Optakt: 5. etape af Tour de Suisse
18. juni 2019 19:23 af Emil AxelgaardFoto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto

Elia Viviani tog en af sæsonens mest forløsende sejre, da han fuldendte et eminent lead-out og brød en tørke, der strakte sig helt tilbage til marts, på en sort dag, hvor Geraint Thomas blev sendt ud af løbet efter et styrt. Viviani må derfor nu have fået blod på tanden inden onsdagens 5. etape, der byder på løbets første længere stigning, som dog er så nem, at mange sprintere håber at få en sidste chance, inden klassementskampen tager over de sidste fire dage.

Ruten

Efter flere dage med relativt korte stigning er det på 5. etape endelig tid til at ramme den første længere stigning. På 5. etape skal man således mod slutningen op ad det lange Sattelpass, men da der er tale om let stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på mindre end 4, er det ikke en etape for klassementsrytterne. Det hele slutter endda med en flad strækning på et plateau, og det kunne betyde, at endnu en reduceret massespurt vil være udkommet - hvis da ikke et udbrud snyder feltet.

 

I alt skal der tilbagelægges 177,0 km, der fører feltet fra Münchenstein til Einsiedeln. Starten er knaldhård, idet man snor sig mod sydøst igennem meget kuperet terræn, der dog ikke byder på kategoriserede stigninger. Allerede efter 6 km når man toppen af en bakke (3,1 km, 7,3%), hvorefter det fortsætter med at stige, inden en nedkørsel fører ned til stigningen Liedertswil (2,7 km, 6,1%), hvis top nås efter 19,5 km. Herefter går det direkte ned til bunden af Barenwil (8,7 km, 3,2%), der passeres efter 31,5 km.

 

Efter de første bakker bliver det lidt lettere, idet man forsætter mod sydøst via en nedkørsel og et kort fladt stykke. Herefter skal man imidlertid igen over en bakke (2,6 km, 8,3%), hvor top passeres efter 54 km. Efter nedkørslen venter et længere fladt stykke, inden den næste bakke (2 km, 6,9%) passeres efter 76,5 km. Nu bliver det igen nemmere, idet det næste stykke ganske vist er småkuperet, men hovedsageligt faldende, inden en flad strækning fører mos øst og sydøst ned til den første spurt, der er placeret efter 129,4 km.

 

Umiddelbart efter spurten tager man fat på dagens hovedmenu, kategori 2-stigningen Sattel (13,5 km, 3,7%), der bestiges fra sydvest, er ganske jævn og aldrig bliver stejlere end ca. 5,5% nær toppen, der rundes med 33,9 km igen. Herefter kører man mod nordøst på et næsten helt fladt plateau ned til den lille kategori 3-stigning Einsiedeln (1 km, 6,6%), hvis top passeres med 23,8 km til mål, hvorefter en nedkørsel leder ned til stregen, der krydses for første gang efter 156,7 km.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 20,3 km lang rundstrækning, der er meget enkel. Den fører nemlig hele vejen rundt om den sø, der ligger ved Einsiedeln, og det betyder, at den er næsten pandekageflad. En lille bakke leder frem til den første spurt, der kommer med 16,4 km igen, men derefter er det helt fladt, indtil en lille nedkørsel leder ned til de sidste 3 km, der er let stigende. Det går via en næsten lige vej, der passerer igennem en rundkørsel med 1400 m igen, inden man med 800 m igen drejer til venstre i en rundkørsel. Til slut er der et sidste sving mindre end 100 m fra stregen. De sidste 600 m stiger med 3,5%.

 

Etapen byder på i alt 2692 højdemeter.

 

Einsiedeln var senest målby i 2006, hvor Daniele Contrini kørte hjem til en solosejr, inden Daniele Bennati slog Erik Zabel i feltets spurt om 2. pladsen.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter nogle flotte dage vender det ustabile vejr tilbage onsdag, hvor der efter en solrig morgen vil være en bygerisiko på 40-50% i løbet af eftermiddagen. Temperaturen vil i målbyen nå 24 grader, og der vil bare være en let vind fra nordvest. Det giver medvind stort set hele dagen, indtil man får sidevind op ad Sattel-stigningen. På rundstrækningen vil der først være medvind og så sidemodvind, der gradvist bliver til sidemedvind på de sidste ca. 5 km.

 

Analyse af 4. etape

Så er vi der desværre igen! Det er blot seks dage siden, at jeg senest måtte indlede en analyse med en undskyldning for ikke at kunne fokusere tilstrækkeligt på en ellers yderst fortjent etapevinder. Dengang var det Wout van Aerts knusende overlegne og meget imponerende enkeltstartssejr i Dauphiné, der nærmest blev totalt glemt i den kollektive tristesse, som Chris Froomes voldsomme styrt kastede ud over cykelsporten.

 

Og minsandten om ikke det igen er Ineos, det er gået ud over. Det britiske superhold synes at have været forfulgt af uheld, siden de skiftede Sky-trikoten ud med Ineos’ røde farver, og det synes ingen ende at ville tage. Det startede ellers så godt med Chris Lawless’ sejr på hjemmebanen i Yorkshire, men siden da er alt næsten gået galt. Først brækkede Egan Bernal kravebenet en uge inden Giro-starten, så styrtede Tao Geoghegan Hart ud af den italienske grand tour, og i onsdags kom det triste lavpunkt med Froomes styrt, der desværre er så alvorligt, at det ikke kun er årets Tour-deltagelse, der kan være prisen.

 

I faldt holdets anden Tour-kaptajn så, da schweizisk tv pludselig fangede Geraint Thomas sidde på en ellers fredsommelig landevej efter et dumt styrt på en ellers for ham helt ligegyldig etape i Tour de Suisse. I skrivende stund er omfanget af skaderne uklare, og så længe der intet nyt er, kan man i det mindste krydse fingre for, at der blot var tale om en hjernerystelse, som han med lidt held hurtigere vil kunne komme sig over. Desværre kan det alligevel ikke undgås at have konsekvenser for hans Tour-deltagelse, for ikke blot risikerer han at blive passiviseret på et for Touren kritisk tidspunkt, han går også glip af helt afgørende løbskilometer - et tab, der ikke kan undgås at have indvirkning på hans form, når Tour-cirkusset indledes om to en halv uge.

 

Heldigvis kan Ineos glæde sig over, at de altid har en ny potentiel Tour-vinder stående klar i kulissen. Hvis Thomas skulle være ude, kan Egan Bernal nemlig pludselig ende med at skulle se sit brækkede kraveben som held i uheld, for han vil næppe være utilfreds med at skulle føre sportens bedste mandskab an i verdens største løb. Også Wout Poels, der indtil for et par dage siden lignede en fjerdeviolin, kan nu måske pludselig se frem til en helt uventet grand tour-chance som holdets plan B, og derfor er der ingen risiko for, at Ineos ikke kommer til at spille en helt afgørende rolle i det store cykelcirkus i juli. Ikke desto mindre må alverdens cykelfans sidde med en flad fornemmelse forud for en Tour, der uden Froome og Primoz Roglic og muligvis Thomas samt med en stærkt svækket Dumoulin ligner den ”billigste”, vi har oplevet i mange, mange år.

 

Midt i denne klagesang kan vi så til gengæld glæde sig over, at Tourens massespurter fik nyt liv. Elia Vivianis katastrofeår kombineret med de triste meldinger om Fernando Gavirias mulige afbud betød ellers, at også de flade etaper lige pludselig kunne ende som et kedsommeligt Dylan Groenewegen-show. Den risiko består naturligvis stadig, hvis hollænderen er så suveræn, som da han i De Panne i marts fik netop Gaviria og Viviani - de to på papiret værste rivaler - til at ligne juniorsprintere, men efter i dag kan man i hvert fald håbe, at italieneren er klar til at yde den tykkindede hollænder modstand.

 

Dagens sejr kunne nemlig ikke være faldet på et meget tørrere sted. Viviani havde indtil i dag ganske vist taget fire sejr, endda alle på WorldTour-niveau, men for en mand, der sidste år var den mest vindende i hele feltet, er det slet ikke nok. I de vigtigste mål har han nemlig fejlet eklatant, da han først som vel den eneste topsprinter måtte slippe feltet i Milano-Sanremo, siden faldt igennem i spurten i Gent-Wevelgem og slutteligt oplevede en katastrofal Giro, hvor han først blev deklasseret og senere lignede en helt ordinær sprinter og ikke en mand, der sidste år vandt hele syv grand tour-etaper.

 

Da han tog hjem fra Giroen, lignede Viviani da også en mand, der i den grad var ramt på moralen, og med tanke på, at vi vel skal tilbage til den seneste sejr i Tirreno i midten af marts for at finde hans sidste spurt af vanlig standard, kunne man i den grad betvivle, om han stadig havde det ekstra gear, han havde sidste år. Den frygt kan efter i dag i hvert fald delvist begraves, for da han krydsede stregen i Arlesheim efter 164 hårde kilometer var det efter en spurt, hvor han havde været klart hurtigste mand.

 

Nu siger dagens spurt måske ikke det helt store om chancerne mod Groenewegen i en klassisk spurt, for dagens etape var bestemt ikke en klassisk sag for Groenewegen-typerne. Tværtimod var det en knaldhård sag, hvor man i den grad kunne betvivle, om Viviani overhovedet ville kunne klare stigningerne. Det lykkedes imidlertid akkurat, da han som en af feltets bagerste fik klemt bagdelen med over toppen på den sidste udfordring, og dermed fik han atter dokumenteret, at han siden efteråret 2017 har haft en holdbarhed, der er af en helt anden kaliber end tidligere.

 

Endnu bedre var det, at han også vandt spurten. Man skal ikke have set mange af Vivianis spurter i klassikerne for at vide, at han før har haft problemer med at finde sin vanlige fart, når han har været mærket. Han er ikke en anden Alexander Kristoff, der nærmest synes at blive hurtigere, jo mere mærkede hans trætte ben er, og i stedet har han haft en kedelig tendens til at skuffe. Det gjorde han imidlertid ikke i dag, og selvom det måske ikke siger alverden, at han besejrer folk som Sagan, Michael Matthews og Matteo Trentin i en flad spurt, giver det sejren ganske megen valør, at den kom på så vanskelig en rute.

 

I det hele taget var det en helt perfekt dag for Deceuninck. Ikke blot viste Viviani selv klassen, det gjorde hans tog også. Efter en sæson, hvor den normalt så velsmurte belgiske maskine, har haft sværere ved at kontrollere finalerne end tidligere, leverede toget med Kasper Asgreen, Yves Lampaert og Michael Mørkøv i dag et lead-out, der hører til blandt sæsonens bedste. I den situation kunne Viviani næsten ikke tillade sig at fejle, og han betalte da også fornemt tilbage med en sejr. Ganske vist var det på en billig baggrund i et reduceret felt, hvor man skulle være kreativ for at sammenstykke et konkurrerende tog, men med tanke på, at de endda manglede Maximiliano Richeze, der var blevet sat af tidligere, må det have styrket selvtilliden betragteligt, ikke mindst fordi det netop er denne formation, der med Asgreen, Lampaert, Mørkøv, Richece og Viviani synes at skulle udgøre rækkefølgen på sprinteretaperne i Touren.

 

Til gengæld må Michael Matthews sidde med en ærgerlig fornemmelse. I forvejen har man kunnet undre sig over, at det på papiret så stærke Sunweb-mandskab slet ikke har løftet en finger på de foregående etaper før i de absolutte finaler, men i dag var det helt galt, at de intet initiativ tog på den sidste stigning. Med tanke på, at Viviani lignede en mand, der ikke kunne have tålt, at træet blev rystet meget mere, kan man undre sig over, at den uhyre formstærke U23-verdensmester Marc Hirschi først blev sat frem for at føre efter toppen. Havde han øget farten og ikke ladet den ganske vist formstærke, men tunge Maciej Bodnar stå for hovedparten af arbejdet, er det meget tænkeligt, at Viviani var blevet plantet, og med tanke på, at Matthews i dag endelig kørte en god spurt efter nogle halvsløje dage, er det nærliggende at tro, at det kunne være blevet til sejr - nøjagtigt som det i øvrigt kunne være blevet det sidste år, hvor samme ”dovne” Sunweb-taktik betød, at Christopher Juul holdt hjem på en etape, hvor Matthews også fik ram på Sagan i spurten.

 

Sagan måtte nøjes med en 3. plads, men det lever han nok med. Det er ingen hemmelighed, at Viviani i en flad powerspurt er hurtigere end slovakken, og selvom han måske nok havde håbet på mere efter så hård en dag, var nederlaget trods alt ikke uventet. Han kan måske kun ærgre sig over, at Bora er til start med så ”tung” en trup, der ikke havde musklerne til at lægge mere pres på undervejs, end de faktisk gjorde. Med en klatrer ekstra kunne det nemlig have været tyskerne, der havde sendt Viviani ud af bagdøren, men modsat Sunweb havde de ikke mange ressourcer at bruge på en dag, hvor de i forvejen egenhændigt havde kontrolleret etapen fra km 0.

 

En anden taber må være Alexander Kristoff. Nordmanden måtte ellers have øjnet en gylden mulighed, da han ligesom Viviani akkurat kom med over Eichenberg. Han er som bekendt en mester i at afslutte efter hårde løb, og den lange opløbsstrækning lå endda til hans højreben. Den normalt ellers så positioneringsstærke nordmand så imidlertid temmelig mærket ud, da han var ude af stand til at holde Sven-Erik Bystrøms hjul igennem de sidste sving, og han lignede bestemt ikke den genfødte nordmand, der ellers havde sin bedste klassikersæson siden 2015 og for nylig tog sin første samlede sejr i Tour of Norway. Med tanke på Gavirias kvaler har han ellers udsigt til en uventet rolle som UAEs Tour-sprinter, men i dag lignede han bestemt ikke en mand, der var klar til at gribe den.

 

Det gjorde John Degenkolb derimod. I går var jeg ellers ude med riven efter tyskeren, der ikke var i stand til at omsætte Jasper Stuyvens fornemme lead-out til meget på 3. etape, men i dag leverede han en af de bedste klatreindsatser siden det grimme styrt i 2016. Mens Kristoff og Viviani gravede dybt for blot at redde sig med over, sad Degenkolb velplaceret helt fremme i Sagans baghjul. Desværre havde Trek allerede inden gårsdagens etape givet udtryk for, at Degenkolb og Stuyven skulle skiftes til at spurte, og da belgieren med nød og næppe kom over bakken, måtte tyskeren ofre sig. I lyset af hvor vidt forskelligt de havde klaret stigningen, og at Degenkolb altid har været den hurtigste af de to, ikke mindst efter en så vanskelig etape, skulle man måske have afveget en anelse fra manuskriptet, for Stuyven havde slet ikke gårsdagens fine ben, da han i finalen tabte Degenkolb efter et ellers fornemt Trek-lead-out, hvor Nicolas Conci og Gianluca Brambilla havde kontrolleret finalen.

 

Derudover gav spurten mere eller mindre det ventede resultat. Ivan Garcia og Matteo Trentin viste atter, at de klatrer glimrende, men mod folk som Viviani og Sagan er de desværre overmatchet. Thomas Boudat bekræftede den superform, han har vist siden sejren i Circuit de Wallonie, men for Gud ved hvilken gang betød en ringe position, at han end ikke kom i top 10. Mere opløftende var det, at Reinardt van Resnburg, der ellers slet ikke har haft fordums holdbarhed på det seneste, kom over bakken, og Sep Vanmarcke viste efter sejren i Haut-Var, at han altså er en glimrende afslutter efter et hårdt løb. Og endelig skal den talentfulde klassikerrytter Stan Dewulf roses for at have kørt i top 10 på så svære en etape på dette høje niveau, ligesom der for anden dag i træk er grund til at fremhæve Fabian Lienhard, der i dette løb bekræfter de evner, han længe har vist på lavere niveau.

 

Thomas’ exit betød, at etapen fik helt afgørende indflydelse på kampen om den samlede sejr, men ellers bød 4. etape igen blot på overlevelse for løbets favoritter. Sådan vil det også være i morgen, hvor de hurtige folk håber at få en sidste chance, inden bjergene melder sig til den usædvanligt vanskelige afslutning på en historisk hård udgave af løbet. Med den tonstunge sten, der i dag faldt fra hjertet, må Viviani i hvert fald have betydeligt færre kilo at slæbe op over Sattel-stigningen, der står som en mulig forhindring for feltets hurtige folk på onsdagens 5. etape. Og så må håbe, at Egan Bernal kan holde sig på cyklen, så det ikke bliver alle triste gange tre for det indtil i år næsten uovervindelige Ineos-hold.

 

Favoritterne

Tiden er ved at løbe ud for de ryttere, der har domineret de seneste tre etaper. Når morgendagens etape er overstået, står der nemlig klassementskamp på den for resten af løbet, og det betyder, at onsdag er sidste chance for de sprintere og klassikertyper, der stadig drømmer om en sejr. Som altid i Tour de Suisse er der imidlertid ingen gaver, for hvis de synes, at dagens etape var hård, skal de ikke glæde sig til det, der venter i morgen.

 

Etapen er dog meget anderledes end de 2. og 4. etape, hvor det især var finalerne, der var hårde. Denne gang kommer udfordringerne i starten, og det er ikke så meget den ellers meget langt Sattel-stigning, der truer sprinterne. Den er nemlig så let, at de fleste burde kunne komme med over, hvis først de er med så langt. Udfordringen er snarere at få skabt samling på en dag, hvor de første mere end 30 km er decideret brutale.

 

Etapen indledes nemlig med tre stigninger, hvoraf de to første er stejle, og det kan næsten ikke undgås at give anledning til et festfyrværkeri af angreb. Alle ved, at et udbrud har en ganske god chance på en etape som denne, og derfor vil der være mange, der kan se pointen i at komme afsted. Denne gang er indledningen så vanskelig, at Bora næppe får held med at sende en lille kontrollerbar gruppe afsted, og vi kan i stedet vente os et langt mere potent og farligt udbrud.

 

Først når gruppen er kørt efter en formentlig benhård start, hvor der feltet vil være sprængt til atomer, vil det være tid til at gøre status. Efter en regruppering og en lille pause vil Bora tage kontrol, men får de heller ingen hjælp i dag, vil de formentlig smide håndklædet i ringen. I dag førte de fra start til mål, og da Sagan allerede har vundet en etape, kan han nok leve med ikke at hente udbruddet her, og én ekstra i førertrøjen gør hverken fra eller til for ham. Vi betragter det i hvert fald som usandsynligt, at Bora igen vil kontrollere hele etapen alene.

 

Det er formentlig Sunweb, Deceuninck og Mitchelton, der sidder med nøglen. Begge har relativt stærke hold, der har en reel chance for at skabe samling, og for Michael Matthews, Elia Viviani og Matteo Trentin er det sidste chance for en spurtsejr. Omvendt har de også alle tre helt oplagte udbrudskandidater, og det er meget sandsynligt, at de vil forsøge at få folk afsted også. Til gengæld vil vi tro, at de vil bidrage til jagten, hvis de misser udbruddet, og i givet fald bør der være god chance for at skabe samling.

 

Meget vil derfor afhænge af, om netop de tre hold kommer i udbrud eller ej. Hvis Bora er stærke og smarte, forsøger de at undgå, at de kommer afsted, men det er lettere sagt end gjort i denne slags hårde indledninger. Vi tror dog mest på, at vi vil kunne få etableret et samarbejde mellem 2-4 af de fire nævnte hold, og at vi derfor får samling til en spurt.

 

Her forventer vi, at gruppen vil være relativt stor. Sattel-stigningen er i hvert fald betydeligt lettere end stigningerne på 2. og 4. etape, også selvom den er meget lang. Til gengæld vil det være nogle mærkede folk, der når frem efter en formentlig lynhurtig medvindsetape, og det kan have en indflydelse på resultatet af spurten, der er stigende og relativt teknisk med to sving på den sidste kilometer.

 

Det får os til igen at pege på Peter Sagan som vores favorit. Vi forventer egentlig, at Viviani vil klare stigningen og få det bedste lead-out, men kan man stole på løbsbogen - og det skal man være forsigtig med - stiger de sidste 600 m altså med hele 3,5%. Det er naturligvis ikke nok til at sætte folk som Viviani ud af spillet, men det er nok til at ændre det sædvanlige hierarki. I denne slags finaler er Sagan bedre end sin italienske ven, og han kan endda også glæde sig over de to sene sving, som vil give den teknisk fygtige slovak yderligere en fordel. Selvom denne finale er et grænsetilfælde, der både kan passe en mere klassisk sprinter som Viviani og en puncheurtype som Sagan, er den så stejl, at vi tror, at Sagan tager sin anden sejr.

 

Det bliver dog ikke let at slå Elia Viviani. Italieneren er åbenlyst i fremragende form. Ikke blot overlevede han dagens stigning, i går kørte han også en fornem spurt på en bakke, der ellers var for stejl til at passe ham. 3,5% passer ham langt bedre og minder om den spurt, han vandt i Genova i forbindelse med sin første Giro-etapesejr for efterhånden mange år siden. Udfordringen er, at han normalt er ret mærket efter hårde dage, men i dag kørte han en fremragende spurt på et tidspunkt, hvor han var meget træt. Lægger man dertil, at toget viste sin tårnhøje klasse, og at han i morgen måske kan for Maximiliano Richeze med hjem også, ser det slet ikke ringe ud for Viviani i en finale, hvor de sene sving gør et godt hold ganske vigtigt.

 

Som skrevet i analysen kørte Michael Matthews i dag endelig en god spurt efter et par dage, hvor han har været en anelse skuffende. Det bør give ham moral til denne etape, og vi vil tro, at Sunweb satser relativt stort på at vinde her og forhåbentlig også bruger Marc Hirschi og Lennard Kämna til at lægge pres på undervejs. Jo hårdere, jo bedre er det for Matthews, der normalt ikke har hverken Vivianis eller Sagans fart. I en stigende spurt er det imidlertid noget andet, og selvom afslutningen gerne måtte have været stejlere, er 3,5% nok til, at Matthews, der senest viste sin puncheurklasse i Catalonien og Canada, kan tage sin første sejr siden marts.

 

Igen i dag blev det tydeligt, at Matteo Trentin har det svært i stigende spurter, men vi så til gengæld på 2. etape, at det gik ganske godt i en let stigende finale. Derfor bør han have langt bedre chancer i denne afslutning, der synes at passe ham glimrende. Han har i hvert fald ingen problemer med at komme med hjem, og han vil tillige være langt friskere end mange af rivalerne. Normalt elsker han også tekniske finaler, men han har skuffet fælt i positionskampen de seneste dage. Det kan han forhåbentlig kompensere for på denne bakke, der vil gøre det lidt lettere for de stærkeste, og i Michael Albasini og Robert Stannar har han i hvert fald gode folk til at holde sig fremme.

 

Et af de mest åbne spørgsmål er, hvordan Trek fordeler opgaverne. Inden 3. etape sagde holdet, at John Degenkolb og Jasper Stuyven ville få lov at køre én spurt hver. Nu endte dagens etape også i en spurt, hvor Stuyven fik sin chance tidligere end ventet, og det betyder, at det nu er helt åbent, hvem der skal have lov i morgen. Som skrevet i analysen var der dog en verden til forskel på deres præstationer på stigningen, hvor Degenkolb imponerede, og Stuyven led fælt, og derfor bør det være Degenkolbs tur igen. Det skyldes ikke mindst, at han altid har været specielt i let stigende spurter, og selvom han ikke var helt på toppen i går, blev han trods alt nr. 3. Stuyven har vist sin klasse med sit eminente lead-out i går, og kan han gentage det her, er det en sådan spurt, Degenkolb kan vinde. Det stigende opløb er dog også godt for Stuyven, og vi udelukker ikke, at belgieren får chancen igen, selvom han ikke så alt for prangende ud i dag, hvor han tabte Degenkolbs hjul og led på stigningen.

 

Det burde også være en god afslutning for Ivan Garcia. Spanieren viste med sin flotte spurt i går, at stigende spurter er hans speciale, og denne afslutning burde endda give ham endnu bedre muligheder. I går var han hæmmet af et svagt hold i den livsvigtige positionskamp, men i denne finale handler det mere om gode ben. Dem synes Garcia i den grad at have, og her vil han måske endda ligefrem have en holdmæssig fordel, hvis Matej Mohoric kan udnytte bakken og svingene til at køre ham frem. Nu skal Garcia bare have timingen, der plejer at være det store problem, til at passe. Kan han det, burde et topresultat være muligt.

 

Som skrevet ovenfor så Alexander Kristoff bestemt ikke godt ud i dag. Det betyder dog ikke, at han skal udelukkes, for denne etape passer ham ganske glimrende. Han burde i hvert fald kunne overleve Sattel, og selvom opløbet nok er lige stejlt nok til at passe ham, er han ikke ringe i stigende spurt. Først og fremmest er det dog en fordel for ham, at spurten kommer efter en hård dag, hvor hans enorme motor plejer at komme til sin ret. Samtidig bliver han som regel bedre og bedre, som løbene skrider frem, og derfor kan man håbe, at han genfinder de ben, der gav ham den samlede sejr i Tour of Norway.

 

I går fik Carlos Barbero ikke mulighed for at vise sine evner som afslutter på bakker, men heldigvis får han endnu en mulighed onsdag. Hans mange sejre i Vuelta a Burgos har vist, at han er en sand specialist, og dette opløb burde slet ikke passe ham dårligt. Nu skal han bare lære at holde sig fremme i positionskampen også, så vi endelig kan få chancen for a se, hvad han kan levere, når han er oppe mod nogle af sportens allerbedste puncheurtyper.

 

CCC står igen med det dilemma, at de skal vælge, om der skal satses på Greg Van Avermaet eller Patrick Bevin. Hidtil har det imidlertid været belgieren, der har været manden, og vi tvivler på, at han vil lade chancen få fra sig i en stigende finale som denne. Opløbet er også af en karakter, hvor han kan blande sig med sprinterne, selvom det nok skulle have været stejlere, hvis han for alvor skulle være farlig. Samtidig håber vi, at Bevin også får lov. Finalen minder nemlig meget om den spurt, han vandt i Tour Down Under, og det burde berettige til, at han får en mulighed.

 

Det skal også blive interessant at se Ben Swift. Som skrevet de foregående dage har briten siden Tour of Norway lignet sig selv igen, og det burde anspore ham til at levere et godt resultat her. Hans 5. plads i går viser i hvert fald, at han stadig kan spurte op ad bakke, og denne gang bør den hårdere finale gøre positionering mindre vigtig. Det bør hjælpe Swift, der ikke får meget støtte, og forhåbentlig give ham mulighed for at lade benene tale.

 

Det skal også blive interessant at se Sep Vanmarcke. I dag viste belgieren igen, at han er en glimrende afslutter efter en hård dag, som han også gjorde det med etapesejren i Tour de Haut Var. Her burde hans chancer i et stigende opløb endda være betydeligt bedre. Det er klart, at han nok ikke vinder i dette selskab, men han burde kunne levere endnu et topresultat.

 

Endelig vil vi pege på Reinardt van Rensburg og Thomas Boudat. Ingen af dem er hurtige nok til at vinde, men et stigende opløb burde passe dem begge. Van Rensburg kan måske få det for hårdt, men i dag imponerede han på stigningerne. Boudat har længe været i fremragende form, men kæmper stadig med positioneringen. Det kan forhåbentlig blive lidt lettere i denne relativt hårde afslutning, hvor det i højere grad er benene, der taler. Kastushas Nathan Haas burde også være en kandidat, men da han i dag blev sat tidligt på stigningen, må der næsten være noget galt med den ellers så velkørende australier, og selvom det stigende opløb passer ham, ligner Enrico Battaglin ikke en mand med forment til at vinde.

 

Som sagt betyder den hårde start, at et udbrud har gode chancer, især hvis Sunweb, Deceuninck og Mitchelton er repræsenteret. Da det som sagt også er muligt, at Bora vil eller kan blive tvunget til at afgive førertrøjen, er det også muligt for klassikertyper, der ligger til i klassementet, hvis de ikke er en langsigtet trussel. Den hårde start betyder, at kun stærke ryttere kan komme afsted, og de bliver ikke lette at hente. Spiller Sunweb på flere heste, virker formstærke og hurtige Marc Hirschi samt Søren Kragh som et godt bud, og Michael Albasini og Dries Devenyns kunne væren kandidater for Mitchelton og Deceuninck. Matej Mohoric ligner sig selv igen og er dermed en fremragende kandidat, og det samme er folk som Patrick Bevin, Sep Vanmarcke, Greg Van Avermaet, Stefan Küng, Lilian Calmejane, Rui Costa samt Nathan Haas og Michael Valgren, hvis der var en god grund til , at de i dag tabte tid - måske for at spare kræfter til et udbrud på denne etape. Omar Fraile er nok for mørket efter dagens styrt, og vi tvivler på, at Ineos tør give Luis Leon Sanchez og Kasper Asgreen tid.

 

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Michael Matthews

Outsidere: Matteo Trentin, John Degenkolb, Ivan Garcia, Alexander Kristoff, Jasper Stuyven

Jokers: Carlos Barbero, Greg Van Avermaet, Patrick Bevin, Ben Swift, Sep Vanmarcke, Reinardt van Rensburg, Thomas Boudat

Udbrudskandidater: Marc Hirschi, Matej Mohoric, Patrick Bevin, Michael Albasini, Sep Vanmarcke, Stefan Küng, Greg Van Avermaet, Lilian Calmejane, Rui Costa, Søren Kragh, Dries Devenyns, Nathan Haas, Michael Valgren

DEL
DELTAG I DEBATTEN

LØRDAG

Klein erobrer førertrøjen efter dagens to halvetaper i BeNe Ladies Tour

Barguil: Jeg angreb lidt for tidligt

Optakt: 15. etape af Tour de France

Bennett: Kruijswijk kan bestemt vinde Touren

Bernal: De sagde over radioen, at jeg ikke skulle hjælpe Thomas

Buchmann imponerede: Havde gode ben lige fra start

Valverde: Quintana fortalte os ikke, at han havde en dårlig dag

Fuglsang: Jeg led virkelig

Se video: Groupama-FDJ boss i vild jubel

Alaphilippe: Tanken om førertrøjen i Paris strejfer mig oftere

Landa var færdig fem kilometer fra stregen

Mørkøv: Vi havde været glade for bare at beholde trøjen

Tour de France-analyse: Franske missiler mod svækket bristisk panser

Følg Tourens sidste etape i Pyrenæerne

Quintana efter tidstab: Nu fokuserer vi på Landa og Valverde

Kruijswijk: Jeg kan helt sikkert slutte på podiet

Geraint Thomas: Jeg følte mig ikke klar

Pinot: En af mine største sejre

Gaudu om sin kaptajn Pinot: Han er genial

Castroviejo: Movistar var virkelig stærke på første stigning

Contadors hold sejrer i d'Aosta - Belgier konsoliderer føring

Pinot sejrer på toppen af Tourmalet - Fuglsang og Thomas taber tid

Quintana ryger af efter stort Movistar-initiativ

Van Aert ude i to måneder - Landevejssæsonen er ovre

Adam Yates i store problemer på Col du Soulor

Bilbao og Landa rygtes til Bahrain-Merida

Kampen er ikke ovre for Yates

Ofre allerede på første bjerg - Bardet faldet fra

#AskSagan: Backstage inden podiet

Siggaard efter sejr: Det var en meget hektisk etape

Uttrup Ludwig: Vos var bare for stærk på dagen

Benoot: Ineos blev bange for Alaphilippe

Falden Tour-stjerne: Skal genfinde mit niveau

Dansk stortalent blander sig i toppen

Flere danskere måtte give fortabt i Italien

Overblik: Udgåede ryttere i årets Tour de France

Jumbo-kaptajn: Resten af Touren bliver spændende

Efter 13. etape i Touren: Sådan er klassementet på point

Sagan: Jeg krydser fingre for Alaphilippe

Wout Van Aert bliver på hospitalet et par dage

Mr. Top 20 siger stop: Min tid som klassementsrytter er ovre

Test: isolés Charles High Summer vindvest

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

Optakt: 14. etape af Tour de France

Fuglsang: Havde håbet på et mindre tidstab

Porte: Nu skal vi til at vinde tid tilbage

Landa: I morgen er min favoritetape

Historiens Vingesus: Drømmeknuseren Col du Tourmalet

Mas: Ungdomstrøjen bliver en krig mellem Bernal og mig

Tour de France-analyse: Mirakeludsigt eller eksposionsvarsel?

Thomas: Jeg følte, at jeg blev overophedet

Alaphilippe efter sejr: Overrasket over mine evner på de sidste kilometer

Schachmann udgår med knoglebrud i hånden

Fuglsang kørte en fin enkeltstart og sluttede som nummer 12

Alaphilippe laver overraskelsen og vinder enkeltstarten i Pau

Wout Van Aert ude af Touren efter voldsomt styrt

Dansk etapesejr på dagens etape i BeNe Ladies Tour

Vos: Det er en helt speciel følelse

Van Aert: Geraint Thomas er favoritten i dag

Kraftpræstation af Asgreen: Direkte i hot seat

Hjælp os - Vind en Garmin Egde 830

Tony Martin om van Aert: Han har mere talent end Sagan

Kruijswijk om enkeltstartsrute: Den ligner enkeltstarten i Dauphiné

UCI-præsident: Vi håber på et kvindeligt Tour de France

Bouhanni kommer ikke med til Vuelta a España

Mollema: Jeg vidste noget var galt med Cobo

Uttrup treer i La Course - Brølstærk Vos vinder overbevisende

Alaphilippe inden enkeltstart: Ruten passer mig godt

Kryptisk Dennis: Min beslutning var den rigtige

Naesen: Fra lørdag bliver det for hårdt til mig

Tysk sejr på prologen i BeNe Ladies Tour

Starttiderne til enkeltstarten i Tour de France (13. etape)

CCC har mistet to mand: Man bliver mere en familie

Efter 12. etape i Touren: Sådan er klassementet på point

Status quo for de danske juniorer i Canada

Tour Tech: Specialized lancerer nyt våben til Asgreen - ny enkeltstartscykel

Dansk mekaniker giver indblik i enkeltstartens optakt

TORSDAG

Produktnyt: Rolf Sørensen sportsernæring fra LIDL

Etapesejren glippede for Bilbao: Jeg havde ikke mere energi

Optakt: 13. etape af Tour de France

Mühlberger manglede det sidste: At følge Yates tog på kræfterne