Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Ruten

I de gode, gamle dage sluttede Dauphiné som bendt altid med fire store bjergetaper i Alperne, men den nye tradition med en tidlig bjergetape i Massif-Central betyder, at man nu plejer at nøjes med tre af slagsen. Sådan bliver det imidlertid ikke i årets sjældent bjergfattige udgave af bjergløbet, og i stedet for et første lidt blødere bjergslag venter en etape, der minder om de foregående. Med hele 3000 højdemeter på programmet over næsten 200 km er det alligevel en voldsom udfordring, og med udsigt til store dage i bjergene i weekenden og med nu lidt større forskelle i klassementet, kunne det blive en chance for en udbryder til at sikre sig en sejr - meget passende i Frankrigs mest kendte udbryderby, Gap - hvis ikke der er en holdbar afslutter med mod på at gå efter en sidste spurt, inden der går bjergfest i den.

Med en distance på 196,5 km er der tale om løbets længste etape, der fører feltet fra Rives til Gap. Startbyen ligger ved Isere-floden, og derfor er det helt fladt, når man lægger ud med at køre mod sydvest hen langs floden i ca. 40 km. Herefter slutter fladlandet imidlertid brat, når man drejer mod sydøst for at køre væk fra dalen, hvorefter det går mod syd op ad kategori 4-stigningen Cote de Sainte-Eulalie-en-Royans (2,0 km, 4,4%), der har en nem første kilometer og en anden kilometer med 4-7%, inden toppen rundes efter 41,6 km. Et meget kort, fladt stykke leder nu mod sydøst, inden det går mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Cote des Grands Goulets (5,8 km, 4,7%), der har 3 km med 5-6%, men derudover er let. Toppen rundes efter 50,2 km og leder op til et let stigende plateau, som følges mod sydøst og syd, inden det går mod syd op ad kategori 2-stigningen Col de Rousset (6,6 km, 5,0%), der er en jævn stigning med top efter 74,3 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Det markerer afslutningen på den sværeste del af etapen. En meget teknisk nedkørsel leder mod syd ned til byen Die, der nås efter 94,5 km. Her drejer man mod sydøst for at følge en lang og let stigende vej over ca. 30 km, inden man drejer mod nordøst for at køre igennem let stigende terræn frem til dagens spurt, som er placeret efter 128,9 km. Umiddelbart herefter går det mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Col de Cabre (9,1 km, 4,6%), der er en helt jævn stigning med top efter 138,7 km.

Herfra resterer fortsat 57,8 km, som indledes med en småteknisk nedkørsel, der leder mod sydøst. Nu går det ad en lige og flad vej videre mod sydøst, indtil man efter 154,2 km drejer mod nordøst og senere øst og sydøst for at køre ad en lige og let stigende vej frem til La Fresissinouse, som passeres efter 179,9 km. Nu falder det ad en snoet vej mod nordøst ned til målbyen Gap, hvor man passerer tæt forbi mål. Man fortsætter dog mod nordøst ud ad byen via en bakke (3,2 km, 2,8%), hvis sidste 600 m stiger med 5,2%. Toppen rundes med 4,2 km igen, hvorefter det falder let resten af vejen, indtil den sidste kilometer er flad. Der er tre sving i rap mellem 4 km- og 3-mærkerne, men derefter afbrydes den lige og 7 m brede vej bare af to rundkørsler med hhv. 1500 m og 1000 m igen.

Etapen byder på i alt 2958 højdemeter.

Gap er kendt som Frankrigs førende udbryderby, og Touren har i dette årtusinde været forbi mange gange. Hver eneste gang er det blevet til udbrudssejre med sejre til Matteo Trentin (2019), Ruben Plaza (2015), Rui Costa (2013), Thor Hushovd (2011), Sergio Paulinho (2010), Pierrick Fedrigo (2006) og Alexandre Vinokourov (2003). Dauphiné har været forbi én gang i samme periode, nemlig i 2014, hvor Yury Trofimov kørte alene hjem fra et udbrud, mens Gustav Erik Larsson og Pim Ligthart tog de øvrige podiepladser. Endelig var Paris-Nice forbi i 2004, hvor Denis Menchov vandt en firemandsspurt foran Samuel Sanchez, Floyd Landis og Dave Bruylandts.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Vejret

Efter en lidt ustadig start på løbet er det gode vejr ankommet. Fredagen bliver helt skyfri med en temperatur i målbyen på 24 grader. Der vil være en let til jævn vind (14-16 km/t), i starten fra nord og senere fra nordvest. Det giver med- og sidemedvind hele dagen. Man får medvind på sidste stigning, men med ca. 40 km igen får man sidevind ind mod Gap, hvor der også vil være sidevind på turen rundt om byen. Således vil der være næsten uafbrudt sidevind over de sidste 5 km, herunder på den lange opløbsstrækning.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan sejren på 5. etape faldt på et tørt sted, uanset om den ene eller den anden belgiske sprinter havde vundet.

Favoritterne

Beslutningen om at skrue ned for antallet af bjergetaper i årets løb gør, at årets rute kan virke en anelse monoton. Fredagens etape kan nemlig ligne en kopi af noget, vi har set før på både 1., 2. og senest 5. etape. Der er nemlig igen tale om en dag med et hav af højdemeter og ikke meget fladt terræn, men heller ingen stigninger, der kan bruges til for alvor at gøre forskelle.

Dermed kunne det lugte af det, vi har set tidligere, nemlig en kamp mellem et udbrud og de holdbare sprintere. Foreløbig står der 2-1 i det interne opgør, men det har været nogle hæsblæsende finaler på både 2. og 5. etape, hvor der virkelig er blevet gravet dybt i jagten i feltet, én gang med succes og én gang med fiasko til følge.

Det kan altså igen gå begge veje, men der er to væsentlige forskelle i forhold til det, vi så i dag. For det første fik Wout van Aert sin sejr i dag. Det fjernede det pres, som tre på hinanden følgende nederlag havde skabt, og Jumbo har derfor næppe noget stort behov for at jagte et hattrick med belgieren. Det må efterhånden være tid til at rette fokus mod det, der jo egentlig er det vigtigste mål, nemlig at vinde hele skidtet med Primoz Roglic.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Så er vi fremme ved den anden væsentlige forskel. Morgendagens etape kommer dagen inden de to vigtige bjergetaper, og det vil formentlig have en væsentlig indflydelse på, hvor mange kræfter de forskellige hold har tænkt sig at bruge. I dag gravede Jumbo virkelig dybt i ressourcerne for at hente udbruddet, og jeg kan ikke forestille mig, at de igen vil bruge så mange kræfter. Tværtimod er det mit gæt, at de lader denne etape sejle og sparer sig til weekenden.

Hvem er der så tilbage? Igen peger mange pile på BikeExchange. Det er gået galt tre ud at tre gange, men australierne har stadig ét skud i bøssen. Den sidste lange stigning kommer med knap 60 km til mål, og derfra er det terræn, som også Dylan Groenewegen kan klare. Jeg er dog ikke helt sikker på, hvad de gør. Mit gæt er, at de prøver igen - de har jo ikke rigtigt noget at miste - men det kan også være, at de erkender, at nok må være nok, særligt fordi der jo er en stor risiko for, at hollænderen ryger af på den lange bakke.

Hvem er der ellers? Det er klart, at det er nærliggende at pege på Ineos og Bora, hos hvem Jordi Meeus fik selvtillid i dag, men de har begge store ambitioner i klassementet. Vi så i dag, at Ineos først kom frem til allersidst og så ud til at være klar til at sælge etapen, og hvis de skal sætte Groenewegen til vægs og holde ham væk over godt 50 km, kræver det altså nogle kræfter. Vil de bruge dem inden en vigtig weekend? Bora har nok mere incitament til at jagte, men også de har store mål med Wilco Kelderman og Patrick Konrad.

Er der andre kandidater? UAE har endnu ikke jagtet, så de ser ud til at have fuldt fokus på klassementet. Vi har set, at Trek og EF tidligere har taget noget ansvar, og det kan ikke udelukkes, at de vil indlede en jagt. Jeg tror dog, at deres plan A er et udbrud, og de kommer formentlig kun frem, hvis det er glippet - og selv i det tilfælde er det langt fra sikkert, at vi vil se dem. En anden kandidat kunne være Total, der ikke har meget at komme efter i weekenden, men også for dem vil plan A være udbruddet.

Uanset hvad regner jeg med en vild kamp om at komme afsted. Starten er flad, og det gør det til et lotteri, men vi kan sagtens nå frem til stigningerne, inden udbruddet kører. Sker det, vil det være et udbrud med noget substans, og dem kan BikeExchange næppe hente på egen hånd. De skal have hjælp fra enten Ineos, Jumbo, Trek, Bora, EF eller Total, og selv hvis de får det, er der en stor sandsynlighed for, at det ikke er nok. Vi så, hvor svært det var i dag, og det bliver ikke lettere på en etape, der er næsten 40 km længere, formentlig vil have et større og stærkere udbrud og har 1000 højdemeter mere.

Mit gæt er derfor en udbrudssejr, og her er der mange kandidater. Kører udbruddet på det flade, bliver det det rene lotteri, men kører det på stigningen, vil det være stærkere folk. Problemet er, at mange kan vinde i denne form for finale. Den sidste stigning er ikke specielt svær og kommer også langt fra mål, og derefter er det ret let. Hvis udbruddet knækker feltet tidligt, hvad jeg tror, vil de have god tid til at køre om sejren og spille det taktiske spil, og så kan hvem som helst vinde. Det er klart, at en god spurt er en fordel, og da etapen er lang og knaldhård, er det klart, at der er nogle, der er bedre og mere robuste bud end andre, men grundlæggende er

De væsentligste udfordringer ligger tidligt på etapen, og da den sidste lille bakke ikke er svær, er det bestemt muligt, at vi kan få endnu en spurtafgørelse. Det afhænger af, hvor sultne de få hurtige folk er, for det kræver noget arbejde at kontrollere så lang en etape med 3000 højdemeter, når der venter to svære bjergetaper i weekenden. Da tidsforskellene må ventes at være fornuftige på dette tidspunkt, er chancen for en udbrudssejr derfor ikke ringe.

Jeg vælger at pege dansk. Efter et skidt forår synes Mikkel Honoré endelig at have fundet formen. Hans angreb på 1. etape var ganske stærkt, da han kørte fra blandt andre Valentin Madouas, der som bekendt var på podiet i Flandern Rundt, og han var meget tæt på at sidde med klassementsrytterne i tirsdags. Han kørte en svag enkeltstart, hvor han formentlig sparede sig til de kommende etaper, og dette må være hans store chance for at sikre sig en Tour-plads. Motivationen til at komme afsted er stor, og han synes at have styrken til at bakke det op.

Honoré står stærkt, hvis udbruddet først kører på stigningen. På denne form for bakker klatrer han godt, og klatrebenene var gode forleden. Han har samtidig poweren og spurten til at gøre det færdigt, for hans topniveau er tårnhøjt. Efter sidste års Giro gennemførte han fire endagsløb og to etapeløb, og han endte i top 5 i dem alle, herunder WorldTour-løbene i Polen, Bretagne og San Sebastian, i to meget stærkt besatte belgiske endagsløb og i skrapt selskab i England - i mange løb endda trods en hjælperrolle. Nærmer han sig det niveau nu, bliver han ikke let at slå, slet ikke hvis Quick-Step får sendt flere folk afsted.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Jeg har også kig på Jasper Stuyven. Min bekymring er, at den indledende stigning kan være for hård, men hvis ikke vi når frem til den tredje kategoriserede stigning, bør det være terræn, han kan klare. Kommer han først med i udbruddet, er det en perfekt Stuyven-finale. Han har robustheden fra klassikerne til en hård dag med mange højdemeter, han har masser af power på flad vej, og selvom han har spurtet skidt på det sidste, vil han i de fleste grupper være en af de hurtigste. Han vil næppe vælge at satse på en spurt, han alligevel får svært ved at vinde, og hvis ikke starten bliver for hård til, at han kommer afsted, har han alle forudsætninger for at gøre det færdigt.

Det kunne også være en god etape for Samuele Battistella , der har udviklet sig enormt, siden han i efteråret kørte stærkt i de italienske endagsløb og vandt årets sidste løb i Veneto. I foråret har han imponeret i Provence, Algarve og Ungarn, og han viste på 3. etape, at han trods sine mange skader er tilbage i form. Han har ikke tabt alt for meget tid, men nok til, at Jumbo bare skal holde ham i snor - de afgiver næppe trøjen frivilligt - og hvis udbruddet kører på stigningen, har han en god chance for at sidde der. Han har vist, at han er ganske hurtig - husk på, at han overspurtede Tom Pidcock, da han blev verdensmester - og han har efterhånden også stor robusthed og power. Jeg er lidt usikker på, om han vitterligt tror, at han kan køre klassement i dette løb, men forhåbentlig besinder han sig. Går han efter denne etape, har han en stor chance.

Forud for løbet sagde Israel-PT, at Simon Clarke havde udset sig nogle etaper. Man skal ikke være cykelprofessor for at regne ud, at denne må stå højt på hans liste, og da han har fået meget lidt ud af løbet hidtil, må det være nu eller aldrig. Han havde en fremragende sæsonstart, hvor han viste et niveau, vi ikke har set længe, men siden så vi, at han kom langt med sin gode startform, inden andre var helt klar. Han viste med sin nylige 4. plads i Appenninerne, at han allerede er på et fint niveau igen, og dette burde være en etape, der passer ham. Han klatrer godt nok til at ramme udbruddet på stigningen, og han er så hurtig, at han tidligere i år havde taget en spurtsejr i Andalusien, hvis ikke Magnus Sheffield var kørt væk. Rutine i disse finaler har en dobbelt Vuelta-etapevinder også.

Et andet godt Quick-Step-bud er Andrea Bagioli. Italieneren har haft en forfærdelig sæson, men han viste på 3. etape, at formen er der, selvom hans ben eksploderede til sidst. Kører udbruddet på stigningen, står han stærkt, og vi ved, at han er så hurtig, at han næsten snød Magnus Cort på stregen i Vueltaen sidste år. Til gengæld er han hamrende ustabil, og vi så i Vueltaen, at han ofte skuffede, når han ramte sine udbrud. Lige nu synes niveauet dog at være højt, og meget taler for, at han kan være en af flere Quick-Step-ryttere i et udbrud.

Selvfølgelig er Remi Cavagna også kandidat. Franskmanden er feltets førende udbryderkonge, men vi er usikre på hans form. Hans enkeltstart var meget skuffende, men han er så utilregnelig, at det ikke siger alt. I Vueltaen i 2020 skuffede han også på enkeltstarten, men bare få dage senere var han ved at snyde feltet med et af sine vilde soloridt. Jeg er bekymret for, om han klatrer godt nok til at køre med, hvis de kommer til den stejleste del af stigningen, men i fladlandet er han vel den, der har den allerbedste chance for at komme væk. Sidder han der i finalen - måske sammen med Honoré eller andre - skal han naturligvis alene hjem, men selvom han altid er overvåget, har vi talrige gange set, at han som få mestrer kunsten at finde sit moment. Er han først væk, ser man ham sjældent igen.

En anden god kandidat er Sean Quinn . Amerikaneren har i dette løb dyrket sin nye hurtighed, og det vidner om, at han kan gøre det færdigt. Han er egentlig klatrer, og det fortæller, at han har en god chance for at komme med, hvis udbruddet kører på stigningen. Grundet styrtet på 3. etape har han tabt masser af tid, men han synes ikke forslået. Det er klart, at han mangler noget rutine i disse finaler, og det er også uklart, hvor meget motor han har til så lang og hård en etape, men vi så i Romandiet og Alperne, at hans topniveau allerede er ganske højt. Dette burde være en etape med terræn, der giver ham ambitioner, nu hvor han er ude af klassementet.

Alexis Vuillermoz har allerede vundet én gang, men det kan han gøre igen. Franskmanden virker ikke helt så skarp som i foråret, men hans niveau er åbenlyst ikke ringe. Også han er en af de ryttere, der klatrer godt nok til at ramme et udbrud, der måtte køre på stigningen, og han er også stærk nok til at gøre det færdigt. Han er ikke helt så kraftfuld som de ovennævnte, men han har stor rutine, et fremragende punch og en ganske hæderlig spurt, som vi senest så, da han tog den første af måske to etapesejre.

Jeg håber også, at Maxim van Gils giver den et skud. Den unge belgier viste sit store potentiale sidste efterår og byggede videre på det med den tidlige sejr i Saudi Tour, men siden covid slog ham ud af kurs, er han aldrig blevet sig selv igen. Han virker heller ikke til at være helt på toppen i dette løb, men han er på et niveau, hvor han kan være med her. Han har en god chance for at køre væk på den tidlige stigning, og han har flere gange, senest på 1. etape, vist, at han er hurtig. Også han mangler noget rutine, men med den modenhed, han fik skovlen under Andrea Bagioli i februar, synes han at have et vist overblik.

Etapen lugter langt væk af Franck Bonnamour, der er brølstærk, hurtig og en god klatrer, og som i sidste års Tour, hvor han som bekendt var den mest angrebsivrige, viste en imponerende evne til at ramme udbruddene. Problemet er bare, at han aldrig har fundet formen i år, delvist grundet styrt, men efter en skidt optakt gjorde han det så godt i tirsdags, at han synes at finde lidt form. I det hele taget har han en evne til at kunne præstere, når han får chance, for i Paris-Nice, hvor han bestemt ikke var i form, var det alligevel kun Brandon McNulty, der forhindrede ham i at vinde 5. etape. Nærmer han sig niveauet fra Touren, er dette en perfekt etape for ham.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Warren Barguil kom for at køre klassement, men det kan han godt glemme. Igen i dette løb har vi set, at han er milevidt fra fordums styrke, men han er stadig så god, at han tidligere i år tog en udbrudssejr i Tirreno og vandt en meget let udgave af GP Indurain. Særligt sidstnævnte var vigtig, fordi det viser, at han stadig har en god spurt, og vi så i Tirreno, at han ikke er for fin til at jagte udbrud, når klassementet er væk. Han har tabt tid nok til, at Jumbo bare skal holde ham i snor, og de er næppe bange for at give ham lidt tid tilbage. Han står stærkt, hvis udbruddet kører på stigningen, og han har talrige gange vist, at han mestrer kunsten at gøre det færdigt.

Kevin Geniets viste på 3. etape, at han er i sit livs form. Det var slet og ret uhørt for ham at sidde i så stærk en gruppe, og det må give ideer forud for denne etape. Jeg er bare usikker på, om han får lov, når David Gaudu med sin sejr nu virkelig tror på klassementet. Forinden havde FDJ dog sagt, at de ville sende folk med i store udbrud, og vi så jo, at Olivier Le Gac fik lov i mandags. Har han friheden og samme ben som i tirsdags, kan han både ramme udbruddet og gøre det færdigt, da han også har en ganske fin spurt.

De samme betænkeligheder må man have med Bruno Armirail, der også er holdkammerat med Gaudu. Også han kan være låst, men får han chancen er han jo en sand udbryderkonge. Han har nået helt nye højder i år, hvor hans vanvidsudbrud i Liege indbragte en 16. plads, og i hele foråret kørte han som en motorcykel. Han var syg i fredags, og han er generelt lidt af en lottokupon, men både 3. og 4. etape viser, at han ikke er helt uden form. Han skal alene hjem for at vinde, men som Cavagna er han en af de allerstørste motorer til at komme netop det.

FDJs tredje kandidat er Valentin Madouas. I virkeligheden burde han være deres bedste bud, da han er den hurtigste af de tre og samtidig den bedste klatrer til at køre væk på stigningen. Han er dog også uhyggeligt ustabil, og han har skuffet, både i sit angreb på 1. etape, hvor Honoré kørte fra ham, og på 3. etape. Han synes ikke at have fundet formen endnu, og derfor er det usikkert, hvad han kan. Er han bedre end ventet, passer etapen ham dog storartet, og han viste som bekendt på en aprilsøndag tidligere i år, hvor forrygende stærk han er blevet.

Astanas anden oplagte kandidat er Simone Velasco. Italieneren er en stærkt svingende størrelse, og jeg kan ikke finde ud af, om han har sin bedste form lige nu. Helt ringe synes han dog ikke at være, og det burde være terræn, der passer ham. Nogen stor klatrer er han ikke, men han kan forsvare sig, og han er også hurtig, selvom han ikke så hurtig, som da han i sin tid vandt en reduceret massespurt i Coppi e Bartali. Han har ikke vist meget indtil nu, men det havde han heller ikke, inden han blev nr. 3 i udbruddet på muretapen i Tirreno, hvor han ikke var alt for langt fra at matche Barguil i for ham meget svært terræn.

Får Nils Politt lov? Som sagt tror jeg ikke, at Bora vil jagte for en spurt, men tyskeren har en vis status på holdet, der nok kan give noget frihed. Hans problem er, at det nok bliver svært for ham at komme væk, hvis udbruddet kører på stigningen, i hvert fald den svære del, men i fladlandet er han brølstærk. Finalen passer ham også perfekt og kan endda minde om den, der sidste år gav ham en etapesejr i Touren. Han er både hurtig og stærk nok til at køre alene, som han gjorde i juli sidste år, og selvom han i år aldrig har fundet formen, viste sejren i Köln, at han begynder at være der på den tid af året, hvor han også fandt formen sidste år.

Etapen er umiddelbart lidt for let for Victor Lafay, men han har åbnet døren for at gå efter den. Han så ikke formstærk ud i MercanTour Classic, men med 3. pladsen i tirsdags viste han, at formen slet ikke er så ringe endda. Han har i det hele taget nået helt nye højder i år, ikke mindst i Tirreno, men er også skræmmende ustabil. Han vil have en god chance for at ramme udbruddet på stigningen, men finalen er lidt for flad for en fyr som ham, og selvom han er hurtig i en stigende spurt, som vi så på 3. etape, er de fleste af de ovennævnte mere spurtstærke end ham i fladlandet.

Lad os tage en Quick-Step-rytter mere. Dries Devenyns er ikke, som da han var bedst, men vi så i Andalusien tidligere i år, at han stadig kan køre på cykel. Har han samme niveau nu, kan han også vinde en etape som denne. Terrænet passer ham, da han klatrer godt, og han har altid været en ganske hurtig herre. Han er normalt primært hjælper, og derfor er der en risiko for, at han skal blive hos Mattia Cattaneo, men giver man ham friheden, kan han gøre det færdigt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Trek har også Toms Skujins. Også letten falder i kategorien af svingende ryttere, men efter et forår, hvor han ikke helt ramte den, så han klatrestærk ud i tirsdags. Dette er en ganske god etape for Skujins, der tidligere har vundet Tre Valli Varesine i hårdere terræn end dette og generelt er god til at ramme udbruddene. Der er dog som regel altid et par mand, der er bedre end ham, og selvom han kan spurte, er der ofte også et par mand, der er hurtigere.

Endelig kunne Simon Guglielmi være en joker. Han havde det svært hos FDJ, men efter skiftet til Arkea er han blomstret op. Han imponerede mig et par gange tidligere på året, og jeg var ret chokeret over, at han klatrede så godt i tirsdags, hvor han kørte fra kaptajn Barguil. Holdet er her nu alene for udbrud, og rammer han det, synes han at kunne overraske, også fordi han ikke er langsom.

Jeg ville gerne nævne Nick Schultz, der imponerede på 3. etape og er hurtig, men hvis BikeExchange igen giver spurten et skud, er han låst. Hvis ikke, er han dog meget spændende. Jeg ville også gerne nævne Benjamin Thomas, men mon ikke hans krudt røg i dag? Ryttere om Anders Skaarseth, Hugo Page, Sandy Dujardin, Edvald Boasson Hagen, Stan Dewulf, Greg van Avermaet og Oliver Naesen kan gøre det fædigt i finalen, men hvis udbruddet kører på stigningen, kommer de næppe med, og jeg frygter, at de tre sidstnævnte er låst af Ben O’Connors store ambitioner i weekenden. Det kunne være en etape for halvhurtige James Shaw, men han synes ikke at havefundet formen, og vi så i mandags, at halvhurtige Kevin Vermaerke nok mangler den sidste robusthed til at gøre det færdigt. Lukas Pöstlberger synes milevidt fra sidste års form, og jeg regner ikke med, at Ineos, Bahrain, Movistar, Jumbo eller UAE vil gå efter at ramme udbruddet, men i stedet spare sig til weekenden.

Ender det i en spurt, vil Wout van Aert igen være min favorit, særligt fordi han har Christophe Laporte til at køre lead-out. Vi så dog i dag, at Jordi Meeus måske er hurtigere, og han er bestemt ikke uden chance, hvis han overlever den lange stigning, der kan være for svær. Sidder han rigtigt, burde Sebastian Molano også have farten til at blande sig. Overlever han, vil Dylan Groenewegen formentlig vinde, særligt i en enkel finale uden sving og på bred vej, men jeg vil tro, at jagten skal være så hård, at han ryger af på den lange stigning. Ethan Hayter har måske en lille chance, hvis han får det bedste lead-out af Michal Kwiatkowski, men det ser svært ud. Derudover ser Edvald Boasson Hagen, Hugo Page, Jasper Stuyven og Sean Quinn ud til at stå næst i rækken, men de er usandsynlige vindere.

Feltet.dks vinderbud: Mikkel Honoré

Øvrige vinderkandidater: Jasper Stuyven, Samuele Battistella

Outsidere: Simon Clarke, Andrea Bagioli, Remi Cavagna, Sean Quinn, Alexis Vuillermoz

Jokers: Maxim van Gils, Franck Bonnamour, Warren Barguil, Kevin Geniets, Bruno Armirail, Valentin Madouas, Simone Velasco, Nils Politt, Victor Lafay, Dries Devenyns, Toms Skujins, Simon Guglielmi

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Wout van Aert, Jordi Meeus, Sebastian Molano, Dylan Groenewegen, Ethan Hayter, Edvald Boasson Hagen, Hugo Page, Jasper Stuyven, Andrea Bagioli, Jannik Steimle, Luca Mozzato, Matis Louvel, Clement Venturini

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier