Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Ruten

Efter det indledende bjergslag får klatrerne en sidste chance for at vinde tid inden den afsluttende enkeltstart, og den har de al mulig grund til at være tilfredse med. Ganske vist er meget af etapen let faldende med kun ét tidligt bjerg som opvarmning, men til gengæld slutter det hele med et brag, når løbet for første gang siden 2011 vender tilbage til Malbun-stigningen i Liechtenstein. Nok er der ikke tale om verdens længste stigning, men da der er tale om stejl sag, er der garanti for forskelle og drama på et bjerg, der plejer at gøre betydelig skade i klassementet.

I alt skal der tilbagelægges 194,6 km, der fører feltet fra Ambri til Malbun-stigningen i Liechtenstein. Starten er nem, da man lægger ud med at køre af en let faldende dalvej mod sydøst, inden det går mod nord ad en let stigende vej. Kort efter fortsætter man mod nord og senere vest, nordvest og nord op ad kategori 1-stigningen Lukmanierpass (29,2 km, 5,0%), der starter med 3 km med 6-7%, men derefter har 7 km, der er næsten flade. De næsten 14 km stiger herefter lidt ujævnt med 5-8%, inden der efter 2 km med 5-6% venter 5,2 km med bare 3-5%.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Toppen rundes efter 71,7 km, hvorefter en lang og let nedkørsel leder mod nord ned til Disentis, der ligger i dalen og nås efter 90,0 km. Herfra går det mod nordøst ad en lang, lige og let faldende dalvej frem til byen Ilanz, der nås efter 120,9 km. Her drejer man væk fra dalen for at køre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Flims (6,5 km, 5,8%), der på den nedre del har to km med 7-9%, men derudover er relativt let. Toppen rundes efter 128,0 km og efterfølges af en let nedkørsel, der leder mod nord og øst ned til dalen, hvor et kort, fladt stykke leder frem til den første spurt, som kommer efter 144,5 km. Derfra går det ad en ganske let faldende dalvej mod øst og siden nord og nordvest frem til Maienfeld, der nås efter 169,6 km.

Her indledes finalen, når man forlader dalen for at køre mod nord op ad kategori 3-stigningen St.Luzisteig (2,5 km, 7,5%), der efter 1 km med 5-7% har 1 km med 9-11%, inden den flader ud med 5,8% over de sidste 500 m. Toppen rundes efter 173,2 km, hvorefter de sidste 21,4 km indledes med en let nedkørsel, der leder mod nord tilbage til dalen og over grænsen til Liechtenstein, hvorefter det kortvarigt går mod nordøst ad en flad dalvej frem til den sidste spurt, der kommer i byen Triesen efter 182,0 km.

Nu kører man med det samme mod nordøst og øst op ad målbjerget Malbun (12,6 km, 8,7%), der er uden for kategori. Der er tale om en led stigning, hvis første 8 km stiger jævnt med 8-10%, inden den flader ud med 4-6% over to kilometer, hvorefter den tager fat igen med 2 km med 9,3% i snit og slutteligt 13,2% over de sidste 600 m. Stigningen har et hav af hårnålesving på den nedre del, men over de sidste ca. to tredjedele går det ad en lige vej, der kun bugter sig ganske let.

Etapen byder på i alt bare 3881 højdemeter.

Malbun har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i dette løb. Det var senest i 2011, hvor Steven Kruijswijk tog karrierens hidtil eneste linjeløbssejr med 9 sekunder ned til Levi Leipheimer og 18 sekunder ned til Damiano Cunego på en dag, hvor kun syv mand var inden for et minut af vindertiden. I 2007 tog Frank Schleck en suveræn solosejr med 32 sekunder ned til Vladimir Karpets og 42 sekunder ned til Jose Angel Gomez Marchante på en dag, hvor kun fem mand var inden for et minut af vindertiden. I 2004 sejrede Georg Totschnig med 7 sekunder ned til Fabian Jeker og 14 sekunder ned til Frank Schleck, mens i alt ni mand var inden for et minut af vindertiden.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Vejret

Den stegende hede fortsætter og når nye højder. Ved starten vil det ganske vist blot være 21 grader, men å en dag, der er stort set hel skyfri, vil temperaturen i bunden af målbjerget være hele 33 grader. Vinden vil fra start være let (10-12 km/t) og komme fra sydøst. På den anden side af første bjergpas rammer vi varmen med temperaturer på 33 grader og i stedet en let vind (7-9 km/t), som gradvist vil tage til og skifte retning, så den i finalen vil have en styrke på 12-13 km/t og komme fra nordnordvest. Det giver indledende sidemodvind, men med- og sidemedvind op over Lukmanierpass. Derefter vil der være mod- og sidemodvind hele vejen frem til bunden af målbjerget, hvor der vil være sidemodvind på første del og sidemedvind på anden del efter alle hårnålesvingene.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan coronavirus og modvind fik spoleret fredagens schweiziske cykelfest.

Favoritterne

Det er ikke tit, at jeg sætter mig til computeren for at skrive en optakt med den følelse, at det formentlig ender som spildt arbejde. Det er imidlertid tilfældet denne gang. Som beskrevet i analysen ødelagde Aleksandr Vlasovs exit helt de forventninger, jeg havde til dagens bjergetape, og når vi i morgen får listen med nye coronatilfælde, vil denne optakt garanteret også være værdiløs.

Men lad os alligevel give den et skud. Modvinden fik gjort dagens etape til en fuser, men passiviteten skyldtes ikke kun vinden. Den skyldtes også bevidstheden om, at der ikke var grund til at tage væsentlige chancer, når der i morgen venter en lige så god chance. Det bedste af det hele er, at vinden denne gang ikke stiller sig på tværs, for selvom den igen vil kunne mærkes, og vi vil have modvind på den nedre del, burde løbet åbne sig op, når vi rammer sidemedvinden på den lange, lige vej til sidst.

Det er i det hele taget herligt at se Malbun-stigningen vende tilbage. Jeg husker besøgene i 2011 og 2007 og har en svagere erindring om besøget i 2004, og det er en herlig stigning. Måske fordi den slet ikke ligger i Schweiz, er den ikke den slags bløde, jævne opkørsler, landet har lidt for mange af. Den er pokkers stejl næsten hele vejen, og selv på de sidste 2600 m efter det lille plateau, vil man kunne gøre betydelige forskelle. Det har vi da også set ved alle de tre tidligere besøg.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Det er dog også nødvendigt med en svær målstigning. Resten af etapen er nemlig let. Ganske vist er distancen lang og antallet af højdemeter trods alt næsten 4000, men der er masser af dal, og Lukmanierpass er mere lang, end den er svær. Det er derfor naturligvis på sidste stigning, at slaget skal slås, og da der ovenikøbet vil være modvind stort set hele vejen efter toppen af første pas, bliver det ikke alt for svær en etape før til sidst.

Det burde også gøre den lettere at kontrollere, hvis man vil. Spørgsmålet er bare, hvem der vil det. I dag lod israelerne etapen sejle, men det gør de næppe i morgen. Jakob Fuglsang skal bruge bonussekunderne, og hvor det i dag gav mening at spare lidt på holdet inden denne etape, giver det ingen mening i morgen. Her skal ressourcerne brændes af i et forsøg på at hente udbruddet.

Problemet er bare, at de kun er fem mand. Vi får helt sikkert en betydelig angrebsfest fra start igen, og der er en god chance for, at udbruddet først køre på Lukmanierpass. Sker det vil udbruddet, være stærkt, og så er israelerne næppe stærke nok til selv at hente dem.

Det vil kræve, at de får hjælp, men den får de næppe fra Ineos. For briterne skal bonussekunderne til månen og også gerne Mars, hvis de kan komme så langt, og derfor bliver det næppe dem, der tager initiativ. Nej, skal udbruddet hentes, skal vi formentlig igen se i retning af Bora, men de er jo kun fire mand, hvoraf de tre - og i hvert fald to - må regnes som kaptajner. Den ene er endda så tung, at han risikerer at falde fra på det første pas.

Hvem kan så ellers finde på at jagte? Måske kunne Intermarché for Domenico Pozzovivo. De er stadig fem mand, men to af dem er sprintere, der ryger af på første bjerg og skal tilbage i feltet, inden de kan jagte. Så er der FDJ med Thibaut Pinot, men han vil formentlig gå efter at vinde fra udbrud. I dag så vi, at Astana jagtede, men de var slet ikke stærke nok, og deres plan A er formentlig også et udbrud.

Derudover skal vi indregne corona (jeg må hellere forsøge ikke at gøre optakten helt værdiløs i morgen formiddag!) Bora har allerede haft to positive tilfælde, og der er en vis sandsynlighed for, at de vil være endnu mere decimerede i morgen. Israel-PT har allerede haft ét positivt tilfælde og må også regnes som værende i risiko. Chancen for, at de mister kaptajner eller hjælpere inden etapestart må regnes som stor, og så vil der være endnu færre til at jagte.

Derfor bliver jeg faktisk overrasket, hvis ikke udbruddet holder. Der er få hold, der vil jagte, og de er for svage. Samtidig tror jeg, at FDJs stærke hold går ud med en stor plan om, at Pinot skal ramme udbruddet, og Lutsenko har formentlig samme tanke. Det taler for, at vi får et meget stærkt udbrud, hvor Pinot måske endda vil have hjælpere til at føre i dalen, og så bliver de pokkers svære at hente.

Jeg regner derfor med en tidlig og stor offensiv, hvor der enten kører et stort udbrud meget tidligt, som vi så det i dag, eller hvor de gode klatrere kører væk på den første stigning. Herefter vil israelerne og måske Bora, Astana eller Intermarché forsøge at jagte, men de må efter alt at dømme give fortabt. Ineos vil hjælpe i det omfang, det er nødvendigt for ikke at smide klassementet, men de vil være sikre på, at udbruddet holder. Fuglsangs chance er, at en eller anden trussel mod klassementet - det kunne være Maximilian Schachmann, Andreas Kron eller Sebastien Reichenbach - får sneget sig med, og at Ineos derfor er nødt til at hjælpe, eller at Pinot misser udbruddet, hvorfor FDJ meget vel kunne finde på at hjælpe. Problemet er bare, at Israel-PT ikke har holdet til at køre stærkt på målbjerget, og derfor kan de alligevel blive svære at hente, når Ineos ikke vil det. Heldigvis skal vi nok få et slag på det sidste bjerg, men jeg tror, at Jakob Fuglsang må se langt efter bonussekunderne.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Med udsigt til, at udbruddet kører på Lukmanierpass - og hvis ikke det gør, vil jeg tro, at FDJ og måske Astana eller Cofidis er klar til at holde det i snor og genåbne løbet på stigningen - bliver det lidt lettere at gætte vinderen. I dag var udbruddet relativt klatresvagt, men i morgen burde det være mere potent. Dertil kommer, at der ikke vil være modvind i finalen, så Nico Denz kan godt glemme alt om at vinde to dage i træk!

Det får mig til at pege på Thibaut Pinot. Ovenfor har jeg gengivet, hvordan jeg regner med, at det er FDJs store plan, at deres kaptajn skal ramme udbruddet, og det skulle gerne ske ved, at han i udbruddet får selskab af eksempelvis Quentin Pacher, Matteo Badilatti og måske endda Antoine Duchesne (Stefan Küng har sagt, at han sparer sig til søndag). Det vil gøre det muligt for ham at spare sig i modvinden i dalen, og herefter skal han forsøge at gøre det færdigt på den sidste stigning.

De første dage lignede han ikke en mand, der kunne det, men det gjorde han bestemt i dag. Her sad han med de bedste hele vejen, og der er vel efterhånden ved at tegne sig et Tour of the Alps-mønster. Her havde han det svært de første tre dage, men herefter fandt han pludselig benene og endte med at vinde 5. etape og være meget tæt på at vinde 4. etape. I det hele taget viste foråret, at hans topniveau fortsat er tårnhøjt, og i dag nærmede han sig det så meget, at der ikke er mange potentielle udbrydere, der kan true ham. I dag fik han også styr på den varme, han hader som pesten, og derfor tror jeg, at vi morgen vil se ham tage sin anden etapesejr i løbet og sin fjerde i et af de to schweiziske løb, han elsker så meget. At FDJ indtil nu er covidfri zone, øger vel også hans startschancer, hvad der kan blive en væsentlig parameter. I parentes bemærket var han så god i dag, at han faktisk også vil kunne vinde, hvis favoritterne kører om sejren, og derfor kunne vi godt se FDJ jagte, hvis han misser udbruddet.

Jeg tror, at hovedrivalen er Ion Izagirre . Han var i en gigantisk formkrise efter sin pause, men i går viste han pludselig gode ben. I dag var han langt fra de bedste, men det kan meget vel være en bevidst plan om at spare sig til i morgen. Nogen rigtig klatrer er han ikke, og på en stigning som Malbun vil han normalt være overmatchet af en mand som Pinot, men han vil kunne slå de fleste. Han nåede i Baskerlandet også et højere klatreniveau, end vi har set længe, og selvom han helt sikkert ikke har samme niveau nu, lignede han i går en mand, der måske kan have en etapesejr i benene og dermed kan tage sin anden WorldTour-sejr i år.

En anden oplagt kandidat er Alexey Lutsenko. Kasakken startede løbet stærkt, men styrtet på 3. etape ødelagde hans klassement. I dag viste han stor moral ved først at sætte sit hold til at føre og siden lancere et selvmordsangreb i modvinden på sidste stigning. Det indikerer, at han er i bedring, og med det klatreniveau, han fandt sidste år, er han nu også i stand til at vinde rigtige bjergetaper. Hans niveau er dog lidt svært at vurdere efter i dag, hvor han kørte løbet lidt mærkeligt, og vi så i går, at han fortsat manglede en del. At han griber løbet offensivt an i dag, må dog indikere, at han ikke føler sig alt for mærket længere. Jeg frygter dog, at han kommer til kort på sidste stigning mod en mand som Pinot, der modsat Lutsenko er en rigtig klatrer, for stigningen er nok for lang og ikke mindst stejl efter kasakkens smag. Derudover var han så rusten i går, at jeg ikke føler mig helt overbevist om, at han er god nok.

Fausto Masnada vil formentlig også prøve igen. Italieneren brugte mange kræfter i dag, men det burde ikke forhindre ham i at forsøge sig igen. Revanchelysten vil han i hvert fald være, og efter en dag, hvor han åbenlyst var stærkeste mand, men blev snydt for sejren af modvinden, har han en meget bedre chance i morgen, hvor bjerget er sværere og vinden gunstig. Om han vitterligt er stærk nok efter sin kyssesyge, har vi til gode at se, hvis han skal slås med folk som Pinot, men han har i hvert fald topniveauet til at vinde. I dag så han overbevisende ud, og med udsigt til en stigende formkurve er han måske endnu bedre i morgem

Det kunne også være en god chance for Antonio Pedrero . Han har holdt sig lidt for meget til i klassementet, men han har et tidstab, der måske gør det muligt at holde hjem, når de jagtende hold er så svage, selvom også Ineos vil holde ham i rimelig snor. Han er ikke kommet blæsende ud af Giroen i samme superform som sidste år, hvor han vandt La Route d’Occitanié, men i dag var han tæt på at køre med favoritterne. I forvejen er han på papiret en af de bedste klatrere, også selvom han i år har skuffet en anelse, senest i Giroen. Han vil være begejstret for sidste stigning, der passer en dieselklatrer som ham, og selvom han endnu ikke har gjort det færdigt, var han jo faktisk tæt på i Giroen i år.

En anden mulighed kunne være Clement Berthet. Den tidligere mountainbiker er stadig et ubeskrevet blad, og vi har til gode at se, hvad han kan i de høje bjerge. Min fornemmelse er, at han er mere puncheur end klatrer, for vi så i dag, at han havde det sværere end på de foregående etaper. Det kan dog også være et forsøg på at tabe tid, da to punkteringer i går ødelagde hans klassement, selvom han sad med på toppen af sidste stigning. Det viser, at hans niveau er højt, som vi også så på 1. etape, og hvis dagens præstation ikke vidner om begrænsninger i de rigtige bjerge, har han potentiale.

Ellers må Ag2r igen satse på Clement Champoussin. Igen i dag så vi, at han mangler en del efter sit håndledsbrud, men alligevel kørte han så klogt, at han næsten vandt etapen. Ligesom Masnada burde han grundet sin pause være i bedring, og sådan ser det da også ud til at gå. Hans topniveau er godt nok til at vinde etapen, og som klatrer burde han elske denne meget svært bjergfinale.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Det burde en anden franskmand også. Remy Rochas startede sæsonen så storartet, at han så ud til at bygge videre på det uhyre lovende potentiale, han viste i Vueltaen, men siden hans tidlige styrt er han aldrig blevet sig selv. Hans Giro var en anonym katastrofe, men faktisk var det mit indtryk de første dage i dette løb, at han var i bedring. Det ødelagde et kollaps i går, men i dag endte han trods alt som nr. 30. Noget kunne tyde på, at han langsomt er ved at finde benene, og som klatrer vil han finde denne finale perfekt. Jeg følger mig bare ikke helt overbevist om, at han er formstærk nok endnu.

Man kunne også nævne Sylvain Moniquet, der er den tredje rytter med Giroen i benene. Belgieren virker dog efterhånden træt, og det er meget forståeligt efter et stort forår og et hav af Giro-udbrud. Han har dog også haft en tendens til at spare sig på mange etaper i Giroen, og derfor kan man ikke altid læse hans niveau af resultatet. Jeg vil dog tro, at han kan få svært ved at gøre det færdigt, da han er mere puncheurtype end klatrer.

Jeg var forbavset over at se Larry Warbasse i dag. Så godt har amerikaneren ikke klatret, siden han tog en flot solosejr på en bjergetape i netop dette løb i 2017. Han er helt klart ikke på samme niveau længere, men netop den sejr viser, at han kan klatre. Da han vandt for fem år siden, var han dog også heldig med udbruddets sammensætning, og det held tror jeg ikke, at han har i morgen, i hvert fald ikke hvis udbruddet kører på stigningen.

Et andet longshot er Keegan Swirbul. Da han blev professionel i 2021, var mine forventninger ret store, efter at han var blevet nr. 2 i Langkawi og nr. 7 og 8 i Utah. Han har dog været helt væk i Europa, hvor han har haft en del helbredsproblemer, og inden dette løb var der intet, der tydede på, at han skulle vise sit potentiale her. Det var der heller ikke de første fem dage, men i dag endte han pludselig som nr. 25. Er det i morgen, vi endelig ser glimt af det, han viste, inden han blev professionel?

Grundet masseudrensningen har jeg svært ved at se andre vindere fra udbrud, når finalen er så svær. Jeg ville gerne pege på Ilan van Wilder, men han er vist svært forslået, da han i dag blev sat som en af de første. Jeg ville også gerne pege på Matteo Badilatti og Oscar Rodriguez, men selvom det har været lidt bedre de seneste dage, synes de for formsvage. Gavin Mannion har vist lidt livstegn enkelte dage, men ikke nok, og selvom han igen i dag imponerede i bjergene, er den for svær for Jonas Rutsch, der som eneste EF-hjælper formentlig også skal blive hos Neilson Powless. Øvrige folk som Andreas Kron, Maximilian Schachmann, Sebastien Reichenbach og Bob Jungels har tabt for lidt tid.

Derfor bliver mine øvrige vinderbud folk blandt favoritterne, og her må det være naturligt at pege på Jakob Fuglsang. Danskeren har lignet stærkeste mand hidtil, og jo flere fluer, der falder, jo klarere lyser hans stjerne. I dag lignede han også en mand i overskud, også selvom modvinden lagde en dæmper på angrebslysten. Alle de ryttere, der har været på hans niveau, er nu ude af løbet, og han går ind til en stigning, der burde passe ham udmærket. Denne gang skal han ikke slås med vinden, og her vinder stærkeste mand formentlig. Det ligner lige nu Fuglsang.

Jeg tror, at hans værste rival bliver Sergio Higuita. Colombianeren er tydeligvis ikke på det niveau, han havde i foråret, da han vandt Catalonien, og jeg synes heller ikke, at der har været alt for megen fremgang at spore. Til gengæld så vi i Catalonien, at han nu også kan begå sig i de rigtige bjerge, og han er måske den eneste, der synes at have topniveauet til at true Fuglsang, som han kører nu. Han burde kunne lide disse meget stejle procenter, og han er som bekendt svær at slå på stregen, men jeg tror, at han savner noget mere iltfattig catalansk luft og den sidste form for vitterligt at slå danskeren.

Dernæst må det vel være Geraint Thomas , men jeg har svært ved at se det. Det er rigtigt, at vi ser den bedste waliser, vi har set længe, men han har siden Romandiet i 2021 ikke været tæt på de bedste på stigningerne. Vi så også i går, at Fuglsang var klart stærkere, og i dag blev vi ikke meget klogere på styrkeforholdet. I forvejen er denne stigning for stejl til at passe ham ideelt, men han har en reel vinderchance. Higuita er ikke på toppen, og Fuglsang er i dag ikke det stabile kort, han var engang. Hvis de begge underpræsterer, står Thomas pludselig tilbage med den bedste chance.

Domenico Pozzovivo rejste sig i dag, hvor han atter så bedre ud. Vi ved dog af erfaring, at han som regel bliver ringere og ringere gennem etapeløb, og det bliver måske mere udtalt efter Giroen. Han viste dog ingen svaghedstegn i dag, og han vil elske denne stigning. Den er lidt for lang til at være ideel, men han er vild med stejle procenter. Vi så i Giroen, at hans topniveau helt sikkert rækker til at vinde i dette felt. Problemet er bare, at jeg tvivler på, at han har det nu.

Læs også

Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet

Jeg nævner også Daniel Martinez, men det kræver, at Thomas udgår. Den risiko eksisterer imidlertid også, da Ineos allerede har haft to coronatilfælde, og waliseren kunne blive den næste i rækken. Hans opgave er som udgangspunkt at sørge for, at Thomas begrænser sit tab inden søndag, men får han chance i Thomas’ fravær, kan han måske vinde. Som beskrevet i analysen lignede han i dag endelig lidt af det uhyre, han var i foråret, og han synes både i bedring og mere komfortabel i de rigtige bjerge. På papiret er han den klart bedste klatrer af de tilbageværende i dette løb, og er han på det niveau, han var i dag, hvor han sendte mange til tælling i modvinden, kan han vinde.

Boras anden mand er Felix Grossschartner. Østrigeren er endelig ved at vise sig i 2022, og han har set godt ud de seneste dage, betydeligt bedre end på 1. etape. Hans problem er bare, at han har betydelige begrænsninger i bjergene, og denne stigning er på alle parametre for svær for ham, særligt grundet de stejle procenter. Jeg har svært ved at tro, at Grossschartner nogensinde kommer tæt på at vinde så svær en bjergfinale, men skal det ske, skal det være i denne felt ramt af masseudrensning.

Jeg er vel også nødt til at nævne Remco Evenepoel , men jeg tror slet ikke på det. Som beskrevet i analysen er mønsteret, at det kniber med restitutionen i etapeløb, og derfor går det formentlig endnu ringere i morgen. I forvejen ville vi jo inden Tour of Norway havde sagt, at denne stigning formentlig var for svær, og i dette løb skulle han jo bevise, at han kunne være med i bjergene også. Det har han fortsat til gode, men det er klart, at han i kraft af sit topniveau fra det norske løb skal nævnes, hvis han af en eller anden grund pludselig skulle blive sig selv igen.

Endelig er der Sebastien Reichenbach. Jeg var skuffet over at se ham i dag, men normalt klatrer han altså betydeligt bedre. Han så godt ud på stigningerne i går, og generelt har han i år fundet et niveau, vi ikke har set i nogen tid. Det er klart, at han på alle måder er en usandsynlig vinder, da niveauet ikke helt rækker, men han har potentialet til at være betydeligt længere fremme, end han var det i dag.

Man kunne også nævne Maximilian Schachmann, men da vi i dag så hans begrænsninger, bør han komme endnu mere til kort i morgen. Andreas Leknessund, Neilson Powless og Bon Jungels var gode i dag, men for dem handler alt i morgen om overlevelse, som det også gør det for Andreas Kron, der allerede tabte tid i dag. Endelig stopper festen for Stefan Küng, der vil finde dette bjerg for stejlt og svært og vil spare sig til enkeltstarten.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at præmisserne for denne optakt i morgen formentlig er helt ændret, når vi ved, hvem de næste coronaofre er.

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Ion Izagirre, Alexey Lutsenko

Outsidere: Fausto Masnada, Antonio Pedrero, Clement Berthet, Clement Champoussin, Remy Rochas

Jokers: Sylvain Moniquet, Larry Warbasse, Keegan Swirbul, Jakob Fuglsang, Sergio Higuita, Geraint Thomas, Domenico Pozzovivo, Daniel Martinez, Felix Grossschartner, Remco Evenepoel, Sebastien Reichenbach

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Steven Kruijswijks sejr fra 2011.

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser