det også en god etape for Tobias Johannessen, og vi har set, at Uno-X ikke er bange for at tage ansvar. Nairo Quintana vil helt sikkert også komme med alt, hvad han har, og han vil også meget gerne have bonussekunderne i spil. Endelig kan det heller ikke helt udelukkes, ay det stærke Bahrain vil tage initiativ, selvom det er mindre sandsynligt.

Jeg tror, at meget kan afhænge af, om Marc Soler rammer udbruddet eller ej. Nok vil UAE sikkert gerne køre finale og jagte bonussekunder, men hvem der kan overbevise Soler om, at han ikke skal angribe fra start, ved jeg ikke. Jeg ville i hvert fald ikke turde at gøre forsøget, og der er derfor en vis sandsynlighed for, at Soler kommer afsted i det store udbrud, der formentlig igen kommer væk efter en vild og voldsom start, hvor det vil tage tid at få gruppen etableret. I øvrigt er det meget muligt, at den første spurt, der kommer tidligt, derfor vil være i spil for klassementsrytterne.

Sker det, har udbruddet en god chance. Ineos er svækkede, og selvom første del af etapen er let, er Uno-X og Arkea ikke de stærkeste mandskaber. De kan få meget svært ved at holde snor i udbruddet. Selvfølgelig vil det eksplodere, når vi rammer rundstrækningen, for her vil Arkea, Ineos og UAE helt sikkert angribe Higuita, men det vil undre mig, hvis det lykkes. Colombianeren virker brølstærk, og selvom Bora ikke er det stærkeste hold, har han solid støtte i Anton Palzer og Ben Zwiehoff og ikke mindst en af de allerbedste løjtnanter i Jai Hindley. I år kører de stigningen fra den stejlere side, men det gjorde ingen forskel sidste år, og passer vel i virkeligheden kun endnu bedre til en puncheurtype som Higuita. Da Arkea og Ineos er svage, kan de først for alvor lægge pres på ret sent på etapen, og derfor vil det først for alvor gå stærkt på de sidste omgange, hvis Soler er i udbruddet og lægger en dæmper på, hvad UAE vil.

Derfor vil jeg også strukturere min optakt lidt anderledes end normalt. Hvis Soler rammer udbruddet, tror jeg, at de holder, og så vil jeg også tro, at spanieren meget vel kan vinde etapen. Hvis til gengæld han ikke kommer afsted, vil UAE formentlig jagte, og så regner jeg med, at favoritterne skal køre om det. Derfor er in favorit en udbryder, men min næste kandidater er de ryttere, der skal køre om det fra feltet.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

I det lys peger jeg på Marc Soler. Som sagt kræver det særlige pædagogiske evner at forklare ham, at han ikke skal angribe i sit store hjemmebaneløb, og dem har UAE-ledelsen næppe. Spanieren har virket ganske flyvende siden Tirreno, hvor han var her, der og alle vegne, som han også har været i dette løb. Han angreb i finalen onsdag, han angreb 117 gange og ramte udbruddet torsdag, i går angreb han i finalen efter spurten, og i dag var han ene mand om på første del af etapen at undgå den totale katastrofe for Almeida.

Vi ved til gengæld også, at Soler kører, som vinden blæser. Han kan sagtens have en offday i morgen eller bruge så mange kræfter på at ramme udbruddet, at han løber tør til sidst, som det skete i torsdags. Med det niveau, han har vist, vil jeg dog tro, at han også kan gøre det færdigt. Historien viser, at bedste udbryder ofte kører alene på denne rundstrækning, og hvis han sidder i gruppen, kan det meget vel være Soler, selvo han ikke er spurtstærk.

Mit næstbedste bud er som sagt en klassementsrytter, og her tror jeg også, at UAE står stærkest. Juan Ayuso kørte måske med hovedet under armen i dag, men han bekræftede, hvor uhyggeligt stærk han er. Med sit punch er han skabt til denne etape, og han har også imponeret mig meget med sin hurtighed. Han overspurtede Alessandro Covi i Laigueglia, og hans spurt på 3. etape var også meget overbevisende. Higuita er svær at slå på stregen, men colombianeren kommer til at bruge mange kræfter på at besvare angreb og vil næppe satse alt på nedkørslen til sidst. Det vil Ayuso utvivlsomt, som vi så i dag. Higuita kan også tillade sig at give ham lidt luft, og derfor kan han både vinde ved som Simon Yates i 2018 at køre væk i finalen eller ved som Valverde at vinde en spurt. Derfor har han flere optioner.

Havde han ikke haft førertrøjen, havde jeg nok givet Sergio Higuita større chancer. Colombianeren er formentlig endnu hurtigere i en spurt, men i dag så vi beviset på, at det er pokkers svært både at skulle køre klassement og fokusere på en spurtsejr. Higuita kommer til at skulle besvare mange angreb i finalen, og det vil koste kræfter. Samtidig vil han som sagt næppe satse hele butikken på nedkørslen, og selvom den ikke er svær, er denne faldende spurt meget specielt og lidt risikobetonet. Alt sammen taler det imod Higuita. Omvendt giver nedkørslen også mulighed for at komme sig, og vi ved, hvor lynhurtig han er, som han senest beviste på 1. etape. Derfor bliver jeg bestemt ikke overrasket, hvis han kroner den samlede sejr med en spurtsejr i Barcelona, som Valverde senest gjorde det i 2017.

En anden rytter, der kan vinde en spurt, er Tobias Johannessen. Nordmanden har altid været kendt som hurtig, og i dette løb har vi fået det bevist. Særligt den indlagte spurt, han kørte i går, var ganske overbevisende og viste, at han også kan spurte på flad vej. Hidtil har han klatret imponerende, og han virker slet ikke mærket af sin debut i et WorldTour-etapeløb. Med sit punch er han skabt til disse stigninger, og han vil formentlig også tage de nødvendige risici på en nedkørsel, som en mountainbiker burde være ganske god til. Ligesom Ayuso kan han også angribe i finalen, da han er en rytter, Higuita kan give lidt ludt.

Den fjerde sandsynlige vinder af en spurt er Joao Almeida, men jeg har ikke været specielt imponeret af hans hurtighed i dette løb. Det var jeg ellers i Polen og Luxembourg sidste år, men i går var det skuffende at se ham næsten blive slået af Quintana på flad vej, ligesom hans spurtsejr på 4. etape heller ikke var overbevisende. Det ændrer dog ikke på, at han er lynhurtig, og hvis han tager risici - hvad jeg tvivler lidt på - og spurter som sidste år, kan han sagtens vinde i dette felt. Til gengæld tror jeg, at sene angreb bliver svære, for selvom han er et stykke efter Higuita, vil han formentlig i hvert fald altid have Nairo Quintana i nakken. I dag var han svag, men kender vi ham ret, vil han være sig selv igen, når vi igen får solskin i morgen.

En anden rytter, der passer godt til denne etape, er Wout Poels . Han viste igen i dag, at han er blevet delvist genfødt i år, og som Liege-vinder er han god i dette eksplosive terræn. Faktisk er han også så hurtig, at han kan vinde denne spurt, der handler mere om timing og position end om fart, men hans bedste chance for sejr er et sent angreb. Higuita kan sagtens lade ham køre, og selvom der er andre, der ikke kan tillade sig samme luksus, er der trods alt grænser for, hvor mange man kan kontrollere, som vi så med den frihed, Yates fik for fire år siden - en frihed, der næsten sendte ham på podiet.

Bahrain har også en anden god kandidat. Dylan Teuns har været overraskende god i sit comeback efter sin sygdom, og han synes helt på sporet til en god ardennersæson. Belgieren har klatret imponerende i de store bjerge og været meget synlig i finalerne som hjælper for Poels og Phil Bauhaus. Dette er perfekt terræn for Teuns, der som ardennerspecialist og har punch, og han er endda også, hvad man vel kan kalde semihurtig. Jeg tror ikke, at han vinder en spurt blandt favoritterne, men til gengæld har han masser af frihed i finalen. Og så er han sammen med Soler et af de bedst udbrudsbud, selvom hans tidstab måske er lidt for lille til, at det lader sig gøre - men umuligt er det ikke.

Jeg ser også muligheder for Guillaume Martin. Franskmanden var overraskende i problemer i dag, men selvom jeg ikke har fået det bekræftet, kunne det meget vel skyldes en defekt. I hvert fald skiftede han cykel undervejs, da han ikke figurerede af den første top 10 på tv-skærmen efter etapen. Han vinder ikke en spurt, selvom han blev en overraskende nr. 10 i går, men han er så aggressiv, at hans angreb er stensikkert. Han har set fornuftig ud i alle sine løb i år, selvom han aldrig er den bedste, og han passer udmærket til eksplosive stigninger. Selv hvis han vitterligt havde problemer i dag, kan det meget vel skyldes vejret, og jeg vil tro, at han er ved fuld styrke i morgen. Han har den frihed, han skal bruge.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Det er også en god etape for Giulio Ciccone , der har masser af punch. Heller ikke han vinder en spurt, men han har grundet sig store tidstab masser af frihed. Hans nedtur på kongeetapen var ikke opløftende, men på 3. etape beviste han, at formen ikke er ringe, og han har generelt kørt meget svingende i år. Kender vi ham ret, vil han forsøge et eller andet, og han har to muligheder. Han kan både angribe i finalen, hvor Higuita vil elske at lade ham løbe med bonussekunderne, og han kan ramme det tidlige udbrud. Da jeg tror, at en udbrudsvinder som sagt skal være i stand til at slå Soler, ligner han et af de allerbedste bud på en rytter, der kan gøre det færdigt fra distancen. Det giver ham dejligt mange muligheder.

Jeg er lidt i tvivl om, hvilken rolle Carlos Rodriguez skal spille. Han skal uden tvivl sætte et Carapaz-angreb i scene, men hvis det mislykkes, kan man også sætte Bora under pres ved at angribe med en mand, de ikke kan lade sejle helt til månen. Han har i dette løb været ganske imponerende efter et lidt skuffende Laigueglia, og selvom disse eksplosive stigninger slet ikke er ham, har han i hvert fald en vis taktisk overhånd af, at han er led i en duo, der ligner en af de stærkeste. Spørgsmålet er bare, hvordan Ineos vil bruge ham.

Det er heller ikke en helt dum etape for Mattias Skjelmose. Ligesom Teuns kan han være for tæt på trøjen til, at han kan få friheden til et tidligt udbrud, men det er bestemt ikke en umulighed på en dag, der er svær at kontrollere. Med den form, han har vist i år, og ikke mindst den hurtighed, vi har set, er han en af de få, der kan slå Soler, hvis vi får det scenarium. Også i finalen kan han spille en rolle. Jeg kan måske tvivle lidt på, om han er helt stærk nok til et sent angreb, men han har virket meget overbevisende hidtil. Til gengæld har han været så langt fremme i massespurterne, at jeg ikke tør udelukke, at han faktisk kan spurtsejr i en spurt, der mest handler om position og timing.

Netop derfor kan man heller ikke udelukke Richard Carapaz og Nairo Quintana. Som sagt tror jeg ikke, at de kan ryste Higuita, og deres frihed er ikkeeksisterende. Normalt er de også uden chance i en spurt, men det var Carapaz jo også i dag, og det var Quintana i gårsdagens indlagte spurt og spurterne onsdag og torsdag. Begge har været overraskende hurtige i dette løb, og i denne spurt vinder hurtigste mand ikke nødvendigvis. På baggrund af det, jeg har set hidtil, tør jeg ikke udelukke, at de med god timing faktisk kan vinde.

Den sidste, jeg vil tilskrive en chance fra favoritgruppen, er Ben O’Connor. Etapen passer ham elendigt, da stigningerne er alt for korte og eksplosive, men han er til gengæld en herlig opportunist, der aldrig er bange for at prøve. Det så vi senest i onsdags, og det vil undre mig, hvis ikke han forsøger et eller andet igen i morgen. Spurte kan han slet ikke, men han har en smule frihed, da podiekandidaterne som sagt ikke kan holde øje med alle. Det skal flaske sig, hvis det skal lykkes, men han har formen og modet til at gennemføre projektet.

Slutteligt vil jeg pege på yderligere et par udbrydere. Som sagt er min præmis for en udbrudssejr, at man skal kunne slå Soler - ellers regner jeg med favoritterne - og det er der næppe mange, der kan. Ciccone ligner næstbedste bud, ligesom jeg har nævnt Skjelmose og Teuns.

Et oplagt bud er Santiago Buitrago. Colombianeren har været fremragende i dette løb, men kollapsede i regnen i dag. Han må være den rytter, Bahrain vil forsøge at sende afsted, og vi så i Saudi Tour, at han er ganske eksplosiv på disse stigninger. Hans fart på flad vej har vi ikke rigtigt set, så den er næppe imponerende, men han ligner en af de ryttere, der kan vise sig som stærkeste mand i et udbrud.

Derudover vil jeg fremhæve Jesus Herrada. Denne etape passer ham ganske storartet, og efter en skuffende sæsonstart grundet covid så han godt ud på 3. etape og med sit angreb i vanvidsstarten på 4. etape. Disse eksplosive stigninger er gode for hans punch, og selvom han slet ikke har fordums styrke, burde han i hvert fald have en fin chance for at slå Soler, hvis det er ham, han skal spurte imod.

En anden kandidat er Quentin Pacher. Jeg tror, at han får det stramt med at skulle matche Soler-typer på de stejleste procenter, men han er i fabelagtig form lige nu. Vi ved også, at han er blevet lynhurtig, som vi har set både i dette og i Var samt Drome-Ardeche. De eksplosive stigninger passer ham generelt storartet, men der er nok stadig en risiko for, at han skal slå bedre klatrere. Det vil i hvert fald i mit scenarium nok kræve, at Soler har brændt sig lidt ud, som han så ofte gør.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Det er en stigning, der passer Hugh Carthy dårligt, men han har set overbevisende ud, både med sin føring i onsdags og sit angreb torsdag. Han har vist, at han jagter udbruddene, og selvom han er uden punch og spurt, er han så god en klatrer, at han burde have en fornuftig chance for at være udbruddets stærkeste mand.

Det var godt at se, Rohan Dennis angribe tidligt i dag. Det vidner om, at han har lov og lyst til at jagte udbrud, og det vil han utvivlsomt gøre igen i morgen. Hans form er til gengæld svær at blive klog på, da han ikke har virket alt for overbevisende på stigningerne siden den flotte 5. etape i Paris-Nice. Her så han til gengæld godt ud, og han er god på eksplosive stigninger og har masser af power på flad vej. Hurtig er han også, og derfor står han stærkt, hvis han kan matche de mest klatrestærke.

Endelig er der George Bennett. Jeg tror, at Soler er UAEs udbryder, men i en hård kamp fra start kan man ikke dække det hele. Ender Bennett i udbruddet, er han formentlig en af de bedste klatrere. Han så uhyggeligt stærk ud på kongeetapen, hvor han var helt fremme trods et langt modvindsudbrud, og efter dagens nedtur i det dårlige vejr, han slet ikke mestrer, ventes han stærk igen i morgen. Han er ikke spurtstærk, men lige nu klatrer han så godt, at han måske kan være et udbruds stærkeste mand.

Andre kandidater kunne være Michael Storer, der tilsyneladende var genfødt i dag, selvom vi ikke fik billeder af den hårde del i starten, men som ellers har skuffet fælt i år. Javier Romo var også overbevisende igen i dag og passer godt til disse eksplosive stigninger. Henri Vandenabeele virker lidt træt, men kunne også være en stærk kandidat med det niveau, han viste i torsdags, og man kan vel heller ikke helt afskrive Attila Valter, der har skuffet, men altid er svingende og var tæt på at vinde etapen sidste år. Også Damien Howson har god form, men han passer dårligt til stigningen. Også Esteban Chaves, Juan Pedro Lopez, Ivan Ramiro Sosa og Sylvain Moniquet, der kollapsede i regnen i dag, har været langt fremme, men jeg har lidt svært ved at se dem vinde, som det også gælder for Jan Hirt, Amanuel Ghebreigzabhier og Matteo Badilatti. Rui Costa var god i dag, men jeg tror, at han som Almeidas bodyguard skal blive i feltet, og Andrea Bagioli synes for formsvag til en etape, der ellers burde passe ham som fod i hose - også til en potentiel spurt til sidst. Endelig tror jeg, at etapen bliver lidt for svær for Simon Clarke, der ikke synes på samme niveau som tidligere i år.

Feltet.dks vinderbud: Marc Soler

Øvrige vinderkandidater: Juan Ayuso, Sergio Higuita

Outsidere: Tobias Johannessen, Joao Almeida, Wout Poels, Dylan Teuns, Guillaume Martin

Jokers: Giulio Ciccone, Carlos Rodriguez, Mattias Skjelmose, Richard Carapaz, Nairo Quintana, Ben O’Connor, Santiago Buitrago, Jesus Herrada, Quentin Pacher, Hugh Carthy, Rohan Dennis, George Bennett

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Thomas De Gendts sejre fra 2021 og 2013, Davide Formolos sejr fra 2019, Simon Yates’ sejr fra 2018, Alejandro Valverdes sejre fra 2017 og 2015, Alexey Tsatevichs sejr fra 2016 samt Lieuwe Westras sejr fra 2014.

 Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris