STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de første to udgaver i det nye format har det været kutyme, at den afsluttende weekend har budt på to flade etaper, der på papiret har lignet opgaver for sprinterne. Sådan er det nu aldrig gået, idet et udbrud i 2017, 2018, 2019 og 2020 snød feltet på lørdagsetapen, og måske kan det ske igen. Også denne gang er den ganske flade næstsidste etape en klar invitation til sprinterne, når der for første gang skal sluttes ved cykelbanen Velodromo Vicente Chancay i udkanten af San Juan. Terrænet er i hvert fald ganske enkelt, og det er kun vinden, der kan skabe et drama, hvis altså ikke det for femte gange ud af fem mulige skal lykkes at snyde sprinterne på løbets eneste lørdagsetape.

Etapen er med en distance på 144,9 km en ganske kort sag, der har både start og mål ved Velodromo Vicente Chancay. Velodromen ligger i den sydlige del af San Juan, og man lægger ud med køre mod nord frem til ringvejen, som man følger et stykke mod nordvest, inden man fortsætter mod nordvest væk fra storbyen igennem let stigende terræn. I udkanten drejer man mod nord ad de let stigende veje, inden man fortsætter mod nord op ad kategori 3-stigningen Dique de Ullum (2,0 km, 3,7%), der er en jævn stigning med top efter 27,0 km.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

På toppen drejer man mod nordvest og senere vest og sydvest for at køre rundt om en sø igennem fladt terræn, indtil man når frem til den første spurt, som er placeret efter 41,1 km. Herfra fortsætter man videre mod sydvest, nu igennem let stigende terræn, frem til dagens sidste kategori 3-stigning Dique Punta Negra (1,0 km, 8,6%), som vi kender som afslutning på en tidligere benyttet puncheuretape og på den seneste enkeltstart i 2020, og som er ganske stejl med hhv. 7,8% og 9,4% over de to 500 m-segmenter.

Toppen rundes efter 52,0 km, og herfra er terrænet meget let. En lidt skarpere nedkørsel leder mod sydvest, inden man drejer mod øst for at køre ad let faldende veje. Det faldende terræn fortsætter, når man snor sig mod syd, inden man kører ad lige og let faldende veje mod nordøst tilbage mod San Juan, idet man undervejs passerer motorsportsbanen Autodromo Eduardo Capella. I udkanten af byen kører man ad de samme veje som tidligere mod øst ind mod centrum, hvor man atter følger ringvejen mod sydøst, også i modsat retning.

Inden man år cykelbanen, drejer man mod syd for at slå et smut ned i terrænet syd for byen. Ad en lang, lige og let faldende vej kører man frem til Pocito, hvor den anden spurt er placeret efter 106,1 km, hvorefter man efter 109,8 km rammer en næsten helt kvadratisk og helt flad rundstrækning. Den er 15,6 km lang, og her kører man to fulde omgange. Man tager også hul på en tredje, men når man er næsten helt rundt, fortsætter man ad en lang, lige og let stigende vej frem til målet ved cykelbanen. Det sidste sving kommer således med 5,9 km igen, og derefter er den 7 m brede vej helt lige og altså kun ganske let stigende.

Etapen byder på i alt 609 højdemeter.

Velodromo Vicente Chancay har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en lidt køligere fredag vender varmen tilbage lørdag. Her venter en dag med kun få skyer, hvor temperaturen vil toppe på 33 grader, og det vil igen være relativt blæsende med en jævn til frisk vind (18-22 km/t) fra syd. Det giver en del sidemed- og sidemodvind på den første rundstrækning, mens man får modvind ind gennem byen og ned til den næsten kvadratiske rundstrækning. Her er der naturligvis skiftevis med-, mod- og sidevind, indtil man får medvind på den lange opløbsstrækning, der leder tilbage til cykelbanen.

Favoritterne

Med kongeetapen ude af verden taler alt for, at årets Vuelta a San Juan er afgjort. Den sidste weekend har altid budt på to flade etaper, og det gør den da også i år. Både lørdagen og søndagen byder på stort set helt flade ruter, der lægger op til stensikre massespurter.

Sådan er det dog ikke altid gået. Faktisk er et udbrud holdt hjem på lørdagsetapen i hver eneste af de foregående udgaver. Sprinterne har på dette tidspunkt af løbet haft så mange muligheder, at der har været en tendens til, at de har løsnet grebet lidt, og det har givet nogle uventede udfald.

Sådan går det dog næppe i år. Særligt Fabio Jakobsen har nemlig haft et frustrerende løb, hvor han reelt kun har spurtet én gang, og dertil skal lægges, at frustrationen i Soudal-lejren næppe er blevet mindre af dagens nedtur til Remco Evenepoel. Jakobsen er dog ikke alene om at mærke lidt frustration. Sam Bennett må stadig ærgre sig over Quinn Simmons’ angreb i tirsdags, og i det hele taget er det jo faktisk ret længe siden, at det store flertal af sprinterne har haft en chance.

Jeg regner derfor ikke med noget løsnet greb. Tværtimod regner jeg med, at Soudal, Bora og Movistar vil kontrollere ret hårdt, som de har gjort gennem stort set hele løbet, og det er muligt, at de også vil kunne få hjælp af Total og Israel-PT. Jeg vil derfor blive meget overrasket, hvis ikke vi får den helt klassiske udvikling. I dette løb er der tilsyneladende altid kamp om at ramme udbruddet, men når det er kørt, forventer jeg, at Medellin kortvarigt vil tage kontrol, inden de nævnte sprinterhold vil komme frem.

Den store joker er naturligvis vinden. Igen bliver det ganske blæsende, og da Medellin er meget sårbare i den disciplin, kan jeg næsten ikke tro, at en indebrændt Evenepoel og wattmonsteret Filippo Ganna ikke lurer på chancen for at sætte Lopez under pres på hans udebane. Problemet er, at der ikke er alt for meget sidevind at gøre godt med. Der er en del på den første og kuperede rundstrækning, men det er tidligt på etapen, hvor vinden formentlig ikke er kraftigt nok. På sidste del er der kun de to korte sidevindsstykker på den lille rundstrækning mod syd. I alt bliver der fem korte sidevindsstykker, når de drøner rundt på den, ig de kommer i fuld finale.

Læs også

Medie: Alaphilippe i forhandlinger med nyt hold

Det vil undre mig, hvis forsøget ikke bliver gjort i hvert fald første gang, men jeg vil tro, at stykkerne er for korte, umiddelbart er der nok også for megen byzone i området. Jeg tør ikke helt udelukke, at det kan lykkes for Soudal og Ineos, men skal den holdes gående, skal Lopez i hvert fald sættes af. Sker det ikke, vil det gå i sig selv igen. Faktisk tror jeg næsten, at risikoen er større for, at vi får en tidlig splittelse allerede på den store rundstrækning, og at vi derefter får ét langt forfølgelsesløb på en vild etape. Belært af erfaringerne fra Argentina, den relativt svage vind fra start og den lange distance hjem ser jeg det dog som usandsynligt, og mit gæt vil være, at vi får den klassiske massespurt og ikke den reducerede udgave, som vil være udkommet, hvis vi får sidevindssplittelse.

Man kunne også lure på, om Ganna eller Evenepoel kunne finde på et finaleangreb i stil med det, de forsøgte i onsdags. Det er Ganna, der er den største trussel, for Evenepoel vil formentlig satse på Jakobsen. Det bliver dog meget svært. Der er bare tale om en lang, lige vej, og i et fuldt felt er det derfor næsten en umulighed. Mit gæt vil være, at vi får en klassisk massespurt. Den er også helt ukompliceret, når vi er helt uden sving. Vejen er endda bred, og medvinden gør, at man kan åbne tidligt, hvis man sidder langt tilbage. Det bør således være en spurt, hvor det er farten mere end positioneringen, der bliver afgørende.

Derfor peger jeg også på Fabio Jakobsen. Jeg fik ret i min prognose om, at det formentlig ville gå galt for Soudal-toget på tirsdagens tekniske bane, men her er alt virkelig lagt til rette for deres supertog. Vi har nu set, at Yves Lampaert og Michael Mørkøv ikke har farten, når Danny van Poppel træder an, men det er heller ikke nødvendigt. De vil formentlig kunne tage fronten med Evenepoel og Lampaert og dominere finalen under den røde flamme, indtil Van Poppel kommer blæsende bagfra.

Herfra skal de blot gøre, som de gjorde mandag, nemlig anbringe Jakobsen om ikke direkte på Bennett hjul, så i hvert fald tæt på ham. Herfra så vi, at Jakobsen fortsat er lidt hurtigere end rytteren, der engang var foran ham i holdets sprinterhierarki, og hvis det billede gentager sig, burde han i denne finale have alletiders chance for at vinde igen. I sidevind får de heller ikke problemer, og efter en kort dag bør Jakobsen også have friskheden. Derfor tror jeg, at han giver Soudal deres revanche. Naturligvis kan det også igen ende med, at Mørkøv skal spurte, hvis Jakobsen ryger af, men det er langt mindre sandsynligt i denne enkle afslutning, og jeg tror også, at han får svært ved at slå Sam Bennett og Fernando Gaviria på fart.

Den anden oplagte favorit er igen Sam Bennett. Nok engang afleverede Danny van Poppel sin kaptajn fra spids på 3. etape, og dermed er det nu tre ud af tre. Med Jonas Koch og Ryan Mullen kan de ikke matche Evenepoel og Lampaert, men de holder sig fint fremme, indtil Van Poppel åbner op. I denne helt enkle finale er det svært at tro, at det ikke igen hedder Van Poppel foran Bennett på de sidste meter, og så skal ireren vise, at han denne gang har farten. Han plejer at blive bedre og bedre, når rusten er banket af, og heller ikke han har problemer i vinden, der blot vil være til hans fordel

På 2. etape brokkede han sig over, at han havde haft for lavt et gear, og at han mistimede spurten, og det giver et håb for, at han under mere optimale betingelser faktisk kan vinde. Han var ikke langt fra på 2. etape, og da han formentlig igen får det bedste lead-out, kan det bestemt lade sig gøre denne gang, selvom den enkle finale er en ulempe. Igen ser Van Poppel så hurtig ud, at han formentlig kan vinde, hvis han får chancen, men det virker usandsynligt, at Bennett taber hans hjul i denne finale.

Jeg giver også Fernando Gaviria en ret god chance. Colombianeren har fået sin sejr, men han har stadig til gode at slå begge de to favoritter på én gang. Nu har han til gengæld fundet opskriften, nemlig at gribe hjulet på Bennett, og det er nu gået godt to gange i træk. Det er klart, at det gør ham betydeligt mere sårbar og usikker end Bennett, for han er ikke den eneste, der vil have det mest eftertragtede hjul, men han plejer at være god til at slås for det. Lykkes det igen denne gang, har han bestemt en mulighed. Han var pokkers tæt på at slå Jakobsen i mandags, hvor han endda slog Bennett, og det viser, at det bestemt kan lade sig gøre. Movistar er svagere i vinden, men Gaviria er selv en ørn i disciplinen og bør ikke få problemer, hvis den mod forventning splitter.

Så er der Sam Welsford. Australieren var ikke mere forslået, end at planen var at spurte også på 3. etape, men igen mistede han hjulet på sit hold. Det er desværre blevet et tema, men nu kommer der en enkel finale, hvor han endelig burde kunne holde stand. Det er så den store test af Niklas Märkl og Tobias Lund. Hidtil har de set stærke ud, men kan de også holde ham fremme på de allersidste meter? De er chanceløse mod Mørkøv og Van Poppel, men her bør de have en mulighed for endelig at give Welsford et godt lead-out. Er han ikke mærket af sit styrt, ved vi fra 2022, at han er rasende hurtig og formentlig en af de hurtigste her. Styrtet er efterhånden længe siden, og han kom forbavsende godt igennem bjergetapen, hvilket indikerer, at han har det godt. Taber han igen hjulet, kan Lund og Märkl gå efter endnu en top 10.

Man må også tage hatten af for Giacomo Nizzolo, der har været en anden overraskelse. Det elendige 2022 er i først omgang langt bag ham, og han har både vist god fart og meget stærk positionering. Toget med Marco Frigo, Jens Reynders og ikke mindst Rick Zabel afleverer ham helt fremme hver eneste gang, og det vil de formentlig kunne gøre igen i en finale, hvor et tog får svært ved at gå i stykker. Han har næppe farten til at vinde, og hans manglende deltagelse i fronten i onsdags, bekræfter, at han helt sikkert formmæssigt er et stykke fra formen, men det har ikke forhindret ham og hans hold i at imponere indtil nu.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Man må vel også rangere Jon Aberasturi højt igen. Spanieren overraskede med sin høje fart i mandags, hvor han lignede hurtigste mand. Det er han nu nok ikke, hvis han ikke får så megen læ, men det viser i hvert fald, at han har en yderst konkurrencedygtig fart. Det store problem er naturligvis også for ham den svage støtte, men i denne finale burde han have en langt bedre chance for at sidde rigtigt, hvis han hold giver ham det rette hjul. Selvom vi ikke rigtigt ser det mere, var han forrygende i positionskampen i Caja Rural-dagene, og kan han genfinde lidt af de takter, kan man håbe, at han sidder så godt, at han med endnu en superspurt måske kan overraske. Han skuffede dog en anelse i onsdags og synes ikke helt på toppen, men det forhindrede ikke mandagens gode spurt, og han burde med Quinn Simmons ved sin side heller ikke få problemer med vinden.

Det er måske også en af de bedre chancer for Elia Viviani. Jeg har ikke været imponeret over ham indtil nu, men han har også siddet meget langt tilbage. Det hjælper bestemt ikke, at han har tabt Jhonatan Narvaez, der styrtede ud af løbet, og nu har han kun Filippo Ganna, der nu også skal tænke på at holde sig mere til selv og måske endda har planer om et angreb i finalen. I denne meget mere enkle afslutning burde han dog kunne finde et godt hjul, som han kan holde, og chancen for, at han sidder godt, er større denne gang. Der er også meget mere plads til at lade farten tale, og dermed har han sin hidtil bedste chance. Om farten så rækker, må man tvivle på, når man ser på, hvordan han har spurtet i sidste del af 2022, men han plejer i det mindste at være så formstærk fra start, og i sidevinden får han ikke problemer.

Drømmen om, at Peter Sagan ville være genfødt efter en vinter uden corona, er ikke blevet til virkelighed. Han har skuffet både på fart og positionering, og derfor har jeg meget svært ved at se ham vinde. Det var opløftende at se ham overleve onsdagens stigning, og han er således meget mere formstærk, end vi har set ham i sæsonstarten i nogle år, hvorfor han helt sikkert vil have gavn af sidevind. Chancen herfor er dog meget lille, og i en klassisk massespurt ser det svært ud. Hans positionering kikser aldrig helt, men han vinder ikke længere kampen om det bedste hjul, som han plejer. Selv hvis det endelig skulle lykkes, er det svært at se, at han lige nu har farten til at vinde, slet ikke i denne enkle finale, hvor det mest af alt handler om fart.

En anden rytter, der har skuffet, er Gleb Syritsa. Han kom ellers godt i gang, hvad positionering angår, men han skuffede meget, da han blev kørt ud af Nizzolos hjul i forbindelse med Van Poppels lead-out. Det var ikke opløftende for hans chancer, og siden er han slet ikke kommet frem. I denne mere enkle finale bør det svage Astana-hold dog have en bedre chance for at anbringe ham rigtigt, og vi så jo i 2022, at han er ganske hurtig. Dette er dog første gang, at han er oppe mod de virkelige supersprintere, og både 1. etape og 2022 vidner om, at han her endnu er lidt overmatchet på fart. Han er også truet i vinden.

Man må til gengæld være imponeret over German Tivani, der har vist god fart og nu været i top 5 i spurten tre gange i træk, selvom jeg havde forventet en bedre spurt i onsdags. Han har i hvert fald vist, at han mestrer positioneringskunsten, og at han trods sin holdbarhed, som han viste igen i dag, kan være ganske hurtig også på de lette dage. Særligt i denne enkle finale vil han formentlig igen ende langt fremme, men denne gang handler det rigtigt meget om fart og mindre om positionering. Det vil trods alt undre mig, hvis han i denne finale har en reel chance for at køre med om sejren, ligesom han er sårbar i vinden. Holdet har også meldt ud, at de spurter med både ham og Attilio Viviani, og da holdet med Stefano Gandin og Alexander Konychev er stærkt, er italieneren også top 10-kandidat, hvis ikke han smelter sammen på den hårde rute.

Jeg tvivler på Giovanni Lonardi, der slet og ret melder om dårlige ben, men måske er han i fremgang efter at være kommet flot gennem bjergetapen. Den enkle afslutning vil i det mindste hjælpe den positioneringssvage italiener. Alternativet, Davide Bais, har det meget, meget svært i varmen, men synes i fremgang med sit udbrud i onsdags. Plan C er nok Erik Fetter, men han kommer ikke alt for langt. Bardiani kan drømme om en top 10 med primært Enrico Zanoncello, men også Iker Bonillo, men deres potentiale er begrænset. Efter onsdagens etape kan der være et vist håb for Maximiliano Richeze, der med den svage støtte har en bedre chance for at sidde godt i denne enkle finale, men farten rækker helt sikkert ikke hele vejen. Derudover er jeg fortsat med hver gang at nævne Mauro Abel Richeze, Mattia Pinazzi, Davide Boscaro, Liam Bertazzo, Franklin Archibold og Rodrigo Asconeguy, men det er ikke lykkedes endnu. Til gengæld ser Carlos Salgueiro og Cristian Pita ud til at blande sig i spurterne, men de kommer aldrig helt frem.

Endelig åbner jeg døren for det sene angreb fra Filippo Ganna. Der er god chance for, at han vil gøre forsøget, og han var tæt på i lørdags. Trods medvind er det dog pokkers svært i denne helt enkle finale, og modsat i onsdags vil han denne gang formentlig blive jagtet af et fuldt felt. Skal det lykkes, skal vi nok tro på den spinkle chance for sidevindssplittelse. Andre kandidater til sene angreb, særligt efter sidevind, er Remco Evenepoel og Quinn Simmons, men som sagt regner jeg med, at verdensmesteren vil udfylde sin vigtige rolle i Jakobsens tog.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Fernando Gaviria

Outsidere: Sam Welsford, Giacomo Nizzolo, Jon Aberasturi, Elia Viviani, Danny van Poppel

Jokers: Michael Mørkøv, Peter Sagan, Gleb Syritsa, German Tivani, Attilio Viviani, Giovanni Lonardi, Enrico Zanoncello, Maximiliano Richeze

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE