P\u00e5 s\u00e5dan en sidste etape af et etapel\u00f8b kan holdene begynde at g\u00f8re status: Er vi tilfredse med udbyttet? Hvis svaret er nej, kunne man godt se nogle ganske st\u00e6rke ryttere fors\u00f8ge sig med udbrud p\u00e5 en etape som denne, da de ikke vil have meget at tabe p\u00e5 at g\u00f8re fors\u00f8get. Blandt de potentielt tilfredse mandskaber er ogs\u00e5 to af sprinterholdene, der har vundet l\u00f8bets f\u00f8rste to etaper.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Alligevel - og måske netop derfor - er en massespurt det mest sandsynlige udfald her. Det er nu engang en etape med få terrænmæssige udfordringer, hvorfor sprinterne med rette kan sætte næsen op efter en sejr, og iblandt dem er også flere, der jo ikke har vundet endnu. Og så er der jo også to sprintere i dette felt, der må have selvtillid til igen at slå kollegerne.
Endeligt kan sidevind spille ind, da ruten, især på den første tredjedel er østvendt, mens vinden skulle komme fra nord. I finalen køres dog en art sløjfe om målbyen, hvor sidevind kun kan ramme feltet i ganske få kilometer ad gangen, så eventuel splittelse risikerer at blive neutraliseret.
Der skulle en hård afslutning til for, at Caleb Ewan (Team Jayco AlUla) vandt 2. etape, mens han i den lettere - og meget mere sammenlignelige - massespurt på 1. etape kun blev nummer ni. Det er absolut ikke prangende for så stort et navn, men med sejren dagen efter viste han, at formen er på plads, ligesom han har en frisk sejr på flad vej i Vuelta a Castilla y Leon. Begynder han denne spurt i en bedre position end på 1. etape, kan han vinde.
Det var Pavel Bittner (Team dsm-firmenich PostNL), der overbevisende vandt 1. etapes massespurt, så naturligvis kan han gentage bedriften imod selv samme modstandere. Det var nemlig kun et spørgsmål om tid, før den unge tjekke ville tage sin første sejr, og nu kan der være hul på bylden. Holdkammeraten Max Poole er ganske vist kun fem sekunder fra førertrøjen, men det ville være uventet, hvis holdet satsede alt på et klassementskup på så let en etape.
På papiret er Marius Mayrhofer (Tudor Pro Cycling Team) en af de mest profilerede sprintere i dette felt - det har han bare ikke formået at vise endnu. Syvendepladsen på 1. etape var dog også et resultat af dårlig positionering, som han nogenlunde fik rettet op på med sin høje fart. Derfor kan en normalt dygtig sprinter som han ikke afskrives til at køre med om sejren - hvis han da klarer sidste bakke, efter at have været langt fra de bedste på 2. etape.
Andenpladsen på 1. etape var et glimrende resultat for Giacomo Nizzolo (Q36.5 Pro Cycling Team), der også var klart nærmest til at true Bittner. Netop hans hold har ellers ikke fået meget udbytte af løbet indtil nu, så de bør stille et loyalt leadout til rådighed, så veteranen igen kan køre med om sejren. Skulle den sidste bakke vise sig for hård, kan den mere holdbare Nicolò Parisini køre sin egen spurt.
Ikke alene måtte Edoardo Affini (Team Visma | Lease a Bike) indlede sin spurt på 1. etape fra en dårlig position, han manglede også plads på sin vej frem - og blev alligevel nummer fire. Det tyder på en fart, der kan række langt her, men det er klart, at han skal positionere sig langt bedre for at have en chance. Gør han dét, er top 3 muligt.
To tredjepladser i lige så mange spurter i dette løb er jo fornemme præstationer af Iván García Cortina (Movistar Team), men trods et flot leadout var han ikke i nærheden af Bittners fart på 1. etape. Leadoutet er lovende for en gentagelse, men med sin topfart på flad vej må endnu en top 3-placering være bedst mulige resultat.
Det var tæt på sejr til Roger Adrià (Red Bull-BORA-hansgrohe) på 2. etape, hvor kun Ewan slog ham, efter han havde holdt sig helt væk fra spurten på 1. etape. 2. etape lå klart bedre til spanieren, men han er dog også hurtig på flad vej som her, og han har ingen grund til at spare sig. Top 5 eller endda 3 er inden for rækkevidde.
Groupama-FDJ har tiltro til Matthew Walls, der var så uheldig at klikke ud ad pedalen i spurten på 1. etape efter at være blevet leveret i god position. Dagen efter hentede han så sit bedste resultat i et internationalt løb hele året med en 14. plads. Det er jo ikke noget særligt, men det var dog ikke en afslutning, der passede ham ideelt, så formen er fornuftig. Hvis han igen leveres i god position, kan han have farten til top 5 eller endda top 3.
I 1. etapes massespurt var det Ivo Oliveira , der deltog på vegne af UAE Team Emirates, og det vil sandsynligvis gentage sig her. I hvert fald har den engang så vindende Álvaro José Hodeg ikke udstrålet overskud på bakkerne, og så kan selv denne finale blive for hård. Oliveira kan dog på egen hånd køre en glimrende spurt, hvilket kan indbringe en top 5-placering - ganske som på 1. etape.
På 1. etape kørte Ide Schelling (Astana Qazaqstan Team), noget uventet for i hvert fald undertegnede, en fin massespurt, som indbragte ham en sjetteplads. Det må give ham mod på endnu en spurt, hvor han potentielt kan ankomme med friskere ben end konkurrenterne, hvis der skulle blive kørt til på sidste bakke. Bedre end top 5 bliver det dog næppe.
Det var ikke den bedste massespurt i karrieren for Matevž Govekar (Bahrain-Victorious), da han blev nummer 11 på 1. etape, men dog heller ikke milevidt fra vanligt niveau. Alligevel kan han med rette sætte næsen op efter at ramme den gode side af 10. pladsen her, hvad han også var tæt på igen på 2. etape.
Kim Heiduk (INEOS Grenadiers) fik kørt en af sine lidt sjældne massespurter på 1. etaper, hvor farten rakte til en ottendeplads, så mon ikke han er at finde med fremme igen her. Placeringen på 1. etape var en ganske rimelig afspejling af hans vanlige niveau, så top 10 kan igen være på tapetet.
Mens det kun blev til en 14. plads på 1. etape, var det anderledes imponerende, at Antonio Angulo (Burgos-BH) blev nummer seks på 2. etape. Selv om denne etape minder mere om 1. etape, så var det dog et tegn på form, der kan indbringe endnu en top 10-placering.
Fra en af de allerbedste positioner helt i front falmede Owain Doull (EF Education-EasyPost) i 1. etapes spurt og endte som en beskeden nummer 20. Det var selvfølgelig ikke noget imponerende syn, men positionen var dog lovende, og med mere fart i stængerne kan det række til top 10.
Equipo Kern Pharma har gang i et forrygende Vuelta a Burgos, hvor det lille ProTeam efter kongeetapen simpelthen førte holdkonkurrencen. I spurterne har deres hurtige Marc Brustenga præsteret fornuftigt med en 13. og 11. plads på 1. og 2. etape, så måske han kan fortsætte den opadgående tendens og opnå en top 10-placering.