STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Ruten

I årevis har vi været vant til, at de afgørende etaper er blevet kørt i Tatr-bjergene i den sydlige del af landet, hvor de eksplosive puncheurs har været i deres es. I årene mellem 2013 og 2016 blev de krydret med en flad enkeltstart, og den vendte efter fire års fravær tilbage i 2021, hvor man til gengæld skruede gevaldigt ned for brugen af de sydlige bjerge. Det gør man også i år, hvor der bare skal køres 11,8 km i bakkerne mod syd, og det sker i et helt nyt format. Denne gang slås besøget i Tatr-bjergene nemlig sammen med enkeltstarten på det, der vil være løbets absolut vigtigste etape, når der om torsdagen venter en enkeltstart, der stiger næsten hele vejen, og selvom det vil være en stramning at kalde det en bjergenkeltstart, er det bestemt ikke en klassisk tidskørsel, som vil være rammen om årets helt store klassementsslag.

Med en distance på 11,8 km er der tale om en ganske kort enkeltstart, der fører fra Gronkow til Stacja Narciarska Rusinski. Etapen er ganske enkel, idet man kører mod syd ad en lige vej, der hele tiden går op ad bakke og leder op til Bukowina Tatrzanska, hvor der plejer at være mål på kongeetapen. Vejen er helt uden sving, og over de første 9,8 km vinder man i alt 310 højdemeter. Det giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,2, men den bliver stejlere og stejlere. De første 3,9 km stiger således med knap 2%, inden der venter 3,4 km med 2,9%, hvorefter den slutter med 2,2 km med 6,1%, herunder med den stejleste passage på 10,3% lige inden toppen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den rundes, når man med 1750 m igen tager dagens første sving, hvorefter det kortvarigt er fladt, inden det falder ned mod et sving, der tages med 600 m igen. Herefter venter en 100 m lang bakke med 5,1%, hvorefter det er næsten helt fladt over de sidste 500 m, der også byder på et sidste sving med 300 m igen.

Etapen byder trods den korte distance på i alt 337 højdemeter.

Stacja Narciarska Rusinski har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Sommervejret fortsætter på en ganske forrygende torsdag. Her vil det være helt skyfrit med en temperatur på 26 grader, og der vil bare være en svag og stabil vind (5-6 km/t) fra øst. Det giver sidevind på hele stigningen, inden man får sidemodvind efter toppen.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan meget passiv kørsel har gjort en polsk sprinterfestival til en sand gavebod for de hurtige folk.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Favoritterne

Som beskrevet i analysen har løbet udviklet sig til en temmelig monoton affære, men nu sker der endelig noget nyt. Allerede inden løbets start var det åbenlyst, at torsdagens enkeltstart ville være den i særklasse vigtigste etape, men dens betydning er blot blevet endnu større af de seneste dages udvikling. Muretapen gav mindre forskelle, end vi så det sidste år, og tirsdagens etape blev kørt så passivt, at ingen af klassementsrytterne kom i spil til bonussekunder.

Dermed er vi heller ikke blevet specielt meget klogere på formen hos løbets forventede hovedaktører, men muren gav dog visse svar. Spørgsmålet er, hvor meget de er bevendt, for der er stor forskel på at spurte op ad en kilometer lang mur og at køre en enkeltstart over 11,8 km. Vi er blevet en anelse klogere siden i lørdags, men det er bestemt ikke alverden, og det gør det sværere at spå om udfaldet af nøgleetapen.

Lettere bliver det ikke af, at enkeltstarten er meget, meget specielt, hvis lige jeg ikke mindes at have set. På profilen kan det ligne en bjergenkeltstart, men at bruge det prædikat vil være en journalistisk stramning, når procenterne er så bløde. Det vil formentlig være en enkeltstart, der køres på enkeltstartcykler, for de vil være at foretrække på det lange stykke med 2-3 procent. Naturligvis ville en anden cykel være at foretrække på den stejlere del nær toppen, men den nedre del er den vigtigste, og etapen er så kort, at et cykelskifte næppe kan betale sig.

Hvad vil så afgøre denne særprægede enkeltstart, der er hverken fugl eller fisk? Tempoevner og aerodynamik bliver meget vigtige. Sådan må det være over de første små 8 km, hvor procenterne er bløde, og hvor der skal klatres i bøjlen. Det er naturligvis klart, at de små folk vil forsvare sig bedre her, og at procenterne vil være en klar ulempe for de tunge specialister, men modsat en bjergenkeltstart er dette en etapetype, hvor tempoevner er en helt afgørende faktor. Det er klatreevner imidlertid også, for 2,2 km med 6,1% er en ”rigtig” stigning, der udgør så stor en procentdel af ruten, at den effektivt bør udelukke de tunge specialister. Tekniske elementer vil til gengæld ikke spille megen rolle, selvom der er et par sving efter toppen.

Konklusionen er vel, at klatrestærke specialister bør elske denne rute, men det er også en rute, hvor klatrere bør kunne forsvare sig betydeligt bedre end på en klassisk enkeltstart. Bjergenkeltstarter vindes som regel af rene klatrere, men det vil næppe være tilfældet for denne, der stiller for store krav til tempoevner og aerodynamik, og det gør til en interessant etape, hvor vi kan se et miks af ryttere gøre det godt.

Heldigvis bliver vejret slet ikke en faktor. Man kunne vel næppe have ønsket sig en bedre vejrudsigt. Flotte temperaturer, en helt blå himmel og en svag og helt konstant vind, der vil komme fra siden på bakken og have karakter af sidemod- og modvind efter toppen. Heldigvis får vi denne gang en helt fair dyst, hvor starttidspunkt er helt, helt ligegyldig.

Jeg vælger at pege på Ethan Hayter, men jeg er ikke så sikker, som jeg ville være på en klassisk enkeltstart. Vi har i år ganske tydeligt set, at briten nu tilhører den helt tunge elite, hvilket blev allertydeligst i Dauphiné, hvor han som nr. 3 var ganske tæt på Filippo Ganna og Wout van Aert og ganske klart slog blandt andre Primoz Roglic og Jonas Vingegaard på en lang og flad tonserrute. Havde det været samme type enkeltstart denne gang, havde jeg således ikke tøvet et sekund med at pege på briten, men nu er det lidt mere usikkert.

Det er i hvert fald den nedre del, hvor Hayter har den største chance for at gøre forskelle, og det er også sådan, Ineos selv forventer det. Den stejle bakke vil passe ham dårligere, for her kan mere klatrestærke og eksplosive rivaler gøre en bedre forskel. Som vi igen så i mandags, er Hayter nemlig ikke som klatrer specielt eksplosiv, og dette er en ganske kort stigning. Til gengæld så vi også igen, hvad vi allerede har set et hav af gange, at Hayter er en mester i at køre stigninger som en enkeltstart og derved begrænse tabet, og det er jo af selvindlysende grunde en ret god evne at have på denne etape. Dertil skal lægges, at hans forsvar i mandags vidner om, at den lidt svingende brite er i form, og at han i Dauphiné nåede helt nye højder som klatrer. Med tanke på, at han formentlig er bedste mand over de første små 8 km, tror jeg, at han konfirmerer sin status i tempoeliten ved at tage sin anden enkeltstartssejr på WorldTouren i år.

Hans værste rival må være Matteo Sobrero. Forud for løbet var jeg meget usikker på italieneren, der har klatret som en sprinter det meste af året, men jeg skal love for, at han har fundet formen. Præstationen i mandags var sublim, og det er uhyre opløftende forud for denne etape. I forvejen viste hans magtdemonstration på Giroens sidste etape, at selv en tilsyneladende formsvag Sobrero kan køre så stærkt, at han vil kunne måle sig med de bedste, og så tør man vel ikke tænke på, hvad han kan, når han nu faktisk er i form. Han viste endda i Giroen, at han selv i klatresvag udgave kan vinde en enkeltstart med en ret hård bakke, og det er en vigtig erfaring forud for denne særlige enkeltstart. Hans præstation i Giroen viser tydeligt, at han som Simon Yates har reddet med på BikeExchanges tempomirakel i år, hvor fokus på materiel har givet mærkbare resultater, og med tanke på den måde, han klarede stigningen i Giroen, er det vel til hans fordel, at etapen slutter med en ret hård bakke. Jeg tror desværre stadig, at han taber for meget til tempokongen Hayter på den nedre del, men kører han som i Giroen, er det bestemt ikke givet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Rytteren, der var tættest på at slå ham i Giroen, var Thymen Arensman , der satte en fed streg under, at han i år har bevæget sig ind i den absolutte tempoelite. Ser man bort fra UAE-enkeltstarten, hvor han skuffede, har han været i top 10 alle gange, og det overraskende er, at det er sket også på korte enkeltstarter, der ellers ikke burde passe hans dieselmotor. Denne distance er for kort til at være ideel, men i Giroen blev han altså nr. 2 over bare 17,4 km, og han blev i Tirreno nr. 6 over en endnu kortere distance. Giroen viste os vel også, at han ikke helt har Sobreros og Hayters evner i fladlandet, men skal han slå dem, skal det være på en etape som denne, hvor det vil være til hans klare fordel, at det stiger og særligt, at der venter en ”rigtig” stigning til sidst. Spørgsmålet er dog, om ikke etapen er lidt for kort, stigningen lidt for eksplosiv og den første del lidt for let. Samtidig er hans form usikker, da han plejer at skulle bruge tid på at komme i gang, og det er ikke helt klart, om mandagens resultat alene skyldtes hans manglende punch eller en motor, der ikke er varm endnu. Desværre for ham tror jeg, at det er en blanding.

Sidste år smed Ben Tulett sit klassement i dette løb, fordi han slet ikke kunne køre enkeltstart. Det krævede imidlertid bare et par måneder hos Ineos, inden han blev en helt lille specialist. Efter en 10. plads i Baskerlandet blev han nr. 5 på begge Giroens enkeltstarter, og mens de to første resultater kunne betegnes som et resultat af punch og tekniske evner hos den tidligere crossrytter viste hans sidste etape i Giroen, at han også har power på flad vej. Han er næppe så kraftfuld som de ovennævnte, men skal han slå dem, skal det være på en rute, der som denne er stigende, og han er vel den af de nævnte, der har den største fordel, at den ”rigtige” stigning til sidst. Vi så i mandags, at hans form ikke er i top, men i Giroen var han også temmelig skuffende, hvad der ikke holdt ham tilbage på enkeltstarterne. Desværre for ham kræver denne etape nok en anelse for meget power til, at han faktisk kan slå de tre favoritter.

På listens 5. plads finder vi allerede den tredje Ineos-rytter. Richard Carapaz har altid anset enkeltstarten som en svaghed, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Allerede i Tirreno kørte han chokerende godt, og ser man bort fra hans kollaps på den sidste bakke på 2. etape, var begge hans Giro-enkeltstarter uventet gode. Det overraskende var, at han klarede de flade dele så fremragende, og det lover godt forud for en etape, der som denne kræver en del power på den nedre del. At det samtidig er stigende, er åbenlyst en stor fordel for ham i forhold til alle de ovennævnte, og hans helt store force er naturligvis bakken til sidst. Desværre så vi tydeligt i mandags, at han er et stykke fra topformen, men det var han også i Tirreno, hvor han alligevel overraskede stort. Grundet sin fortid er han bestemt ikke noget sikkert kort, men baseret på det, vi har set i år, kommer Carapaz til at køre stærkt i morgen.

En meget spændende kandidat er Antonio Tiberi, men med ham kan det blive både fugl og fisk. Der er nemlig meget stor forskel på hans top- og bundniveau, men noget tyder på, at han efterhånden har et tårnhøjt niveau, når han rammer dagen. Det var i hvert fald imponerende at se hans 16. plads på den pandekageflade rute i Dauphiné, og nu kommer han endda til en rute, der burde passe ham langt bedre. Hvordan han står formmæssigt, er svært at sige, men han er ikke i en af sine formkriser, der plejer at sende ham i gruppettoen. Han tabte tid i mandags, men han har aldrig haft meget punch. Til gengæld så vi i Besseges og Ungarn, at han er en sand mester i at køre stigninger som en enkeltstart, og det gør ham skabt til denne enkeltstart, hvor han måske for første gang kan være med helt fremme på dette niveau.

Jeg er ret spændt på Bruno Armirail. Sidste år syntes han helt at have tabt sit tempopotentiale, men det har han i den grad genfundet på det sidste. I Baskerlandet var han overraskende god på en kort og eksplosiv rute, der slet ikke passede ham, og selvom hans Dauphiné-enkeltstart kunne have været bedre, viste han klassen med sejren ved mesterskaberne. Han er altid en lottokupon, men hans kørsel i mandags fortæller, at han igen er på det meget høje niveau, han har været stort set hele året. Bakken til sidst, der er meget eksplosiv, betyder nok, at han ikke kan vinde, men den første del burde passe ham så godt, at han bliver meget spændende, hvis han har en af sine store dage.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Remi Cavagna. Franskmanden har nemlig med en enkelt undtagelse kørt skuffende enkeltstarter i år, først i Dauphiné og siden ved mesterskaberne, hvor Armirail slog ham klart. I forvejen havde dette været en svær enkeltstart for ham, for mens han nok kan klare den nedre del, er den stejle del et problem, når man ser på modstanden. Heldigvis synes han aldrig rigtigt at have fundet formen i foråret, men hans kørsel i mandags tyder på, at han er ved at nærme sig sit bedste niveau. Gør han det, kan han måske alligevel vinde, for det kom bag på mig, at han sidste år vandt i Romandiet på en rute, der egentlig burde være for kuperet. Alligevel vil det undre mig, hvis han på denne rute kan slå alle de mere klatrestærke favoritter.

For bare tre måneder siden havde det været et no-go at pege på Lucas Hamilton på en enkeltstart, men sådan er det ikke længere. Australieren er nemlig endnu et vidnesbyrd om BikeExchange-miraklet, for han kørte nogle helt uventet gode enkeltstarter i Giroen. Det er klart, at han var langt efter de bedste, men morgendagens rute burde betyde, at han kan komme betydeligt tættere på, særligt når nu stigningen til sidst bliver stejl. Samtidig kunne hans kørsel på 3. etape tyde på, at han endelig har fundet noget form, og man kan håbe på, at han for første gang i år er på sit bedste niveau. Han viste klar fremgang i Giroen, men på toppen var han aldrig, og alligevel gik det pænt på enkeltstarterne. Har han fundet de sidste procent, bør han kunne overraske på denne rute.

En rytter, der kan blive både fugl og fisk, er Magnus Sheffield. Amerikaneren blev beskrevet som tempotalent og havde juniorverdensrekord på banen, men han imponerede ikke sidste år. Efter skiftet til Ineos kørte han imidlertid en fornem prolog i Romandiet, og hans 2. plads ved mesterskaberne vidner også om et vist potentiale. Han klatrer også så godt, at denne rute med de bløde procenter burde passe ham hæderligt, selvom bakken er for hård til, at han kan være med helt fremme. Jeg er dog temmelig bekymret for hans form efter en mandagsetape, hvor han virkede alt andet end flyvende.

Jeg er ikke begejstret for at placere Pello Bilbao her, men jeg begynder at løbe tør for spændende navne. Spanieren var tidligere en god temporytter på kuperede ruter, og dengang havde han været en af de helt tunge favoritter på denne rute. Problemet er, at han efter skiftet til Bahrain som så mange andre har sagt farvel til de gode tempoevner, og hans Giro-enkeltstarter var igen langt fra fordums niveau. Hans 1. etape var dog ikke helt ringe, og skal han nogensinde køre en god enkeltstart igen, skal han vel have en rute med så megen klatring som denne. Han er en mester i at pace sig selv på stigninger, hvorfor den sidste bakke er en gave, og han viste i mandags, at han er i fin form efter pausen. Skal han returnere til fordums styrke, må det være på denne rute.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Endnu mere usikker er jeg på Sergio Higuita. Den lille colombianer kørte nogle ganske forfærdelige enkeltstarter i Algarve og Romandiet, men i Schweiz chokerede han pludselig med en 11. plads på en flad tonserrute. I forvejen havde han jo vist fine takter i sin tid hos EF, og et skifte til Bora plejer ikke at gøre folk ringere på en tempocykel - tværtimod. På en flad rute var han formentlig stadig blevet kørt over, men jeg er spændt på at se, hvad han kan på denne rute. Vi så i mandags, at formen er god, og man må formode, at han har arbejdet med sin enkeltstart frem mod Vueltaen, hvad vi måske så resultatet af i Schweiz. En joker er effekterne af styrtet, men heldigvis synes han at være sluppet relativt nådigt.

Jeg kan ikke finde ud af Daan Hoole. Hollænderen viste både i Algarve, ved mesterskaberne og særligt i Belgien, at han kan blande sig på meget højt niveau, men spørgsmålet er, om denne etape er for kuperet. Han har klatret ganske svagt i år, men vi skal ikke glemme, at han sidste år overraskede sig selv med en samlet 9. plads i l’Avenir. De klatreevner har vi slet ikke set i år, desværre heller ikke i mandags, og derfor må man antage, at ruten er for svær. Hans gode evner som temporytter gør dog, at jeg ikke tør afskrive ham.

Meget af det samme kan siges om Lawson Craddock. I gamle dage var han jo en god klatrer, men år for år synes han at blive tungere og tungere. I år har han nærmest været tonstung, og det lover ikke godt forud for denne rute. Dertil skal lægges, at han i år har kørt to skuffende enkeltstarter i Giroen, hvor han slet ikke red med på BikeExchange-miraklet, men hans enkeltstart i Tirreno på en rute, der passede ham dårligt, samt sejren ved mesterskaberne, giver håb. Også han bør før eller siden drage fordel af BikeExchanges investering, og da han tidligere har klatret hæderligt, bør han ikke nødvendigvis skuffe igen i morgen.

Som temporytter har Alessandro de Marchi været en spøjs fætter. Han viste nogle meget lovende takter i tiden hos BMC og kørte fornuftigt også i de følgende år, men i 2022 har det været sølle. Det kan dog muligvis forklares med, at hans helbredsproblemer betød, at det tog noget tid at finde formen, og i det lys var hans Giro-enkeltstarter ikke en katastrofe. Det var til gengæld sølle i Belgien og ved mesterskaberne, men har han fundet formen efter pausen - og det er der nok ikke meget, der tyder på - burde det netop være på en lidt hårdere rute, hvor procenterne kun sjældent er stejle, at han kan køre stærkt. Derfor er potentialet stort, men det kan også ende med endnu en skuffelse.

Jeg er meget spændt på Mark Padun. Ukraineren viste i mandags, at han endelig er ude af sin lange formkrise, for han klarede det hæderligt i en eksplosiv finale, der slet ikke passede ham. Selvom det var i meget svagt selskab, viste han med sejren i Galicien, at han i hvert fald har forbedret sig som temporytter, og da det er første gang siden dengang, at han er i nogenlunde form, er det her, han endelig får chancen for at bekræfte det. Efter hans standard gjorde han det faktisk også uventet godt i Tirreno, og da denne rute burde passe ham langt, langt bedre, kunne det være her, at han igen viser det, vi så i starten af året.

I gamle dage havde Diego Ulissi for vane af og til at hive en forrygende enkeltstart op af hatten, men desværre skal vi tilbage til sidste års Giro for at finde den seneste positive overraskelse. I år har det været virkelig pauvert, og det kan meget vel forklares med, at han er et stykke fra fordums styrke, hvad hans præstation i mandags vel understregede med al tydelighed. Han er i hvert fald slet ikke i samme form som sidste år, hvor han blev nr. 13 på den flade enkeltstart, men skal han hive endnu en kanin frem, skal det utvivlsomt være på en rute som denne. Det er trods alt før sket, at han har overrasket ud af det blå.

Efter det overraskende resultat i Provence var jeg klar til at gøre Samuele Battistella til en del af Astanas tempomirakel. Det har Algarve og Dauphiné dog effektivt lavet om på, for her har han skuffet ganske fælt. Derfor er det svært at bevare optimismen, også fordi hans kørsel i mandags vel tyder på, at han ikke er flyvende lige nu. Omvendt chokerede han stort i Provence, og det kan vel ske igen - særligt på en rute, der burde passe ham meget bedre end en klassisk enkeltstart.

Logikken siger, at ruten er for hård for Josef Cerny, og det vil den formentlig også være. Jeg havde dog samme ide i Vueltaen sidste år, og her endte han som nr. 4 og 5 på de to ganske hårde enkeltstarter. Det vidner om, at han på en tempocykel klatrer betydeligt bedre, end han gør det under normale omstændigheder, og derfor kan der måske vente endnu en overraskelse. De bløde procenter passer ham jo faktisk ganske fint, selvom den stejle del tager ham ud af kampen om den helt sjove placeringer.

Lidt af det samme kan siges om Michael Hepburn. Jeg havde totalt afskrevet ham i Giroen, men trods den lange og hårde stigning chokerede han med en 9. plads. Det vidner om, at han også rider med på BikeExchange-miraklet, og det kan give håb for denne etape. Det er klart, at denne er sværere, end den var det i Giroen, men han synes i ganske fremragende form, når han klarer muretapen så pænt. Måske kan han overraske igen i morgen.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det er spøjst, hvad der er sket med Will Barta. Da han var mindre end et sekund fra at vinde Vuelta-enkeltstarten i 2020 foran Primoz Roglic lignede han den næste store tempospecialist. Skiftet væk fra CCCs BMC-cykel har dog kostet dyrt, for han har intet vist hos hverken EF eller Movistar. Som en relativt klatrestærk fyr, burde han dog drage fordel af denne rute, der handler lidt mere om power og mindre om aerodynamik, og når man ser på, hvor hæderligt det trods alt gik i Giroen, burde han på denne rute trods alt gøre det fornuftigt.

I gamle dage havde det været selvindlysende at rangere Thomas de Gendt som en af de tunge favoritter. Ganske vist er distancen for kort, men det hårde terræn uden mange stejle procenter ville være perfekt for ham. Problemet er, at hans gode enkeltstart i de senere år har været næsten helt forsvundet, og nu om dage ender han altid langt fra de bedste. Der er et håb at hente i hans flotte sidste etape i Giroen, men det var mod slutningen af en grand tour, hvor hans motor var varm. Han er en sand diesel, der skal bruge mange, mange løb for at finde formen, som hans kørsel her også viser, og derfor vil det undre mig, hvis han i morgen kører en Giro-enkeltstart. Ruten gør dog, at jeg ikke helt tør afskrive ham.

Mauri Vansevenant er bestemt ikke specialist, men han har i år kørt nogle uventet gode enkeltstarter, både i Giroen og i Baskerlandet. Det var endda på ruter, der passede ham betydeligt dårligere end denne, og derfor kunne der på denne rute nok vente endnu en positiv overraskelse. Hans form er til gengæld nok ikke på toppen, da han ikke imponerede i mandags, men det gjorde han bestemt heller ikke, da han kørte så fint i Baskerlandet.

Endelig er der Nikias Arndt , hvis karriere som temporytter har været svingende. For nogle år siden var han meget stærk, men de evner forsvandt totalt i en periode. Sidste år oplevede han dog en pludselig opblomstring i Giroen og Polen, men den har vi ikke set i år, hvor han skuffede i Schweiz og ved mesterskaberne. I forvejen bør denne rute være noget for svær for den store tysker, men da han af og til klatrer, så man bliver ganske overrasket, kan man vel ikke helt udelukke ham. Formen synes ganske fremragende lige nu.

Jeg ville gerne nævne Quinten Hermans, men jeg har nu så mange gange regnet med at se en fremgang, at jeg har opgivet illusionen, selvom ruten passer ham. På samme måde ville jeg gerne nævne den formstærke Mads Würtz, men hans enkeltstarter har desværre nu i lang tid været skuffende, og han har brugt mange kræfter de seneste dage. Giovanni Aleotti vandt bjergenkeltstarten i Rumænien, men dette er en helt anden type, hvor han vil lide under, at vi normalt skal betegne ham som decideret temposvag, og Marco Brenner har stadig ikke kørt gode enkeltstarter som professionel. Davide Formolo viste klar fremgang sidste år, men det har vi slet ikke set i år, og han synes formsvag. Klatrere som Stephen Williams, Quentin Pacher, Steff Cras, Edoardo Zambanini og Felix Gall vil gøre det bedre her end på en klassisk enkeltstart, men de er for temposvage til powerdelen. Det samme er Sean Quinn ¸ der kun kørte en god prolog i Romandiet, hvilket er noget helt andet end dette. Mike Teunissen er hverken rigtig specialist eller klatrestærk nok til denne rute, og de gode tempotakter, vi så i 2021, har vi slet ikke set fra Oscar Rodriguez i år. Jeg regner med, at ruten er for hård for specialisterne Alex Dowsett, Jonathan Milan og Matthias Brändle samt for Miles Scotson , der ikke har kørt gode enkeltstarter i nogen tid, og det samme vil gælde for relativt tempostærke folk som Arnaud Demare, Filip Maciejuk, Rui Oliveira, Michel Hessmann, Julius Johansen og Lukasz Wisniowski. Endelig køer Tom Bohli og Ignatas Konovalovas ikke gode enkeltstarter længere.

Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter

Øvrige vinderkandidater: Matteo Sobrero, Thymen Arensman

Outsidere: Ben Tulett, Richard Carapaz, Antonio Tiberi, Bruno Armirail, Remi Cavagna

Jokers: Lucas Hamilton, Magnus Sheffield, Pello Bilbao, Sergio Higuita, Daan Hoole, Lawson Craddock, Alessandro de Marchi, Mark Padun, Diego Ulissi, Samuele Battistella, Josef Cerny, Michael Hepburn, Will Barta, Thomas de Gendt, Mauri Vansevenant, Nikias Arndt

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER