\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapen byder på i alt 2794 højdemeter.
Cambrils har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb. Det var i 2006, hvor Luis Perez Romero med 12 sekunder ned til feltet snød sprinterne, hvis spurt blev vundet af Isaac Galvez foran Thor Hushovd, og i 2005, hvor Enrico Gasparatto vandt en massespurt foran Claudio Corioni og Thor Hushovd.
Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris
Vejret
Efter nogle blæsende dage lægger vinden sig, men til gengæld vender regnen tilbage. Lørdag bliver en rigtig bygedag, hvor der gennem næsten hele etapen vil være en nedbørsrisiko på 75-80%, dog aftagende til 60% i den sidste halve times tid. Temperaturen ved mål vil være beskedne 14 grader. Vinden vil ved kysten være let til jævn, startende med en styrke på 19 km/t og aftagende til 13 km/t i finalen. Den vil komme fra nordøst. Det giver sidevind i den indledende fase, inden man får modvind kort inden første stigning. Midtvejs mellem de to stigninger får man sidemedvind, og derefter vil der være skiftevis sidemed- og medvind, indtil man kort inden sidste stigning drejer ind i sidevind, som varer ved hele vejen frem til målbyen, hvor man drejer ind i sidemodvind, indtil man over de sidste 2,3 km får sidemedvind.
Analyse af 5. etape
Her kan du læse min analyse af 5. etape, der med ét forvandlede WorldTourens måske mest udprægede bjergløb til et sprinterløb.
Favoritterne
Nu fik jeg i analysen ovenfor beskrevet Volta a Catalunya som WorldTourens måske mest udprægede bjergløb og et af de mest sprinterfjendtlige. Der er imidlertid også et andet prædikat, man kan hæfte på løbet. Med de kuperede ruter, der sjældent byder på under 2000 højdemeter, og deraf følgende få sprintere er det utvivlsomt det ugelange løb, der byder på fleste udbrudssejre, som ellers er relativt sjældne i de korte etapeløb. Således har der siden indførelsen af det nuværende format været mindst to udbrudssejre hvert eneste år med undtagelse af årene 2013 og 2017, hvor løbet også havde et andet design end det klassiske.
I år er ruten knap så velegnet til udbrud, da to af etaperne har været usædvanligt flade, men det kan alligevel meget vel ende med, at vi efter weekenden alligevel ender med to dage for lykkeridderne. Som beskrevet i analysen betyder dagens udfald, at Barcelona-etapen nu igen kunne ligne en udbrudsetape, og det gælder særligt for lørdagens 6. etape. Den er nemlig af den stærkt kuperede type, som man være et mareridt at kontrollere, og hvor sprinterne vil være meget usikre på, om de kan overleve stigningerne.
Forud for løbet mente jeg ellers, at der var en god chance for, at Michael Matthews og/eller Sonny Colbrelli ville gå efter en spurtsejr her, men det er som bekendt ikke længere aktuelt. Nu er der kun de tre hold, der kontrollerede etapen i dag, som potentielle kandidater til at gå efter en spurt, nemlig Quick-Step, BikeExchange og Bahrain. De er alle reduceret til bare fem mand, og det australske hold er endda så ”tungt”, at de i hvert fald ikke kontrollerer denne etape på egen hånd. Bedre bliver det ikke af det dårlige vejr. Giver de varslede byger våde veje på de ofte lidt tricky nedkørsler, har udbrud altid en bedre chance for at holde feltet stangen.
Problemet er også, at starten er så hård. De første 40 km er stort set alle stigende, og de fleste højdemeter findes over etapens første tredjedel. Den første stigning er også ganske svær og perfekt til at skabe et brølstærkt udbrud. Da alle ved, at udbrud har en god chance, vil vi formentlig blive vidner til den angrebsfest, vi har haft på næsten alle etaper, og det vil være en overraskelse, hvis ikke udbruddet bliver både stort og stærkt.
Der er en god chance for, at i hvert fald Bahrain, hvis ryttere næsten alle ligger til i klassementet, og det tunge BikeExchange misser udbruddet. Derfor er det bestemt ikke usandsynligt, at de vil give den et skud i jagten, og hjælp fra Quick-Step er også sandsynlig, hvis det belgiske storhold, der efter al sandsynlighed vil gå efter at ramme udbruddet, også kikser i den indledende fase. Jeg tror bare ikke, at sprinterholdene er stærke nok, og de risikerer også, at deres sprintere ryger af på den sidste stigning. Den er dog ikke voldsomt svær, og med direkte modvind bør de have en udmærket chance for at overleve. Det er mere kontrollen af etapen, der er en udfordring.
De får næppe heller hjælp af positionskamp og sidevind. Ganske vist er der uafbrudt sidevind over næsten hele etapens sidste tredjedel, men det er først efter den sidste spurt, at terrænet måske åbner sig op. Det vil helt sikkert blive meget nervøst i denne fase, men i morgen synes vinden, der vil være aftaget i finalen, for svag.
Nej, mit bedste bud er en udbrudssejr. Det kan sagtens være, at sprinterholdene efter en vild kamp med det samme ser, at udbruddet er for stærkt, og at UAE bare får lov at føre, indtil det bliver nervøst i sidevinden til sidst. Det kan også være, at de giver den et skud, men jeg tror, at de taber kampen.
Hvem kan så vinde fra et udbrud? Det vil formentlig kræve meget gode klatreben. Det gør det ikke i finalen, men det vil det gøre fra start, hvis udbruddet, som man må forvente først kører på eller måske endda efter den første og ganske svære stigning. Selvom mange kan vinde i den ikke alt for vanskelige finale, vil jeg lede i kategorien af klatrestærke folk for at finde favoritterne.
Det betyder også, at gruppen formentlig vil være så stærk, at det bliver svært for alvor at udnytte den sidste stigning, der ikke er alt for svær og tillige kommer langt fra mål. Nedkørslen på våde veje ser måske endnu mere afgørende ud, da den er ganske kringlet. Nedkørsels- og klatreevner ligner gode komponenter, og derefter vil jeg tro, at det skal afgøres i en taktisk finale, hvor det kan ende i en spurt, men hvor en spurt også er sandsynlig. I det lys er det også hurtige folk, der står med de bedste kort på hånden.
Det får mig til at pege på Quentin Pacher. Franskmanden har været fabelagtigt kørende i hele sæsonstarten, hvor han har nået et niveau, vi ikke tidligere har set. Den første stigning er lidt lang, hvis han for ham, men han har klatret ganske fornemt også i bjergene i år. Med den form, han senest viste i Sanremo, vil det undre mig, hvis han ikke rammer udbruddet i fald, det kører på stigningen.
Bedst af det hele er, at han har fået en fin spurt. Det så vi på 1. etape, som dog var en puncheurfinale, men både i Var og Drome-Ardeche viste han en hurtighed på flad vej, som vi ikke tidligere har set. Således har han hele pakken, og med sin overlegne form ligner han et fremragende bud på en vinder og således kandidat til at vinde på WorldTouren for første gang.
Jeg var også meget fristet af at pege på Andrea Bagioli. Italieneren er nemlig skræddersyet til denne etape, da der næppe er nogen, der slår ham i en spurt. Det så vi i Vueltaen sidste år, hvor han var ganske tæt på at slå Magnus Cort i en reduceret massespurt, og det stiller ham stærkt. Også for ham gælder, at den første stigning er lidt lang, men en formstærk Bagioli kan ramme udbruddet her.
Problemet er ordet ”formstærk”. Bagioli har skuffet mig ganske meget i år, hvor han slet ikke har ramt sit niveau. I Saudi Tour var han svagere end ventet, han var helt væk i Drome-Ardeche, og i Sanremo kunne han ikke være med på Cipressa. Helt formsvag er han dog ikke længere. Han har holdt sig fint til i dette løb, og han sad trods alt i anden gruppe i Sanremo. Om det rækker til at ramme udbruddet her, er jeg i tvivl om, når starten er så svær, men sidder han der først, står han stærkt.
Det burde også være en gylden mulighed for Simon Clarke. Veteranen startede sin sæson som lyn og torden på Mallorca, og han fortsatte med fremragende kørsel i Andalusien og Omloop. Til gengæld så det i Strade Bianche ud til, at han var ved at køre på pumperne, og heller ikke i dette løb synes han at have samme forrygende form som først på året. Derfor er det langt fra givet, at han kan ramme udbruddet, når det starter på en stigning, der på papiret er for lang og svær for ham. Hvis til gengæld det lykkes for ham, står han uhyre stærkt. Han har masser af rutine i at læse disse finaler, og han viste senest i Andalusien, at han fortsat har en ganske fin fart.
Hvad med Michael Woods? Løbet er jo endt som en stor skuffelse for canadieren, der slet ikke har haft formen, men han endte trods alt tæt på fronten på første bjergetape. Hvis han vil ramme udbruddet, og det kører op stigningen, burde han være stærk nok, og han lader sig i hvert fald ikke afskrække af lidt regn. Den sidste nedkørsel er ikke ideel, men til gengæld er han relativt hurtig, også selvom en flad spurt ikke er hans foretrukne. Spørgsmålet er til gengæld, om han vil spare sig til Barcelona-etapen, som passer ham bedre.
Det er også min primære anke mod Alejandro Valverde . Carlos Verona sagde i går, at målet nu var at vinde en etape med den spanske veteran, og denne etape kunne være en god mulighed. På den anden side vil også han være mere fristet af at vinde i Barcelona, hvor han allerede to gange tidligere har vundet, og regnen i morgen kunne også meget vel tage modet fra ham. Hvis han til gengæld giver den et skud, står han uhyre stærkt. Formen er trods alt god nok til, at han burde kunne ramme et udbrud, der kører på stigningen, og selvom han ikke har fordums fart, kan han stadig slå mange i en spurt. Til gengæld er han i dag så forsigtig, at en regnvåd nedkørsel måske kan få ham til at holde lidt igen - hvis altså han overhovedet giver den et skud og ikke sparer sig til søndag.
Den hårde start er også god for Jesus Herrada. Efter en skuffende start på sæsonen ser han ud til at have fundet formen. Han var i hvert fald med helt fremme på La Molina, som ellers ikke var hans ideelle finale, og da superudbruddet kørte på den første stigning i går, var han med igen. Meget taler for, at han vil ramme udbruddet i morgen, hvis det kører på stigningen, og han kunne også meget vel være en af de stærkeste. Det er dog min bekymring, om han fortsat er hurtig nok. I gamle dage var han kendt for sin hurtighed, men den synes helt væk. Heldigvis kan han så køre væk i en taktisk finale.
Jeg håber, at Jumbo giver Rohan Dennis fri. Desværre har de sagt, at de stadig vil køre 100% for Sam Oomen, og derfor skal han sikkert igen agere bodyguard. Hvis han får chancen, passer han imidlertid fremragende til denne etape. Med de klatreben, han viste i Paris-Nice, bør han kunne ramme udbruddet, og selvom han sjældent viser det, ved vi fra Romandiet og Tour of the Alps, at han er lynhurtig. Det behøver dog ikke at være hans vej til sejr, da Dennis er manden, der ikke skal have bare én meter i den flade finale. Så bliver han ikke set igen.
Det samme kan siges om Bruno Armirail. Egentlig er jeg lidt tøvende i forhold til at rangere ham så højt, når han er uden spurtstyrke, men hans form er ganske enkelt fabelagtig. I dette løb har han været her, der og alle vegne, og i går imponerede han stort på en bjergetape, som ellers ikke er hans foretrukne. Med de klatreben bør han også have en god chance for at ramme udbruddet, men udfordringen er, at han skal alene hjem. Det er altid svært, men i en taktisk finale lader det sig gøre, måske særligt hvis han kan slå følgeskab med Pacher.
Det burde også være en god etape for Odd Christian Eiking. Han synes bestemt ikke på toppen, men han har forbedret sig markant siden Galicien, hvor han var ganske langt væk. Stigningen er også for ham lidt lang, men han klatrede som bekendt storartet i Vueltaen sidste år. I gamle dage var han også ganske hurtig, men det viser han i dag temmelig sjældent. Den fart burde dog ikke være helt væk, og det stiller ham godt - også når han kører på et hold, hvis eneste ambition kan være at ramme udbruddet.
Kan Eduard Prades være med på den første stigning? Det er nok tvivlsomt, men han synes endelig at have fundet noget form. Han viste lidt af sine gamle klatreevner i Arctic Race sidste år, og han har i dette løb klatret hæderligt. Om det rækker, hvis udbruddet kører på stigningen, skal han bevise, men rammer han først udbruddet, burde han stå stærkt i en spurt, da han på 1. etape viste, at hans gamle fart ikke er helt forsvundet.
Lidt af det samme kan siges om Simone Velasco. Også for ham gælder, at starten med nogen sandsynlighed vil være for hård, men det er ikke helt udelukket, at han kan komme væk. Han viste nemlig med sin 2. plads på muretapen i Tirreno, at formen er ved at være der, og vi så allerede sidste efterår, at han havde nået et helt nyt niveau. I dag viser han det sjældent, men han må stadig have lidt af den fart, han fremviste tidligere i sin karriere.
En rytter, hvis form bekymrer mig, er Dries Devenyns. Han var ellers så fremragende i Andalusien, hvor han syntes genfødt, men siden da har han været helt væk. Han har også siddet meget langt tilbage i dette løb, og derfor er jeg ikke overbevist om, at han kan være med i den hårde start, der i forvejen er til den vanskelige side for ham. Omvendt var han meget overbevisende i Andalusien, og gemmer lidt af de ben sig fortsat et sted, er det en god etape for en mand, der er ganske klatrestærk og hurtig på stregen.
Caja Rural har også et godt bud i Fernando Barcelo. Spanieren har klatret ganske fint i dette løb og så godt, at han burde have en chance for at ramme udbruddet. Hidtil har han ikke vist megen hurtighed, men det har han helt uventet gjort i år. Det så vi nemlig i både Valencia og Galicien, og dermed har han alle de rette evner til at vinde her, hvis ikke starten alligevel bliver for hård.
Det har været godt at se Javier Romo i dette løb. Den tidligere triatlet startede så lovende i Coppi e Bartali sidste år, hvor han blandt andet blev nr. 2 på kongeetapen, men siden dengang har han været stort set helt usynlig. Det var han også i starten af denne sæson, men i dette løb har han klaret de to bjergetaper så godt, at han burde have en god chance for at ramme udbruddet. Han har ikke vist det meget, men i Coppi e Bartali tydede det på, at han også er ganske hurtig.
I gamle dage havde jeg haft Daryl Impey meget højt på denne liste, da etapen burde passe ham storartet. Desværre ser det ud til, at alderen har indhentet. I hvert fald har han bestemt ikke imponeret i de seneste sæsoner, og i dette løb har han end ikke deltaget i de spurter, han var udset til. Det indikerer ikke just, at han sidder med superben, og derfor tror jeg ikke, at han rammer udbruddet. Hvis til gengæld det kører før stigningen, burde han med sin hurtighed være en god kandidat.
Får Giulio Ciccone lov? Han er nok en anelse for tæt på, men han er ikke en mand, UAE nødvendigvis vil køre ind. Kører udbruddet på stigningen, kan det sagtens være smartest bare at lade en gruppe komme væk, og sidder han først i finalen, er han bestemt en kandidat. Han har godt nok ikke vist det alt for meget siden, men vi så jo hans fart i blandt andet puncheurspurten i Provence sidste år. Samtidig vil han i et udbrud være en af de mest klatrestærke.
Har Jan Bakelants stadig det, der skal til? Han er bestemt ikke som i gamle dage, men han har gjort det ganske hæderligt i dette løb. I dag var han også meget aktiv i finalen, og det vil han utvivlsomt være fra starten igen i morgen. Han har aldrig været verdens hurtigste, men heller ikke verdens langsomste, og først og fremmest har han stor erfaring i udbrud, hvilket er vigtigt i en finale, der meget vel kan være taktisk.
Endelig vil jeg pege på Hugh Carthy og Damien Howson. Begge er uhyre spurtsvage, og derfor passer de egentlig slet ikke til etapen. Vi har dog set, at Carthy har været meget aggressiv, og de har begge klatret fremragende. Kører udbruddet på stigningen, er der en god chance for, at de sidder der. I en taktisk finale kan alt ske, hvis man har den rette timing. Klatreevnerne til at komme så langt har de i hvert fald.
Jeg var også fristet til at nævne Mads Würtz, Dorian Godon og Carlos Canal, der alle er hurtige og relativt klatrestærke, men hvis ikke udbruddet kører tidligt, tror jeg, at starten bliver for hård til det klatreniveau, de har haft på det seneste. Gotzon Martin var en god kandidat, men han var i et alenlangt udbrud i dag. Endelig er det en oplagt etape for Luke Plapp, men australieren synes ikke på toppen, og da Ineos har to kaptajner og to hjælpere, kan han næppe undværes i feltet.
Jeg tror ikke meget på en spurt, men hvis vi får en sådan, vil det være, fordi Quick-Step, BikeExchange og Bahrain jagter. Ingen vil køre stærkt op over sidste stigning, der kommer tidligt, og jeg vil derfor tro, at de fleste sprintere kan komme med hjem - dog med undtagelse af David Dekker og Martin Laas. Denne gang tror jeg nok mest på Phil Bauhaus , der så meget hurtig ud i dag og elsker denne powerspurt, og Kaden Groves vil næppe have Michael Hepburn til at køre lead-out denne gang. Styrkeforholdet er dog så lige, at det kan gå begge veje. Dernæst vil jeg rangere Ethan Vernon, men han skal igen vinde på sin positionering og ikke sin fart og er mere sårbar på stigningerne. Heller ikke Hugo Hofstetter har farten, men han kan vinde på sin positionering eller sin holdbarhed, hvis sprinterne falder fra. Bliver det mere selektivt, end jeg forventer, kunne Andrea Bagioli og Daryl Impey være gode kandidater, ligesom det gælder for Sergio Higuita, Dorian Godon, Guillaume Boivin, Kiko Galvan, Eduard Prades, Antonio Soto og Gotzon Martin.
Feltet.dks vinderbud: Quentin Pacher
Øvrige vinderkandidater: Andrea Bagioli, Simon Clarke
Outsidere: Michael Woods, Alejandro Valverde, Jesus Herrada, Rohan Dennis, Bruno Armirail
Jokers: Odd Christian Eiking, Eduard Prades, Simone Velasco, Dries Devenyns, Fernando Barcelo, Javier Romo, Daryl Impey, Giulio Ciccone, Jan Bakelants, Hugh Carthy, Damien Howson
Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Phil Bauhaus, Kaden Groves, Ethan Vernon, Hugo Hofstetter, Andrea Bagioli, Daryl Impey, Dorian Godon, Kiko Galvan, Eduard Prades, Sergio Higuita, Guillaume Boivin
Livestream Volta a Catalunya og brostensklassikerne til halv pris