Prøv vores nye app
Optakt: 5. etape af Tour of Slovenia
16. juni 2024 14:17Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Pello Bilbao fik den perfekte optakt til Touren med sejr på kongeetapen, men den samlede sejr er på vej til Italien og Giovanni Aleotti. Den spanske veteran får imidlertid en sidste chance for at vende det hele på hovedet, når der som altid skal sluttes i Nove Mesto og for tredje år i træk med en eksplosiv afslutning med en sen og stejl mur, der før har vist sig at kunne skabe forskelle i klassementet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele tre store etapeløb bliver der i denne optakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

 

Søndag slutter det med den klassiske finale i Nove Mesto, men for tredje gang i træk byder sprinteretapen på noget nyt. Over de 156,9 km, der starter i Sentjernej, skal der klatres bare 1845 højdemeter, og det er generelt fladt. Med ca. 40 km igen skal man over en første stigning (4,7 km, 5,8%), og det hele slutter med en omgang på en 16,5 km lang rundstrækning. Her skal man over den stejle Trska Gora (1,3 km, 10,5%, max. 20%) med top bare 9,5 km fra mål, og derefter venter en lidt kringlet nedkørsel og en helt flad finale, hvor finalen er teknisk med skarpe sving med 1000 m og 300 m igen, hvorefter det stiger let op til mål.

 

Læs også
Optakt: 15. etape af Tour de France

 

 

 

Annonce

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Løbet får den smukkeste afslutning. Søndagen vil kun have få skyer og en temperatur, der vil stige fra 23 til 26 grader. Der vil bare være en svag til let vind (5-6 km/t) fra først østnordøst og siden øst. Det giver vind fra alle retninger på turen rundt i fladlandet. På rundstrækningen vild er være sidemodvind frem til muren, hvor der vil være sidevind. Der vil være mod- og sidemodvind på nedkørslen og derefter sidemedvind på turen tilbage til mål, indtil man får modvind med 1000 m igen og sidevind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

Arrangørerne kan ikke være utilfredse med det scenarium, der tegner sig efter dagens etape. Nu er den samlede sejr nemlig stadig i spil. Det bliver en svær mission, men Pello Bilbao skal naturligvis gribe ud efter den samlede sejr. Og det kan lade sig gøre. Det kunne det ikke i gamle dage, hvor etapen til Nove Mesto ”bare” bare var en sprinteretape, men med inklusionen af den lille mur er det helt anderledes.

 

Læs også
Riis tordner mod Vismas ”brøler”: Det duer ikke

 

Vi kender nu finalen fra 2022 og 2023. Den gjorde debut i 2022, hvor Tadej Pogacar, Rafal Majka og Matej Mohoric kørte væk på den sidste mur, inden de spurtede om sejren. Sidste år så vi det samme, da Mohoric kørte væk sammen med Filippo Zana, og dermed har vi altså set forskelle begge gange, etapen er kørt.

 

Det kan dog også blive en spurt i en større gruppe. I 2022 jagtedes de forreste af en større gruppe med holdbare sprintere som Luka Mezgec og Filippo Fiorelli, mens vi sidste år kun havde otte forfølgere, hvor Mezgec var med igen. Holdbare sprintere har altså etapen inden for rækkevidde.

 

Kampen om klassementet gør, at et udbrud ikke har en chance. Det er sidste etape, så der vil blive kamp om at komme afsted, men med en flad start kommer vi ikke til at se samme vilde scenarium som i går. Det spændende er, om Bahrain vil forsøge at holde det samlet frem til den første spurt, så Pello Bilbao kan gå de bonussekunder, der gør, at han måske kan vinde løbet alene på bonus, hvis den fordeler sig rigtigt. Det kan bestemt ikke udelukkes.

 

Før eller siden kører et udbrud, og herefter vil Bora tage kontrol. De vil elske, at udbruddet holder, men det gør det ikke. Bahrain og Ineos vil med statsgaranti gå efter etapen, og det vil EF formentlig også, når de tror blindt på Ben Healy, der endnu ikke har vundet sin etape. Derfor ser jeg ingen chance for en udbrudssejr. Det er muligt, at Bahrain vil køre stærkt på den første stigning for at trætte Aleotti inden finalen, men slaget skal slås på muren.

Annonce

 

Her er der tre ryttere, der med sikkerhed vil angribe, nemlig Healy, Jhonatan Narvaez og Bilbao. Mohoric vil elske at få lov at gå efter etapen igen, men det må handle om Bilbaos klassement - særligt når han ikke synes på toppen. Han kan imidlertid hjælpe med at lægge et pres. Jeg vil så forvente, at en lille gruppe kører væk, og herefter er det spændende, om de holder.

 

Det kan gå flere veje. Vi så i går, at Healy og Narvaez er de bedste på eksplosive stigninger. Kører de alene væk, vil der være mange hold til at jagte. Vi ved, at Healy helt sikkert fører, selvom han taber en spurt, men da der skal gå taktik i den til sidst, øger det chancen for, at de bliver hentet. Kommer Bilbao også med, står de meget stærkt, men vi så i går igen, at Bilbao ikke er god på eksplosive stigninger. Her var Aleotti faktisk bedst, og er han med, har vi balladen. I det tilfælde vil han sidde på hjul for ikke at gøre sig sårbar over for angreb, og så kan de blive hentet. Jeg vil dog tro, at de øvrige vil samarbejde alligevel, for de har ikke det store at miste ved at give den et skud.

 

Mit bedste bud er derfor, at en lille gruppe holder hjem, men jeg tør heller ikke udelukke, at den bliver lidt større - særligt i dette felt, hvor der er mange meget bedre klatrere end sidste år. En solosejr bliver svær, men jeg kan godt se et scenarium, hvor det bare er Healy og Narvaez til sidst - men vi kan også få en gruppe, der er større end i går. Mest sandsynligt er det, at der skal spurtes, men det kan heller ikke udelukkes, at vi får en taktisk sejr som i går, særligt hvis gruppen er lille.

 

Jeg går med Jhonatan Narvaez. Denne mur passer ham perfekt, og er der en mand, der kan køre alene hjem, er det ham. Mest sandsynligt er det dog, at der skal spurtes i en eller anden gruppe, og her vil han stå stærkt, uanset hvor stor den er. Det er klart, at det kan blive et problem, hvis han skal slås med rigtige sprintere som Mezgec, men det er også de eneste, der burde give ham problemer på stregen. Den største risiko vil være et Aleotti-angreb, der kan snyde ham til sidst, når alle kigger på ham, men undgår han det, ligner han det klart bedste bud på en vinder.

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Orluis Aular som nr. 2. Han er en af de ryttere, der kan slå Narvaez på stregen, men det er også klart, at vi skal have en lidt større gruppe, hvis han skal være med. Vi så imidlertid både i dag og i går, at han sidder med, når der ikke er mange tilbage, og derfor virker det bestemt ikke umuligt, at vi kan havde med en gruppe, hvor han vil være hurtigste mand. Caja Rural har også hurtige Fernando Barcelo, der passer til etapen, men han har ikke klatret så godt som den hurtigere Aular i dette løb.

Annonce

 

Læs også
Vingegaard røber, hvad Visma skal gøre

 

Som sagt har Luka Mezgec siddet i anden gruppe begge gange, men er han lige så stærk i år? Hans holdbarhed er stærkt aftaget, men han viste på 6. etape i Giroen, at han stadig kan have den. Han var helt væk i går, og det bekymrer, særligt fordi han har været styrtet. Det kan dog også have været helt bevidst, at han vurderede finalen som værende for svær. Her ved han, at han kan komme langt, og han viste på 2. etape, at han bør vinde en spurt, hvis han overlever. Jayco har også Filippo Zana, der jo kørte med Mohoric sidste år. Han havde en nedtur i dag, men i går var han tredjebedste mand på en eksplosiv stigning som denne. Han vinder bare kun via taktik. Det tredje bud er Jesus David Peña, men han er ikke eksplosiv nok, som vi så sidste år, hvor han var mere formstærk end i år.

 

Så er der Bahrain. De bliver på mange måder etapens omdrejningspunkt. Pello Bilbao er jo hurtig og burde have en god chance i en lille gruppe, men han får bare svært ved at slå Narvaez. Vi så også i går, at han havde det svært på den meget eksplosive stigning, og derfor er jeg ikke sikker på, at han kan køre med de bedste. Han er dog en af de ryttere, der har en chance for at slå Narvaez på stregen. Holdets alternativ er Matej Mohoric, der jo vil elske at vinde etapen igen. Som sagt kan jeg ikke se, at han kan få sin chance, og han ligner heller ikke en mand, der kører med de bedste i år. Hvis det samles til en spurt i en større gruppe, vil det dog give mening for Bahrain at lade ham spurte. Her har han en chance, men mine tre favoritter er svære at slå. En joker er Nicolo Buratti, der i går viste, at han kan sidde med hjem i en større gruppe, men jeg tror ikke, at han kan vinde spurten. Edoardo Zambanini passer til etapen, men må være hjælper.

 

Antonio Morgado har siddet bagerst i feltet, siden han styrtede i forgårs, men han klarede jo faktisk gårsdagens etape hæderligt. Med den form, han viste i Tjekkiet, kører han næppe med de bedste, men i en lidt større gruppe kan han blande sig i en spurt. Vi så i Asturien, at han kan vinde spurter på flad vej, men for mange i dette felt er nok hurtigere end ham. UAEs alternativ er Alessandro Covi, der er hurtigere, men vi skal have en større gruppe, hvis hans form skal række.

 

Bardiani har Filippo Fiorelli, der akkurat som Mezgec var tæt på sidste år. Han skuffede i går, men som for Mezgec gælder, at det kan have været bevidst. Han har en chance for at sidde med i en lidt større gruppe, og her bør han være en af de hurtigere. Falder han fra, kan Martin Marcellusi spurte, men han vinder ikke. Endelig har holdet Giulio Pellizzari, Domenico Pozzovivo og Luca Covili, men de mangler punch og får svært ved at gå med de bedste, ligesom de i givet fald skal vinde via taktik.

 

Man er nødt til at tage Alberto Dainese alvorligt. Han klarede gårsdagens etape ganske hæderligt, og vi ved, at han klatrer godt, når han er god. På 2. etape var han dog sat sammen med Phil Bauhaus og Alexander Kristoff, der er for tunge til denne etape, og derfor synes klatrebenene ikke gode nok lige nu. Men skulle han overleve er det svært at se, hvem der slår ham i en spurt.

Annonce

 

Tobias Johannessen fortsætter med at skuffe, men det går fremad. Lige nu ser det svært ud for ham gå med de bedste på denne mur, men fortsætter fremgangen, er det ikke umuligt. Den passer ham i hvert fald, og selvom det er svært, er han en af de ryttere, der måske kan true Narvaez i en spurt. Et alternativ til en spurt i en lidt større gruppe er formstærke Fredrik Dversnes, der dog mangler den sidste fart til at vinde. Muren er for hård for Alexander Kristoff.

 

EF vil igen køre 100% for Ben Healy. I dag blev stigningen for lang, men det var forventeligt. Vi så i går, at han sammen med Narvaez er bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem på denne form for stigning. Særligt hvis Narvaez er ved at være træt efter Giroen, kan det ikke udelukkes, selvom det bliver svært at holde hjem - og ellers må han som Aleotti vinde i en taktisk finale. Archie Ryan kan også køre med de bedste, hvis han ikke er mærket af dagens styrt, og sidder de to, har de bedre muligheder. Til en spurt i en større gruppe har de Mikkel Honoré, men han får svært ved at vinde.

 

Bora har en hurtig og holdbar herre. Jonas Koch imponerede ikke i går, men som Fiorelli og Mezgec kan han ikke afskrives. Han får dog svært ved at vinde en spurt i en større gruppe. Derudover har de naturligvis Giovanni Aleotti. Han kan godt spurte, men han vinder ikke etapen i en spurt. Hans chance er, at han sidder på hjul i en lille gruppe og derefter sniger sig væk igen, når han har alibiet til ikke at føre - men det bliver svært. Et alternativ til en spurt er Emil Herzog, men Koch synes både hurtigere og stærkere.

 

Total har Jordan Jegat. Han viste i går, at han er en af de hurtigste, men han har ikke farten til at slå Narvaez. I forvejen ligner han ikke en mand, der kører med de allerbedste, og derfor ligner det mere et godt resultat end en sejr. Steff Cras skal vinde via taktik. Holdets hurtige mand, Sandy Dujardin, burde være skræddersyet til denne etape, men han synes stadig at være helt uden sin vanlige holdbarhed.

 

Læs også
Pogacar afviser: Ikke min bedste præstation nogensinde

 

Det er svært at tro på de øvrige hold. FDJ skal håbe på en spurt med Cyril Barthe. Bingoal skal håbe på en spurt med Lennert Teugels eller formsvage Marco Tizza eller en taktisk sejr med Floris De Tier. Hos Corratc kan Kristian Sbaragli og Valerio Conti lave en spurt i en større gruppe, som Fabio Christen kan det for Q36.5, og Gotzon Martin eller Xabier Berasategi kan det for Euskaltel. Polti skal håbe på en taktisk sejr med Paul Double, da den bør blive for svær for Giovanni Lonardi, mens Kern Pharma har Pau Miquel til en spurt og Pablo Castrillo til en taktisk sejr. Endelig kan hurtige Tilen Finkst måske være i en større gruppe for Adria Mobil.

Annonce

 

Feltet.dks vinderbud: Jhonatan Narvaez

Øvrige vinderkandidater: Orluis Aular, Luka Mezgec

Outsidere: Pello Bilbao, Matej Mohoric, Antonio Morgado, Filippo Fiorelli, Alberto Dainese

Jokers: Tobias Johannessen, Ben Healy, Jonas Koch, Nicolo Buratti, Alessandro Covi, Fredrik Dversnes, Mikkel Honoré, Archie Ryan, Filippo Zana, Paul Double, Giovanni Aleotti, Giulio Pellizzari, Jordan Jegat, Sandy Dujardin, Fernando Barcelo, Martin Marcellusi, Fabio Christen, Gotzon Martin, Kristian Sbaragli

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Matej Mohorics sejr fra 2023 og Tadej Pogacars sejr fra 2022, begge gange i samme finale.

 

Sidste ordinære optakter

Dagens tre optakter bliver de sidste ordinære optakter fra min hånd, inden min tid på Feltet.dk desværre får en ende på næste søndag. Naturligvis kommer der i løbet af næste uge stadig de sædvanlige ”tipskuponoptakter” til de nationale mesterskaber i både enkeltstart og linjeløb, men disse bliver i dette forum de sidste i dette helt klassiske format. Det har været en fornøjelse at skrive til jer igennem alle årene. Jeg håber, at I har nydt at læse dem i samme omfang, som jeg har nydt at skrive dem.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Jhonatan Narvaez
Orluis Aular, Luka Mezgec
Pello Bilbao, Matej Mohoric, Antonio Morgado, Filippo Fiorelli, Alberto Dainese
Tobias Johannessen, Ben Healy, Jonas Koch, Nicolo Buratti, Alessandro Covi, Fredrik Dversnes, Mikkel Honoré, Archie Ryan, Filippo Zana, Paul Double, Giovanni Aleotti, Giulio Pellizzari, Jordan Jegat, Sandy Dujardin, Fernando Barcelo, Martin Marcellusi, Fabio Christen, Gotzon Martin, Kristian Sbaragli
Pau Miquel, Valerio Conti, Xabier Berasategi, Domenico Pozzovivo, Tilen Finkst, Giovanni Lonardi, Edoardo Zambanini, Steff Cras, Luca Covili, Ben Swift, Thomas Silva, Joel Nicolau, Pablo Castrillo, Jesus David Peña, Domen Novak, Alexander Kristoff, Jon Aberasturi, Phil Bauhaus, Emil Herzog, Michal Paluta, Cyril Barthe, Marco Tizza, Lennert Teugels
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Slovenie
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Søndag den 14. juli 2024

Landevej
Ny duel imellem Vingegaard og Pogacar venter! Følg med Feltet.dk's app
Landevej
Vingegaard røber, hvad Visma skal gøre
Landevej
Vingegaard-chef påpeger Corona-fordel til Pogacar
Landevej
Se listen: Genoplev de seneste 10 vindere på Bastilledagen
Landevej
Vingegaard kan kun vinde Touren på én måde, mener tidligere rytter
Landevej
Sportsdirektør opdaterer om Mads P. – er stadig rasende over spurt
Landevej
Straffet rytter peger fingre: Mere hans skyld end min
Landevej
Optakt: 8. etape af Giro d'Italia Women

Lørdag den 13. juli 2024

Landevej
Pogacar slog sin egen Vingegaard-rekord
Landevej
Dagens fighter: Ikke en skuffelse - det er bare cykelløb
Landevej
Pogacar-holdkammerat jubler og svarer igen på kritik
Landevej
Evenepoel: Måske sætter jeg Vingegaard i morgen
Landevej
Vingegaard-manager: Den her var ikke kalkuleret
Landevej
Pogacar beordrede Yates til at angribe: Jeg tænkte, hvad?!
Landevej
Pogacar destruerer Armstrongs rekord på målbjerg
Landevej
Vingegaard: Om jeg stadig kan vinde Touren?
Landevej
Evenepoel: Jeg er ligeglad
Landevej
Talentfulde Albert Philipsen holder fast i førertrøjen
Landevej
Video i artiklenSe videoen: Tilskuer kaster chips på Pogacar og siden Vingegaard
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars angreb, der plantede Vingegaard
Landevej
Video i artiklenPogacar reagerer på stor tidsgevinst over Vingegaard

Annonce

Landevej
Ny stor Pogacar-offensiv satte Vingegaard til vægs
Landevej
Evenepoel mister hjælper og den italienske mester udgår af Touren
Landevej
Oversigt: 22 ryttere er udgået af Touren

Annonce

Landevej
UDSALG: 12 gode Tour-bøger - SPAR 15-60%
Landevej
Uttrup smider podiet i stjerneskuds store triumf
Landevej
Offer for slemt finalestyrt kan ikke fortsætte

Annonce

Landevej
Thomas tester corona-positiv - men fortsætter
Landevej
Endnu en rytter vinker farvel til Touren
Landevej
Vingegaard: Den er sindssygt vigtig
Landevej
Fuglsang ærgrer sig over tendens: Det er sværere
Landevej
Van Aert topper kedelig liste efter ny misset sejr
Landevej
Pogacar-chef fremhæver fordel: Vi er ikke forpligtede til at angribe
Landevej
Pidcock forlader Tour de France
Landevej
Visma-træner om Vingegaard: Der er stadig plads til forbedringer
Landevej
Armstrong med klar opfordring til Vingegaard og Visma inden stort bjergslag
Landevej
Evenepoel skal revanchere forfærdelig dag på Tourmalet
Landevej
Optakt: 14. etape af Tour de France

Fredag den 12. juli 2024

Landevej
Optakt: 7. etape af Giro d'Italia Women
Landevej
Astana med opdatering på styrtet rytter
Landevej
Ayuso reagerer på Tour-exit
Landevej
Vingegaard indrømmer: Jeg tror, vi sad og sov lidt
Landevej
De Lie langer ud: Så vil alle interviews efter løbet handle om styrt
Landevej
Optimistisk Evenepoel: Det er dybest set til min fordel
Landevej
Lotto-profil straffet efter voldsomt styrt
Landevej
Cort om kåring: Det er lidt en trøstepræmie
Landevej
Van Aert erkender fejl, der måske kostede ham sejren
Udstyr og test
Stor konkurrence: Vind Cannondale-cykel til 22.000 kr
Landevej
Mister vital hjælperytter: Det er lidt et slag
Landevej
Crazy gennemsnitsfart: Feltet stoppede aldrig
Udstyr og test
Produktnyt: Nye aerohjul fra DT Swiss
Landevej
Video i artiklenVilde billeder: Albert Philipsen vinder før voldsomt uvejr
Landevej
Grimt styrt og Philipsen-sejr på vanvittig etape
Landevej
Stortalent rygtes til danskerhold
Landevej
Stor fransk profil rygtet til Ineos
Landevej
Uttrup forsvarer topplacering på hård etape
Landevej
Opdatering: Pogacar-hjælper udgår
Landevej
Pogacar ked af det: Det så ikke godt ud
Landevej
Vingegaard med mundbind: Du ser og hører en masse rygter
Landevej
Roglics chef giver status og fremhæver nye mål
Landevej
Endnu en rytter udgår af Touren
Landevej
Optimistisk Van Aert vil have sin etapesejr: Mine ben bliver bedre og bedre
Landevej
Roglic udgår af Tour de France
Landevej
Démare forstår slet ikke deklassering
Landevej
Astana kommer med opdatering på Lutsenko efter slemt styrt
Landevej
Visma-sportsdirektør raser over Roglic-styrt: 100 procent organisationens skyld
Landevej
- Det er forfærdeligt, siger sportsdirektør

Torsdag den 11. juli 2024

Landevej
Optakt: 13. etape af Tour de France
Landevej
Profil raser efter stort styrt: Det er skandaløst
Landevej
Philipsen mister førertrøjen i Frankrig
Landevej
Girmay kan mærke trøjens vinger
Landevej
Opdatering: Roglic slipper uden brud
Udstyr og test
Test: Canyon Tempr CFR
Landevej
Evenepoel: Derfor kæmper vi altid for de bedste positioner
Landevej
Søren Kragh forklarer sit Tour-exit
Landevej
Pogacar: Jeg var knust
VIS FLERE

Annonce