Prøv vores nye app
Optakt: 7. afdeling af Uno-X Cup
16. juni 2020 16:00
af Christian Frese

Tirsdag den 16. juni køres 7. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, og her gennemgår vi rute, indlagte spurter, regler, pointsystem, favoritter og meget mere. Husk, at løbet livestreames her på Feltet.dk, på Feltet.dk´s Facebook- og Youtube-side samt på DCU´s og på DCU e-cyklings respektive Facebook-sider fra klokken 20.00.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

TILMELD DIG LØBET HER

Tirsdag aften den 16. juni køres 7. og næstsidste afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, når rytterne skal et smut forbi den britiske hovedstad og køre seks omgange på London Classique.

Løbet byder på hele seks indlagte spurter undervejs, og dermed er der op til 65 point at hente på en rute, som med sin flade natur giver sprinterne en sidste chance for triumf, inden det i næste uge gælder den store bjergfinale i Watopia.
 

Vi livestreamer og kommenterer hele A-løbet samt afslutningerne fra samtlige af seriens fire øvrige klasser her på Feltet.dk samt på vores sociale mediekanaler. 

Vi dækker desuden alle løbsklasser med referat- og resultatartikler her på siden.

For at indgå i resultaterne og dermed artiklerne skal du som deltager opfylde en række krav - disse kan findes her og er også beskrevet i et selvstændigt afsnit i denne optakt.
 

Uno-X Cups i alt otte afdelinger vil foregå på varierende ruter, og samlet vil deltagerne komme forbi seks af Zwifts forskellige universer.

 

Deltagerne vil her ikke blot kæmpe om etapesejre, men også den samlede triumf, som vil blive afgjort af et pointsystem. Tidsforskelle i de enkelte afdelinger har dermed ingen betydning for klassementet.

 

Løbsserien vil have flere løb i løbet, da fire styrkebaserede kategorier og en klasse forbeholdt kvinder vil give alle deltagere chancen for at komme først over målstregen og finde vej til toppen af resultatlisten, som hver uge publiceres på Feltet.dk for samtlige løbsklasser.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

For alle kategorier vil det være muligt at stille sig op på startstregen 30 minutter før start, og de forreste pladser uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan være en god idé at være tidligt på den.

 

Vi dækker naturligvis afdelingen tæt med livestream, kommentering, ryttercams, referater, resultater og interviews.

 

Ligesom seriens øvrige løb vil 7. afdeling blive livestreamet her på Feltet.dk samt på vores Facebook-profil og Youtube-kanal fra klokken 20.00. 

Løbet vil desuden også kunne ses på DCU´s Facebook-side og på DCU e-cyklings Facebook-side.
 

Ved at køre med i serien deltager du i konkurrencen om lækre tøjpræmier fra Fusion.

Til at kommentere begivenhederne har vi Feltet.dk-ejer Jesper Johannesen, den tidligere firedobbelte verdensmester på bane Alex Rasmussen og Zwift-ekspert Klaus Møller. 
 

Referat og resultater vil offentliggøres her på Feltet.dk i de kommende dage. Præcist som ved Feltet.dk Race Series skriver vi referat- og resultatartikler om alle fem løbsklasser.

Feltet.dk modtager gerne videooptagelser af løbene i de forskellige klasser. Disse kan sendes til Frese@feltet.dk.

Annonce

 

Zwift-løb bliver ofte afgjort i en spurt, men hvordan vinder du dem?

 

Ruten

London er for første og eneste gang rammen om et løb, når 7. afdeling skal afgøres over seks fulde omgange på ”London Classique”.

 

De seks omgange på den godt 5,5 kilometer lange rundstrækning giver inklusiv lead-in i alt 38,9 kilometers ræs.

 

Starten går i selve byen, hvor rytterne vil følge den flade vej langs Themsen i retning mod St. James´ Park, Big Ben og Trafalgar Square.

 

Bakker i London skal man lede længe efter, og den lille stigning (350 m á 4,3 %) op mod rundkørslen efter bare 3,6 kilometer er derfor største højdemæssige udfordring i løbet overhovedet.

 

Fra toppen drejer rytterne til højre, hvor de via en omvej ned ad den berømte vej ”The Strand” finder tilbage til Trafalgar Square.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Her fortsætter man forbi og ud på opløbsstrækningen på ”The Mall”, som med sit karakteristiske røde underlag også udgør rammerne for afslutningen på WorldTour-løbet Prudential RideLondon.

 

Efter at have passeret målstregen, hvor de indlagte spurtpoint også fordeles ved de seks første passager, kører rytterne ud på den første fulde omgang af rundstrækningen, som er stort set flad.

 

Eneste lille bump på vejen kommer efter 3,3 kilometer af rundstrækningen, hvor en bakke på 200 m á 4,7 % skal forceres.

 

På toppen af bakken er rytterne tilbage ved den selvsamme rundkørsel, hvor de tidligere kørte ind på rundstrækningen.

Annonce

 

På The Strand passeres kilometerporten, og derefter venter en afsluttende kilometer, som er let faldende hele vejen til målstregen.

 

Rundstrækningen har 16 højdemeter, og løbet byder på i alt 128 af slagsen.

 

Løbet forventes at tage mellem 45 og 48 minutter for A-rytterne.

 

Indlagte spurter

5,8 km: Spurtbanner (målstregen)

11,4 km: Spurtbanner (målstregen)

16,9 km: Spurtbanner (målstregen)

22,4 km: Spurtbanner (målstregen)

27,9 km: Spurtbanner (målstregen)
33,4 km: Spurtbanner (målstregen)

 

Rundstrækningens højdeprofil (Kilde: Zwifthub.com)​


Hvor vigtigt er det at kende ruten på Zwift?

Morten Jarlunds dom
Selvom der er seks runder på programmet, bliver London Classique-ruten nok kørt som den plejer. Relativ roligt på det flade stykke og så fuld skrald på den korte bakke op ad Whitehall til Trafalgar Square.

På de første par runder vil feltet stadig nok være rimelig intakt. Det er først, når vi kommer ud på 3-4. omgang, at bakken virkelig begynder at gøre ondt.

Feltet vil blive mindre og mindre hver gang bakken passeres, og mange vil kæmpe forgæves for at komme tilbage på de første par hundrede meter ud af Strand.

Bakken er også eneste mulighed for at skabe noget på egen hånd eller i en mindre gruppe. Skal man afsted, så er det her, at det skal ske. Rigtig mange har forsøgt, men kun få har lykkes med det.

Det kræver super timing, og de fleste hold er efterhånden også godt klar over, at der kan ske ting og sager.

Det vil med meget stor sandsynlighed blive en massespurt. De sidste få hundrede meter går svagt nedad, så man kan åbne lidt længere ude fra. Det hele handler om timing. Denne spurt er altid spektakulær og eksplosiv.

 

Reglerne
- For at få sit resultat godkendt skal ens Zwift- og Zwiftpower-profiler være sammenkoblet (se guide her), pulsbælte bæres og powermeter (og ikke zPower) anvendes. Du skal desuden være medlem af DCU e-cykling.

Annonce

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

- Kører man i en lavere kategori, end ens Zwiftpower-profil viser, bliver ens resultat ikke godkendt. Det samme risikeres, hvis man bryder ens kategoris grænser for watt pr. kilo.


- Enkeltstartscykler er ikke tilladte.


- Powerups vil ikke være til rådighed.


- Der køres med separate starter, men alle kategorier kører samme rute og distance.


- Kvinder må gerne deltage i andre klasser end E.


- Løbets uofficielle resultater vil kunne ses på Zwiftpower.com, mens de officielle resultater vil blive offentliggjort her på Feltet.dk senest tre dage efter løbet.


- Tjek efterfølgende altid dit resultat på din Zwiftpower.com-profil for at sikre, at du fortsat kører i den rette kategori.

Hvorfor har DCU oprettet et DCU e-cyklingsmedlemskab? Læs om det her.

 

Kategorierne (inddelt i 60 minutters power, FTP)

A-klassen: 4,00 < W/kg            Løbsstart: 20.15


B-klassen: 3,20-3,99 W/kg       Løbsstart: 20.16    


C-klassen: 2,50-3,19 W/kg       Løbsstart: 20.17


D-klassen: < 2,49 W/kg            Løbsstart: 20.18


E-klassen: Kvinder                   Løbsstart: 20.19
 

Ved løb af under en times varighed må ens bedste 20 minutters power undervejs højest være 105 % af den øvre watt-grænse for ens specifikke kategori. Dette skyldes antagelsen om, at FTP udgør 95 % af ens 20 minutters power.

 

Det vil sige, at eksempelvis B-rytterne højest må ligge på 4,21 watt/kg i 20 minutter. Når gennemsnittet af en rytters tre bedste 20-minutterspræstationer overstiger dette tal, vil rytteren rykkes op i A-klassen og dermed ikke længere kunne fremgå af resultatlisten i B-løb.

I tilfældet af ekstraordinære præstationer eller resultater ​forbeholder løbsarrangørerne sig ret til at bede om dokumentation i form af en ti minutters livetest (via videoopkald) af rytterens udstyr. 

LÆS ALT OM PRÆSTATIONSVALIDERING LIGE HER.


Pointsystemet

Det samlede klassement vil for samtlige kategorier blive baseret på et pointsystem.

 

Etapevinderen i hver kategori vil modtage 35 point, nummer to 30, nummer tre 28, nummer fire 27 og så fremdeles ned til 29. pladsen, som får to point. Alle øvrige gennemførende ryttere får et enkelt point.

 

Er der færre end 30 ryttere i en kategori, vil den dårligst placerede rytter modtage to point, den næstdårligste tre point og så videre.

Annonce

 

Undervejs vil der være point til de fem bedst placerede ryttere ved hvert sprint- og KOM-banner. Førstepladsen modtager fem point, andenpladsen fire og så videre. Det er de første ryttere over stregen, som får spurtpointene. Hurtigste segmenttid alene betyder dermed ingenting.

Ved 7. afdeling er der i alt seks indlagte spurter, og placeringen af disse er angivet i ovenstående rutebeskrivelse. 

Bemærk, at man skal gennemføre løbet for at få noteret eventuelle opnåede spurtpoint undervejs.
 

Løbsserien vil også inkludere en holdkonkurrence, hvor pointene til hvert mandskabs tre bedst scorende ryttere ved den enkelte afdeling vil tælle i den samlede stilling.

 

Er du ikke med på et hold endnu, kan du let tilmelde dig et eller oprette et selv under ”Teams” på Zwiftpower.com.

 

Det er hver rytters og holds 6 bedste løb (målt udelukkende på point) af de 8 afdelinger, som vil tælle med i det samlede klassement. Dette gælder både det individuelle klassement og holdklassementet.


Rykker man som rytter op i kategori undervejs i serien, vil man ikke få sine point med over i sin nye kategori.

Ovenstående pointsystem og regler gælder for samtlige klasser.

Styr på det praktiske? Vi har rådene parat.

Favoritterne

Jeppe Falk sikrede Fusion ECT holdets første sejr ved Uno-X Cup, da danskeren vandt 6. afdelings ufatteligt tætte spurt.

Nu satser det danske storhold så benhårdt på at gentage succesen på tirsdagens sprinteretape, som ligner en oplagt mulighed for Simon Nielsen.

Danskeren vandt det flade finaleløb i Crit City under Feltet.dk Race Series, og den 34-årige rytter har gentagende gange vist, at han er manden, som skal slås i massespurterne.

Til at hjælpe sig får Nielsen, foruden Falk, Thomas Maaløe, Jeppe Tolbøll og Aleksej Calmman, som selv blev nummer tre ved 6. afdeling.  

Dermed er der lagt op til en stor duel mellem Fusion ECT og Team PO Auto, som naturligvis igen kommer med klassementets nummer et og to, Joshua Gudnitz og Nicklas Amdi Pedersen.

Fratrukket hver rytters to dårligste resultater ligger de to danskere faktisk helt lige på point, men med en bjergetape som afslutning på serien er den tungere Amdi under hårdt pres for at sikre sig et forspring til Gudnitz før 8. og sidste afdeling.

Det skulle dog også være muligt. Selvom Gudnitz ved lejligheder har overspurtet sin holdkammerat, så har Amdi tidligere bevist, at han mestrer de indlagte spurter i de flade pointløb.

På PO Auto skal man desuden holde øje med Marcus Sander Hansen, der med en fjerdeplads i tirsdags kom uhyggeligt tæt på sejren. Derudover besidder mandskabet navne som Benjamin Hertz, Christian Gorm, Mads Rahbek og Frederik Muff.

Førsteudfordrerne til de to største danske hold kan meget vel blive PTz eRacing med Anders Foldager, Daniel Guld og potentielt Daniel Ricardo og Matthew Ellis i spidsen. Særligt førstnævnte har været fremragende kørende i serien og udkæmper en hård kamp med Gustav Heby Pedersen om den samlede tredjeplads.

Netop Heby er igen et andet godt bud på en vinder, selvom teenageren dog formentlig havde foretrukket en mere kuperet rute. Det samme gælder for en anden ung dansker i form af Bjørn Andreassen samt for rutinerede Martin Mortensen.

Det er endnu uvist, hvem der møder op på startstregen, men blandt de udenlandske ryttere har Christopher McGlinchey skilt sig ud ved de to seneste afdelinger, hvor ireren er blevet nummer tre og fem.

Udover McGlinchey bliver det spændende at se, om engelske George Martindale stiller op, om Christian Moxon og Kjetil Farup kan genfinde formen, samt hvilke ryttere som Team Swedish Zwifters bringer.

Startlistens højest rangerede ryttere på Zwiftpower.com - listen opdateres løbende

10. Nicklas Pedersen Team PO Auto  
32. Anders Foldager PTz eRacing   
36. George Martindale BRT   
44. Daniel Ricardo Ptz eRacing   
49. Joshua Gudnitz Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
61. Simon Nielsen Fusion ECT   
81. Gustav Heby PedersenFusion Development  
103. Jeppe Falk Fusion ECT   
125. Frederik Muff Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
132. Christian Moxon BRT   
141. Marcus Sander Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
145. Mads Rahbek Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
151. Thomas Maaløe Fusion ECT   
227. Aleksej Calmann Fusion ECT   
233. Jeppe Hanssing Team PO Auto og BHS-PL Beton Bornholm
240. Christian Gorm Team PO Auto  
442. Jeppe Tolbøll Fusion ECT   
473. Tobias Olsson Team SZ   


OPDATERING:
Qinyin Zhou, Dennis Lock, Jimmy Bodin, Benjamin Hertz, Pep Tatche og Freddy Pett kan alle tilføjes ovenstående liste.

Tirsdag aften har i alt 252 ryttere tilmeldt sig løbet.

De er fordelt på 74 A-ryttere, 80 B-ryttere, 62 C-ryttere, 16 D-ryttere og 20 E-ryttere.
 

Præstationsvalidering
Løbsarrangørerne kan nu bekræfte at have foretaget live-test af udvalgte ryttere på baggrund af resultaterne af Uno-X Cups seks første afdelinger.

I alle tilfælde er testene blevet optaget med henblik på dokumentation af valideringsarbejdet.

Af respekt for hver enkelt rytter kommenterer vi ikke på, hvilke ryttere der er tale om, eller hvordan testene er forløbet. Ryttere, der eventuelt ikke består live-testen, vil ikke længere figurere på tidligere resultatlister i serien.

Vi har oplevet stor samarbejdsvillighed fra de ryttere, der er blevet udtaget til kontrol, og vi siger tak for samarbejdet.

Resultater og samlede stillinger efter 6. afdeling kan findes her.


Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.

Sådan så det ud, da A-rytterne kørte om sejren ved sidste uges 6. afdeling

INFO
E-cykling
Nyheder
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
LIVE nu: Carapaz sætter tropperne frem inden bjergfinale
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb
Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app

Annonce

Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads

Annonce

Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Annonce

Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Annonce

Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
VIS FLERE

Annonce