Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Ruten

Hvis sprinterne havde håbet på at få en sidste chance, inden bjergene fra fredag melder sig, må de se slukørede ud efter et blik på løbets 5. etape. Her fortsætter temaet fra de foregående dage nemlig med en vanskelig finale med korte og ganske stejle stigninger i området omkring Mendrisio, hvor Cadel Evans blev verdensmester for 13 år siden. En kuperet rundstrækning med ikke færre end fire stigninger og nærmest uden fladt terræn lægger op til aggressivt og uforudsigeligt cykelløb, og selvom bakken op mod mål er både kort og relativt blød, betyder en vanskelig næstsidste stigning, at favoritterne meget vel kan angribe hinanden på en dag, der kan være for udbrydere, klassementsryttere og ardennertyper.

I alt skal der tilbagelægges 190,1 km mellem Ambri og Novazzona, der ligger helt nede ved grænsen til Italien i bakkerne kendt fra Il Lombardia. Starten går helt oppe i små 1000 m, og man lægger derfor ud med, at køre mod sydøst ad en lang, lige og faldende vej, der leder frem til Biasca, som nås efter 31,2 km. Her rammer man en let faldende dalvej, der leder mod sydøst og sydvest ned til Locarno-søen.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Umiddelbart inden man når vandet, drejer man mod vest ind i bakkerne for at passere kategori 2-stigningen Monte Ceneri (6,2 km, 5,5%), der er relativt jævn med 6-8%, men er lettere over den første kilometer og de sidste 1200 m frem mod toppen, som rundes efter 66,0 km. En let nedkørsel leder nu mod syd ned til dalen, hvor man igennem fladt terræn kører ned igennem det tæt befolkede område omkring Lugano, som man passerer vest om. Herefter kører man videre mod syd og nordøst hen langs den flade bred ved Lugano-søen, som passeres via en bro, inden det går videre mod syd ned langs bredden og væk fra vandet frem til Mendrisio, hvor man efter 110 km rammer rundstrækningen. Herefter kører man næsten en hel omgang med alle fire stigninger, nemlig Castel San Pietro (2,0 km, 5,1%), Morbio Inferiore (1,0 km, 8,6%), kategori 3-stigningen Pedrinante (2,5 km, 7,8%), på hvis top der er bjergspurt efter 125,9 km, og slutteligt bakken op til mål (1,9 km, 5,8%).

Stregen krydses efter 134,3 km, hvorefter etapen afsluttes med to fulde omgange på den 27,9 km lange runde. Fra starten kører man igennem fladt terræn mod nordvest og nordøst frem til Mendrisio, hvor der på begge omgange er en spurt efter hhv. 139,0 og 166,9 km. Herfra går det med det samme mod sydøst op ad Castel San Pietro (2,0 km, 5,1%), hvis top rundes med 21,3 km, inden en teknisk nedkørsel leder mod syd, hvorefter det går mod nord op ad Morbio Inferiore (1,0 km, 8,6%), fra hvis top der resterer 14,5 km.

Endnu en teknisk nedkørsel leder nu mod syd, inden man kører et kort fladt stykke ind gennem Chiasso og derefter mod vest op ad kategori 3-stigningen Pedrinante (2,5 km, 7,8%), der efter 500 m med 6,2% stiger med 8-10% over 1500 m og slutteligt med 6,9% over de sidste 500 m frem mod toppen, hvor der igen er bjergspurter efter hhv. 153,8 og 181,7 km. Herfra resterer blot 8,4 km, som indledes med en let nedkørsel, der leder mod vest og nord ned til målbyen, hvor man kører en kort tur rundt i byen gennem fladt terræn, inden det går mod nordvest op ad målbakken (1,9 km, 5,8%), der er stejlest frem til den røde flamme. Der er et skarpt sving med 2,2 km, og kort efter tager bakken fat med 7,5% over de første 500 m, inden den stiger med hele 9,6% over det næste stykke frem til et sving med 900 m igen, hvorefter det stiger med 5,7% i snit, mens der er et meget skarpt højresving på næsten 180 grader med 300 m igen.

Etapen byder på i alt 2610 højdemeter.

Novazzano har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Vejret

Det har været en varm uge, men torsdag når varmen nye højder. Der venter en dag med kun få skyer og en temperatur i målbyen på hele 31 grader. Fra start vil det være lidt blæsende (16-20 km/t) fra nordvest, men på rundstrækningen vil der bare være en let vind (9-10 km/t) fra sydvest. Det giver med- og sidemedvind i den indledende fase, men når man nærmer sig rundstrækningen får man i stedet sidemodvind. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind, indtil man får sidemodvind frem mod og op over den kategoriserede stigning. Derefter får man sidemedvind og slutteligt sidemod- og modvind over de sidste godt 3 km.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Daryl Impey gik i Peter Sagans fodspor ved at vinde løbets 4. etape.

Favoritterne

Klassementskampen har været sat på pause i tre dage, men over de sidste fire kan der gøres forskelle på hver eneste etape. Det siger sig selv, at det er tilfældet på de to bjergetaper og på enkeltstarten, hvor ruterne er ret lette at fortolke, men det kan bestemt også ske i morgen, hvor der bydes på løbets klart mest uforudsigelige etape.

Det er vel lettest at betegne etapen som en lille ardennerklassiker. På rundstrækningen går det konstant op eller ned, og stigningerne er ikke lette. Jo, den første er ikke noget særligt, men de to næste stigninger er stejle. Særligt Pedrinante er rigeligt svær til, at klassementsrytterne kan angribe hinanden, og den første kilometers penge på målbakken er også stejl, inden den flader lidt ud frem mod stregen.

Spørgsmålet er, hvor offensivt etapen vil blive kørt. Der venter to vigtigere dage fredag og lørdag, og mange vil nok gerne spare lidt kræfter dertil. Det gælder særligt for deres hold, der skal holdes friske til nøgleetaperne, og derfor er det yderst tvivlsomt, hvem der vil jagte et udbrud.

Bahrain har vist, at de gerne vil forsvare trøjen med deres tunge folk, og de vil formentlig jagte i den første halvdel, men særligt efter Stephen Williams’ krise i dag brænder de næppe hele holdet af til sidst. For dem vil det også være fint, at bonussekunderne forsvinder, så deres mission bliver primært at holde udbruddet i den påkrævede snor på den flade del.

Er der andre hold, der vil jagte? Jeg synes, at det kniber med kandidaterne. Hold som Bora og Ineos vil efter alt at dømme spare sig til weekenden, og Remco Evenepoel har sagt, at han er i defensiven indtil på søndag. Topkandidaten må være UAE. Det er den perfekt Marc Hirschi-etape, men vi har stadig til gode at se UAE jagte på en Hirschi-etape i Schweiz. Derfor kan det sagtens være, at de igen lader etapen sejle, men denne gang tror jeg faktisk, at chancen er bedre. Holdet har ikke alt for meget at komme med i klassementet, når Marc Solers form må få alle Tadej Pogacars alarmlamper til at blinke rødt, og derfor vil det være lidt hovedløst ikke at satse på den sidste etape, holdet faktisk kan vinde. Manden er for pokker da på hjemmebane!

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Derudover er der BikeExchange. For mig skal der være to søndage i en uge, inden Michael Matthews vinder denne etape, men jeg kender ham efterhånden også godt nok til at vide, at han tror mere på sig selv på de etaper, der er for svære, end de etaper, der passer ham, som vi senest så på 1. etape. I dag meldte han om ”really good legs”, og da heller ikke BikeExchange har meget at komme med i bjergene, vil det ikke undre mig, hvis australierne tager initiativ.

Jeg tror til gengæld også, at det står og falder med dem. Tager de ikke initiativ, holder udbruddet formentlig. Der er dog en alternativ vej til at få det hentet. Det kan være, at trøjen er så truet, at Bahrain holder gruppen i snor, og så kan udbruddet komme tilbage af sig selv, når der gives gas på rundstrækningen.

Jeg vælger at tro på, at UAE må følge den eneste logik, der giver mening, og at de vil jagte. Sker det, burde udbruddet blive hentet, da den første del af etapen er let. Det vil være muligt at sikre, at udbruddet ikke bliver for stærkt, men da kampen formentlig vil tage lang tid, er der en chance for, at det først kører på den første stigning. Det kan gøre det hele lidt mere tricky, men kører udbruddet i fladlandet, burde gruppen kunne gøres mindre og holdes i snor af det ret stærke UAE-hold.

Hvad sker der så på rundstrækningen? Jeg kan faktisk ikke finde alt for mange hold, der vil gøre det hårdt. Ineos og Bora vil måske gerne, men de har alle fire mand at beskytte. Quick-Step kunne godt finde på det trods Evenepoels udmeldinger, men han risikerer også at skyde sig selv i foden, hvis han isolerer sig selv mod en Bora- og en Ineos-hær i en potentielt taktisk finale.

Det er derfor ikke sikkert, at det vil gå alt for stærkt, før vi når sidste omgang. Det kan åbne døren for nogle lidt tidligere angreb, og det vil ikke være helt umuligt for et sent udbrud at holde hjem. Hvis min ide holder, bør UAE dog kontrollere, og hvis da det vil være farlige folk, der kan køre væk i dette terræn, må man også formode, at Ineos, Bora og Quick-Step vil tage noget ansvar for, at løbet ikke skal glide dem af hænde.

Mit gæt vil derfor være, at det bliver et reduceret felt, der når frem til Pedrinante for sidste gang, og her skal slaget slås. Stigningen minder meget om finalestigningen i søndags, og selvom den er en anelse lettere, så vi, at den kan gøre nogen skade. Den er ikke svær nok til, at bedste mand kører væk, men grundet etapens generelle vanskelighed kan vi få en mindre gruppe, end vi havde i søndags.

Herefter kan det blive en meget taktisk finale, hvor det vil være muligt at snige sig væk, men det kan også blive afgjort på finalestigningen, der giver anledning til en rigtig puncheurfinale i smeltende varme. Den nedre del er stejl nok til, at man kan blive sat af, men er det en lille gruppe til sidst, kan det godt blive meget taktisk også på selve bakken. Det kan åbne døren for overraskelsesangreb, og det kan betyde, at det bliver lidt mere eksplosivt med først en reel forcering på den sidste del, hvor det er fladet ud, og hvor det vil være helt afgørende at komme godt igennem det meget sene sving med 300 m igen.

Jeg vælger at pege på Aleksandr Vlasov . Det havde jeg aldrig gjort tidligere, men det er helt utroligt, hvad han har fundet af hurtighed. Det så vi allerede i Indurain, hvor han blev nr. 2 og i Baskerlandet, hvor han i en spurt blev nr. 3 bag Pello Bilbao og Julian Alaphilippe, men for denne finale er det meget mere relevant, at han i en puncheurspurt på kongeetapen i Romandiet kun med det yderste af neglene blev slået af Sergio Higuita, og at han blev nr. 3 på Mur de Huy. Sidstnævnte er selvfølgelig meget stejlere end denne afslutning, men spurten i Romandiet har visse ligheder, da modvinden gjorde det til en meget eksplosiv sag.

Det er klart, vi skal være varsomme med Vlasovs form, for han kan være meget svingende, men han så meget overbevisende ud i søndags. Han har også et forrygende stærkt hold, der kan spille deres taktiske kort i finalen, og det giver nogle muligheder, som han måske også kan gribe - præcis som han forsøgte det i finalen på 1. etape. Jeg er stadig usikker på, om han vitterligt kan vinde en puncheurspurt, men efter Romandiet må han være min favorit her.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Hans værste rival kunne være Adam Yates. Jeg var meget imponeret over briten, da han med en hurtig forcering kørte Evenepoel og Jakob Fuglsang ind i søndags, og noget tyder på, at han måske endelig har fundet sin bedste form efter et trist forår. Disse eksplosive stigninger skabt til Yates, og også han er del af et hold, der kan spille det taktiske spil eller tage kontrol, hvis det er nødvendigt. Han har masser af punch, og derfor burde det være en god finale for ham, men vi har af en eller anden grund meget sjældent set ham blande sig i disse finaler. Logikken siger, at han kan vinde dem, men han har til gode at bevise det. På baggrund af det, jeg så i søndags, burde chancen for, at det sker i morgen, være god.

Så er der Remco Evenepoel. Ligesom Vlasov ville han for nogle måneder siden aldrig have været kandidat til denne spurt, men det er han nu. Han har fået et helt nyt punch, han end ikke havde i Baskerlandet, hvor vi slet ikke så ham blande sig i spurterne, men der var saft og kraft i ham, da han angreb på Redoute i Liege, eller da han vandt puncheurfinalen på 1. etape i Norge. Sidstnævnte er et pejlemærke, men det er også et, der skal tages med en gran salt, for modstanden her er meget hårdere. Jeg tør dog ikke længere udelukke, at han vil kunne vinde en spurt her, særligt fordi han så meget skarp ud i søndags. Hans bedste våben er dog som altid at finde sit moment til at køre væk. Det er pokkers svært, fordi han er en af løbets favoritter, men vi så alligevel i søndags, at han næsten gjorde det to gange. Stigningen er ikke svær nok til, at han i dette selskab bare kører alene, hvis han vitterligt er den bedste, men i et taktisk spil har han nogle særlige evner til at finde sit øjeblik. Dermed har han i hvert fald to veje til sejr.

Det er på alle måder også en ideel etape for Maximilian Schachmann, der jo har været i top 5 i alle ardennerklassikerne og på podiet i de to. Han så meget overbevisende ud i søndags, hvor han lignede den Schachmann, vi kendte, men hans styrt gør, at han glider lidt ned på listen. I dag gik det fint, men han undlod at blande sig i spurten, og det kunne måske tyde på, at han ikke er helt på toppen. Det kan dog også bare være en refleksion af, at der var for mange sprintere til, at det gav mening, når nu kroppen var lidt forslået. Hvis han har de ben, han havde i søndags, vil han være knivskarp, og han kan endda vinde både i en spurt og via et Bora-overtal, hvor han har den fordel, at hans tidstab gør ham relativt ufarlig efter sidste stigning.

Det har været en fornøjelse at se Jakob Fuglsang i dette løb. Danskeren lignede en af de allerstærkeste i søndags, og igen i dag så han meget overbevisende ud, selvom der ikke for alvor blev kørt stærkt. Dette ardennerterræn passer ham ganske storartet, men målbakken er nok for let til, at han kan vinde en spurt alene på sin styrke, selvom han er blevet en bedre afslutter end tidligere. Hans chance må være at køre væk i det taktiske spil, men det er han også pokkers god til, som vi så, da han i sin tid vandt i Romandiet eller tog den første Dauphiné-sejr. I den sammenhæng er det en fordel, at han har været så usynlig de seneste år, for det er trods alt næppe ham, de frygter mest - også grundet hans i dag ret pauvre enkeltstart.

Egentlig burde Sergio Higuita være favorit. Colombianeren er vel den bedste puncheur, som vi så, da han vandt kongeetapen i Romandiet, men han synes ikke helt på toppen. Det var i hvert fald med hiv og sving, at han kom tilbage i søndags, og hans spurt var bestemt heller ikke overbevisende. Hvis til gengæld der køres langsomt og taktisk på den nedre del af stigningen, og det derfor bliver mere eksplosivt, vil han have en god chance. Vi så nemlig i Romandiet, hvor han var ved at blive sat gennem det meste af bjerget og meldte om dårlige ben, at han alligevel kunne vinde en spurt. Derudover er også han en del af det stærke Bora-kollektiv, der kan spille det taktiske spil

Som sagt er det en perfekt etape for Marc Hirschi, der med sejren over Schachmann i Aargau beviste, at han stadig er en god puncheur, selvom det kniber med farten på flad vej. Jeg er dog ikke overvist om hans form heller. Han måtte kæmpe sig tilbage i søndags, hvor hans spurt heller ikke var overbevisende, og dagens interview indikerede også, at han er lidt usikker på sig selv. Heldigvis for ham kan det som sagt meget vel være, at den sidste bakke bliver kørt ret taktisk, og ender det i lige så eksplosiv en afslutning som i Aargau, viste han i fredags, at han stadig bør have en god chance for at slå alle i dette felt.

Etapen er også den store test for Daniel Martinez. Havde han ret, da han sagde, at det var varmechokket, der slog ham ud i søndags? Det finder vi ud af i morgen, for det er klart, at det for os alle vil være det rene gætværk. Hans kørsel på 1. etape var alt andet end overbevisende, men hvis han finder det suveræne niveau, han har haft gennem hele sæsonen, er det en glimrende etape for ham. Han viste i Baskerlandet med sin etapesejr, sin gode spurt i Liege og sin 4. plads på Mur de Huy, at han har fundet en ny hurtighed og eksplosivitet, og det gør ham til en reel vinderkandidat i en spurt. Samtidig er han pludselig den af Ineos-rytterne, der har mest frihed, og det kan være en alternativ vej til sejr.

Jeg var meget begejstret for at se Sepp Kuss i søndags. Amerikaneren lignede for første gang i år den elegante klatrer, han er, når han er i overskud, og også i dag lignede han sig selv. Det er klart, at dette på ingen måde er en Kuss-etape, men med de ben, han havde i søndags, vil han være en af de stærkeste. Han vinder ikke en spurt, men i det taktiske spil står han ret stærkt. Der er nemlig mere grund til at frygte Jakub Mareczko på Monte Zoncolan, end der er for at frygte Kuss på en enkeltstart, og derfor er det næppe ham, der får Evenepoel, Yates eller Vlasov i nakken, hvis han skulle snige sig væk.

Etapen ligger ikke helt dumt til Domenico Pozzovio. Jo, hvis der skal spurtes, gør den. Pozzovivo vinder naturligvis ikke en spurt i dette selskab, men han har altid været god i eksplosivt terræn. Han slap angiveligt fra gårsdagens styrt helt uden men, og han var en af de allerbedste i søndags. Hans restitution halter, og han har Giroen i benene, og derfor er det en mulighed, at han pludselig taber niveau, men med benene fra. 1. etape vil han være med fremme. Her kommer hans tidstab fra i søndags ham pludselig til gavn.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Jeg har lidt fidus til Hugh Carthy. Briten så meget overbevisende ud i dag, og måske gentager mønsteret fra 2019 sig. Dengang kom han stærkt ud af Giroen, havde en tidlig offday, men endte med en vild solosejr på sidste bjergetape. Hvis det er tilfældet, kan det være, at han har genfundet den gyldne form fra Giroens tredje uge, og så er han skarp. Det er klart, at terrænet passer ham ganske elendigt, men han kan sagtens være med, og i det taktiske spil kan han lukrere på sit tidstab.

Det er også en stor test af Andreas Kron. Danskeren kom tilbage til fronten i søndags og viste, at han er en af de bedste i dette felt. Denne etape er dog hårdere, og vi har stadig til gode at se ham blande sig med de allerbedste i dette selskab. Han har en god afslutning i denne finale, men jeg tror, at det bliver så hårdt, at de stærkere folk vil slå ham i en spurt. Til gengæld kan han spille sine kort i det taktiske spil, hvor han regnes som en ufarlig underdog. Først skal han dog vise, at han vitterligt kan være med hele vejen i denne vanskelige finale.

Geraint Thomas må også være i spil. Vi så ganske vist i søndags, at han stadig er et stykke fra sit gamle niveau, men han er konkurrencedygtig. Han har den store fordel, at han er en del af et af de to stærkeste hold, der kan sidde med flere mand i finalen, og her vil folk frygte Yates mere end ham. Han sniger sig næppe væk på stigningerne, men i fladlandet har han jo sin enorme power, og slår han først hullet, er han ikke den letteste i denne verden at hente.

Neilson Powless kan også være i spil. Han røg af i søndags, men forinden havde han brugt mange kræfter på angreb. Han viste sidste år, at han er blevet ret god i dette terræn, men det er klart, at han er chanceløs i en spurt. Til gengæld er han en dejligt aggressiv rytter, som vil kunne udse sig sit moment, og da han ikke er en mand, der frygtes, kan det måske udnyttes, som da han vandt i San Sebastian sidste år.

Efter i dag er det svært at tro meget på Stephen Williams. I forvejen var han ikke den stærkeste i søndags, og selv hvis i dag bare var en offday, har han med sin gule trøje ikke megen frihed. Han vil næppe heller køre offensivt i et løb, hvor det handler om forsvar, men til gengæld er det også helt nyt for os, at han faktisk er hurtig. Bliver det en eksplosiv finale, hvor de stærkere ikke gør det for hårdt, skal det blive interessant at se, hvad han kan i en spurt som denne.

Så er der Stefan Küng. Al logik siger jo, at dette er alt for svært for den store schweizer, og det vil også være min vurdering, at det er tilfældet. Alligevel chokerede han os jo i søndags, og han kan måske godt finde en vej til sejr. Han vil blive sat på stigningerne, men bliver det noget taktisk stop-go-kørsel i finalen, vil han som i søndags kunne kæmpe sig tilbage. Gør han det, vil han være farlig i fladlandet, hvor han ikke vil være overvåget, men det er klart, at han skal have et vist forspring, hvis han skal holde sig fri på bakken.

FDJ har også Sebastien Reichenbach. Heller ikke for ham er det en god etape, men han vil kunne være med. Det er i hvert fald en fordel, at det bliver hårdere og mindre eksplosivt end i søndags, og sidder han der til sidst, vil han kunne opsøge mulighederne, som han gjorde det i dag. Det er jo i hvert fald ikke ham, der får Ineos, Bora eller Quick-Step til at gå i panik.

Hvad med Rigoberto Uran ? Ligesom Martinez skuffede han fælt i søndags, men også han kan måske undskylde sig med varmchokket. Til gengæld er der stor forskel på de to colombianere, for hvor vi ved, hvor forrygende stærk Martinez er, har Uran meget at bevise efter et år i anonymitet og med en dåbsattest, der kunne være af nyere dato. Jeg vil blive overrasket, hvis han pludselig kører med de bedste, men sidste år tog han jo os alle på sengen i netop dette løb. Hans tidstab giver ham frihed, men spørgsmålet er, om manden, der aldrig angriber, vil gribe den.

Endelig er der Thibaut Pinot . Jeg tror ikke på det. Franskmanden sad igen allerbagerst i feltet i dag, og noget tyder på, at han ikke er kørende. Omvendt har vi set i foråret, at hans form kan komme ud af det blå, og det er faktisk før sket midt i et etapeløb, både i Touren for nogle år siden og senest i Alperne i år. Desværre er varmen, som han hader, en anden udfordring, men måske er det netop den, der har ført til hans problemer. Har han vænnet sig til den, er der måske håb, og han har i hvert fald den fordel, at han også efter gårsdagens tidstab har al den frihed, han ønsker sig.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut

Det er klart, at Alexey Lutsenko burde være kandidat, men noget tyder på, at styrtet har ramt ham. I hvert fald blev han sat tidligt i dag, inden han kom tilbage til sidst. Det samme gjorde Ilan van Wilder, som derfor nu må være endnu mere hjælperytter, end han allerede var. Vi så i dag, at Gino Mäder fortsat er langt fra sit niveau, og som sagt bør etapen være for hård til Michael Matthews. Igen i dag så Tom Pidcock skidt ud, og jeg har ikke den store tro på ham, selvom etapen på papiret passer ham. Måske kan Gianluca Brambilla overraske efter flot kørsel i dag, men sejr bliver det næppe til. Felix Grossschartner så bedre ud i dag og er del af et overtal, men jeg vil gerne se ham vinde i dette selskab, før jeg tror det. Alberto Bettiol så meget overbevisende ud i dag, men han skal have Giro-formen, hvis han skal være med helt fremme i dette selskab, og det har han næppe. Diego Ulissi havde det svært i dag efter gårsdagens styrt, og etapen bør også være for hård til Alex Aranburu. Endelig er det ikke en etape, der passer Hermann Pernsteiner , som ellers ser ganske velkørende ud.

Som sagt er chancen for en udbrudssejr meget god, men for kandidaterne vil det være en fordel at have tabt noget tid, hvis det skal lykkes, selvom et stort tidstab ikke er en forudsætning. Blandt ryttere, der har tabt tid, er det nærliggende at pege på Thibaut Pinot og Gianluca Brambilla samt måske endda Hugh Carthy, der dog nok vil spare sig mere til bjergene. Som sagt så Alberto Bettiol meget stærk ud i dag, og Bob Jungels ligner også en mand, der måske endelig har benene til at kunne jagte et resultat via udbrud. Tidstabet er lille, men Neilson Powless er skabt til et udbrud på denne etape, og jeg vil pokkers gerne se Stefan Küng køre et udbrud på denne rundstrækning. Alex Aranburu vil også have muligheder fra et udbrud, og det samme vil Oscar Pedrero, Georg Zimmermann og måske særligt den stadig velkørende Sylvain Moniquet. Hvis han er i bedring efter styrtet, kunne det også være en vej for Alexey Lutsenko at rejse sig, men det er nok usandsynligt, og det samme gælder for Diego Ulissi. Etapen er svær for ham, men i det rette udbrud vil Søren Kragh have en chance, og måske kan Alessandro Covi også gøre det på en for ham perfekt etape, selvom han åbenlyst mangler en del form. Det vil også være interessant at se, hvad Quinn Simmons kan i dette terræn, efter at han sparede sig i dag. Der er også Clement Champoussin måske stille og roligt ved efter skaden at finde så meget form, at han kunne blive en kandidat. For ham og de andre spinkle folk er det dog svært at komme væk, hvis ikke udbruddet først kører på stigningen. Endelig er der Gianni Moscon , men hans tidstab i dag indikerer vel, at han vitterligt var i asfalten i går, mens Marc Soler og Ion Izagirre må være for formsvage.

BEMÆRK: Igen i dag er chancen for en udbrudssejr så stor, at det er tæt på 50-50. Det står og falder formentlig med UAE, som jeg beskriver ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Aleksandr Vlasov

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Remco Evenepoel

Outsidere: Maximilian Schachmann, Jakob Fuglsang, Sergio Higuita, Marc Hirschi

Jokers: Daniel Martinez, Sepp Kuss, Domenico Pozzovivo, Hugh Carthy, Andreas Kron, Geraint Thomas, Neilson Powless, Stephen Williams, Stefan Küng, Sebastien Reichenbach, Rigoberto Uran, Thibaut Pinot

Kandidater til et udbrud: Alberto Bettiol, Sylvain Moniquet, Gianluca Brambilla, Neilson Powless, Clement Champoussin, Søren Kragh, Alessandro Covi, Quinn Simmons, Thibaut Pinot, Hugh Carthy, Bob Jungels, Georg Zimmermann, Alex Aranburu, Diego Ulissi, Stefan Küng

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser