Livestream Itzulia Basque Country og Amstel Gold Race uden afbrydelser

Ruten

Det har været en helt fast tradition i årtier, at Itzulia Basque Country er sluttet med en enkeltstart, men den tradition blev brudt i 2018, hvor man i stedet for første gang sluttede med den traditionelle kongeetape. Det ser ud til, at det har startet en trend, for vi går nu ind til den fjerde udgave, hvor løbet ikke slutter med sin tidskørsel, og i år er det igen den klassiske kongeetape, der lukker ballet, som det også skete i 2018 og 2021. Afslutningen på Alto de Arrate i udkanten af Eibar har været en fast bestanddel af løbet siden 2009 og vil igen være en af løbets væsentligste klatreudfordringer i 2022.

Der er tale om en af sportens helt klassiske finaler. I mange var afslutningen på Alto de Arrate og den korte nedkørsel til mål et fast element af kongeetapen i Euskal Bizikleta, men da det løb forsvandt, blev der indgået en aftale med arrangørerne af Baskerlandet Rundt om at inkorporere etapen i det største baskiske løb. Siden da har det altid udgjort finalen på løbets kongeetape, men i 2017 og 2018 gav man finalen et nyt twist ved at køre opad Arrate-stigningen fra en langt stejlere side. Den ide droppede man dog i 2019, og også i år er det den klassiske og lettere opkørsel, der er på programmet.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Mens finalen altid er den samme, er første del af etapen forskellig fra år til år. I 2016 år designede man en helt uhørt hård rute, hvor man undervejs besteg Alto de Ixua, der har tradition for at være den sværeste stigning i løbet, fra den stejleste side, som i alt væsentligt blot er Arrate-stigningen fra sin stejle side. Det gjorde man igen i 2019, men ikke sidste år, hvor man i stedet brugte en ny og meget svær stigning, Krabelin, der blot er en lidt anden opkørsel af Ixua. Det gav en fabelagtig og højdramatisk afslutning, hvor alt blev vendt på hovedet, og selvom man denne gang har forlænget ruten med ca. 25 km, har man valgt noget, der på etapens anden halvdel er tæt på et totalt genbrug af den etape, som afsluttede løbet med et brag for et år siden.

Trods forlængelsen er etapen med en distance på bare 136,3 km stadig en kort og intens sag, der fører feltet fra Eibar til toppen af Arrate-stigningen, som ligger i byens udkant. Derfor består hovedparten af etapen også af en kringlet tur ud i de omkringliggende bakker, inden man kører tilbage til Eibar for slutteligt at køre op ad den ikoniske målstigning. Starten er dog fredsommeligt, da man følger en let stigende dalvej mod nordøst, men hurtigt tager etapen fat, når man fortsætter mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Elkorrieta (2,6 km, 6,5%, max. 13%), der er en relativt jævn stigning med top efter 13,4 km.

På toppen vente kun en ultrakort nedkørsel, der leder mod sydøst, inden man fortsætter mod sydøst op ad en bakke (5,6 km, 3,6%) med top efter 22 km, inden det begynder at falde, når man drejer mod nord og senere øst. Man når næsten helt ud til vandet, men i stedet drejer man mod syd for at køre ad et kort, fladt stykke. Hurtigt drejer man mod vest for at passere kategori 2-stigningen Endoia (5,3 km, 6,8%, max. 13%), der er en ujævn sag med først 3,2 km med hele 9,8%, inden en kort nedkørsel leder frem til en lille kilometer med 6,3%. Toppen rundes efter 42,7 km, men der følger kun en ultrakort nedkørsel, som leder mod nordvest og syd, inden det går mod sydøst og sydvest op ad kategori 1-stigningen Azurki (5,1 km, 7,4%, max. 15%), der også er en ujævn sag med 10,0% over de første 3 km, inden den bare stiger med 2,9% frem mod toppen, som rundes efter 52,4 km, hvor man rammer sidste års rute. Herfra er den resterende del i store træk som i 2021.

Der bliver ikke megen tid til at komme sig. En nedkørsel, der kun i starten er teknisk, leder mod sydvest og sydøst ned til byen Azkoitia, hvor man kører mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Gorla (9,6 km, 5,7%, max. 11%), der indledes med 3 km med 7,9%, men derefter er ganske let med kun én stejl kilometer på 7,3% på resten af stykket frem mod toppen, der kommer efter 72,3 km. En svær nedkørsel fører nu feltet mod sydvest og vest tilbage til dalen, hvor etapen endelig bliver lidt lettere. Her følger man nemlig en flad dalvej mod nordøst, nordvest og vest frem til udkanten af Eibar, idet man undervejs kører dagens første spurt på toppen af en bakke (600 m, 6,4%) efter 88,0 km.

Etapen tager fat igen, når man inden centrum drejer mod nord for at passere kategori 1-stigningen Krabelin (5,1 km, 10,5%, max. 17%), der faktisk bare er en anden opkørsel af Arrate, hvorfor bjergspurten kommer ved en passage af målstregen fra den forkerte side. Der er tale om en brutal opkørsel, hvor de første 1400 m stiger med 7,3%, inden der venter 2,7 km med hele 12,2% og slutteligt 5,2% over de sidste 1000 m frem mod toppen, der passeres efter 95,7 km. Herefter stiger det kortvarigt let mod nordvest og sydvest via den nedkørsel, der findes i finalen, inden det falder let mod sydvest. I stedet for at køre hele vejen ned ad målstigningen drejer man hurtigt mod nordvest og siden nord og nordøst ad en let og lige nedkørsel, idet man nu kortvarigt afviger fra sidste års rute.

Efter 109,2 km ender nedkørslen, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Urkaregi (5,0 km, 4,8%, max. 8%), der bare er en helt jævn og relativt let opkørsel med top efter 114,3 km. De sidste 22,1 km indledes nu med en teknisk nedkørsel, som leder videre mod sydvest ned til dalen og byen Elgoibar, som nås med 15,2 km igen. Nu følger man en let stigende dalvej mod sydvest ind til centrum af Eibar, hvor dagens sidste spurt kommer efter præcis 127,0 km.

Umiddelbart efter spurten vender man rundt for at køre op ad en bakke (500 m, 9,4%), hvorefter man med det samme drejer mod nord for at tage hul på den klassiske kategori 1-stigning Arrate - eller Usartza, som den også kaldes. Fra denne side stiger den med 8,8% i snit over 4,5 km. Der er tale om en meget regulær stigning med stigningsprocenter på 9-10 efter de første 500 m med 5,4%, inden de sidste 500 m stiger med 6,3%. Toppen rundes med efter 133,8 km med bare 2,6 km igen, og herefter gælder det den hektiske finale. Det stiger let med 1,2% frem til kort efter den røde flamme, hvorefter det falder med 5,2% over de sidste 900 m. Den sidste kilometer følger en relativt lige vej med kun et par bløde sving, herunder et bare 100 m fra stregen. Historien viser, at første man gennem denne kurve i 9 ud af 10 tilfælde også ender som etapevinder.

Etapen byder over den korte distance på i alt 3547 højdemeter.

Som sagt udviklede sidste års etape sig til et vildt drama, da UAE blev fanget på en nedkørsel af Primoz Roglic og Jumbo. Sloveneren kom stille og roligt af med alle sine følgesvende, men ikke David Gaudu, der fik lov at vinde etapen, mens Roglic med en 2. plads tog den samlede sejr. Bag dem arbejdede Tadej Pogacar som besat for at redde fadæsen, men han kom 35 sekunder for sent, og det var Alejandro Valverde, der var hurtigst blandt de fire, der spurtede om 3. pladsen. I 2019 blev etapen også helt ustyrlig fra distancen, og mens Astana sov i timen, kørte Emanuel Buchmann alene væk fra et udbrud og sejrede med 1.08 ned til Ion Izagirre, Adam Yates og Jakob Fuglsang, der kørte 16 sekunder fra Tadej Pogacar og Dan Martin, 42 sekunder fra Mikel Landa og mere end et minut fra alle andre.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I 2018 besteg man stigningen fra den svære side, og her lykkedes det på imponerende vis Enric Mas fra det tidlige udbrud at holde en aggressiv Mikel Landa bag sig med 18 sekunder. I 2017 besteg man for første gang Arrate via den stejle opkørsel, og det gav større udskilning end tidligere. Efter at det en overgang så ud til, at Michael Woods og Louis Meintjes ville snyde favoritterne, lykkedes det til slut Alejandro Valverde, Alberto Contador, Romain Bardet og Rigoberto Uran at få kontakt. På mirakuløs vis kom Samuel Sanchez op lige inden toppen og gik direkte forbi i et flot angreb, der desværre fik en brat ende med et slemt styrt på nedkørslen. I stedet levede Valverde op til favoritværdigheden ved suverænt at vinde spurten foran Bardet og Uran.

Etapen med den klassiske finale gjorde debut i løbet i 2009, da Alberto Contador tog en solosejr 8 sekunder foran Cadel Evans og Samuel Sanchez, men efter det var det længe Sanchez’ legeplads. Den lokale helt vandt tre år i træk fra 2010 til 2012, to gange ved at vinde en spurt mellem tre mand og én gang som den hurtigste i en gruppe på 11 ryttere. Den tekniske nedkørsel har altid været som skabt til spanieren, der har vidst, hvordan han skulle time sin spurt før det sidste sving. I 2013 blev han endelig slået, da han ikke kom med i den syvmandsgruppe, der afgjorde slaget, og denne gang var det Nairo Quintana, der sikrede sig sejren foran Sergio Henao og Contador ved hjælp af en fantastisk nedkørsel. I 2014 angreb Wout Poels tæt på toppen og nåede mål et par sekunder før en 13-mandsgruppe, hvis spurt blev vundet af Alejandro Valverde foran Sanchez. I 2015 tog Joaquim Rodriguez sin anden etapesejr i træk ved at vise sig som hurtigste mand i en gruppe på 12 ryttere. I 2016 blev etapen afviklet i forfærdeligt vejr, og det gjorde det muligt for Diego Rosa med et mageløst soloridt at sikre sig en udbrudssejr, mens Henao, Contador, Rodriguez og Thibaut Pinot distancerede de øvrige favoritter med en usædvanligt stor margin.

Finalen blev også benyttet i Vueltaen i 2020, hvor Primoz Roglic vandt en meget speciel åbningsetape ved at køre væk fra Richard Carapaz, Dan Martin, Esteban Chaves, Felix Grossschartner, Enric Mas, High Carthy og Sepp Kuss på den sidste nedkørsel. Også i 2012 blev afslutningen benyttet, og her nåede Valverde, Rodriguez, Contador og Chris Froome mål sammen, men Rodriguez har sikkert stadig mareridt over, at han ikke spurtede hele vejen til stregen, fordi det dermed lykkedes Valverde akkurat at stikke snuden forbi og snuppe sejren.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 Livestream Itzulia Basque Country og Amstel Gold Race uden afbrydelser

Vejret

Rytterne blev kun ramt af den baskiske regn til allersidst i dag, og i morgen burde der være en chance for, at de slipper helt. Det vil regne hele natten og formiddagen, men da etapen starter sent, vil de formentlig starte i overskyet tørvejr med en temperatur på 12 grader. Sidstnævnte vil ikke ændre sig, men der vil langsomt komme en smule sol. Vinden vil bare være let (9-11 km/t) fra nord. Det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute. I finalen vil der være direkte modvind på Krabelin og derefter hovedsageligt modvind frem til bunden af Urkaregi. Derfra vil der være sidemedvind hele vejen frem til bunden af Arrate, hvor der vil være mod- og sidemodvind hele vejen op. Efter toppen vild er først være kortvarig sidevind og siden sidemedvind frem til mål.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af den højdramatiske 5. etape, hvor Jumbos tronskifte blev endegyldigt cementeret

Favoritterne

Det er ikke altid helt entydigt, om det er en god ide at have en enkeltstart tidligt eller sent i løbet. Det afhænger nemlig meget af styrken hos det hold, der kan tage trøjen på en tidlig tidskørsel. Har den førende rytter et stærkt kollektivt, kan tidlige tidsforskelle fra en enkeltstart, lægge løbet helt død. Har han til gengæld et svagt hold, er det kun en gave til løbet, at alle klatrerne allerede inden bjergene ved, hvor offensivt de har behov for at køre.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Derfor var det heller ikke indlysende, at det ville være en god ide af arrangørerne at opgive den klassiske afsluttende enkeltstart, men det er hævet over enhver tvivl, at ideen har været en gigantisk succes. I gamle dage, hvor Arrate-etapen kom midt i løbet, blev det ofte en relativt konservativ affære, hvor det hele blev afgjort til allersidst. De seneste tre udgaver har imidlertid været helt fantastiske og givet cykelløb for alle pengene. I 2018 skyldtes det ganske vist mest et tidligt styrt til Primoz Roglic, men i 2019 og 2021 tabte hhv. Emanuel Buchmann og Brandon McNulty (og mere reelt nok Tadej Pogacar) med vilde angreb fra distancen, først fra Bora, der efter meget tvivlsom Astana-taktik fik sendt Emanuel Buchmann i et vildt og flot soloridt, og to år senere Jumbo med Roglic som den drivende kraft, der satte Pogacar til vægs.

I det lys kan det ikke undre, at man har designet en etape, der trods en lille forlængelse er en næsten total kopi af den etape, der skabte så meget drama sidste år. Den er nemlig med en kort distance og meget lidt fladt terræn skabt med det formål, at der skal åbnes tidligt, som vi har set det de sidste to gange. Det er den slags etaper, der kan være et mareridt at kontrollere, hvis holdet er svagt, og det er primært den etape, der gjorde, at det på forhånd ville blive svært for en rytter med et svagt hold at vinde løbet, hvis altså han ikke sørgede for at erobre den på netop sidste etape. Sidste år havde Jumbo faktisk et ganske svagt hold udover Roglic og Jonas Vingegaard, og havde de ikke været snu - eller heldige - nok til at sende trøjen i favnen på Brandon McNulty og UAE, kunne de have fået ganske svært ved at vinde løbet.

Får vi så det samme vilde drama igen denne gang? Dagens udvikling har jo forandret løbet ganske markant. Inden dagens etape havde jeg regnet med, at Ineos ville komme blæsende med alt, hvad de havde på de tidlige stigninger, med det håb at skabe en situation i stil med det, vi så sidste år. Det kunne indebære tidlige angreb med både Adam Yates og Daniel Martinez, og det kunne have givet en vanvittig start på etapen.

Nu er billedet ændret. Det kan godt være, at Remco Evenepoel har trøjen, men mon ikke Daniel Martinez tror på, at han kan sætte belgieren skakmat på Arrate? Det er i hvert fald tvivlsomt, om holdet får det helt store ud af at satse vildt med en stor offensiv tidligt. Reelt kan de godt regne sin som det førende hold, og de risikerer at tabe mere, end de kan vinde, hvis løbet eksploderer tidligt.

Anderledes er det jo hos Jumbo. Dagens dumme styrt betyder, at de har meget tid at hente, og deres løb skal derfor være hårdt. En strategi kunne være at angribe tidligt med Roglic, og hvis Ineos svarer med Yates, kunne vi få en interessant situation, hvor hverken Ineos eller Jumbo vil jagte - præcis som vi så det i dag.

Jeg tvivler dog på, at det er Jumbos plan. Roglic sagde allerede i torsdags, at han ikke havde ”good legs”, og det var jo helt tydeligt i dag. Jeg tvivler på, at han har så meget tro på sig selv, at han vil tage kampen op mod Yates i en sådan gruppe, når Vingegaard virker så stærk. Snarere vil det ligne Roglic bedre, at han stiller sig 100% bag sin normale løjtnant, der må have en del selvtillid.

Derfor tror jeg også, at der vil være en del hold til at kontrollere. Efter i dag vil det undre mig, hvis ikke Bahrain, Movistar, Bora og Cofidis reelt tror på, at de kan vinde løbet, og ingen af de hold har mere end ét ordentligt kort at spille i en tidlig offensiv. Quick-Step er ikke stærke nok til at kontrollere alene - det så vi tydeligt i dag - og de vil skulle bruge hjælp, også selvom Julian Alaphilippe nu må regnes som ren hjælper. Noget tyder imidlertid også på, at de får den.

Alligevel venter der helt sikkert en vild og voldsom start igen, og det kan sagtens som i dag vare mere end en time, inden der kører et udbrud. Det kan sagtens ske på Endoia og Azurki, der er nogle meget svære stigninger, og derfor vil vi helt sikkert få et brølstærkt udbrud, som vi også havde det i dag. Hvis Ineos og Jumbo, som jeg tror, satser mere entydigt på Daniel Martinez og Jonas Vingegaard, tror jeg dog ikke, at vi år det potentielt løbsomvæltende udbrud, som vi havde sidste år. Denne gang vil det næppe være de allerstørste navne, der kommer afsted.

Kan et udbrud så holde? Det kan det bestemt. Quick-Step har en interesse i, at bonussekunderne forsvinder, så de vil ikke jagte mere end nødvendigt. Meget vil afhænge af, hvad Ineos gør. I virkeligheden tror jeg, at det for dem vil være klogest ikke at bringe bonus i spil. Martinez bør kunne sætte Evenepoel med 2 sekunder, men han risikerer at tabe løbet alligevel, hvis eksempel Vingegaard kører fra ham og tager bonus. Derfor er jeg ikke overbevist om, at Ineos vil gå efter etapen.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det giver et udbrud en reel chance. Jumbo er ikke overbevisende, da Sepp Kuss fortsat er langt fra sit niveau, og heller ikke Movistar, Bora, Bahrain eller Cofidis er skræmmende stærke. Alligevel tror jeg på, at de kan hente udbuddet. Alle fire hold har sammen med Jumbo en klar interesse i, at der skal være samling, og det burde altså være nok, når også Quick-Step og Ineos trods alt skal holde udbruddet i så kort snor, at det ikke bliver farligt - og hvis Ineos går efter etapesejren, bør et udbrud ikke have en chance.

Hvornår åbnes ballet mellem favoritterne så? Jeg tror, at vi skal vente til Arrate. Det ville være fristende at angribe på Krabelin, der i særklasse er løbets sværeste stigning, men hvem tør satse med så tidlig en offensiv? Martinez har i hvert fald ingen grund til det, og jeg tror også, at Vingegaard tror så meget på sig selv, at han vil vente. Det kunne være Enric Mas, men han kommer næppe af med Martinez. Spørgsmålet er så, om en gruppe er så bange for Evenepoel, at de vil samarbejde, hvis de kører væk fra belgieren allerede her. Det er ikke umuligt, men der kan også sagtens blive kørt defensivt på stigningen eller ske en regruppering efterfølgende. Det følgende stykke er nemlig ret let, da næstsidste stigning ikke er værd at skrive hjem om.

Det fører mig til tre scenarier. En udbrudssejr er en mulighed, men det vil kræve klasseklatrere, der ikke truer trøjen så meget, at Ineos er nødt til at jagte. En anden mulighed er, at en decimeret favoritgruppe i stil med den, vi så i dag, kører fra Evenepoel på Krabelin og bliver enige om at samarbejde og køre ham helt ud af ligningen, inden de skal afgøre det på Arrate. Endelig er der den for mig nok mest sandsynlige mulighed, at Krabelin enten køres defensivt, eller at der sker en regruppering, og at det er et større felt, der skal afgøre det på Arrate. Som sidste års udgave viste kan der dog sagtens opstå et helt andet scenarium ved lidt af en tilfældighed. Det var som bekendt på en nedkørsel, at Roglic-gruppen kom væk, uden at sloveneren selv havde taget initiativet. Den slags nedkørselsoverraskelser er altid mulige i et løb, hvor både Pello Bilbao og Ion Izagirre er sejrskandidater. Problemet er bare, at Martinez er en ringe nedkører, og hvis ikke han kommer med, vil Ineos køre dem ind igen.

I begge mine to sidstnævnte scenarier regner jeg med, at det skal afgøres på Arrate. Det er en stigning, vi kender til hudløshed. Det er ikke Baskerlandets sværeste eller stejleste stigning, og selvom dens data på papiret er ganske vanskelige, viser historien også, at solosejre er meget sjældne. Som regel er det en lille gruppe på 3-6 mand, der når toppen og derefter skal spurte om det i den uhyre tricky finale, hvor alt handler om at komme blæsende igennem det sidste sving på nedkørslen som første mand, som Roglic blandt andet gjorde det så smukt, da han vandt i Vueltaen i 2020. Denne gang er der endda en ganske let modvind, som kan gøre det endnu mindre selektivt. Ser man bort fra Wout Poels’ taktiske snigerangreb i 2013, er det kun Alberto Contador, der helt tilbage i 2009 lykkedes med at køre alene hjem til sejr på ren styrke. I 2018 lykkedes det dog også for Mikel Landa, selvom han ikke vandt etapen. Det kan altså lade sig gøre, men det sker meget sjældent.

Derfor peger jeg på Daniel Martinez. Som jeg har skrevet flere gange, er det egentlig min forventning, at Jonas Vingegaard er løbets stærkeste, men spørgsmålet er, om stigningen er lang og svær nok. Modvinden er en stor ulempe for danskeren, og Martinez ligner en mand, man skal være knivskarp for at sætte. Colombianeren har klatret fremragende i først Algarve og siden i Paris-Nice, hvor ingen kunne sætte ham på de to bjergetaper, og han synes at have forbedret sig yderligere siden den vilde Giro, hvor han bar Egan Bernal frem til sejr på den sidste bjergetape. Det er en ulempe for ham, at det er ham, der skal tage ansvaret, når/hvis de er kommet af med Remco Evenepoel, men det vil de formentlig kunne gøre relativt tidligt, og han har i Adam Yates verdens bedste hjælperytter. Det er bestemt ikke umuligt, at Vingegaard ka få svært ved at køre fra dem begge, og så er de endda på helt lige vilkår.

Ender det med, at vi igen får den spurt i en lille gruppe, vi plejer - her kan jeg forestille mig, at Martinez, Vingegaard, Mas og måske Vlasov og Yates kan være med - tror jeg, at Martinez har overhånden. Det er som sagt ikke en klassisk spurt, men tværtimod mest et spørgsmål om power på den faldende vej. Den har Martinez umiddelbart mest af, når vi ser på de forceringer, han har leveret i år, senest med sin lange spurt i går. Som sagt er han ikke en god nedkører, og man kan derfor håbe, at han er en anelse forsigtig i finalen, men ender det i den klassiske spurt, vil jeg stadig tro, at han med sin power har overhånden. Derfor er han min favorit.

Det kan dog også sagtens blive Jonas Vingegaard. Som sagt vil jeg tro, at han er bedste mand på stigningen. Han har virket uhyre overbevisende, men desværre været låst af, at hans holdkammerat har været i gult, men den bekymring har han ikke længere. I morgen behøver han ikke at holde igen, når det klør i benene for at angribe, og han har i Roglic en forrygende hjælper til at sætte sit angreb i scene. Derfor kan han også vinde etapen på to måder. Hans bedste chance er at køre fra alt og alle, og det anser jeg bestemt ikke som umuligt - modvind eller ej. Hvis nogen kan gøre det, ligner han manden. Hvis det ikke lykkes, vil jeg heller ikke afskrive ham i en spurt. Han er ikke langsom, som vi blandt andet har set i Danmark og Polen Rundt, men jeg frygter, at han mangler poweren til lige netop denne finale. Uden kraft er han dog ikke, og særligt hvis Martinez holder lidt igen på et tidspunkt, hvor hans samlede sejr er sikret, er en Vingegaard-spurtsejr bestemt også mulig.

Løbets tredjestærkeste har for mig lignet Enric Mas, der har bekræftet det forrygende indtryk, han har leveret hele året. Problemet er desværre, at han nok er den ringeste af favoritterne i denne form for spurt, og han skal formentlig alene hjem for at vinde. Det er dog heller ikke umuligt. Dels er han så stærk, at han måske kan være i stand til at sætte hele banden, og dels har han en taktisk fordel. Han har allerede tabt 35 sekunder til Martinez, og hvis Vingegaard vitterligt viser sig at være stærkest på stigningen, vil det være ham, Martinez vil frygte. Det vil Mas kunne udnytte til at snige sig væk, hvis de to formodet bedste kigger på hinanden.

Løbet her har også været en genrejsning af Aleksandr Vlasov . Russeren har virket ganske overbevisende hidtil, men det er først i morgen, hans prøve for alvor står. Hidtil er der ikke for alvor kørt langvarigt cykelløb på stigningerne, men det vil der blive i finalen i morgen. Hans UAE Tour og Paris-Nice gør fortsat, at jeg tror, at han har svært ved at gå med de bedste, men på baggrund af det, vi har set i dette løb, er det bestemt ikke umuligt. Også han kan vinde på to måder. Han kan lave ”en sniger” som omtalt ovenfor, men det bliver sværere, da han kun har tabt 20 sekunder til Martinez. Hans største chance er en spurt, men den har han også en god chance for at vinde. Han har spurtet overraskende godt i år, og til denne faldende finale, der handler om power, vil han formentlig være en af de mest kraftfulde samt måske også mere risikovillig end Martinez, hvis denne allerede har sikret sig den samlede sejr.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Pello Bilbao er lidt svær at vurdere. Jeg synes ikke, at han virkede alt for overbevisende i lørdags eller i onsdags, men i dag virkede han til gengæld meget stærk. Selvom han via sin gode nedkørsel lidt tilfældigt havnede i det tidlige udbrud, havde han stadig som den eneste styrken til at køre op til de bedste, da Evenepoel-bussen allerede var kørt. Alligevel er det min fornemmelse, at han mangler en anelse i forhold til de bedste. I hvert fald ved vi, at han aldrig går med i angrebene, men bare kører sit eget tempo. Det kan dog også bringe ham langt. Hvis det ender med klassisk stop-go-kørsel, fordi Vingegaard og Mas ikke kan sætte Martinez, kan Bilbao stille og roligt komme tilbage, som han plejer. Med den spurtstyrke, han har genfundet i dette løb, og ikke mindst hans stærke og meget risikovillige nedkørsel, tror jeg, at han vinder, hvis han overlever så langt. Det tvivler jeg bare på, at han gør, når Vingegaard har åbnet for gassen.

Jeg vil heller ikke udelukke, at Adam Yates kan komme i spil, men han er svær at vurdere. Var det bare dårlig position, der betød, at han ikke kom med i dag, eller handlede det om dårlige ben? Hans spurt på muren var pæn, men at blive slået af Fernando Barcelo er ikke just skræmmende stærkt, og vi ved jo allerede fra Paris-Nice, at hans niveau er usikkert. Han virkede dog uhyggeligt stærk både på enkeltstarten og i onsdags, og jeg vil derfor tro, at han vil være en af de allerstærkeste. Problemet er, at hans opgave er at hjælpe Martinez med at vinde, og derfor kommer han ikke til at køre sin egen chance. Hvis han er med til toppen, kan det dog godt være, at Martinez vil takke ham ved at forsøge at sætte ham i scene til en spurt. Jeg har lidt svært ved at se lille Yates havde den rette power til at vinde her, men det sagde jeg også, da Nairo Quintana i sin tid vandt sin vel nok eneste spurtsejr nogensinde. Er man risikovillig nok, og timer man det rigtigt, kan hvem som helst vinde denne spurt.

Kan Ion Izagirre være med hele vejen? Det tvivler jeg på. Dertil har han ikke klatret godt nok på det sidste, og også i dette løb har han lignet en mand, der har været et par niveauer under de bedste. Han var dog fint med i dag, og han er stadig så god, at han er i spil, hvis det bliver en anelse taktisk med noget stop-go-kørsel. Jeg kunne sagtens se ham og Bilbao måske indgå en alliance, og han er først med på toppen, har også han en chance for at vinde denne spurt. Nogen sprinter er han bestemt ikke, men som en af feltets bedste nedkørere vil han satse hele butikken for at få en stor sejr på hjemmebanen, hvor han kender den kringlede finale bedre end de fleste.

Man er også nødt til at nævne Primoz Roglic. Det står klart, at han slet ikke er på toppen, og jeg tror ikke, at han kan være med de bedste. Som nævnt tror jeg også, at han bliver brugt til at sætte et Vingegaard-angreb i scene, og hans rolle vil utvivlsomt være som hjælper. Ender det som et taktisk stop-go-løb, vil han dog måske - selvom jeg har svært ved at tro det - kunne komme tilbage. Er han først med på toppen, vinder han efter al sandsynlighed. Han viste allerede i Vueltaen i 2020, at han ved præcis, hvordan denne spurt skal skæres, og med den erfaring i baghovedet vil han være uhyggeligt svær at slå.

Sidste år tog David Gaudu en mindeværdig sejr her, da han sammen med Roglic fuldendte det store kup mod UAE, men det bliver svært at gentage denne gang. Franskmanden er ikke på toppen efter sit rygbrud, og han har hidtil manglet det sidste. Denne etape vil dog passe ham bedre end de foregående, og hans form må formodes at være i fremgang. Det er før sket, at stop-go-kørsel har betydet, at vi på toppen har haft grupper med endda flere end 10 mand, og har vi det igen - hvad jeg ikke tror - vil Gaudu være der. At vinde denne spurt er svært for en spirrevip som ham, men han er ganske hurtig, og med den rette timing kan alt lade sig gøre her.

Jeg tror, at Remco Evenepoel får en meget svær dag, og jeg tror, at han vil falde relativt langt ned i klassementet. Han har haltet på de fleste stigninger, men måske står han en anelse bedre på denne, der er knap så stejl. Han har jo også siddet med hjem hver eneste gang, og det er derfor ikke en ringe Evenepoel, der er i dette felt. Udfordringen er, at han får svært ved at drage fordel af stop-go-kørsel, da det er ham, Martinez skal af med, og derfor vil den næppe gå i stå, hvis han har chance for at komme tilbage. Hvis det alligevel viser sig, at han er bedre end ventet, burde det være en spurt, han kan vinde. Den handler som sagt ikke om hurtighed, men om power, og den har Evenepoel vel mere af end alle andre - i hvert fald sammen med Roglic.

Hvis Evenepoel får det svært, får Julian Alaphilippe det samme. Franskmanden vil være hans løjtnant, og derfor vil han enten skulle brænde sig af på at føre eller vente på sin kaptajn, hvis krisen indtræder. I forvejen tror jeg, at etapen er for svær for verdensmesteren. Han har set godt ud indtil nu, men for at være med her skal han være flyvende, og det tvivler jeg på, at han er så tæt på sin svage martsform. Hans kørsel på muren i dag lovede bestemt heller ikke godt, og jeg vil blive meget overrasket, hvis han ikke får det svært. Han er til gengæld også så god en rytter og virkede så stærk onsdag og torsdag, at jeg ikke tør ødelægge noget. I denne spurt vil han være meget svær at slå, men den eneste vej til, at han får chancen, er, at Evenepoel får uheld og elimineres, eller at de begge kan hænge på de bedste hele vejen til toppen.

Rigoberto Uran svarer meget godt til Gaudu - bare med den tilføjelse, at hans niveau er endnu lavere. Jeg vil blive svært forundret, hvis han kommer med til toppen, og han er i hvert fald svært afhængig af taktik og stop-go-kørsel. Hvis til gengæld vi ender med en stor gruppe, som vi før har set det, burde det være en glimrende spurt for ham. Han er en god nedkører, ret kraftfuld og havde tidligere noget hurtighed. Det er utvivlsomt en spurt, han kan vinde.

Det er det også for Marc Soler , der har masser af power til denne faldende finale. Også han får dog svært ved at komme med de bedste. Det vil kræve en større gruppe, men her er det også muligt, at han kan sidde. Han så i hvert fald godt ud næsten hele vejen op ad muren i onsdags, inden han løb tør for kræfter til sidst, og hans soloridt i dag var jo svært imponerende. Denne knap så stejle stigning passer ham helt sikkert bedre end onsdagens brutale mure, og derfor kan han måske være tættere på at kunne matche de bedste.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Jeg ser ikke andre potentielle vindere af et favoritopgør. Det er ellers en god spurt for Diego Ulissi og Michael Woods, men førstnævnte får det svært på så vanskelige en etape, og sidstnævnte er formentlig fortsat for formsvag, selvom han har set bedre ud de sidste dage. Steff Cras er stærk, men næppe stærk nok til at være med de bedste. Etapen passer bedre end de foregående til Emanuel Buchmann og Sebastien Reichenbach, men de er begge hjælpere og er uden nogen reel chance i en spurt, hvis de mod forventning er med hele vejen. Rafal Majka har set bedre ud de seneste dage, men ikke god nok grundet den nylige sygdom, og selvom de er stærke, vil Ben Tulett og Carlos Rodriguez være hjælpere.

Derfor vil jeg runde optakten af med at nævne nogle potentielle udbrydere. Som sagt skal de have tabt så meget tid, at Ineos ikke vil jagte, men de skal samtidig være fremragende klatrere. Mit bedste bud vil være Sebastien Reichenbach. Schweizeren var stærk i Catalonien, og han har også virket overbevisende i dette løb, hvor han i dag førte som et æsel for Gaudu i finalen. Da Gaudu ikke længere kan vinde løbet, vil han formentlig få lov at søge sin chance. Det er også muligt med Michael Woods. Som sagt har han set bedre ud de seneste dage, og han er utvivlsomt en af løbets bedste klatrere. Jeg kan tvivle på, om formen rækker, men evnerne har han i hvert fald. Igen er der også Victor Lafay. Det så spøjst ud med hans sammenbrud i dag, og derfor skal vi nok ikke have alt for store forventninger. Nu fik han sig imidlertid en nemmere dag, og det kan måske have gjort ham godt, så han kan iværksætte endnu et stort angreb. Formen har han i hvert fald.

Så er der Ineos. Deres mål er at vinde løbet, og derfor tror jeg, at de holder hele banden i feltet denne gang. Omvendt er det en dag, hvor det igen kan være en ide at have en forpost. Vælger de igen den strategi, har vi nu to gange set, at muligheden for at køre for sejren, kan opstå. Særligt Ben Tulett ligner en mand med benene til at vinde, hvis han får lov, men det er åbenlyst også muligt for Carlos Rodriguez, hvis han er frisk igen, samt for Tao Geoghegan Hart , der har set bedre ud de seneste dage. Det samme har Rafal Majka, og på denne form for etape vil han altid være en kandidat, mens jeg til gengæld tror, at Emmanuel Buchmann skal blive hos Vlasov. Andre jeg måske kunne se vinde, selvom det er usandsynligt, er Juan Pedro Lopez, Ruben Guerreiro, Felix Gall, Jan Polanc og Gianluca Brambilla.

Feltet.dks vinderbud: Daniel Martinez

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Enric Mas

Outsidere: Aleksandr Vlasov, Pello Bilbao, Adam Yates, Ion Izagirre, Primoz Roglic

Jokers: David Gaudu, Remco Evenepoel, Julian Alaphilippe, Rigoberto Uran, Marc Soler

Kandidater til et udbrud: Sebastien Reichenbach, Michael Woods, Victor Lafay, Ben Tulett, Carlos Rodriguez, Tao Geoghegan Hart, Rafal Majka, Juan Pedro Lopez, Felix Gall, Gianluca Brambilla, Jan Polanc, Ruben Guerreiro

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense David Gaudus sejr fra 2021, Emanuel Buchmanns sejr fra 2019, Diego Rosas sejr fra 2016, Joaquim Rodriguez’ sejr fra 2015, Wout Poels’ sejr fra 2014 og Nairo Quintanas sejr fra 2013, hvor de benyttede samme finale som i år. Du kan tillige gense Enric Mas’ og Alejandro Valverdes sejre fra hhv. 2018 og 2017, hvor den stejle side blev benyttet. Fra Vueltaen kan du gense Primoz Roglics sejr fra 2020 og Alejandro Valverdes sejr fra 2012.

 Livestream Itzulia Basque Country og Amstel Gold Race uden afbrydelser