Ruten

I de første år efter opgraderingen var Tour of Turkey et relativt let løb, men rytterne efterspurgte flere udfordringer. Det fik de i den grad i 2012, hvor man for første gang havde etapemål på toppen af den svære Elmali-stigning, der er kendt som Tyrkiets Alpe d’Huez. Fem år i træk var det høje bjerg i 1828 m højde rammen om kongeetapen, men i de seneste tre udgaver har det været fraværende. I 2021 gør det imidlertid et velkomment comeback, når der på løbets femte dag atter skal sluttes i de høje luftlag på en etape, der i fravær af Selcuk-etapen ser ud til at kunne blive altafgørende for klassementet.

Med en distance på bare 160,3 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Kemer til toppen af Elmali-stigningen. Startbyen ligger som bekendt helt ude ved solkysten, og man lægger ud med at køre mod syd ad den helt flade kystvej frem til dagens spurt, der kommer allerede efter 11,4 km. Her drejer man mod sydvest væk fra vandet ad en let stigende vej, der leder direkte ind på en kategori 3-stigning (8,8 km, 2,8%), der bare er en jævn opkørsel med top efter 32,7 km. En nedkørsel leder nu mod syd og vest, inden en flad vej følges mod syd ned til kysten, hvor man ad den flade kystvej kører mod vest frem til dagens Turkish Beauty Sprint, der kommer efter 63,7 km.

Nu indledes rejsen mod bjergene. Her drejer man nemlig mod nord for ad en let stigende vej at køre frem til forplejningen, der kommer efter 85,2 km. Herfra fortsætter man mod nordvest op ad en kategori 1-stigning (17,2 km, 4,9%), der er en relativt jævn og let stigning med tre kilometer, der undervejs byder på mellem 6 og 8%. Toppen rundes efter 103,2 km og leder op på et helt fladt plateau, der følges mod nord frem til byen Elmali.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Her drejer man mod nordvest for igennem fladt terræn at køre frem til bunden af målbjerget, der er i kategori 1 og bestiges fra sydøst. Det stiger med 6,3% over 12,1 km, men kan deles i to dele. De første 8 km er relativt lette, dog med nogle lidt vanskeligere kilometer 4 og 5, der stiger med hhv. 6,2 og 7,1%, men de sidste 4,1 km bliver bare stejlere og stejlere. Således følger der tre kilometer på hhv. 7,4%, 8,8% og 9,2%, inden de sidste 1100 m stiger med hele 10,4% med et særligt stejlt stykke på 15% ved den røde flamme og med 12% på de allersidste meter. På de sidste 3 km er der et par hårnålesving ved 3 og 2 km-mærkerne, inden der venter to sidste hårnålesving med 500 m igen.

Etapen byder på i alt 3215 højdemeter.

Elmali blev senest besøgt i 2016, hvor talentfulde Jaime Roson sejrede med 2 sekunder ned til Przemyslaw Niemiec og 12 sekunder ned til Pawel Cieslik. I 2015 gik sejren til den dengang blot 44-årige Davide Rebellin, der vandt med 7 sekunder ned til Kristijan Durasek og 50 sekunder ned til Eduardo Sepulveda. I 2014 sejrede Rein Taaramae med 6 sekunder ned til den unge komets Adam Yates og 38 sekunder ned til Romain Hardy, Merhawi Kudus, Rebellin og Luis Leon Sanchez. I 2013 var det unge Natnael Berhane, der besejrede Kevin Seeldraeyers og Mustafa Sayar, der siden er blevet diskvalificeret, med 6 sekunder og Maxime Mederel med 16 sekunder. Debuten i 2012 var den mest kontroversielle, da Ivailo Gabrovski kørte fra alt og alle, men efter bulgarerens diskvalifikation står Alexandr Dyachenko i dag noteret for at vinde med 3 sekunder ned til Danail Petrov og 5 sekunder ned til Adrian Palomares.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret                                                                                                     

I lyset af vejret tidligere i løbet kunne man vel have frygtet sne på denne etape, men sådan går det heldigvis ikke. Tværtimod vil de være næsten skyfrit, og temperaturen i Elmali by vil endda nå hele 19 grader. Vinden vil bare være let (10-14 km/t) og komme fra sydvest. Det giver modvinden i den indledende del ned til Finike, inden man får sidemedvind og sidevind hele vejen frem til byen Elmali. Der er sidevind på stykket frem til Giroen og på den nedre del, men på den sidste tredjedel får man sidemedvind, indtil der er sidevind igen de sidste 3 km.

Favoritterne

Det er en fornøjelse at have Mark Cavendish tilbage som vinder, men det er nu rart, at monotonien stopper her. Efter fire dage, hvor optakterne og etaperne har været stort set ens, er det nemlig tid til et totalt sceneskifte, når feltet for første gang siden 2016 endelig vender tilbage til Elmali. Tyrkiets Alpe d’Huez har altid spillet en afgørende rolle i kampen om den samlede sejr, og i år, hvor Selcuk-stigningen er helt fraværende, bliver det endnu mere udtalt end tidligere.

Etapen er stort set identisk med de tidligere udgaver, og det synes også givet, at vi som de foregående fem gange skal have et opgør mellem favoritterne. Vi har ganske vist set stor aggression fra de små hold, der gerne vil ramme udbruddet, og det vil vi formentlig se igen. Når udbruddet langt om længe er etableret, vil Deceuninck sikkert sætte sig frem, men som det eneste hold helt uden klatrere er det mest for syns skyld. Det er næppe dem, der skal hente udbruddet.

Der kan godt opstå lidt pokerspil, når de skal finde ud af, hvem der skal føre, for det er et ret jævnbyrdigt felt uden indlysende favoritter, men det vil undre mig, hvis ikke Astana på tager sig ansvaret. Som et af de eneste hold er de her primært for klassementet, og de har store ambitioner med Merhawi Kudus, Javier Romo og Rodrigo Contreras. Jeg vil også tro, at de kan få det klatrertunge Delko.hold til at give en hånd med, ligesom Androni og B&B måske vil hjælpe.

Det bør være nok til, at udbruddet kommer tilbage, og da de tidlige stigninger kommer for langt fra mål til at spille en væsentlig rolle, skal det hele formentlig afgøres på Elmali. Her er det til gengæld ret åbent, hvad der vil ske. Der mangler stærke hold til at sætte tempo, og det plejer derfor at blive en ukontrollerbar angrebsfest, der kan være svær at styre. Der åbnes altid relativt langt fra mål, og angribere får ofte ret lovende forspring.

Den første del af stigningen er dog let, og tålmodighed har oftest været en dyd. Det ender altid med, at de bedste slås o det på de sidste 4 km, der vitterligt er modbydeligt stejle. Det gør det en anelse eksplosivt, at det er så kort en svær del, men det er stadig en etape for rene klatrere, når der skal sluttes på en 12 km lang stigning efter mere end 3200 højdemeter. Med sidemed- og sidevind til slut vil vinden heller ikke lægge en dæmper på festen, og det går formentlig, som det plejer, nemlig at bedste mand vinder.

Det er sjette besøg på Elmali, og vi har hvert år været vidner til et stort slag mellem klatrerne, og det vil vi også være denne gang. Stigningen er ikke specielt svær på den første del, men de sidste 4 km gør altid ganske store forskelle i et felt med stor niveauspredning og få klatrere. Nok er stigningen lang, men det er kun den sidste del, der er svær, og derfor er det ikke helt uvæsentligt med et vist punch, og så skal man kunne håndtere de meget stejle procenter, der melder sig til allersidst på etapen, der formentlig afgør løbet.

Da etapen hele tiden har ventedes at afgøre klassementet, og da de første fire etaper ikke har givet os skyggen af fornemmelse af formen hos løbets klatrere, bliver min favoritanalyse helt identisk med den store optakt. Eneste lille ændring er, at Sebastian Berwick har ført meget for Israel SUN og derfor - formentlig i lyset af den svage kørsel i Coppi e Bartali - næppe har de helt store ambitioner. Naturligvis vil han forsøge sig, men formen synes ikke helt i top. Og så har jeg af en god bruger fået oplysning om, at malaysiske medier har meldt om god form fra den ustabile joker Danilo Celano, der derfor er rykket op i min vurdering.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

Derfor er det også med megen usikkerhed, at jeg peger på Javier Romo som min favorit. Forud for sæsonen var der stor spænding om den tidligere triatlets evner, men han har lagt fremragende fra land. Senest blev han en imponerende nr. 5 i Coppi e Bartali, hvor han på kongeetapen kun blev slået af formstærke Jonas Vingegaard. Det vidner om, at det ikke var helt uden grund, at han droppede løb og svømning for at fokusere på cykling, og han kommer i hvert fald til løbet i god form. Til gengæld er han også så ubeskrevet, at vi ikke aner, hvordan han har det med længere stigninger og høje bjerge, men den relativt eksplosive Elmali burde ligge godt til en mand, der netop har begået sig i Italiens eksplosive terræn. Usikkerheden om ham er stor, men potentialet synes lige så stort. Erfaringen viser, at ryttere, der skifter sportsgren, altid skal have særlig bevågenhed, og Romo synes ikke at være en undtagelse. Derfor tror jeg, at han vinder.

Det ville dog måske være mere logisk at pege på Merhawi Kudus, der formentlig går ind til løbet som Astanas kaptajn. Problemet er bare, at det har været sløjt for Kudus de seneste år, og han kørte eksempelvis i 2020 betydeligt ringere i Coppi e Bartali, end Romo gjorde i år. Heller ikke i år har han vist nogen stor form, og i det nylige Catalonien fejlede han også. En 43. plads på kongeetapen og en 48. plads i Barcelona vidner dog om en vis fremgang, og det bør være nok til at sikre, at han i hvert fald kører med o sejren her. Han passer i hvert fald fint til Elmali, hvor han blev nr. 4 i 2014, og i 2019 var han trods alt stadig så god, at han endte som samlet nr. 3 i dette løb. I et felt nærmest uden klatrere vil en sejr til Kudus ikke være overraskende. Astana har også et tredje kort i Rodrigo Contreras, der netop er blevet nr. 13 i Coppi e Bartali, men han ligner plan C. Nikita Stalnov gik på podiet i løbet i 2016, men han klatrer ikke godt nok til en gentagelse, når han ikke vinder tid i sidevinden denne gang.

Hvem kan true Astana? Et bud er Delko med Jose Manuel Diaz. Spanieren har været lidt sløv til at slå igennem, men han er på rette vej. Han blev nr. 19 på Ventoux i Provence og nr. 18 på kongeetapen i Var, og det niveau bør række meget langt i dette felt. Som ren klatrer bør han også være i sit es på denne rute, men da han ikke har kørt løb i mere end en måned, er det usikkert, om den gode form er intakt. Som alternativ har Delko erfarne Mauro Finetto, der endelig har vist lidt af de gamle takter i begyndelsen af marts. Elmali er dog lidt for svær, men han bør gøre det hæderligt, hvis også han har bevaret formen over en lang pause. Til gengæld har Delio Fernandez næppe længere niveauet. Endelig har Mathias Le Turnier ikke vist skyggen af form, og selvom han ikke har kørt løb i halvanden måned og kan være formstærk nu, bør han ikke klatre godt nok til at vinde her.

En stor joker er Danilo Celano. I årevis har han været helt fra snøvsen, men minsandten om ikke han så pludselig vandt Tour de Langkawi sidste år. Siden har han desværre været lige så anonym, som han plejer, og da dette løb er hans første i år, er mine forventninger snarere en DNF end en sejr. En mand, der kan vinde Langkawi og blive nr. 8 i Tour of the Alps, er dog altid værd at holde øje med og kan reelt vinde løbet, hvis han for en sjælden gangs skyld finder sit topniveau.Hans holdkammerat Jesse Ewart klatrer også godt nok til at lave et resultat, hvis han er i form, men heller ikke det aner vi. Det samme gælder for Cristian Raileanu, der dog har et par lette tyrkiske løb i benene fra begyndelsen af februar.

Jeg har også lidt fidus til Quentin Pacher. På papiret er stigningen for lang og svær for en puncheur som ham, men han har virket ganske formstærk i år. Han kørte i hvert fald fremragende i Paris-Nice, hvor han blev nr. 8 i puncheurfinalen i Biot og nr. 8 efter et sent angreb på den første bjergetape. En 27. plads på kongeetapen taler også for, at han bør gøre det godt i dette felt, selvom stigningen måske kan være lidt for lang og svær til, at han kan vinde. B&B har naturligvis også Pierre Rolland, men han er først lige startet sin sæson, og den langsomme starter synes langt fra formen. Sebastian Schönberger bør klatre godt nok til at lave et resultat, hvis han med få løb er i form, men næppe til at vinde. Heller ikke Maxime Chevalier har vist antydningen af form hidtil, og selvom han viste sig lidt frem i Paris-Nice, har Cyril Gautier næppe længere niveauet til at være med, heller ikke i dette felt.

Androni er altid spændende i et klatreløb, og det gælder også her. Bedste bud må være erfarne Eduardo Sepulveda, der tidligere er blevet nr. 3 på Elmali, og selvom han ikke har samme niveau nu, vidner en 36. plads i Tirreno om en eller anden form for form. Han skuffede i Coppi e Bartali, men i dette felt bør han komme langt. Den spændende skiløber Marti Vigo er en stor joker, men han har kun kørt ét eneste cykelløb i hele sin karriere, hvor han for et par uger siden udgik, og derfor skal vi nok ikke regne med det helt store. Josip Rumac kan godt køre opad, men ikke til at være med helt i front.

Hvor står erfarne Sergei Tvetcov? På papiret bør han være en af de tunge favoritter, og han viste sidste efterår med flotte resultater i rumænske etapeløb, at han stadig er en af de bedste klatrere i dette løb. Desværre har han ikke vist meget i en serie tyrkiske endagsløb, og han går derfor ind til løbet som et stort spørgsmålstegn. Finder han sit niveau, bør han dog køre med om sejren. Hans holdkammerat Alex Hoehn klatrer også fint, hvis han er i form, og er blandt andet blevet nr. 16 i bjergløbet Tour of Utah. Erfarne Jonathan Clarke har næppe længere niveauet.

En rytter, der i hvert fald er i form, er Anatoliy Budyak, der netop har taget den samlede sejr i opvarmningsløbet Tour of Mevlana. Han kører for et tyrkisk hold og har dette løb som sæsonmål, og med en 18. plads i Kroatien og en 15. plads i Østrig har han vist, at han kan begå sig i dette selskab. Siden er han blevet to år ældre, og han er generelt så spændende, at han bliver meget interessant at følge. Til gengæld skal vi nok ikke regne med den skandaleombruste Mustafa Sayar, der ikke er i nærheden af niveauet fra sin ”sejr” i dette løb i 2014, og erfarne Mykhaylo Kononenko er ikke længere god nok.

På papiret kommer Rally med et meget spændende hold, men det er svært at være voldsomt optimistisk. Holdets på papiret bedste, Gavin Mannion, er uhyre svingende, og hans 118. plads i Catalonien tyder på en af de mange dårlige perioder. Hans form kommer dog ofte ud af det blå, og derfor kan han måske alligevel overraske. Holdets andet alternativ er Kyle Murphy, der blev nr. 10 i 2019, men han har kun kørt det omtalte GP Miguel Indurain, hvor han røg ud for at kaste en flaske, og derfor ved vi slet ikke, om han er i form. Også han er så svingende, at han er svær at spå om. Emerson Oronte er aldrig slået til for alvor.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Vi burde have store forventninger til Sebastian Berwick, der jo tog kampen om med Jai Hindley i Herald Sun Tour sidste år. Hans første løb for Israel SUN i Coppi e Bartali var dog yderst skuffende, og holdet nævner ham slet ikke i deres pressemeddelelse, der alene har fokus på spurterne. Derfor skal vi næppe have alt for store forventninger, men dette løb er dog noget helt andet end Coppi e Bartali. Her handler det om én opkørsel på en bred hovedvej, og det gør det betydeligt lettere for en mand, der er helt uden erfaring i løb på dette niveau. Hans føringsarbejde taler dog for, at han ikke er i spil. I samme ombæring kan man nævne Jay Vine, der blev nr. 5 i samme Sun Tour, og som er klassementsmand på et sprinterfokuseret Alpecin. Det er dog hans første løb uden for Asien og Oceanien, og derfor vil det overraske, hvis han er med helt fremme - især i sæsonens første løb.

Egentlig burde Kevin Rivera være storfavorit. Der er ingen tvivl om, at costaricaneren er feltets bedste klatrer, men siden han sidste år vandt kongeetapen i Langkawi, har han ikke kunnet træde en bule i blød hat - og det er endda usædvanligt pænt sagt! Senest udgik han i Coppi e Bartali efter en 94. plads (!!!) på den første bjergetape, og holdet har i pressemeddelelsen op til dette løb også meddelt, at han ”stadig leder efter sin bedste form”. Som løbets bedste klatrer skal han nævnes, men det vil undre mig, hvis han pludselig er konkurrencedygtig. Bardiani har også erfarne Giovanni Visconti, der jo faktisk vandt løbet for bare 11 år siden, men han er stadig på vej tilbage efter en skade og har i år været milevidt fra bare et eller andet niveau. Derfor kan det meget vel være, at Alessandro Tonelli bliver holdets bedste, men han klatrer ikke godt nok til at vinde.

Burgos kommer med Jetse Bol, der for få år siden havde været en naturlig kandidat, men han har i de senere år været ret svingende. Der var dog en lille renæssance sidste efterår, og med samme niveau gør han det pænt. Desværre har han ikke vist megen form indtil videre. Willie Smit og Diego Rubio er også typer, der i dette løb kan gøre det pænt, men da de ikke er klatrere, kommer de ikke helt i top.

Caja Rural kommer med Jhojan Garcia, der er en udmærket klatrer, men som ikke har vist noget, der bør berettige til alt for store forventninger. Formen i GP Indurain var heller ikke alt for prangende, selvom den bør række til, at han gør det fornuftigt. Værre er det for Euskaltel, der vel kun kan håbe på et hæderligt resultat fra Ibai Azurmendi, da Garikoitz Bravo desværre stadig er langt fra fordums styrke.

Gazprom kommer med Nikolay Cherkasov, der med 2019-form ville være en af de tunge favoritter, men ligesom i 2020 synes han i år at være helt væk. Det samme gælder for Artem Nych, men han fik dog en 48. plads på Vallter 2000 i Catalonien, hvorfor et udmærket resultat måske kan være i vente. Den uhyre svingende Evgeny Shalunov har været helt væk siden Tirreno i 2019. Mere optimistiske kunne Eolo være, hvis Luca Wackermann havde samme form som i 2020, hvor han var genfødt og i Sibiu kørte i høje bjerge, men han er lige kommet tilbage efter en lang skadespause.

De øvrige hold bør få det svært. Deceuninck er her med et rent sprinterhold, og det samme gælder i vidt omfang for Uno-X, hvor det dog skal blive meget interessant at følge Anthon Charmig i det første løb på dette niveau. Novo Nordisk har Peter Kusztor og David Lozano, men er som altid overmatchede. Hos Nippo er Jonathan Bogli i form til at gøre det pænt, mens Matvey Mamykin stadig er en skygge af sig selv. Hos Abloc skal man håbe på et hæderligt resultat til Nils Sinschek , mens Bingoal skal håbe på lidt fra Quentin Venner. Minsk skal håbe på lidt fra veteranerne Branislau Samoilau og Yauhen Sobal , mens Sauerland skal krydse fingre for Johannes Adamietz.

Feltet.dks vinderbud: Javier Romo

Øvrige vinderkandidater: Merhawi Kudus, Jose Manuel Diaz

Outsidere: Danilo Celano, Quentin Pacher, Eduardo Sepulveda, Sergei Tvetcov, Mauro Finetto

Jokers: Anatoliy Budyak, Kyle Murphy, Rodrigo Contreras, Pierre Rolland, Sebastian Schönberger, Rodrigo Contreras, Kevin Rivera, Jetse Bol, Jhojan Garcia, Jay Vine, Jesse Ewart, Gavin Mannion, Artem Nych, Nikolay Cherkasov

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jaime Rosons sejr fra 2016, blot 44-årige Davide Rebellins sejr fra 2015, Rein Taaramaes sejr fra 2014, Natnael Berhanes sejr fra 2013 og Ivailo Gabrovskis ”sejr” fra 2012.