STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

I de seneste år synes arrangørerne at have bestræbt sig på at lægge en tidlig puncheurfinale ind i den første uge, hvad der ikke er helt så enkelt i Frankrig, som det er i Spanien og Italien. I år skal man vente helt til 6. etape, inden den melder sig, og det gør den dagen efter brostensetapen i det, der kunne kaldes en lille serie af klassikere. Med en distance på ca. 220 km er det en for den moderne Tour sjældent lang etape - og også årets længste - og den byder på en stærkt kuperet afslutning med hele tre små bakker som opvarmning til afslutningen i Longwy, hvor Peter Sagan spurtede sig til sejr for fem år siden. Sagan-typerne drømmer da også om endnu en spurt, men denne gang vil en betydeligt hårdere finale sørge for, at ardennertyperne satser på at gøre dem trods.

Med en distance på 219,9 km er der tale om årets længste etape, der fører feltet fra den belgiske by Binche, der er hjemsted for Intermarché-mandskabet, til målet i franske Longwy. Selvom starten går i Vallonien, er det ganske fladt, når man lægger ud med at køre mod sydøst og syd ned til grænsen, som krydses efter 69,2 ganske nemme kilometer. Her sætter man kursen mod sydøst for kort efter at passere kategori 3-stigningen Cote des Mazures (2,0 km, 7,6%), der midtvejs har en kilometer med 8,3%, og hvis top rundes efter 87,2 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Den fungerer imidlertid blot som opvarmning. Herefter går det nemlig mod sydøst, først ad en faldende og siden helt flad vej, der leder frem til dagens spurt, som kommer for enden af en lang, lige og til slut let stigende vej efter 145,9 km. Herefter bliver det en smule mere kuperet, når man fortsætter mod sydøst frem mod bakkerne ved målbyen, inden det igen flader ud, når man drejer mod nordøst med retning mod målbyen.

I byens udkant skiftet terrænet til gengæld for alvor karakter. Det sker, når man rammer kategori 4-stigningen Cote de Montigny-sur-Chiers (1,6 km, 4,4%), der dog bare er en let bakke uden stejle procenter. Toppen undes efter 205,0 km, hvorefter de sidste 14,9 km indledes med en relativt enkel nedkørsel, hvorefter det går videre mod nordøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,3 km, 4,3%), der har top 9,5 km fra stregen. Endnu en nedkørsel leder nu mod nordøst, inden man med det samme skal over kategori 3-stigningen Cote de Pulventeux (800 m, 12,3%), der er en regulær mur med de stejleste procenter over de første 400 m.

Toppen rundes efter 214,6 km, hvorfra der resterer bare 5,3 km. De indledes med et flad kilometer, inden det begynder at falde ned mod målrampen, der over 1,6 km stiger med 5,8%. De første 500 m stiger med 5,0%, inden den tager fat med 500 m med 8,2% og et maksimum på 11% omkring den røde flamme, hvorefter de næste to gange 500 m stiger med hhv. 6,0% og 4,4% frem mod de sidste 100 m, som stiger med 3,0%. Finalen er kringlet, da man tager et skarpt sving med 4,2 km igen, hvorefter nedkørslen byder på to hårnålesving. Der er et skarpt sving kort inden 2 km-mærket, hvorefter to hårnålesving med hhv. 1200 m og 750 m igen leder ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2477 højdemeter.

Finalen i Longwy blev også benyttet i 2017, hvor Peter Sagan spurtede sig til sejr foran Michael Matthews og Dan Martin. Derudover har byen tre gange i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, alle gange i det hedengangne Circuit de Lorraine. I 2011 spurtsejrede Anthony Roux foran Romain Feillu og Laurent Mangel, i 2009 var Manuel Cardoso hurtigere end Martin Elmiger og Roux i endnu en massespurt, og i 2007 var det Ludovic Turpin, der spurtede sig til sejr foran Tiziano Dall’Antonia og Daniele Pietropolli.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Det tørre og skyede vejr fortsætter på en torsdag, der også vil blive ganske blæsende. Fra starten vil det være helt overskyet, men der vil være lidt flere solstrejf, som etapen skrider frem. Temperaturen vil ved starten være beskedne 18 grader og vokse til 20 grader ved mål, og der kun være en beskeden bygerisiko på 10% den første times tid. Det vil være blæsende med en frisk vind (22-24 km/t) fra nordnordvest, hvilket giver med- og sidemedvind hele vejen frem til finalen. Med 23,8 km igen drejer man ind i noget, der er næsten ren sidevind, og det vil være dominerende, indtil man i bunden af muren får sidemodvind. Der vil primært være medvind efter svinget med 4,2 km igen, men over de sidste 2,4 km vil der være sidemod- og modvind, dog med sidemedvind mellem de to hårnålesving med hhv. 1200 m og 750 m igen.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan den højdramatiske brostensetape blev etapen, hvor alt blev vendt på hovedet.

Favoritterne

Da de i dag kæmpede på de toppede brosten, var der nok mange af feltets klassementsryttere, der glædede sig over, at de har valgt en karriere som etapeløbs- og ikke klassikerrytter. Derfor er det en ubehagelig virkelighed at vågne op til, at der torsdag venter noget, der igen mest af alt kan karakteriseres som en klassiker midt i et etapeløb.

Denne gang kan de dog ånde lidt lettede op. Der er nemlig tale om en etape, der snarere hører til i Ardennerne end i det flade Nordfrankrig, og det er heldigvis langt mere appellerende for ryttere som dem. Denne gang er klassikerfornemmelsen endda endnu mere udtalt, fordi vi også har en distance, der giver mindelser om et endagsløb, hvad der er helt i modsætning til dagens ultrakorte affære.

Heldigvis er vi ikke helt på bar bund. Vi kender afslutningen fra 2017, hvor Peter Sagan sejrede foran Michael Matthews og Dan Martin, der var overrasket over at være så langt fremme på disse relativt bløde procenter. Det er da også mere en finale for Sagan-typerne end mur-og ardennerspecialisterne, og sidst endte Arnaud Demare sågar som nr. 6 - ganske vist til de flestes overraskelse. Nok har bakken et stejle stykke på den nedre del, men med bare ca. 4% over de sidste 600 m er det lidt for blødt for folk, der som Martin foretrækker Mur de Huy frem for bløde bakker.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Den store forandring fra sidst er naturligvis det hårdere indløb. De første bakker er ganske vist relativt bløde, men den sidste mur er brutal. Nok er den lidt kortere, men den er stejlere end Mur de Huy, og dermed får finalen et ardennerpræg. Med tanke på den skade, Jumbo i går gjorde på en bakke af samme længde, men helt uden de samme stejle procenter, skal man bestemt ikke undervurdere betydningen af, at den har top bare 5,3 km fra stregen. Det burde i hvert fald sikre, at det er helt lukket land for Demare-typerne, og at ardennerspecialisterne vil være langt mere komfortable.

Inden da er der dog mere end 200 km, der ikke blot skal køres, men også kontrolleres. Forud for i dag var jeg stensikker på, at et udbrud ville blive hentet, for det er måske den finale, der passer Mathieu van der Poel allerbedst. Med hans formkrise og nedslåede kommentarer efter dagens etape er det dog meget tvivlsomt, om Alpecin vil jagte, og så begynder det pludselig at tynde ud.

Jumbo vil i hvert fald næppe. Det har vi set gennem hele løbet, og dagen inden en bjergetape er det blot endnu mindre usandsynligt. Det er en god etape for Tadej Pogacar, men UAE har større mål end at jagte en etapesejr her, særligt dagen inden en bjergetape. Det kunne også være en finale for Tom Pidcock, men Ineos har også andre og større mål.

I det hele taget er det udfordringen. Det er også en god etape for Maximilian Schachmann, men Bora skal også spare sig til fredag. Sagan er måske en skygge af sig selv, men det var ret oplagt, at han skulle jagte endnu en sejr i en finale, hvor han allerede har vundet, men vil han det, når han styrtede i dag? I skrivende stund er der ingen udmeldinger om hans tilstand, men hvis ikke han er på toppen, er Total også ude af ligningen. Det er også usandsynligt, at Lotto vil jagte for Caleb Ewan i en finale, der efter al sandsynlighed er for hård, og Quick-Step har ført så meget, at de næppe fører for Andrea Bagioli.

Der er dog BikeExchange. Dette er den etape, der passer Michael Matthews allerbedst, og han blev nr. 2 for fem år siden. Det vil ligne ham meget, meget dårligt ikke at satse på denne etape, og da BikeExchange er her for etaper og har lang tid til næste potentielle sprinteretape, vil det være mærkeligt, hvis ikke de går efter denne.

Der er også Bahrain. Deres mål er klassementet, men med Jack Haig ude er det vel oplagt at gå mere målrettet efter en sejr til Dylan Teuns eller Matej Mohoric. Det er meget sandsynligt, at de sparer sig til fredag, men der burde være en vis sandsynlighed for, at de gør BikeExchange selskab.

Det fremgår dog klart, at udbruddet har en chance. Der er ikke mange hold til at jagte, og det er en lang etape at kontrollere. Derfor forventer jeg også en vild kamp om at komme afsted, men heldigvis for BikeExchange er starten flad. De burde have en chance for at skabe et udbrud, der ikke er alt for stærkt, og om kan kontrolleres. Får de ikke hjælp, kan det dog stadig blive svært at jagte alene over 200 km.

Den store joker er vinden. Det bliver en ganske blæsende torsdag, og det vil også blæse så meget, at det kan splitte. Der vil være en farlig sidemedvind nærmest uafbrudt fra grænsen til Frankrig og frem til de sidste 23 km, hvor man endda får direkte sidevind. Omkring de sidste bakker er der sikkert for meget læ til at skabe splittelse, men det er langt fra sikkert, at der vil være det på det lange sidemedvindstykke. Jeg udelukker bestemt ikke, at vi får sidevindssplittelse undervejs, og uanset hvad burde vinden gøre det så nervøst, at udbruddet måske kan komme tilbage af sig selv. Uanset hvad betyder medvinden og nervøsiteten, at det burde blive en lynhurtig etape. Undervejs er der den indlagte spurt, men nu hvor det bare er Wout van Aert, Fabio Jakobsen og Peter Sagan, der samler lidt point op, er det svært at være voldsomt ophidset over den længere.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Mit gæt er altså, at vi får samling - både grundet BikeExchange og vinden samt måske Bahrain og Total - men det er bestemt ikke sikkert. Jeg udelukker bestemt heller ikke, at vi får sidevindskørsel undervejs, og får vi splittelse, kan det blive en ganske højdramatisk etape, hvor kun et lille felt vil være tilbage til sidst.

Er der nogen, der vil gøre det hårdt til sidst? Jeg tvivler på, at de første bakker, der er ret bløde, vil blive brugt til noget. For Jumbo er det kontraproduktivt, da det meget vel kan hjælpe Pogacar mere end dem selv, og UAE vil næppe bruge kræfter på det. Til gengæld kan der ske ting og sager på muren. Her kunne Jumbo godt finde på at gentage bedriften fra i går, alene for at se, hvad der sker, og om de måske kan isolere Pogacar. Stigningen burde kunne få feltet til at eksplodere, og det vil heller ikke være uset, at Pogacar angriber. Det gør han jo ganske ofte, når han bliver grebet af momentet, og det kunne han sagtens blive i morgen.

I det lys vil jeg tro, at der vil være meget få overlevende efter muren, og det kan meget vel blive en gruppe, der i alt væsentligt består af klassementsryttere, hvis ikke Pogacar slet og ret er kørt alene. Efterfølgende falder det næsten hele vejen ned til målbakken, og derfor bliver der ikke megen tid til en regruppering. Herefter kan det ende med en solosejr fra en rytter - Pogacar - der måtte være kørt alene, og det kan ende i en spurt, men det kan også blive meget taktisk til sidst. Der kan være ganske få hjælpere efter muren, og så er det måske muligt for en eller anden at snige sig væk i en stilstand. Jokeren er den kraftige modvind på muren, for det kan gøre det mindre selektivt, men den er så stejl, at den burde gøre forskelle. Spørgsmålet er så, om modvinden på målbakken vil føre til en regruppering.

Grundet Mathieu van der Poels manglende form må der være to oplagte favoritter, og jeg har været meget i tvivl om, hvem af de to jeg skal satse på. Jeg vælger dog at gå med Tadej Pogacar. Målbakken er egentlig en smule for nem, som vi så af resultatet i 2017, og havde de kørt samme finale som dengang, havde jeg næppe peget på ham. Den nye mur ændrer imidlertid dynamikken, for nu regner jeg med et betydeligt mere selektiv finale, der vil være domineret af klassementsryttere. Jeg har været lidt i tvivl om Pogacars form, efter at han ikke var i stand til at sætte Mohoric på den lille mur i Slovenien, og de tider, der findes for gårsdagens opkørsel, tyder heller ikke på, at han er skræmmende, men både dagens kørsel og hans enkeltstart efterlader alligevel et indtryk af, at han er nogenlunde på det niveau, han havde fra start sidste år, hvor han virkede skræmmende i den første uge.

Jeg ser to veje til sejr for Pogacar. Jeg udelukker bestemt ikke, at han kan køre fra alt og alle på muren og levere en gedigen magtdemonstration, men mest sandsynligt er det trods alt, at han skal vinde en spurt. Her er bakken som sagt lidt for let, men med muren i benene kan balancen tippe. Pogacar er en glimrende afslutter, som han har vist talrige gange. Det har han først og fremmest gjort på flad vej i blandt andet Liege og senest i Slovenien, men han har før vundet spurter på stigninger mod Roglic i Baskerlandet og Touren samt mod andre rivaler i blandt andet Tirreno og UAE Tour. Denne er lettere, men med det overskud, Pogacar synes at have, tror jeg, at finalen med muren bliver så hård, at han kan gøre det færdigt. Han er sårbar i sidevinden, men med tanke på hans positionering i dag klarer han den nok.

Den åbenlyse rival er naturligvis Wout van Aert. Det var betryggende at erfare, at han ikke slog sig i styrtet, og at den eneste grund til, at han sad langt tilbage på brostenene, var utryghed efter mødet med asfalten. Hans eminente arbejde for Jonas Vingegaard viste da også, at han stadig er skræmmende stærk, og med den styrke, han viste i går, er han jo utvivlsomt lige nu måske endda feltets stærkeste mand.

Spørgsmålet er bare, hvordan han absorberer muren. I går var han stærk, men denne er noget stejlere. Han burde i kraft af dens længde komme med over, men hvor frisk vil han være til en spurt? Som udgangspunkt har Van Aert en fordel mod Pogacar i en 4%-spurt, men det er ikke helt givet. Belgieren har ikke en alt for god historik i stigende afslutninger, hvor han blandt andet klart er blevet overmatchet af Van der Poel i Tirreno, og vi så ham i det stigende opløb i Dauphiné blive slået af David Gaudu, fordi stigningen havde trættet ham for meget. Hans overbevisende kørsel i går gør mig relativt tryg, men er det nok til at slå Pogacar? Heldigvis kan han glæde sig over den hårde modvind på målbakken. Det kan tippe balancen til hans fordel.

Som alternativ har Jumbo Primoz Roglic . Forud for denne sæson havde jeg nok peget på den ældste slovener, for han viste i 2020, at han var en bedre afslutter end Pogacar, når det var kortere og mere eksplosive finaler. Hans etapesejre i lettere puncherfinaler i Paris-Nice og Vueltaen vidner også om, at han som udgangspunkt nok har en lille overhånd her. Til gengæld er det jo også klart, at han har været en skygge af sig selv i år, og selvom de tider, der findes for gårsdagens opkørsel, kunne indikere, at han kørte stærkere end alle andre, og at han alene tabte på grund af sin positionering, er der stadig stor usikkerhed.

Det ligner nemlig ikke Roglic ikke at sidde hos sit hold, når det endda er dem selv, der angriber, og det giver mindelser om det skuffende Dauphiné, hvor det var et samtaleemne i feltet, at Roglic sad og flagrede rundt uden at holde position, som han plejer - alt sammen i et løb, hvor han var under niveau. Nu har dagen styrt ikke gjort det bedre, og selvom han heldigvis ikke har slået sig slemt, er det alt andet end ideelt. Hvis til gengæld den gamle Roglic er tilbage - og det kan gårsdagens tid måske give håb for - burde han have en god chance for at vinde denne etape. Modvinden vil gøre det mere eksplosivt, og det er en fordel, hvis Pogacar vitterligt er stærkest.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Jeg vælger også at pege på Jonas Vingegaard som næste mand. Også det skyldes muren. Havde de kørt finalen fra 2017, havde jeg nævnt danskeren langt nede, men hvis der virkelig køres cykelløb på muren, kan det blive knaldhårdt. Som bekendt gjorde jeg på baggrund af Dauphiné danskeren til Pogacars førsteudfordrer, og det indtryk er kun blevet bekræftet af hans kørsel på enkeltstarten og i går. Det er klart, at han ikke har Pogacars og Roglics punch i denne slags finaler, men hvis der gås til stålet på muren, vil jeg forvente, at han vil være en af de stærkeste der. Faktisk kan jeg godt se et scenarium, hvor han og Pogacar måske kører fra alt og alle. Det er klart, at det er meget svært for ham at slå sloveneren, der er en bedre afslutter, men uanset om det bare er i en gruppe på et par mand eller i en lidt større gruppe, er det vel ikke helt umuligt. Vingegaard er slet ikke en ringe afslutter, som vi så, da han blev nr. 2 bag netop Pogacar i puncheurfinalen i Tirreno, og her så han faktisk ud til at kunne have gjort det meget bedre, hvis han havde siddet på det rette hjul fra start. Og hvis ikke han kan slå ham i en spurt, kan man vel drømme om, at han og Roglic måske endda kan fange sloveneren i en Jumbo-sandwich, hvis det virkelig går amok på muren - og de kan meget vel Van Aert med også.

Med Dylan Teuns kan det blive både fugl og fisk. Vi aner nemlig ikke meget om hans form, og da han er så svingende, kan han falde helt igennem. Han blev dog nr. 10 på enkeltstarten, hvilket var stærkt overraskende, og selvom det meget skyldtes de mere tørre veje, vidner det om en eller anden form for kondition. Vi så i foråret, at han var bedre end nogensinde, da han vandt på Mur de Huy og knuste al modstand med sin vanvidsafslutning på 1. etape i Romandiet. Det er klart, at det også for ham gælder, at denne bakke er lidt for blød, men han vil i hvert fald elske muren. Får vi et hårdt og selektivt løb uden de tungere og mere eksplosive folk - og det tror jeg, at vi gør - bør han kunne blande sig, da han før i blandt andet Polen har overrasket mig meget på blødere procenter. Til gengæld kan han og Bahrain være sårbare i sidevinden.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Da dette er en rangering efter vinderpotentiale, placerer jeg Michael Matthews her, men jeg tror ikke meget på ham. Han er slet ikke så stærk, som da han blev nr. 2 for fem år siden, og senest skuffede han meget på stigningerne i Schweiz, som han har gjort det på mange stigninger på det sidste. Han så heldigvis ud til at blive bedre, og han kørte også en god 1. etape her, men denne mur burde være for stejl til, at han kan følge de bedste, hvis der igen gås til stålet, som vi så det i går. Der vil være tid til at komme tilbage, men hvor frisk vil han så være? Det er klart, at det hjælper ham, at vi taler 4%, for her burde han have en chance for at være med i kampen om sejren og have mere power end de små folk, men det kræver, at han både overlever muren og er frisk til sidst. Det har jeg lidt svært ved at se, medmindre muren bare tackles i et lavere tempo uden aggression. Her vil modvinden være hans store hjælper, og det er alene den, der giver ham så høj en rangering, som han får. Derudover er BikeExchange lidt sårbare i sidevinden, selvom han selv er god til det.

Dernæst peger jeg på Aleksandr Vlasov . Også han lukrerer på muren, for han vil finde selve målbakken lidt for blød. Tidligere havde jeg aldrig nævnt ham på en etape som denne, men med de puncheurevner han har vist i år, er det blevet helt anderledes. Han endte som nr. 3 på Mur de Huy, hvor han slog sande superspecialister, hen spurtede chokerende godt på flad vej i Indurain og Baskerlandet, han vandt en puncheurspurt i Schweiz, og han var meget tæt på at slå Sergio Higuita i spurten på kongeetapen i Romandiet. Han har virket ganske overbevisende, både i går og i dag, og det er vigtigt, når han er så svingende, som han er. I dag så vi også, at han næppe skal frygte sidevinden, og dermed har han hele pakken - bortset fra at favoritterne er hurtigere end ham, selvom han har udviklet sig markant.

Jeg er ret spændt på Alberto Bettiol. Italieneren var stadig ikke på toppen endnu i Schweiz, men nu tyder det på, at han måske har lagt den megen sygdom bag sig. Hans tid på stigningen i går var i hvert fald meget god, og i dag kom han med nogle vilde forceringer på brostenene. Det er klart, at muren er stejl for ham, men har han det klatreniveau, han havde i Giroen og ved OL, er det - særligt med modvind - en fin finale for ham. Han viste også lidt af sin gamle spurtstyrke i Schweiz, og han blev jo faktisk nr. 5 i præcis denne spurt for fem år siden. Han skal klare sidevinden og dokumentere, at han er tilbage, men er han på Giro-niveau burde han, også i lyset af modvinden, være et glimrende bud, selvom farten nok ikke rækker til at vinde.

Vi må vel også tage David Gaudu i betragtning. Den lille franskmand slog ganske sensationelt Van Aert på 3. etape i Dauphiné, men det er ikke første gang, han har vundet en puncheurspurt. Det gjorde han nemlig også i Romandiet for nogle år siden, og han er slet ikke så ringe en afslutter. Hans form er stadig et spørgsmål, fordi han skuffede i Dauphiné og er så urimeligt svingende, men han kom stærkt tilbage fra en ringe position i går og så godt ud på brostenene i dag. Det er klart, at disse procenter er for bløde også for ham, for da han slog Van Aert i sidste måned, var det på en kort rampe på 8,1%. Blandt de ryttere, der kan være med, hvis der køres stærkt på muren, burde han dog være en af de bedre afsluttere, og efter overraskelsen forleden vil han også tro på sig selv. Han er sårbar i vinden, men med hjælp fra Stefan Küng burde han have en chance for at klare den, hvis den splitter.

Er jeg for hård ved Mathieu van der Poel? Det er jeg måske. Hollænderen var inden løbet måske min favorit til denne etape, men det tyder jo ikke på, at han er i form. Hans egen bemærkning om, at det er en dårlig følelse, han har haft i hele perioden efter Giroen, gør det også usandsynligt, at han pludselig skulle være flyvende, når han ikke var det i dag. Denne mur er så stejl, at Van der Poel skal være skarp, hvis han skal følge klatrerne, og der gås til stålet, og det er han åbenlyst ikke lige nu. Selve 4%-spurten passer ham til gengæld helt perfekt, og som vi så i Tirreno sidste år, er han vel nok den allerskarpeste i dette felt i den slags spurter. Det hjælper bare ikke, hvis formen er så dårlig, at han igen giver op undervejs, eller ikke kommer med over muren. Sidevinden er han til gengæld flyvende i, hvis han stadig tror på sig selv.

En stærk kandidat er Andrea Bagioli, men også hans form er usikker. Italieneren er meget svingende og havde indtil Dauphiné haft et forfærdeligt år. Her klatrede han imidlertid bedre end nogensinde, og det gav mig store forhåbninger til mesterskaberne, hvor han til gengæld skuffede mig. Med ham kan det således blive fugl og fisk, men rammer han Dauphiné-niveauet er det en god finale for ham. Jeg var imponeret over hans kørsel på Cullera-etapen i Vueltaen, hvor han ikke var langt fra Roglic, og det vidner om, at han burde være god på finalebakken. Til gengæld får han det nok svært på muren, hvis de bedste for alvor giver den gas, men med modvind og regruppering er han i spil. Den sidste bakke passer ham i hvert fald, selvom han trods den gode form skuffede mig i spurten på 3. etape i Dauphiné, hvor hans ben stod af.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Ligesom Vlasov har Daniel Martinez i år fundet helt nye afslutterevner. Det så vi, da han vandt en let stigende spurt over Alaphilippe i Baskerlandet, og da han blev nr. 5 på Mur de Huy. Denne finale er også for ham en anelse for blød, men hvis muren gør det til et slag for de skarpeste, burde han i hvert fald kunne lave et resultat. Desværre kan jeg ikke helt finde ud af hans form, for han så måske ikke alt for overbevisende ud i går, kørte en skuffende enkeltstart, som dog også passede ham dårligt, og skuffede i Schweiz. Til gengæld var den Martinez, vi så i foråret, skræmmende god og i stand til at lave et resultat her.

Jeg er også ret spændt på Romain Bardet. Franskmanden var i går første mand på toppen, som hverken var fra Ineos eller Jumbo, og de tider, man kan læse sig til, vier også, at det ikke bare handlede om position. Han er ganske eksplosiv på korte stejle mure, og i Tour of the Alps fandt han en chokerende hurtighed, vi ikke har set tidligere - en fart, der også næsten gav ham sejren på Blockhaus i Giroen. Også for ham er denne finale lidt blød, men de spurter, han kørte i Alperne, var endnu blødere. Til gengæld er jeg bekymret for ham i sidevinden, hvor DSM ikke ser skræmmende ud.

Får Maximilian Schachmann lov at køre sin chance? Prioriteten er utvivlsomt Vlasov, men vi så i Schweiz, at de lod ham spurte på 1. etape, hvor de erklærede et etaperesultat som et mål. Kommer han med over muren, er det i hvert fald sandsynligt, at han vil prøve, og målbakken burde passe ham ganske glimrende. Problemet er, at han ikke synes at have den fart, han havde, da han i sin tid dominerede i Baskerlandet, og heller ikke hans spurter i Schweiz i optakten var alt for overbevisende. Til gengæld så vi i Schweiz, at han efter sin efterårs- og forårskrise er tilbage på et niveau, men det er omvendt lidt uklart, hvordan hans coronainfektion i optakten har påvirket den form.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Hvad så med Michael Woods? Jeg vil tro, at det er en finale, han vil køre, for han vil elske den stejle mur. Han har haft et svært år, men med magtdemonstrationen i Occitanié tyder det på, at han har fundet noget form. Er han på toppen, er han en af verdens allerbedste på disse stejle mure, men til gengæld er finalebakken en anelse for blød. Han har generelt skuffet mig med sin spurtstyrke, og jeg vil tro, at han skal bruge stejlere procenter for at vinde. Ellers må han udnytte det taktiske spil til et angreb, da han er helt ude af klassementet - og så er han formentlig afhængig af, at det ikke blæser nok til at skabe splittelse.

Tom Pidcock burde rangere højt på denne liste, men han bliver ved med at skuffe mig. I Schweiz var han stadig en skygge af sig selv, og heller ikke i dette løb har han virket overbevisende. I går var han i hvert fald ikke imponerende på en bakke, der burde have passet ham som fod i hose. Derfor har jeg lidt svært ved at tro, at han kommer med over muren, hvis der gås til stålet, men modvinden vil omvendt hjælpe ham betydeligt. Han burde være en af de bedste afsluttere i denne form for finale, selvom han stadig er ret uprøvet - også selvom han i år slet ikke har spurtet, som han gjorde det sidste år.

En anden rytter, jeg ikke rigtigt tror på, men som har stort potentiale, er Benoit Cosnefroy. En 800 m lang mur rimer mere på ham end mange andre, og han er også så god en afslutter, at han vil være svær at slå i denne 4%-spurt. Problemet er bare hans meget svingende niveau, og efter hans katastrofale Tour de Suisse er det svært at tro, at han ikke er inde i en af sine alt for mange kriser. Det kunne i hvert fald se sådan ud, men det er også klart, at den Cosnefroy, vi så i Amstel Gold Race, kan vinde her. I det lys er det lovende, at holdet har meldt ud, at han fik det bedre til sidst i Schweiz, men også han er afhængig af, at det ikke blæser nok til at skabe splittelse.

Det er heller ikke en helt dum finale for Matej Mohoric. Siden sidste efterår har han forbedret sine klatreevner meget, men denne mur er stadig stejl for ham. Heldigvis er der modvind, og det var opløftende, at han højst overraskende holdt hjulet på Pogacar på muren på sidste etape i Slovenien. Denne er dog en anelse stejlere, og her er det svært at se ham følge sloveneren, hvis der gås til stålet. Heldigvis er der tid til en regruppering, og der vil tillige være modvind. Problemet er bare også, at han ikke er lynhurtig, og når Pogacar slår ham på flad vej i Slovenien, hvordan skal han så slå ham i en spurt som denne? Der er dog håb at hente i de gode puncheurspurter, han kørte i Polen sidste år.

Er Tim Wellens stadig god nok? Det kan man godt have sin tvivl om. Han var stærk i Belgium Tour, men det var et helt andet niveau, og i alle de seneste mange løb, han har kørt med modstand som denne, har han skuffet. I forvejen var det ikke opløftende, at han kun blev nr. 3 i spurten på kongeetapen i Belgien, hvor modstanden heller ikke var så skrap som her, men han er stadig en fin afslutter på en 4%-bakke som denne. Til gengæld er det tvivlsomt, om han går med, hvis klassementsrytterne får det til at eksplodere på muren, og derudover kan han ryge af i sidevinden, hvor Lotto ikke har det stærkeste hold.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Hvor har vi Victor Lafay? Også han er så svingende, at han er umulig at blive klog på, men han burde være god i denne form for spurt. Han blev i hvert fald nr. 3 i puncheurfinalerne i både Tirrenog og Dauphiné, og særligt sidstnævnte var opløftede i forhold til en spurt som denne. Til gengæld er han et stensikkert offer i sidevinden, og vi har ingen indikationer på, hvor han står nu, ligesom han næsten med sikkerhed vil tabe positionskampen frem mod muren. Sker det, bliver det svært at komme med de bedste til toppen.

Kunne Bauke Mollema finde på at køre denne finale? Han er blevet mere og mere begejstret for disse puncheurfinaler, og vi så ham lidt overraskende ende som nr. 7 i 4%-spurten på 1. etape i Giroen. Denne finale passer ham meget bedre, da han forinden har en mur, som passer ham endnu bedre, men har han stadig niveauet til så hård en finale. Mollema har stort set skuffet i alle de løb, han har kørt i år - bortset fra på enkeltstarterne - og det gælder særligt, når det har været hårdt. Derudover gider han næppe slås i sidevinden for denne etape.

Der er naturligvis også Adam Yates. Som vi så i går, vil han elske muren, hvor han bør være en af de stærkeste, men desværre er målbakken lidt for blød. Han spurter i dag stort set aldrig, og derfor vil han næppe deltage i spurten, hvis det bliver en lidt større gruppe. Hvis det til gengæld eksploderer på muren, og vi ikke får en regruppering til sidst, burde han lave et godt resultat. Det samme gælder også for Geraint Thomas ¸ der i dag heller aldrig spurter længere, men modsat Yates kan han få det lidt sværere på muren, hvor han vil være mindre komfortabel.

Jeg ville gerne rangere Ruben Guerreiro højt, men det er svært, når han er så forslået efter sit styrt. Han har ellers forbedret sit niveau helt enormt i år, da han blev nr. 7 i Fleche og senest klatrede som en drøm i Dauphiné og på Ventoux. Han har en godt punch og burde kunne køre en afslutning som denne, hvis det har været hårdt nok. Det så vi særligt i Huy, og selvom procenterne her er blødere, han tidligere vist afslutterevner i terræn som dette. Desværre hersker der bare så stor usikkerhed om formen.

Endelig er der Andreas Kron. Det burde lige være en finale efter danskerens smag, men spørgsmålet er, om niveauet bliver lidt for højt. Han var stærk i Schweiz, men vi så også, at der var folk, der var stærkere end ham, og her er der skruet en ekstra tand for niveauet. Han har dog punchet og farten, så lad os se, hvor langt han kommer.

Mange øjne vil være rettet mod Peter Sagan, men selvom han gjorde det fint på stigningen i går, er det ikke mit indtryk, at han har genfundet nok af sin holdbarhed til at klare denne mur. Han var også på hospitalet i dag, og selvom det kun var for hudafskrabninger, har det ikke hjulpet. Selvom han før har chokeret, burde det være for hårdt for Caleb Ewan, der også fik hudafskrabninger i dag og meldte om dårlige ben på gårsdagens bakke. Det kunne være en finale for Magnus Cort, men han har brugt mange kræfter, virker stadig ikke helt på toppen og vil finde muren stejl. Generelt skal klassementsryttere som Damiano Caruso, Enric Mas, Nairo Quintana , Ben O’Connor og måske også Neilson Powless, Guillaume Martin og Rigoberto Uran ende langt fremme, men de kan ikke vinde i dette selskab, heller ikke selvom de tre førstnævnte har genfundet noget punch. Finalen passer Felix Grosssschartner og Patrick Konrad, men de vil formentlig være låst, og Mikkel Honoré vil nok finde muren lidt for svær, nu hvor han er sat lidt tilbage af sit styrt i København. Mathieu Burgaudeau har potentiale i denne slags finaler, men denne burde være for hård, og jeg tror ikke længere, at Alexis Vuillermoz kan være med, selvom han er genfødt i år. Pierre Latour synes stadig ikke på toppen efter sit brækkede håndled, og heller ikke Alexey Lutsenko synes sig selv endnu. Gianni Moscon synes også fortsat at være langt fra sit niveau, og selvom han så godt ud i Schweiz, tror jeg, at det bliver for svært for Jakob Fuglsang at blande sig med de bedste, særligt i en finale, hvor han alligevel ikke kan vinde. Jasper Stuyven så godt ud i dag, men ligesom Mads Pedersen bør han finde den for hård, og jeg tror ikke længere, at Simon Clarke kan blande sig i disse finaler på dette niveau. Det er ikke en dum afslutning for Warren Barguil, men han er virkelig faldet af på den i år, og jeg regner ikke med, at Matteo Jorgenson, Thibaut Pinot, Kevin Geniets, Nick Schultz, Giulio Ciccone eller Valentin Madouas kører finalen. Den bør være for svær for Georg Zimmermann, Philippe Gilbert og Fabio Felline samt Franck Bonnamour, der i år ikke har fundet formen, og endelig har Marc Hirschi andre opgaver.

Som sagt kan man ikke afskrive et udbrud, men da det er en flad start, bliver det et lotteri at ramme rigtigt. Gode kandidater kunne være Victor Lafay, Mathieu Burgaudeau, Magnus Cort, Ruben Guerreiro, Andreas Kron, Pierre Latour, Tim Wellens, Alexis Vuillermoz, Georg Zimmermann, Bob Jungels, Bauke Mollema og Mikkel Honoré, men flere vil foretrække at køre finale.

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Primoz Roglic

Outsidere: Jonas Vingegaard, Dylan Teuns, Michael Matthews, Aleksandr Vlasov, Alberto Bettiol

Jokers: David Gaudu, Mathieu van der Poel, Andrea Bagioli, Daniel Martinez, Romain Bardet, Maximilian Schachmann, Michael Woods, Tom Pidcock, Tim Wellens, Benoit Cosnefroy, Matej Mohoric, Victor Lafay, Bauke Mollema, Adam Yates, Ruben Guerreiro, Andreas Kron

Kandidater til et udbrud: Victor Lafay, Mathieu Burgaudeau, Magnus Cort, Ruben Guerreiro, Andreas Kron, Pierre Latour, Tim Wellens, Alexis Vuillermoz, Georg Zimmermann, Bob Jungels, Bauke Mollema, Mikkel Honoré

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Peter Sagans sejr fra 2017.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER