LIVESTREAM 5. ETAPE AF VOLTA AO ALGARVE OG DAGENS GIRO-ETAPE

Ruten

Alto do Malhao er løbets mest ikoniske stigning, og det er ikke en rigtig udgave af det portugisiske løb, hvis ikke rytterne har forceret den 2,7 km lange stigning, der stiger med 9,0% i gennemsnit. I år er den naturligvis med igen, men som noget helt nyt skal rytterne denne gang kun over den stejle rampe én gang. Efter sidste års tilbagevenden til en placering tidligere i løbet er den klassiske etape tilbage som løbets store finale, som den også var det i årene mellem 2016 og 2019, og her skal klatrerne forsøge at tage revanche efter lørdagens enkeltstart. Det kan dog måske blive lidt vanskeligere, for selvom man kompenserer for fraværet af den første passage af Malhao med andre korte og stejle stigninger, synes afslutningen ikke helt så vanskelig som tidligere.

Årets udgave af etapen er 170,1 km lang og fører feltet fra Albufeira til toppen af Alto do Malhao. Starten går ude ved kysten, hvorfra man igennem relativt fladt terræn kører mod nordøst op til den første spurt, der kommer efter 12,4 km. Derfra går det mod sydøst igennem fladlandet tilbage til kysten, der nås efter 32 km, inden man igen forlader vandet ved at køre mod nordøst og nord gennem let stigende terræn frem til den anden spurt, som er placeret efter 52,3 km. Derfra går det mod vest frem til kategori 3-stigniningen Picota (2,8 km, 6,1%), der efter 1500 m lette meter byder på 500 m med 10,9%, inden den flader ud frem mod toppen, som kommer efter 67,7 km. Der fortsættes derfra mod nordøst og øst, nord og øst i småkuperet terræn.

Etapen tager for alvor fat, når man kører mod øst op ad kategori 3-stigningen Barranco do Velho (6,5 km, 4,6%), som er en helt jævn stigning med top efter 99,4 km. Den leder op på et småkuperet plateau, som følges mod nord frem til det nordligste punkt, der nås efter 119 km. Nu går det mod sydvest ad en nedkørsel, inden man kører mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Vermelhos (3,4 km, 5,7%), der er en jævn stigning med top efter 127,0 km. Derfra går det mod syd ad en vej, der er skiftevis faldende og flad, inden man kører mod sydøst op ad den lille kategori 3-stigning Ameixeiras (1,1 km, 9,8%), der stiger med hele 10,5% over de sidste 600 m frem mod toppen, der rundes efter 137,9 km.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Nu bliver det lettere, når man efter en nedkørsel, der leder mod syd, kører mod vest ad en flad og lige dalvej frem til byen Alte, hvor man drejer mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Alte (1,1 km, 9,2%), der er en helt jævn og stejl rampe med top efter 156,1 km. De sidste 14,0 km indledes nu med en kun ganske let kuperet vej, der snor sig mod nordvest, inden man drejer mod nord ind på kategori 2-stigningen Alto do Malhao. Den stiger med 9,0% over 2,7 km med fire 500 m-segmenter på hhv. 6,8%, 10,4%, 12,4% og 6,9%, inden den stiger med 8,5% over de sidste 700 m, hvoraf det flader ud over de sidste 300 m, som gennemsnitligt byder på bare 4,3%. Der er fire hårnålesving på stigningen, det sidste med ca. 800 m til mål, hvorefter vejen kun snor sig ganske let.

Etapen byder på i alt 2686 højdemeter, hvilket er knap 100 færre end sidste år.

Sidste år var alle øjne på Remco Evenepoel, der havde vundet på Foia, men da fem mand spurtede om sejren på toppen, blev han kun nr. 3 bag Miguel Angel Lopez og Dan Martin. I 2019 fik etapen et atypisk forløb, da løbet blev åbnet udefra med et angreb fra blandt andre Søren Kragh, som næsten løb med den samlede sejr. Tadej Pogacar fik dog begrænset skaden, og da Zdenek Stybar overspurtede Kragh til sidst, endte danskeren tomhændet. I 2018 fik etapen også et overraskende forløb, da en stor udbrydergruppe fik lov at afgøre etapen i det efter en overraskende taktik fra Sky. Trods en førertrøje på Geraint Thomas’ skuldre blev Michal Kwiatkowski sendt i offensiven tidligt, og herfra kunne han sikre sig både etapesejr og samlet triumf. I 2017 tog Amaro Antunes en stor gennembrudssejr, da han med et flot angreb slog Vicente Garcia de Mateos og Tiesj Benoot med 12 sekunder og en gruppe af favoritter med 15 sekunder. I 2016 lykkedes det Alberto Contador at slå tilbage efter en katastrofal præstation på 2. etape, og med en suveræn soloopvisning satte han Fabio Aru, Thibaut Pinot og Antunes til vægs med hele 20 sekunder. I 2015 vandt Richie Porte 3 sekunder foran Michal Kwiatkowski, selvom han havde været i front på det meste af stigningen for at hjælpe Geraint Thomas. I 2014 var Contador igen bedst, da han slog Rui Costa og Michal Kwiatkowski med henholdsvis 3 og 10 sekunder, mens Sergio Henao slog Costa i 2013. I 2012 satte Bradley Wiggins flot Porte op til en solosejr. I det hele taget har Sky haft meget succes på stigningen, idet de vandt med Stephen Cummings i 2011. Contador var også bedst i både 2009 og 2008.

FIND ALT OM GIROEN PÅ FELTET.DK/GIRO

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Den nye dato har givet flot vejr, og sådan bliver det faktisk alligevel også søndag. Ganske vist skal et regnvejr passere, men når etapen starter, ventes det at være tørt med kun få skyer og en temperatur på lidt mere menneskelige 21 grader. Til gengæld vil det være voldsomt blæsende med en frisk til hård vind (27-30 km/t) fra vest. Det giver undervejs vind fra alle retninger og også en del sidevind, men der vil være et langt modvindsstykke frem til bunden af næstsidste stigning. Her får man sidevind, hvorefter der er skiftevis side- og medvind, med sidevind hele vejen op ad Malhao.

Favoritterne

Efter dagens sejr på enkeltstarten er der ekstra grund til at ærgre sig over Kasper Asgreens styrt på 1. etape. Danskeren var nemlig lige så konkurrencedygtig i klassementet som håbet i optakten til hele løbet, og uden det ærgerlige uheld havde han haft en reel chance for at vinde det hele. Desværre bliver opgaven på søndagens kongeetape nu at forsvare podiepladsen - hvis da ikke han kan gentage Søren Kraghs nummer fra 2019 og angribe fra distancen. Det havde dog nok forudsat, at Ethan Hayter stadig var styrtet på enkeltstarten, for uden dagens uheld havde briten også uden Asgreens ditto utvivlsomt haft kurs mod den sejr, jeg også spåede inden løbet.

Den er imidlertid nu kommet i fare. Ganske vist vandt han på Foia, men Malhao er en helt anderledes stigning. Foia er en rigtig powerstigning, særligt med den modvind, vi havde i forgårs, mens Malhao er en rigtig mur, der passer klatrerne betydeligt bedre. Derfor har vi i de foregående år også set ret forskellige udfald på det to etaper, og det er aldrig lykkedes én rytter at vinde begge etaper.

Samtidig er Hayter utvivlsomt forslået, og da Ineos ikke har meldt noget ud om skaderne, er det helt uklart, hvor frisk han er. Samtidig betød Joao Rodrigues’ flotte enkeltstart, at portugiseren i den grad kan lugte blod på en stigning, der ligger bedre til ham end til Hayter.

Først er der dog en lang etape, der skal overstås. Vi vil sikkert se en aggressiv start på en dag, hvor et udbrud før har vundet, og Ineos vil utvivlsomt have det fint med en udbrudssejr. Jeg tror dog, at både Arkea og W52 vil jagte for at få samling, og derfor hælder jeg mest til, at vi får en favoritsejr, som vi plejer. Ingen af de to hold er dog skræmmende stærke og derfor kan en udbrudssejr ikke udelukkes.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Jokeren er den kraftige vind. Asgreen kan reelt vinde løbet, hvis han udnytter sit stærke Deceuninck-hold til at sætte klatrerne til vægs i sidevinden undervejs. Desværre for ham plejer der at være alt for megen læ, særligt inde i bakkerne til sidst, og der er også modvind frem mod de sidste to stigninger. Derfor tror jeg ikke på projektet, men det er bestemt en joker, at Deceuninck kan finde på at splitte det inden finalen. I dette felt er de i særklasse i sidevinden, og heller ikke Ineos har et godt hold til den disciplin. Sker det, kan Asgreen reelt vinde på etape og hele løbet.

Mest af alt tror jeg dog på den klassiske finale på Malhao. Tidligere har vi set angreb fra distancen med Kragh i 2019, men denne gang er finalen lettere. Samtidig er Ineos så ekstremt stærke på stigningerne, at tidligere angreb er helt umulige. De kan kun fanges i vinden - ikke på stigningerne. Derudover forventer jeg, at W52 vil lægge hårdt pres på fra Alte og frem i et forsøg på at sætte Rodrigues op til sejr, og det vil de helt sikkert også gøre på Malhao, hvor det ubetinget er dem og Ineos, der står stærkest, som vi så på Foia.

Derfor peger jeg på Joao Rodrigues. Ganske vist blev han slået af Hayter på Foia, men denne stigning passer ham langt bedre og Hayter langt dårligere. Her kommer en klatrer som ham langt bedre til sin ret, og da Hayter samtidig kan være forslået, står han blot endnu stærkere. Han bakkes endda op af et skræmmende stærkt mandskab, og jeg tror, at de kan sætte ham i scene til at vinde etapen og måske hele løbet.

Dernæst vil jeg pege på Elie Gesbert . Også han bør stå stærkere på denne stigning, end han gjorde forleden, hvor han virkede stærk, men skuffede i spurten. Han har generelt været flyvende på det sidste, og han bakkes også op af et stærkt hold med hele tre mand i den samlede top 10. Med sin gode spurt kan han også gøre det færdigt på toppen.

Naturligvis kan Ethan Hayter vinde igen, men denne stigning bør passe ham dårligere. Han har i hvert fald til gode at vise sig på så stejle procenter, men omvendt er han også så beskrevet, at han sagtens kan vise sig bedre end ventet. Han virkede i hvert fald meget overbevisende forleden, og han har i hvert fald spurten til at gøre det færdigt - sekunderet af et uhyggeligt hold. Alt sammen kræver det dog, at han er frisk efter dagens uheld.

Ligesom Hayter vil Jonathan Lastra nok finde denne stigning vanskeligere. Han er i hvert fald mere puncheur end klatrer, og jeg tror, at det bliver for svært til, at han kan vinde. Omvendt er han efter eget udsagn i sit livs form, og han er en af de bedre afsluttere.

Som udgangspunkt er Ivan Ramiro Sosa ren hjælper, men hvis Hayter er så forslået, at han falder fra allerede på de tidlige stigninger, kan Sosa lige så godt køre sin chance. Han er løbets på papiret bedste klatrer, og hans form så slet ikke så ringe ud forleden. Malhao passer slet ikke så ringe til manden, der har vundet på Lagunas de Neila flere gange. Hvis Hayter kollapser, tror jeg, at Sosa vinder.

Ellers kan Ineos bruge Sebastian Henao. Han viste sit højeste niveau i lang tid på 2. etape og bør også passe bedre til denne etape. Det er klart, at Sosa er den stærkeste af de to, men han er så ustabil, at Henao sagtens kan vise sig som den stærkeste. Jeg tror også, at Carlos Rodriguez vil være meget bedre nu, men han må være ren hjælper.

Stigningen her burde også passe meget bedre til Odd Christian Eiking. Faktisk minder den lidt om den mur, hvor han vandt i Arctic Race, og lige nu synes hans form slet ikke at være så ringe. Han er så ustabil, at han pludselig kan være ganske flyvende i morgen, som da han vandt i Norge, og han har et fremragende punch på toppen.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Også Amaro Antunes må være ren hjælper, men han vil elske at vinde på stigningen for anden gang. Malhao passer ham langt bedre end Foia, og man kan vel ikke helt udelukke, at Antunes og Rodrigues som rene klatrere kan køre fra alt og alle, hvis Sosa skal vente på Hayter. I det tilfælde kan Antunes få lov at vinde etapen og Rodrigues hele løbet. Også Joni Brandao vil være bedre her, men han må være hjælper.

Tyrkiet-vinderen Jose Manuel Diaz passede slet ikke til Foia, men bør have det meget bedre på denne stigning. VI så dog i Asturien, at han slet ikke har Tyrkiet-form længere, men han rejste sig netop på løbets sværeste stigning, Acebo. Det kan han måske gøre igen på denne etape, selvom også denne mur er for kort til ham. Han ledsages af Delio Fernandez , der dog vil finde stigningen for svær.

Jokeren er Kasper Asgreen. Han kan ikke matche klatrerne på denne meget stejle målstigning, så han skal finde på noget forinden, som Kragh gjorde i 2019. Ineos er nok for stærke til, at det kan ske inden stigningen, men Deceuninck kan skabe overraskelsen i vinden. Lykkes det, er resten af feltet så sidevindssvagt, at Asgreen reelt kan vinde etapen. Men det kan også være, at han vælger den helt defensive taktik og bare kæmper for at forsvare podiet.

Også den unge Nicolas Prodhomme burde som klatrer stå meget stærkere på denne stigning og skal blive interessant at følge. Det samme skal Luis Fernandes, der forleden var en positiv overraskelse, ligesom stigningen også passer langt bedre til Daniel Navarro og Sean Quinn . Maxime Bouet bør også kunne forsvare sig her, ligesom Georg Zimmermann med stigende form måske også kan gøre det bedre. Diego Rosa er ren hjælper, og Lennard Kämna må regnes som værende for formsvag efter sygdommen.

LIVESTREAM 5. ETAPE AF VOLTA AO ALGARVE OG DAGENS GIRO-ETAPE
 

Feltet.dks vinderbud: Joao Rodrigues

Øvrige vinderkandidater: Elie Gesbert, Ethan Hayter

Outsidere: Jonathan Lastra, Ivan Ramiro Sosa, Sebastian Henao, Odd Christian Eiking, Amaro Antunes

Jokers: Jose Manuel Diaz, Nicolas Prodhomme, Luis Fernandes, Daniel Navarro, Sean Quinn, Kasper Asgreen

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2020, Zdenek Stybars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Amaro Antunes’ sejr fra 2017 samt Alberto Contadors sejr fra 2016.