Ruten

Tour of Turkey-arrangørerne er i den grad kendt for deres hang til genbrug, og det kommer til udtryk også på løbets 6. etape, der bringer feltet frem til byen Marmaris, hvor den klassiske og helt velkendte finale venter. Det betyder, at sprinterne denne gang skal grave dybere, hvis de vil have en chance for at spurte om sejren, og at de lettere typer får en lille chance for at angribe i finalen, hvor der skal bestiges en lille bakke. Historien viser dog med al tydelighed, at etapen til Marmaris som regel ender i en reduceret massespurt, og det er naturligvis også det sandsynlige scenarium denne gang.

Med en distance på bare 129,1 km er der igen tale om en yderst kort etape, der fører feltet fra Fethiye til Marmaris. Fra start går det mod nordvest ad den flade kystvej, der dog bugter sig lidt ind i landet via et par mindre bakker, herunder 1,8 km med 7,0% og top efter 16 km og 2,2 km med 6,2% og top efter 30 km. Den sidste af disse efterfølges af en nedkørsel, der leder ned til kysten, hvor man rammer et helt fladt område, der følges mod vest og nordvest.

Kort efter drejer man mod nord for at skære ind over et højdedrag via en kategori 3-stigning (1,5 km, 7,9%), der lægger ud med 500 m med 9,8% og har top efter 51,7 km. En let nedkørsel leder mod nord ned i fladlandet, der følges mod nord frem til dagens spurt, som kommer efter 59,8 km. Nu går det videre mod nordvest ad en lige vej, der kortvarigt leder op på et lille plateau, som følges, inden en lille nedkørsel og et fladt stykke leder frem til dagens Turkish Beauty Sprint, der kommer efter 98,0 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Herfra resterer 31,1 km, og nu indledes finalen, når man drejer mod syd og sydvest for at passere et kuperet område. Først går det op og ned ad en ikke-kategoriseret stigning (3,4 km, 6,3%), inden et kort fladt stykke leder frem til en kategori 2-stigning (3,0 km, 6,9%), der stiger med hhv. 5,5%, 6,5% og 8,7% over de enkelte kilometer. Toppen kommer efter 118,4 km, hvorefter de sidste 10,7 km indledes med en meget let nedkørsel, der leder mod syd ned til Marmaris, hvor de sidste 5 km er helt flade. Man kører en tur rundt i byen, når man drejer mod vest ad hovedvejen, inden man med 3,7 km drejer mod sydvest. Det sidste sving kommer med 2,1 km igen, hvorefter det går mod nordøst ad den helt flade kystvej.

Etapen byder på i alt 1632 højdemeter.

Marmaris har med 2019 som undtagelse været målby hvert eneste år siden 2006 og er dermed en af de hyppigst besøgte byer. Ved seneste besøg i 2018 vandt Sam Bennett den reducerede spurt foran Maximiliano Richeze og John Degenkolb. I 2017 sikrede Bennett sig endda et hattrick ved at vinde foran Edward Theuns og Simone Consonni. I 2016 vandt Sacha Modolo en reduceret massespurt foran Manuel Belletti og Marco Zanotti, mens André Greipel var hurtigere end Daniele Colli og Daniele Ratto et år tidligere. I 2014 slog Mark Cavendish til igen foran Maximilano Richeze efter en opvisning af Quick-Step, der gav en tredjeplads til Mark Renshaw, efter at Greipel havde besejret Nikias Arndt og Moreno Hofland i 2013. Renshaw tog selv en sejr på målfoto foran Matthew Goss og Colli i 2012, og Belletti fik sin triumf i 2011, hvor han slog Roberto Ferrari og Wes Sulzberger. Senest det lykkedes et udbrud at holde hjem, var i 2010, hvor Giovanni Visconti var hurtigst i en kvintet, der nåede mål med et forspring på 13 sekunder. I 2009 blev etapen også vundet af et udbrud, da Daryl Impey var hurtigst af 9 mand, og Matteo Priamo var første mand til at vinde efter opgraderingen af løbet i 2008, også fra et udbrud. Forud for det vandt Ivailo Gabrovski i 2007, Igor Pugaci i 2006, Sergey Tretyakov i 2004 og Ghader Mizbani i 2002.

Vejret

Efter nogle flotte, men ikke så varme dage begynder Tyrkiet endelig at vise sig fra sin ”ferieside”. Torsdag bliver den første relativt varme dag med kun få skyer og en temperatur ved mål på 21 grader. Vinden vil være let (12-14 km/t) og komme fra sydøst. Det giver medvind vejen frem til dagens Turkish Beauty Sprint, hvorefter man får sidemodvind op over de to bakker og på nedkørslen. Inde i Marmaris får man sidevind over de sidste 5 km, herunder på den 2,1 km lange opløbsstrækning.                          

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Favoritterne

Den vilde danske cykelsæson var blevet taget til et nyt niveau, hvis vores unge guldfugl Anthon Charmig var løbet med sejren i sit allerførste løb på dette niveau. Desværre blev han en anelse for overmodig, og i stedet blev det iskolde Jose Manuel Diaz, der brugte Eduardo Sepulveda som lokomotiv og sikrede sig en sejr, der fuldender den enorme fremgang, han har vist i år.

Den sejr bør hurtigt blive til to. Det skal nemlig gå meget galt, hvis ikke også Diaz skal stå øverst på podiet i Kusadasi på søndag. Ganske vist har de kommende tre etaper alle sene bakker, som gør dem mere komplicerede end de helt enkle finaler, vi så de første fire dage, men historien viser klart, at de velkendte afslutninger aldrig gør forskel i klassementet.

Størst chance for at ændre på stillingen får vi fredag. Med undtagelse af den specielle 2019-udgave er samme afslutning blevet benyttet hvert eneste år siden den store opgradering af løbet i 2008, og hvor det i de tidlige år ofte lykkedes et udbrud at holde hjem, har det ændret sig, efterhånden som feltet er blevet stærkere. Faktisk er etapen endt i en reduceret massespurt de seneste otte gange, og stigningerne har ikke engang været nok til at ryste sprintere som Mark Cavendish og Mark Renshaw, der begge har sejret. Siden dengang er finalen i byen endda ændret, så der nu er længere fra toppen og frem til stregen.

Alligevel ser vi altid angreb i klassementet på den sidste stigning, der faktisk er ganske stejl, og det regner jeg bestemt også med, at vi ser denne gang. Førertrøjen kommer bare aldrig i problemer, og den gruppe, der ofte etableres på toppen, bliver altid kørt ind igen. Til gengæld har størrelsen af feltet varieret ganske betydeligt, og selvom Cavendish vandt i 2014, blev han sat i 2015. Og André Greipel, der vandt i 2013 og 2015 og overlevede i 2014, blev sat i 2012. Med andre ord er det meget forskelligt, hvor selektiv etapen har været, men en klatrestærk fyr som Sam Bennett, der har vundet de seneste to gange, bør næsten altid komme med hjem, hvis ikke det pludselig lykkes en gruppe at køre væk.

Det er naturligvis særligt vindretningen, der er afgørende. Ser man på de nøgne data, burde folk som Cavendish ikke have en jordisk chance, men der er tale om en pivåben hovedvejsstigning, hvor modvind kan gøre en gigantisk forskel. I det lys er det uhyre godt nyt for sprinterne og en katastrofe for alle, der vil ryste Diaz, at der er næsten sidemodvind op over begge finalebakker.

Etapen er kort og intens og giver et udbrud den bedste chance. Derfor regner jeg med stor aggression i indledningen, som vi har set på alle etaper hidtil, og da der er direkte medvind det meste af dagen, bliver det formentlig en lynhurtig etape. Samtidig er den så kort, at man slet ikke skal blive forundret, hvis der aldrig rigtigt når at blive etableret et udbrud.

Når udbruddet er kørt, er jeg spændt på, hvem der vil kontrollere. Delko skal føre og har en god chance med Eduard Grosu, men vil de hente udbruddet? Det vil de næppe. Alle Deceuninck-sprinterne er relativt tunge, og derfor er det ikke sikkert, at belgierne, der har ført næsten hele løbet, vil tage sig endnu en arbejdsdag. Og Alpecin, der i forvejen ikke er glade for at føre, er nede på bare fire mand!

I det lys kan man ikke udelukke, at et udbrud faktisk kan holde, men jeg tvivler. Jeg tror nemlig, at Davide Cimolai har gjort denne etape til et stort mål, og derfor regner jeg med, at det stærke Israel SUN vil hjælpe Delko. Også B&B med klatrestærke Luca Mozzato, Euskaltel med Juan Jose Lobato og også Deceuninck, der sjældent dropper en chance, selvom den ikke er sikker, kan tænkes at bidrage. Jeg udelukker ikke udbruddet, men jeg tror mest på samling.

På bakkerne regner jeg med, at Diaz’ rivaler vil lægge pres på. Det gælder først og fremmest Astana, der har styrken til det, men også Androni kunne tænkes at hjælpe. Modvinden vil gøre det svært at angribe på første bakke, og så regner jeg med, at klassementsrytterne skal teste hinanden på den sidste stigning, som de plejer. Diaz er ikke specielt eksplosiv, men med modvind bør han ikke få problemer, og jeg regner derfor med, at den gruppe, der måtte etableres, bliver kørt ind, som den plejer.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Jeg regner altså med den klassiske reducerede massespurt og i lyset af modvinden ikke i det mindste felt i historien. Selve spurten er teknisk helt ukompliceret med en 2,1 km lang opløbsstrækning med sidevind, og der er derfor god plads til at lade farten tale på den brostensagtige belægning. Et lille felt betyder dog også manglende lead-outs og ofte en kaotisk spurt.

Jeg vælger at pege på Jasper Philipsen som min favorit. Belgieren overrasker mig ofte med sin holdbarhed, og med den form, han viste på Biot-etapen i Paris-Nice, eller da han vandt i Vueltaen, bør han på en modvindsdag kunne klare denne finale som den eneste af feltets allerhurtigste. Han vil formentlig kun have Jay Vine ved sin side til sidst, men med sin gode positioneringsevne vil han utvivlsomt sidde fornuftigt. Falder Cavendish fra - og det bør han gøre - er det svært at se, hvem der skal slå Philipsen, og derfor tror jeg, at han endelig rammer rigtigt, efter at Alpecin er blevet nr. 2 hele fire dage i træk!

Dernæst vil jeg pege på Davide Cimolai. Når han er i form, klatrer italieneren ganske storartet, og han elsker disse finaler med sene stigninger. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at denne etape er et stort mål for ham, og da André Greipel næppe længere klatrer godt nok til at overleve, må det være italienerens dag Klatreevnerne så vi senest på Monselice-etapen i Giroen, hvor finalen dog var betydeligt sværere, men også med 5. plads på kongeetapen i England i 2019. Formen kan være svær at vurdere, men med Giroen lige om hjørnet er han formentlig skarp. Han er god i positionskampen og ligner på fart største trussel mod Philipsen, selvom han ikke har været så overbevisende på det sidste. Modvinden gør, at Rick Zabel også har en fair chance, men jeg vil tro, at de kører for den hurtigere Cimolai. Greipel har vundet to gange tidligere og kan vel ikke helt udelukkes, men det vil undre mig, hvis de gamle ben stadig rækker, selvom dagens præstation ikke var så ringe.

Hvor godt klatrer Stanislaw Aniolkowski? Det er det store spørgsmål, da vi stadig bare er ved at lære polakken at kende, og hans tidligere resultater er ikke helt entydige. Han synes ikke at være verdens tungeste, men ej heller den letteste, og derfor er juryen stadig ude i forhold til hans chancer her. Mest er min fornemmelse af hans tidligere resultater, at det her bliver for svært, men med modvind står han med en mulighed. Som vi har set de seneste dage, er han utvivlsomt i stand til at vinde, hvis han klarer den, og hans positionering er åbenlyst fremragende. Som alternativ har Bingoal Sean de Bie, men han synes for formsvag.

Deceuninck skal naturligvis forsøge igen, og jeg tror, at deres bedste bud er Shane Archbold . Egentlig regnede jeg ham som værende for tung, men han imponerede mig stort med sin 2. og 3. plads på knaldhårde etaper i Coppi e Bartali, hvor Mark Cavendish var langt væk. Med de ben kommer han også med hjem her, og selvom han sjældent spurter, viste han i Italien, at han burde være en af de hurtigste i et mindre felt her. Han kan meget vel være alene til sidst, og det vil hæmme ham, men sidder han rigtigt, bør det gå fornuftigt. Det vil undre mig, hvis Cavendish kommer med hjem, da holdbarhed ikke just er hans spidskompetence lige nu, men helt udelukkes kan han ikke. Det samme gælder for Alvaro Hodeg, der bør få det for svært, men som ved VM i 2019 viste, at man skal holde døren åben for ham. Naturligvis er Fabio Jakobsen lige nu slet ikke god nok til denne etape.

Det må også være dagen for Juan Jose Lobato. Hans holdbarhed er stærkt varierende, og derfor kan han sagtens falde helt igennem, men på en god dag klarer han denne bakke. Han så udmærket ud på bakkerne i La Roue Tourangelle, og også han hjælpes af modvinden. Han lider altid under sin positionering, som vi også har set de seneste dage, men i et mindre felt i en enkel finale står han stærkere. Farten burde stadig række et vist stykke.

Delko har naturligvis Pierre Barbier, men han bør ikke klare den. Det gør til gengæld Eduard Grosu, der med den form, han tidligere har vist i Burgos, kommer med hjem her. Desværre er hans bundniveau langt fra topniveauet, og derfor kan han sagtens falde fra, da hans form hidtil har været svær at vurdere. Det så dog lovende ud i Bredene Koksijde, og hvis han sidder der til slut, burde han i et reduceret felt have farten til at gøre sig gældende, selvom boulevardspurter ikke hans favorit.

Dette er også den bedste chance for Luca Mozzato, der er en ganske holdbar herre og senest viste sin superform med sin vanvittigt flotte finale i Nokere. På den baggrund må han regnes som en af feltets mest holdbare sprintere, men til gengæld er han ikke verdens hurtigste på flad vej. For at vinde skal han have et hårdt løb, men spørgsmålet er, om det med modvind bliver hårdt nok. Til gengæld har han god støtte i finalen fra halvhurtige Cyril Gautier og Quentin Pacher.

Vi skal vel også holde døren åben for Kristoffer Halvorsen . Formentlig får han det for hårdt, men han har før i blandt andet Cadel Evans Great Ocean Road Race vist, at han ikke er så tung endda. Han kom også udmærket op i dag og viste god form på Kemmelberg i Bredene Koksijde. Med den fart, han har vist, kan han i et mindre felt utvivlsomt vinde, hvis han uden sit supertog, men med forventelig støtte fra Rasmus Tiller, der vel er plan B, kan få anbragt sig rigtigt. Men først skal han overleve bakken, hvilket nok er tvivlsomt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

En anden god kandidat er Ulises Castillo. Den mexicanske mester kørte i top 5 i tre massespurter i Tyrkiet i sidste uge, hvor han viste sine klatreevner med en 5. plads på kongeetapen. Det taler for, at dette er en fremragende etape for ham, men det kræver, at han stopper med sine udbrud. Hidtil har hans mange udbrud forhindret ham i at deltage i én eneste spurt, men hans fart i Mevlana i sidste uge vidner om, at han bør kunne begå sig.

Det samme gælder om Ahmet Örken. Den lokale helt er slet ikke kommet frem i spurterne hidtil, men hans præstation i dag viser jo, at benene slet ikke er ringe. Han er tidligere blevet nr. 5, 7, 9, 10 og 10 på denne etape og har således været i top 10 fem gange i træk. Desværre synes farten ikke længere at være den samme, og han vinder næppe etapen

Jeg vil også pege på Gleb Brussenskiy. Kasakken har klatret meget bedre, end jeg havde troet, ikke mindst da han overlevede på 3. etape i Coppi e Bartali. Også i dag kom han trods arbejde for holdet godt op, og det indikerer, at han bør komme med hjem. Til gengæld har hans tidligere spurter i dette løb vist, at hans positionering halter gevaldigt, men i et mindre felt står han stærkere. Farten var i hvert fald lovende sidste år. Normalt ville etapen også være noget for Yevgeniy Gidich , men han synes stadig at være fra snøvsen.

Androni får ikke Matteo Malucelli med hjem, men i dagens udbrud viste Ziga Jerman igen, at han godt kan klatre. Det vil være en overraskelse, hvis han har farten til at vinde i dette felt, særligt fordi han ikke har spurtet i lang tid, men han kunne være et bud på en overraskelse. Som alternativ vil Josip Rumac måske gå efter en top 10.

Eolo mistede desværre Manuel Belletti i styrtet i går og dermed en tidligere vinder af etapen. De har dog stadig tre hurtige og klatrestærke folk i Vincenzo Albanese, Luca Wackermann og Francesco Gavazzi, der alle har en fin chance for at komme med hjem, og som i hurtighed vel skal rangeres i den nævnte rækkefølge. Albanese er den mest usikre overlever, men han klatrede godt i dag. Til gengæld har de næppe farten til at vinde.

Endelig er der Giovanni Visconti og Umberto Marengo. Bardiani får næppe Giovanni Lonardi med hjem, men deres to klatrestærke afsluttere burde have en fair chance. Det er svært at se dem have farten til at vinde i dette felt, men de bør kunne blande sig i en spurt.

Også Szymon Tracz og Oguzhan Tiryaki kan tænkes at overleve, men de bør ikke have farten til at vinde, og jeg tilskriver ikke de øvrige sprintere chancer for at overleve. Hos Burgos kan Jetse Bol eller Willie Smit måske spurte lidt efter en top 10.

Som kandidater til et udbrud vil jeg pege på Francesco Gavazzi, Josip Rumac, Szmymon Tracz, Evgeny Shalunov, Vincenzo Albanese, Willie Smit, Umberto Marengo, Curil Gautier og Rasmus Tiller, der alle har tabt masser af tid.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Davide Cimolai, Stanislaw Aniolkowski

Outsidere: Shane Archbold, Juan Jose Lobato, Eduard Grosu, Luca Mozzato, Kristoffer Halvorsen

Jokers: Ulises Castillo, Ahmet Örken, Gleb Brussenskiy, André Greipel, Rick Zabel, Mark Cavendish, Alvaro Hodeg, Ziga Jerman, Vincenzo Albanese, Umberto Marengo

Kandidater til et udbrud: Francesco Gavazzi, Josip Rumac, Szmymon Tracz, Evgeny Shalunov, Vincenzo Albanese, Willie Smit, Umberto Marengo, Cyril Gautier, Rasmus Tiller

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejre fra 2018 og 2017, Sacha Modolos sejr fra 2016, André Greipels sejr fra 2015 og 2013, Mark Cavendishs sejr fra 2014 samt Mark Renshaws sejr fra 2012.