STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Løbets traditionelle højdepunkt er altid den ikoniske kongeetape, der slutter på toppen af den frygtede stigning til Lagunas de Neila. Som det har været tilfældet hvert år siden 2009 vil den også i år runde løbet af, og med det nye design af Picon Blanco-etapen får den igen en vigtighed, som den havde i årene inden ”opfindelsen” af Picon Blanco i 2017. Dermed genvinder en af Spaniens mest frygtede stigninger lidt af fordums betydning i det, der bliver endnu et festfyrværkeri af en afslutning, også selvom man for sjette år i træk har designet en betydeligt nemmere etape, end man gjorde i gamle dage.

Årets kongeetapen er med sine 170,7 km længere, end den har været i de senere år, og den fører feltet fra Lerma til Lagunas de Neila. I de tidligere år har man som regel haft adskillige stigninger inden finalebjerget, herunder en første passage af dette i finalen, hvor man dog er drejet fra kort inden den stejleste del øverst på stigningen, men denne del har siden 2017 været droppet til fordel for en relativt flad indledning, der kun byder på tre mindre kategori 3-stigninger, hvilket dog er en mere end i 2019 og 2020, hvor der blot var to opvarmningsbakker.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Modsat sidste år starter man relativt langt fra målbjerget, og man lægger ud med at køre ad en lige og kun ganske let stigende vej mod øst. Efter ca. 25 km drejer man mod syd for at passere kategori 3-stigningen Alto del Majadal (2,8 km, 5,4%), der er en jævn stigning med top efter 26,0 km. Herfra snor man sig mod først sydøst, siden sydvest, så igen sydøst og slutteligt mod nordvest igennem småkuperet terræn, hvis vanskeligste udfordring er en bakke (3,1 km, 3,8%), der har top efter 41 km.

Efter 77,6 km når man frem til byen Salas de Los Infantes, hvor man tager hul på en 36,1 km lang rundstrækning. Den indledes med, at man kører mod først nordvest og siden nordøst ad lige veje, der er ganske let stigende, indtil den bliver en smule mere kuperet til sidst. I det nordligste punkt drejer man mod sydøst for at passere kategori 3-stigningen Alto Arroyo (4,0 km, 2,5%), der er en meget let og blød opkørsel med top efter 106,2 km, inden en nedkørsel og et fladt stykke leder mod syd og sydvest tilbage til Salas de Los Infantes.

Efter rundstrækningen drejer man mod sydøst for at følge en lang og kun ganske let stigende vej ned til etapens sydligste punkt, idet man nu rammer den finale, der har været benyttet siden 2017. Den indledes for alvor, når man drejer mod nord for at køre frem op ad kategori 3-stigningen Alto de Collado de Vilviestre (3,1 km, 4,5%), der er en jævn og let opkørsel har top, når der resterer bare 22,7 km. Derfra går det via en nedkørsel mod nord og nordøst ned til bunden af Lagunas de Neila-stigningen, der er uden for kategori og bestiges fra syd.

Den er i alt 12,0 km lang og stiger med 6,2% i gennemsnit, men man skal ikke lade sig snyde af tallene. De første 9 km er således meget nemme med stigningsprocenter på under 6 det meste af vejen, og det er først herefter, at den tager fat, da de sidste 3 km stiger med hhv. 9,6%, 8,2% og 11,0% i gennemsnit. På de sidste 3 km er vejen relativt lige, indtil den sidste kilometer byder på flere bløde sving og to hårnålesving, det sidste bare 100 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2792 højdemeter, hvilket er ca. 450 flere end de seneste to år, hvor etapen dog også var betydeligt kortere.

Som sagt er stigningen på programmet hvert eneste år, og listen over vindere er stjernespækket. Sidste år rejste Hugh Carthy sig efter en nedtur på Picon Blanco, da han sejrede med 5 og 7 sekunder ned til hhv. Einer Rubio og Simon Yates, mens Mikel Landa som nr. 6 tabte 16 sekunder, hvilket var nok til at tage førertrøjen og den samlede sejr fra en nedslået og forslået Romain Bardet. Også i 2020 bød løbet på en genrejsning, da Ivan Ramiro Sosa rejste sig efter en nedtur i 3. etapes sidevind, og den lille colombianer sejrede med 9 sekunder ned til Landa og 11 sekunder ned til den tidligere ellers så suveræne samlede vinder, Remco Evenepoel. I 2019 cementerede selvsamme Sosa sin status som løbets bedste, da han med en voldsom forcering til sidst akkurat gik forbi Rui Costa, der ellers med et tidligt angreb så ud til at løbe med det hele, mens de øvrige favoritter tabte 14 sekunder. I 2018 var Sosa på spil igen, da han lykkedes med at sætte den førende Miguel Angel Lopez til vægs, efter at sidstnævnte havde skullet lukke et hav af huller, og dermed sikre sig både etapesejr og samlet triumf. I 2017 var det til gengæld Lopez, der sejrede efter en skidt start på løbet og vandt med 5 og 11 sekunder ned til hhv. Enric Mas og den førende Landa. I 2016 havde Sergio Pardilla held til med et smart angreb at udnytte favoritternes taktiske spil til at tage en solosejr. I 2015 var det Daniel Moreno, der var stærkest, og forud for det var vinderne Nairo Quintana (2014 og 2013), Esteban Chaves (2012), Mikel Landa (2011), Samuel Sanchez (2010), Ezequiel Mosquera (2009), Juan Jose Cobo (2008), Mauricio Soler (2007), Iban Mayo (2006), Juan Carlos Dominguez (2005), Alejandro Valverde (2004), Dave Bruylandts (2003), Michael Rasmussen (2002), Juan Miguel Mercado (2001) og Leonardo Piepoli (2000 og 1999), hvilket siger alt om stigningens sværhedsgrad.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Efter nogle tørre og varme dage er der faktisk risiko for lidt regn til finalen. Ved starten i Lerma vil der kun være få skyer og en temperatur på 30 grader, og den vil vokse til 33 grader i løbet af dagen. I bjergene vil det være en anelse køligere med 31 grader i bunden af stigningen, men her vil der også være en bygerisiko, der fra 14-tiden vil vokse fra ca. 40% til 55% til finalen. Vinden er ikke helt let at blive klog på, fordi den synes at starte i nord, mens den vil være i syd i bunden af stigningen, dog med mulighed for at dreje i vest i den absolutte finale. Styrken vil bare være let (8-12 km/t). Det vil formentlig give en del sidevind i løbet af dagen, mens der formentlig er medvind på målbjerget og sidevind på den sidste stejle del. Hvis vinden går i vest, vil der dog være sidevind på den lette del og modvind på den stejle del.

Favoritterne

Ineos blev sat under pres på dagens etape, der viste, at årets Vuelta a Burgos ikke er let at kontrollere, men det stærke britiske mandskab var aldrig for alvor i problemer, selvom David de la Cruz satte dem lidt under pres. Dermed bliver det som forventet 3. og 5. etape, der vil bestemme udfaldet af Vuelta-forberedelsesløbet.

Vi kender Lagunas de Neila til hudløshed. Jeg aner ikke, hvornår de begyndte at bruge bjerget, men kongeetapen har haft mål her i al den tid, jeg har fulgt løbet. I gamle dage kørte de den nedre del to gange, men nu om dage er det hovedsageligt en flad etape, der leder fem til finalebjerget. Det gør det til en meget eksplosiv etape og ikke en af de store bjergdage med mange højdemeter.

At den er eksplosiv, bliver også klart af stigningens specielle karakter. Den nedre del er meget let, og her kan man aldrig gøre forskelle. Alle venter på de sidste 3 km, der til gengæld er brutale, men man ser ofte, at den nedre del bliver brugt til at gøre det hårdt. Jeg mindes eksempelvis 2018-udgaven, hvor Miguel Angel Lopez havde vundet på Picon Blanco, og hvor det lykkedes at isolere colombianeren på denne del. Herefter skulle han svare på alle angreb på den stejle del, og det udnyttede Androni-kometen Ivan Ramiro Sosa til at sidde på hjul og til slut køre væk, hvorved han sikrede sig det, der dengang var en ret sensationel samlet sejr og den første af tre etapesejre i træk.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Alle, der har kørt Vuelta a Burgos, kender stigningen, der altid skaber ganske store forskelle. Denne gang er etapen ligesom de foregående fem år imidlertid betydeligt nemmere, og det vil sandsynligvis være et relativt stort felt, der når frem til de sidste stejle tre kilometer på bjerget. Her skal klassementsrytterne slås om sejren i en brutalt stejl finale, hvor de bedste klatrere som regel kan gøre forskellen, og hvor en fortjent vinder af Vuelta a Burgos vil blive kåret. I de seneste år, hvor Picon Blanco-etapen har været mere afgørende, end den ventes at være i år, har betydningen været reduceret, men i år taler meget for, at vinderen på løbets sidste etape meget vel kan ende som samlet vinder af det store spanske bjergløb. Taktik blev også en faktor i 2016, hvor Ben Hermans og Alberto Contador havde så travlt med at kigge på hinanden, at Sergio Pardilla kunne snige sig væk til sejr, og i 2019, hvor Rui Costa udnyttede Sky-mandskabets passivitet til med et angreb næsten at tage sejren, indtil Sosa til slut alligevel åbnede for gassen og gik forbi den stakkels portugiser til allersidst.

På de sidste 3 km er der ellers normalt ikke så meget taktik involveret. Procenterne er brutale, men det er også en stigning, der passer lidt mere eksplosive typer bedst. Selvom bjerget er langt, er der reelt tale om en 3 km lang mur mere end et regulært bjerg, og det bliver endnu mere markant nu, hvor den første del af etapen er blevet meget lettere.

Historien viser, at et udbrud aldrig holder hjem på denne etape, der altid afgøres af feltet, men dagens etape viser, at man ikke kan vide sig helt stikker. Picon Blanco-etapen har skabt ret store forskelle, og man kan sagtens forestille sig, at mange hold vil sende en mand afsted for ikke at komme bagkant - lidt i stil med det, der skete i dag. Jeg regner i hvert fald med endnu en meget aggressiv start, og det kan sagtens føre til dannelsen af et stort og stærkt udbrud igen.

Jeg vil dog tro, at der er flere hold, der gerne vil have samling. Ineos vil formentlig gribe etapen defensivt an, og selvom man i et løb uden bonussekunder sagtens kunne gå efter etapesejren, er det ikke deres opgave at jagte hårdt og gøre løbet så svært, at Pavel Sivakov risikerer at tabe hele den buffer, han sikrede sig i går. Hvis udbruddet som i dag truer trøjen, er de nødt til at holde dem i snor, men jeg vil tro, at det er andre hold, der skal skabe samling.

Hvem kunne det så være? Jeg tror særligt, at pilen peger på Astana. Miguel Angel Lopez så godt ud i går og må have tanket en del selvtillid. Bora er nok mere i tvivl om, hvorvidt de kan gøre det færdigt, men de har vel ikke så meget at miste ved at jagte, når det er sidste etape? EF har vist meget stor tro på Ruben Guerreiro, ligesom Hugh Carthy vandt sidste år, og hvis Movistar faktisk har tænkt sig at køre for deres kaptajner, skal de vel også forsøge at lade Ivan Ramiro Sosa vinde på ”sit” bjerg for fjerde gang, nu hvor han faktisk ser ud til at være i relativt god form.

Jeg tør ikke helt udelukke en udbrudssejr. Der er ingen af de nævnte hold, der med sikkerhed vil jagte, og hvis alle kører med livrem og seler og vil have en mand i udbrud, risikerer vi at få en gruppe, som Ineos har det fint med at lade køre hjem. Det skal dog nok bestå af ryttere, der har tabt mindst 5 minutter. Ellers er Ineos nødt til at holde dem i for kort snor, og så vil de formentlig blive hentet på stigningen.

Mest af alt tror jeg dog, at det vil være et samlet felt, der rammer stigningen. Her er det lidt spændende, hvem der vil lægge presset. Ineos er stærke og kan sagtens samle et tog, men som sagt er de formentlig fint tilfredse med et lettere løb. Astana er en god kandidat, når Lopez så godt ud forleden, men det kan også være EF, der var meget aktive i går og synes at tro meget på deres folk. Tror Movistar på Sosa, kan Antonio Pedrero og så lægge et vist pres, mens Bora har det lidt svært, fordi næsten hele deres hold består af beskyttede ryttere. Jeg håber dog mest, at Bahrain virkelig tror på Santiago Buitrago, for skal vi have det meget hårde løb, er det kun EF og Bahrain, der for alvor kan skabe det.

Jeg tvivler på, at vi får angreb inden den stejle del, og hvis vi gør, er Ineos så stærke, at de kan forhindre dem i at være succesfulde. Mit gæt er derfor, at vi rammer den stejle del i samlet flok. Her er det muligt, at vi vil se presset fra nogle af de andre hold blive fortsat, men hvis ikke andre gør noget, vil vi formentlig se Ineos med deres supertrup - de havde fire mand med i front i går, og én mand i næste gruppe - sætte så hårdt et tempo, at det bliver svært at angribe alt for tidligt. De er i hvert fald så stærke, at vi næppe får et anarki uden kontrol, hvilket vi som nævnt ovenfor ellers før har set på denne etape.

Netop fordi Ineos er så stærke, tvivler jeg på, at vi får alt for mange tilfældigheder. Formentlig er det stærkeste mand, der vinder, som det også næsten altid er på denne svære stigning. Hvem det er, kan imidlertid fortsat være lidt uklart. Gårsdagens etape gav nogle svar, men mange kørte også ret konservativt grundet etapens lidt specielle design.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Derudover er løbet her meget sært i den forstand, at vi ofte har set nogle helt enorme forskelle på rytternes niveau på de to bjergetaper. I tiden med etapemål på Picon Blanco var Sosa således den eneste, der en enkelt gang lykkedes med at vinde begge steder, og sidste år var det helt umuligt at lære noget som helst af 3. etape. Mikel Landa vandt løbet, selvom han var skidt kørende, ganske enkelt fordi han var den eneste, der var bare lidt stabil. Etapen her blev vundet af Hugh Carthy, der havde været helt bag om dansen to dage forinden og smidt hele 7.54, og han sejrede foran Einer Rubio og Simon Yates, der havde tabt hhv. 1.35 og 7.54 på den første bjergetape. Får vi lignende udsving i år, kan det blive lidt af et lotteri at gætte vinderen.

Jeg vælger at pege på Miguel Angel Lopez. Grundet hans kortvarige suspension og deraf følgende sandsynlige manglende træningsmotivation var der usikkerhed om hans form inden løbet, men den usikkerhed fik han effektivt fjernet i går. Colombianeren lukkede hullet til Sivakov uhyre effektivt, og havde det ikke været for nedkørslen, var han komme til mål sammen med franskmanden. Nu skal han desværre i stedet ud at vinde en del tid, men heldigvis for ham er det en stigning, der passer ham udmærket. Han er relativt eksplosiv og god på stejle procenter, og selvom han to gange faktisk har mistet trøjen netop her - første gang som helt ung komet og siden i 2018, som jeg har beskrevet ovenfor - har han også vundet etapen. Han har haft en skuffende sæson, hvilket skaber en del usikkerhed, men i går lignede han igen den rytter, der for under et år siden slog Primoz Roglic på kongeetapen i Vueltaen. Derfor tror jeg, at han i morgen vinder på bjerget for anden gang. Astana har også Vincenzo Nibali, der er uventet god allerede nu. Han ligner en mand, der kan lave et godt resultat, men jeg tror, at hans niveau har sine begrænsninger i dette felt, særligt efter så få løbsdage. Til gengæld er det fortsat helt galt med David de la Cruz, der ligner en hjælper på en stigning, der også passer ham dårligt.

Den værste rival er formentlig Pavel Sivakov. Allerede i San Sebastian så vi, at han endelig er tilbage på sporet, og han virker lige nu ganske uhyggelig. Det er til gengæld ikke en ideel stigning for, da den både er lidt for eksplosiv og stejl, men heldigvis klarede han de stejle mure storartet i lørdags. Det er klart, at hans udgangspunkt er defensivt, men når hans hold er så stærkt, kan det være en fordel. Det er ikke ham, der skal angribe, og han vil formentlig hele tiden have folk til at føre for sig. Derfor kan han modsat de rivaler, der skal vinde en masse tid, vente med at åbne op indtil den fulde finale, hvor han herefter skal forsøge at gøre forskellen selv. Det burde være muligt med den nuværende form, selvom stigningen ikke rigtigt er ham. Det var den heller ikke for Hugh Carthy, og han vandt som bekendt sidste år.

Sivakovs førertrøje gør det svært for de andre Ineos-ryttere at vinde. Det kan vel kun ske på tre måder. Enten har franskmanden en offday, der åbner døren for, at hjælperne kan køre deres chance. En anden mulighed er, at de kører fra alt og alle og laver en Vingegaard-Roglic eller Majka-Pogacar, som vi så det i Dauphiné og Slovenien i juni. Endelig er det vel også muligt, at en mindre gruppe skal spurte om det til sidst, og her vil Sivakov være så safe, at hjælperne sagtens kan få lov at spurte, hvis ikke de forinden har brugt for mange kræfter.

Skal det være muligt for en anden Ineos-rytter at vinde, er det vel Carlos Rodriguez, der er bedste bud. Han var lidt svær at vurdere i går, hvor han ikke virkede flyvende, men han var også ret låst af Sivakov. Vi så i San Sebastian, at han var i form, men også for ham gælder, at denne eksplosive stigning ikke passer ham godt. Hans evne til at køre et jævnt enkeltstartstempo kan dog være en fordel på så stejle procenter. Tao Geoghegan Hart virker genfødt og så godt ud i går. Han er bedste bud en vinder, hvis vi får spurtscenariet, men efter hans San Sebastian vil jeg gerne endegyldigt se, at han vitterligt kan køre med de bedste. Endelig har Laurens de Plus bekræftet mine ganske pæne forventninger, for han fortsætter sin genfødsel. Desværre er det nok ham, de bruger først, og det er svært at se, at han får sin chance, som det også gælder for den meget velkørende Brandon Rivera.

Dernæst peger jeg på Mr. Lagunas de Neila. Med tre sejre i træk har Ivan Ramiro Sosa bevist, at det er en stigning, der passer ham fint, og faktisk er han ubesejret i denne finale. Som altid er han det totale wildcard og kongen af alle lottokuponer, men hans kørsel i går efterlader indtrykket af, at han som altid har fundet god form på denne tid af året. Han kom ikke med, da bussen kørte, men han så ikke ringe ud, da han forsøgte at køre alene op. Det er bestemt ikke umuligt, at han også i morgen er ubesejret. Movistar har også Alejandro Valverde, men selvom han så bedre ud i går, virker han stadig lidt for langt fra formen til at vinde en etape, han utroligt nok aldrig har vundet i sin lange karriere, selvom den eksplosive finale er skræddersyet til han. Endelig må Antonio Pedrero regnes som hjælper.

Bora har deres tre esser, men de synes alle at mangle lidt. Lige nu ligner Wilco Kelderman vel stærkeste mand. Det var han i hvert fald i San Sebastian og i Getxo, og i går tog han nogle vanvittige føringer i finalen. Til gengæld er han ikke en mand til så stejle procenter som disse, og selvom den eksplosive karakter passer ham godt, tvivler jeg lidt på, at hans bjergevner rækker på denne form for stigning, i hvert fald med den nuværende form. Skal de faktisk, skal det nok være med Jai Hindley , der er deres ubetinget bedste klatrer. Han har manglet en del, men som altid bliver han bare bedre og bedre, når man ser på udviklingen fra San Sebastian over Getxo til dette løb. Stigningen passer storartet til den eksplosive australier, men mon ikke han stadig mangler lidt for mange procent? Endelig er der Emanuel Buchmann, der virker hæderligt kørende, men hans niveau rækker næppe længere til at vinde, slet ikke i en finale, der passer ham skidt.

Jeg er lidt spændt på EF. Kaptajnen er Ruben Guerreiro, der passer storartet til denne eksplosive stigning, og med de bjergevner, han pludselig fandt i juni, er den vel heller ikke længere for svær, selvom han er uprøvet på stejle procenter. Han floppede fælt i weekenden, men har set godt ud i dette løb, også i går. Jeg fornemmer dog ikke, at han har juni-formen, og jeg bliver overrasket, hvis han vinder i dette felt. Faktisk er chancen vel lidt større for Hugh Carthy. Han vandt etapen sidste år, og han så faktisk godt ud i år. Alligevel valgte holdet at ofre ham, og det kan måske indikere, at han så bedre ud, end han var. Til gengæld kan det også give ham lidt frihed, at han nu er ude af klassementet. Jeg udelukker ikke, at han kan udnytte den til at vinde for andet år i træk, selvom det ikke for alvor er en finale for ham. Esteban Chaves passer godt til stigningen og nåede et ganske højt niveau i juni. Hans kørsel i optakten var dog skuffende, og selvom han ser meget bedre ud nu, skal han være ret forvandlet, hvis han pludselig skal vinde. Jonathan Caicedo virker stærk lige nu, men på dette hold må han være hjælper.

Bahrain var vel den store taber i går. De skal rejse sig med Santiago Buitrago, der gjorde det pænt på denne etape sidste år, og i dag er han meget stærkere. Den eksplosive karakter burde passe ham storartet, og vi så i Giroen, hvor højt hans niveau efterhånden er. Han virkede dog alt andet end overbevisende i går, hvor hans trøjeforsvar var en temmelig tam affære, og jeg tror ikke, at han lige nu er helt god nok til at vinde på så svær en stigning. Skal holdet vinde, skal de måske snarere håbe på, at Gino Mäder bare havde en offday i går. Han så ganske storartet ud i San Sebastian og har meldt om gode ben. Ligesom Carthy kan han nu udnytte lidt frihed, selvom stigningen ikke passer ham. Carthys sejr sidste år viser, at en dårlig 3. etape ikke udelukker en sejr her. Til gengæld er det givet, at Mikel Landa er for langt fra formen, og vi så i går, at Wout Poels er ren hjælper. Det samme vil formentlig gælde for Hermann Pernsteiner , selvom han er fabelagtigt kørende lige nu.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Så er der Joao Almeida. På papiret burde han jo være en af favoritterne, men han så meget skidt ud i går. Vi så dog også i UAE Tour, at hans dieselmotor var meget bedre på den anden bjergetape, og man kan håbe, at det gentager sig her. En eksplosiv stigning med stejle procenter passer faktisk udmærket til hans enkeltstartsagtige taktik, men det vil efter i går være overraskende, hvis han vinder. Rui Costa var tæt på at vinde her i 2019, men han er ikke længere god nok til at vinde på et bjerg, der altid har været en anelse for svært for ham.

Jeg er ret spændt på Ilan van Wilder. Belgieren er stadig lidt ubeskrevet i bjergene, men han skal have forbedret sine bjergevner ganske markant, hvis han pludselig skal køre med om sejren på så svær en bjergetape som denne. Omvendt har han været så plaget af skader i år, at vi reelt ikke ved, hvor meget han har udviklet sig. Måske kan han overraske. Modsat er det med Fausto Masnada, hvis topniveau bør række til at køre med om sejren. Han skuffede dog igen i går, som han gjorde i San Sebastian, og hvis ikke han laver ”en Carthy”, vil han tabe tid igen i morgen.

Trek har Kenny Elissonde som eneste kandidat, da Juan Pedro Lopez er formsvag. Franskmanden så ganske stærk ud i går, men det er ikke rigtigt en stigning for ham, og hans niveau bør ikke række i dette selskab. Jeg vil til gengæld tro, at Clement Champoussin med sine bedste ben kan komme ret langt, men hans kørsel i Vallonien indikerer, at han er et stykke fra en form, han aldrig rigtigt har fundet i år. Jaakko Hänninen er godt kørende nu, men overmatchet i dette selskab.

På de øvrige hold kan vi formentlig vente os den sædvanlige solide præstation fra Mikel Bizkarra, der stadig er konkurrencedygtig på dette niveau, men feltet er nok en anelse for stærkt. Hos Burgos er det godt at se, at Tyrkiet-vinderen fra sidste år, Jose Manuel Diaz, endelig viser lidt af de lovende takter fra sidste år, men også for ham må gælde, at niveauet er en anelse for højt. Også Oscar Cabedo synes at have formen til at kunne gøre det pænt. Hos Jumbo sad Chris Harper med indtil sidste lille bakke i går, hvor han blev sat, og han synes ikke at have niveauet lige nu. I dag kom han også ind allersidst, hvilket er ildevarslende, medmindre da han med vilje smed tid for at kunne gå i udbrud. Hos Eolo kan man håbe, at Lorenzo Fortunato, der styrtede i går, har gode ben, når nu han missede sin første chance, men hverken holdets meldinger eller hans tendens til at være en langsom starter giver mig store forhåbninger om at se ham længere fremme. Hos Caja Rural har Jonathan Lastra, Joel Nicolau og måske efterhånden også Mikel Nieve formen til at gøre det pænt, men ikke mere end det, mens Israel-PT skal satse på James Piccoli, der dog er overmatchet i dette felt, samt den unge stagiaire Matthew Riccitello, der kom med et fornem angreb i går og er spændende at følge. Endelig synes Kern Pharma at have mistimet formen, og deres mest formstærke klatrere Jose Felix Parra, Urko Berrade og Vojcech Repa mangler for meget.

Som sagt tør jeg ikke helt udelukke et udbrud. Mine bedste bud vil være Chris Harper, hvis han i dag smed tid for at kunne gå i udbrud, samt Lorenzo Fortunato, de grundet styrtet har tabt en del tid. Jeg kunne også ønske mig, at Hugh Carthy, Fausto Masnada og Gino Mäder tør tage chancen, for de er blandt de få, der måske kan holde hjem, selvom Ineos vil holde dem i snor, hvilket Antonio Pedrero måske også kan. Fra et udbrud er Mikel Landa og Wout Poels vel heller ikke helt uden chance, selvom formen halter. Måske særligt Poels er interessant, da hans store tidstab også skyldtes hans lange føring. Andre bud kunne være. Andre bud kunne være Juan Pedro Lopez, Merhawi Kudus, Mikel Nieve, Matthew Riccitello, Robert Gesink, Mason Hollyman og Stefan de Bod , de ligeledes var uheldig med styrt i går.

BEMÆRK: Husk at der rangeres efter vinderpotentiale - ikke forventet styrkeforhold.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Pavel Sivakov, Ivan Ramiro Sosa

Outsidere: Jai Hindley, Hugh Carthy, Carlos Rodriguez, Ruben Guerreiro, Wilco Kelderman

Jokers: Gino Mäder, Tao Geoghegan Hart, Santiago Buitrago, Esteban Chaves, Joao Almeida, Alejandro Valverde, Vincenzo Nibali, Emanuel Buchmann, Ilan van Wilder, Kenny Elissonde, Clement Champoussin

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Chris Harper, Wout Poels, Gino Mäder, Hugh Carthy, Fausto Masnada, Lorenzo Fortunato, Mikel Landa, Antonio Pedrero, Juan Pedro Lopez, Robert Gesink, Merhawi Kudus, Matthew Riccitello, Mikel Nieve, Stefan de Bod, Mason Hollyman

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Hugh Carthys sejr fra 2021, Ivan Ramiro Sosas sejre fra 2020, 2019 og 2018, Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2017, Sergio Pardillas sejr fra 2016, Daniel Morenos sejr fra 2015, Nairo Quintanas sejre fra 2014 og 2013, Esteban Chaves’ sejr fra 2012 og Mikel Landas sejr fra 2011.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER