En af l\u00f8bets klassiske sprinterbyer er Rzeszow, hvor de hurtige folk plejer at f\u00e5 det sidste ord. Byen vender ogs\u00e5 tilbage i \u00e5r, men denne gang bliver det slet ikke s\u00e5 let for sprinterne. Som noget nyt skal man nemlig over flere bakker i finalen, og selvom ingen af dem er voldsomt stejle, vil de kunne rydde lidt ud i feltet. De kan ogs\u00e5 bruges som afs\u00e6t for angreb, men da de er for lette til at skabe forskelle i klassementet, m\u00e5 man antage, at etapen skal afg\u00f8res i en reduceret massespurt, hvis ikke et ufarligt udbrud f\u00e5r lov at f\u00e5 en sj\u00e6lden chance for at holde hele vejen.<\/p>","
Med en distance p\u00e5 178,1 km er der tale om endnu en lidt kortere etape, der f\u00f8rer feltet fra Lancut til Rzeszow. Der er tale om to nabobyer, og etapen best\u00e5r derfor af en tur rundt i det kuperede terr\u00e6n i omr\u00e5det syd for de to byer. Starten er ganske h\u00e5rd, da man l\u00e6gger ud med at k\u00f8re mod sydvest, syd\u00f8st og \u00f8st op og ned ad tre bakker med top efter hhv. 10,5 km (4,1 km, 3,9%), 16,5 km (2,0 km, 5,8%) og 22,5 km (2,3 km, 6,0%), inden det bliver lettere, n\u00e5r man igennem fladt terr\u00e6n k\u00f8rer mod nord, \u00f8st og syd\u00f8st ned til byen Kanczuga, som passeres efter 40,6 km. Herefter er det kortvarigt fladt, mens man k\u00f8rer mod syd, men kort efter skal man op og ned ad to bakker, hvoraf den sidste (1,3 km, 6,8%) er den sv\u00e6reste og har top efter 58,5 km.<\/p>","
Nu f\u00f8lger etapens letteste fase, n\u00e5r man igennem relativt fladt terr\u00e6n k\u00f8rer mod f\u00f8rst nord\u00f8st, siden syd og slutteligt vest, idet der undervejs kun er \u00e9n lille bakke. Efter 111,7 km k\u00f8rer man dagens f\u00f8rste spurt, og umiddelbart derefter k\u00f8rer man mod vest op ad kategori 3-stigningen Dynow (800 m, 6,9%), hvis top rundes efter 114,0 km. Nu g\u00e5r det videre mod vest igennem sm\u00e5kuperet terr\u00e6n, inden man drejer mod nord ad et kort fladt stykke, inden man skal over en lille bakke (1,2 km, 6,8%), hvis top rundes efter 138 km.<\/p>","
En nedk\u00f8rsel og et kort, fladt stykke f\u00f8rer nu mod nordvest, inden det g\u00e5r mod nord\u00f8st op ad kategori 3-stigningen Rzeszow (2,2 km, 5,7%), der er en uj\u00e6vn stigning med f\u00f8rst tre 500 m-segmenter p\u00e5 hhv. 6,4%, 10,4% og 6,3%, inden det er n\u00e6sten fladt over de sidste 700 m frem mod toppen, som rundes efter 147,7 km. Efter et kort, fladt stykke rammer man efter 149,6 km den afsluttende rundstr\u00e6kning, inden en nedk\u00f8rsel og et fladt stykke leder frem til f\u00f8rste passage af stregen efter 159,0 km.<\/p>","
Etapen afsluttes nu med en hel omgang p\u00e5 den 19,1 km lange runde. Den indledes med et fladt stykke, der f\u00f8rer mod syd og syd\u00f8st ud af byen, inden man forts\u00e6tter mod syd\u00f8st op ad en bakke (2,2 km, 4,2%), der har top, hvor man ramte rundstr\u00e6kningen en omgang tidligere. De sidste 9,4 km indledes nu med en meget let nedk\u00f8rsel, der leder mod nordvest ind mod centrum, hvor de sidst 5 km er stort set helt flade. Med 2450 m igen skal man til h\u00f8jre i en rundk\u00f8rsel, inden der med 1200 m igen er et bl\u00f8dt venstresving efterfulgt af to h\u00f8jresving med hhv. 1100 m og 800 m igen. Efter den r\u00f8de flamme stiger det let med 3-4% over ca. 200 m, hvorefter det er f\u00f8rst let faldende og siden ganske let stigende med 0,2%.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapen byder på i alt 2179 højdemeter.
Rzeszow har været besøgt flere gange i de seneste år, senest i 2021, hvor Fernando Gaviria vandt en massespurt foran Olav Kooij og Phil Bauhaus, i 2017, hvor Danny van Poppel vandt en reduceret massespurt foran Luka Mezgec og Peter Sagan, og i 2016, hvor Gaviria vandt en reduceret massespurt foran Mezgec og Michal Kwiatkowski. I 2014 var Theo Bos hurtigst i en massespurt foran Mezgec og Michael Matthews, mens det var tilfældet for Thor Hushovd i 2013, hvor han nærmest slog Mark Renshaw og Steele von Hoff. Nordmændene vandt også i 2009, hvor Edvald Boasson Hagen var hurtigst, mens Jurgen Roelandts vandt en spurt i en 12-mandsgruppe i 2008. I 2020 bestod Orlen Nations GP af to etaper i byen, nemlig et holdløb, der blev vundet af Holland, efterfulgt af en flad etape, der i en spurt blev vundet af Olav Kooij. Course de la Solidarité Olympique var forbi i år 2000, hvor Dmitry Sedoun vandt.
STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER
Vejret
Efter den kedelige start på løbet melder sommeren sig nu for alvor. Onsdagen vil kun byde på få skyer og en temperatur på 27 grader. Vinden vil bare være let og komme fra nordøst og østnordøst. Det giver en del sidevind på etapens første halvdel, indtil der venter et længere stykke med sidemedvind midtvejs, hvor dagens næstsidste stigning er placeret. På det sidste stykke frem til rundstrækningen vil der være sidevind, dog med modvind på stigningen, mens der på rundstrækningen også vil være først sidemodvind frem til toppen af bakken og dernæst sidemedvind, indtil man får sidemodvind og de sidste 800 m.
Analyse af 4. etape
Her kan du læse min analyse af, hvordan det var en højst uventet gave, der gjorde det muligt for Pascal Ackermann at bryde næsten to års sejrstørke på WorldTouren.
Favoritterne
Egentlig skulle sprinterne vel bare have overlevet dagens etape og sparet kræfter til de sidste to mulige massespurter. Som beskrevet i analysen bar deres kørsel i dag i hvert fald præg af, at det ikke var 4. etape, der havde fået et kryds i deres bog. Nu endte mange af dem lidt overraskende alligevel med at få chancen og dermed bruge nogle af de kræfter, de egentlig skulle bruge i morgen.
Her venter nemlig en mere oplagt sprinteretape, men den er bestemt ikke så enkel en sag, som vi så det i weekenden, hvor der var tale om helt flade og meget nemme etaper. I morgen skal der klatres mere end 2000 højdemeter, og i finalen venter to relativt hårde bakker. Denne gang stilles der således et andet krav til holdbarheden, end vi så det de første to dage, men der kan ikke være tvivl om, at det er en etape, sprinterne har sat et mærke ud for.
Det bliver imidlertid ikke let at få en massespurt. Vi så i dag, at det var lige til øllet, og det kan det blive igen i morgen. Starten er nemlig knaldhård, for de to sidste af de tre tidlige bakker er ganske svære, og vi så allerede i dag, at det var et voldsomt hyr at holde styr på tingene. I morgen er starten betydeligt sværere, og det gør det endnu vanskeligere at undgå, at udbruddet bliver for stærkt.
Til gengæld er der noget andet, der gør det lettere at kontrollere, end det var tilfældet i dag. Som beskrevet i analysen rørte sprinterholdene ikke en finger i jagten, fordi de regnede med, at etapen var for svær. I morgen vil det være anderledes. Her må man formode, at i hvert fald UAE og Jumbo, der begge har vundet spurter og har selvtillid, vil arbejde for en spurt, og det samme bør gælde for FDJ, der er her med et næsten rent sprinterhold. Bahrain har været på podiet i alle tre spurter og har været meget villige til at arbejde, og hvis Gerben Thijssen tror på, at han kan klare bakkerne, skal Intermarché vel også nu tro på sig selv. BikeExchange fører sjældent, en mon ikke de giver en hånd med, hvis det bliver nødvendigt, og derudover vil Bora formentlig også hjælpe. De har gode chancer i en spurt, men selv hvis de er ligeglade med etapesejren, er starten så hård, at det virker usandsynligt, at vi får et udbrud med så stort et tidstab, at tyskerne bare kan lade dem sejle langt væk. Og skulle klassementet pludselig være truet, kan man vel vide sig ret sikker på, at Ineos og BikeExchange, der har en stor chance for at vinde hele løbet, nok skal give en hånd med til sidst.
Liste over hold, der kan tænkes at føre, er altså lang. Man kan på så kuperet en etape ikke udelukke, at et udbrud kan snyde feltet, men det er usandsynligt. Dels er sprinterholdenes interesse for stor, og dels er klassementet stadig så tæt, at klassementsholdene formentlig kommer i aktion, hvis udbruddet har en chance for at koste dem den samlede sejr.
Jeg regner dog med en benhård start og kamp om udbruddet. Det er muligt, at det lykkes at sende et mindre udbrud afsted igen, og så kan vi få en lettere dag. Det er dog også sandsynligt, at udbruddet bliver større, og så vil det formentlig blive både en hurtig og hård etape, hvor der skal jagtes hårdt hele dagen. Som sagt tror jeg dog på, at feltet vil være stærkt nok til at skabe samling.
Spørgsmålet er, hvad der sker på de tre sidste bakker. Det er bestemt muligt, at vi vil se nye angreb, men de to første kommer formentlig for langt fra mål til, at det vil lykkes. Den sidste af de tre er en bedre mulighed, men den er ganske blød. Nedkørslen er heller ikke teknisk svær, og rundstrækningen består mest af lange, lige veje. Vi så i dag, at ikke er umuligt, at et sent angreb kan holde, men med mange sultne sprinterhold bliver det svært.
Er der så hold, der vil gøre det hårdt? Det er vel primært Ineos, der kan have den interesse. Det vil dog kræve, at de tror på Ethan Hayter og ikke Elia Viviani, og det er nok tvivlsomt. I dag så vi, at sprinterne kom med hjem i en meget hårdere finale, og derfor er det svært at tro på, at de kan sætte dem på blødere bakker. Det hjælper heller ikke, at der vil være direkte modvind på den kategoriserede stigning og sidemodvind på næstsidste stigning. I det lys kunne meget tale for, at Ineos holder sig i ro. Derudover kunne man måske se BikeExchange og Movistar med en interesse i at gøre det hårdt - samt DSM, når/hvis Sam Welsford er faldet fra - men jeg tror faktisk, at de fleste hold er tilfredse med bare at få en spurt, og derfor tror jeg ikke, at stigningerne bliver brugt til et alt for hårdt pres.
Mit bud er altså, at vi får en spurt. Spørgsmålet er, hvor stor udskilning vi får. Som sagt tror jeg ikke, at der vil blive lagt noget stort pres, men skal de jagte et stærkt udbrud hele dagen, vil det alligevel blive en haldhård dag, hvor ikke alle vil komme med hjem. I 2017 kørte de en meget tilsvarende etape med næsten præcis samme rundstrækning - herunder samme stigning - og dengang endte det som en halvhård dag med et felt på ca. 60 mand, hvor Danny van Poppel vandt foran Luka Mezgec og Peter Sagan, men hvor også en mand som Roberto Ferrari, der ikke var nogen bjergged, sad med. Udskilningen var dog større, end den var det i dag, og blandt andre Sacha Modolo, Caleb Ewan og Tyler Farrar var sat af. De var dog alle formsvage, og derudover var det kun de helt tunge sprintere, der ikke kom med hjem. Baseret på det, vi så i dag, må vi formode, at de fleste af sprinterne vil klare den.
Selve spurten er lidt tricky med de to sving over de sidste 1200 m. Position vil således spille en rolle, men opløbet er stadig 800 m langt. Finaler har været mere kringlede end denne, selvom det er en dag, hvor et tog vil være en fordel. Derudover har vi den lille bakke på den sidste kilometer, men den er ikke noget særligt, som vi så sidste år, hvor Fernando Gaviria vandt i samme opløb.
Jeg vælger at gå med Olav Kooij. Dagens spurt blev med den stejle bakke en anelse for hård, men hollænderen viste til gengæld, at han klatrer ganske storartet. Når han klarede dagens udfordringer, bør han ikke få problemer i morgen, og han vil også være mere frisk i finalen. Denne gang må man også tro på, at Mike Teunissen ikke bruger kræfter på et dumt udbrud, og at han derfor har hele sit supertog med Mick van Dijke, Tosh van der Sande og Teunissen til rådighed. Vi så, hvor suveræne de var på 1. etape, men vi så også på 2. etape, at der ikke er nogen garantier i disse kaotiske finaler. Baseret på en sandsynlighedsbetragtning er det vel alligevel Kooij, der har den bedste chance for at sidde rigtigt, også fordi han selv er god i positionskampen.
Den lille bakke kan han sagtens klare, som vi så på 1. etape. Til gengæld har jeg flere gange i år været lidt skuffet over hans fart, senest i søndags, hvor vi så, at han ikke bare vinder alene på farten. Han har dog vist, at han er en af de hurtigste, og kombinerer man det med hans tog, må han være min favorit.
Dernæst går jeg med Phil Bauhaus. Dagens etape viste, at han sagtens kan få det for svært, og han er en af de ryttere, hvis overlevelse er tvivlsom. Han har dog forbedret sin klatring ganske betydeligt, og med modvind på disse blødere bakker vil jeg tro, at han klarer den. Vi ved, at han er lynhurtig, og måske var han også marginalt hurtigere end Kooij på 1. etape. Samtidig har hans tog med Jonathan Milan, der virkelig har imponeret i dette løb, og Heinrich Haussler, der var ganske sublim på 1. etape, set godt ud, og det plejer ellers at være positioneringen, der er hans problem. Haussler viste i lørdags, at han modsat Teunissen ikke kan sætte sin kaptajn op fra spids, men til gengæld kan han anbringe ham så godt, at Bauhaus med sin høje fart bør have en god chance for at vinde.
Dernæst går jeg med Jordi Meeus. Det er klart, at han kun er Boras andetvalg, og han får kun chancen, hvis Sam Bennett ryger fra. Som ireren har klatret i år, virker det til gengæld også ganske sandsynligt, og det kan åbne døren for Meeus. Tidligere havde jeg anset ham som sårbar på disse stigninger, men efter dagens præstation bør han klare den. Problemet er, at en stor del af Boras stærke tog formentlig ryger af sammen med Bennett, da Shane Archbold har klatret forfærdeligt i år, men Ryan Mullen har en chance for at klare den. Det er ikke meget mod de ovennævnte tog, og desværre har vi set, at Meeus selv har problemer i positionskampen. Derfor er denne finale en anelse for teknisk, men med den uhyggelige fart, han viste i Dauphiné, hvor han også tabte på position, ved de belgiske mesterskaber og senest i dag, kan han utvivlsomt vinde, hvis han sidder rigtigt, også fordi en finale med en lille bakke er til hans fordel.
Jeg brugte en hel analyse på at beskrive, hvordan det er usikkert, om Pascal Ackermann begynder at nærme sig en fart, der igen gør ham i stand til at vinde massespurter som denne. Vi mangler det endegyldige svar, for dagens hårde finale er svær at bruge som reference, men hans spurt i søndags var opløftende. Den blev alt for lang, og det kan forklare, at der var et par mand, der syntes hurtigere end ham. I dag viste han, at han med sin nuværende form drager fordel af, at vi kan se frem til et hårdt løb, og vigtigst af alt viste Sebastian Molano igen i dag, at han er en fremragende lead-out man. Kan han sætte Ackermann, der selv er god i positionskampen, i scene, som han gjorde det i dag, ligner tyskeren en mand, der har farten til at vinde to dage i træk. Efter dagens resultat bør det være helt udelukket, at de kører spurten for Molano.
Plan A er dog Sam Bennett, og selvom hans nuværende klatring gør, at jeg tror, at han igen bliver et offer, viste han med sejren i Frankfurt, at han - hvis han har samme form nu, hvad jeg desværre tvivler på - sagtens kan komme med hjem. Sker det, bør Meeus og Mullen også sidde der, og så vil han have et stærkt tog. De fik det ikke til at fungere i søndags, og det viser, at Meeus mangler en del rutine i rollen som lead-out man, men til gengæld var jeg meget opløftet over den fart, Bennett viste til sidst. Det viser, at han formentlig er hurtig nok til at vinde, hvis de klarer positionskampen godt, og det er ikke umuligt. Havde Bennett holdt Meeus’ hjul i lørdags, var han blevet sat op fra spids, og det vidner om togets potentiale. Det kræver bare, at Bennett overlever bakkerne og er så frisk, at han kan spurte, som han gjorde i søndags.
Løbets positive overraskelse har været Jonathan Milan. Jeg havde ellers næsten opgivet håbet om, at han ville blive en reel sprinter, men han har udviklet sig enormt over sommeren. Man må antage, at Bauhaus er plan A, men nu hvor han pludselig kan klatre, kan han sagtens ende med at få sin chance, som han gjorde det i dag. Det vil så være lidt på egen hånd, men som han viste både i søndags, hvor Bauhaus havde tabt hans hjul, og i dag, klarer han sig pludselig i den positionskamp, han tidligere slet ikke mestrede. Det er klart, at han skal bekræfte, at han vitterligt er blevet så god til at positionere sig, når det nu tidligere har været så svært for ham, men de spurter, han kørte både i søndags og i dag, ligner noget, der kan føre en sejr med sig, også i dette ellers så stærke felt.
Jeg kan ikke helt finde ud af formen hos Kaden Groves . Han viste i Catalonien, at han er meget holdbar, og dagens etape bekræfter, at han klarer bakkerne i morgen. Desværre betød styrtet, at han ikke fik lov at køre dagens finale, og hans fart er derfor ret svær at vurdere. Han manglede benene i lørdags, og i søndags kom han aldrig frem. Sidstnævnte er en stor risiko igen, da han efter tabet af Alexander Edmondson og med et sandsynligt tab af Kelland O’Brien på bakkerne vil være overladt til Michael Hepburn. Det er alt for lidt for en mand, der har haft problemer i positionskampen, men har han det rette held, burde han med den fart, han havde i Tirreno og Tyrkiet stadig kunne vinde, også i dette skarpe felt.
På sprintersiden har Arnaud Demare vel været løbets skuffelse. Allerede på bakken i lørdags så han sløj ud, og da Jacopo Guarnieri satte ham i scene i søndags, så det heller ikke godt ud, selvom han blev overmandet bagfra, da Bert van Lerberghe trådte den hjem for Mark Cavendish. I dag sad han ganske fint placeret, men på bakken syrede hans ben til, og der var slet intet skud i stængerne. Han klarede dog bakkerne, og det vil han derfor også gøre i morgen, men det står vist klart, at formen ikke er i top. I morgen taler meget også for, at han skal klare sig uden Jacopo Guarnieri, hvilket er et enormt handicap, men vi så i det mindste i dag, at Miles Scotson og Bram Welten godt kan positionere ham uden deres erfarne holdkammerat. Et godt lead-out fra Welten bør stadig gøre det muligt for Demare at vinde, da han på papiret har farten til det, men efter de skuffende spurter hidtil har formen sendt ham et stykke ned ad favoritlisten, særligt når Guarnieri formentlig elimineres af bakkerne.
I søndags beviste Gerben Thijssen definitivt, at det ikke er helt forkert, at hans fart rækker hele vejen, også i dette felt. Problemet er, at han er pokkers tung, og han ligner et oplagt offer på bakkerne. Ruten er dog ikke så svær, at han vil være helt uden chance, men selv hvis han overlever, venter der en ny udfordring. Thijssen er bestemt ikke god i positionskampen, og han var slemt heldig med i søndags at blive trukket til fronten af Ackermann. Toget med Hugo Page, Julius Johansen og Boy van Poppel er ikke ringe, men de kan ikke dominere, og Johansen og Van Poppel er sårbare på bakkerne. En ny Thijssen-sejr kræver, at han overlever, hvad jeg allerede tvivler på, og derefter skal han være heldig i positionskampen. En ny sejr er altså muligt, men der er mange brikker, der skal falde på plads. Falder han fra, vil Page eller Quinten Hermans spurte, men de bør ikke have farten til at vinde i en finale, der som denne er betydeligt lettere end dagens.
Meget af det samme kan siges om Mark Cavendish. Briten er på sine gamle dage bestemt ikke levet mere holdbar, og ligesom Thijssen ligner han et sandsynligt offer. Bakkerne her er dog lettere, og hvis han - hvad jeg tvivler stærkt på - har den form, han havde ved de britiske mesterskaber, har han en chance. Problemet er, at de foregående etaper har bekræftet, at han i dag har ret betydelige problemer i positionskampen, og derfor har han samme to hurdler som Thijssen. Til gengæld så vi også i søndags, at Bert van Lerberghe, der desværre er sårbar på stigningerne, er så god en lead-out man, at han kan sættes op fra spids. Mulighederne for at sidde rigtigt er således bestemt til stede, og selvom han ikke synes lige så hurtig, som han var det i 2021, har han stadig farten til at vinde i dette felt, hvis han overvinder sine to hurdler.
I dag var efterhånden en sjældenhed i den forstand, at Max Kanter ikke kom frem. Tyskeren er ellers blevet enormt driftssikker, og meget taler for, at han igen i morgen vil sidde godt. Det hårde løb bør være en klar fordel for ham, nu hvor han er begyndt at klatre ganske fremragende, og det samme er det forhold, at vi har en lille bakke på den sidste kilometer. Han er dog stadig meget alene, og det koster ekstra kræfter i positionskampen, ligesom det betyder, at han altid skal komme bagfra. Han mangler nok stadig den sidste fart for at vinde i dette selskab.
Ineos har som sagt to optioner, men deres bedste sejrschancer kommer med Elia Viviani. Ganske vist har han spurtet skuffende det meste af året, men af og til har han set hurtig ud. Hans spurt i søndags var vel heller ikke helt ringe, men de seneste dage har også vist, at han har fået store problemer i positionskampen. Han får næppe alt for meget støtte af et hold med tre klassementsryttere, og derfor skal han have lidt held med sin positionering og samtidig have en af de dage, hvor han spurter godt. Endelig skal han overleve bakkerne, og selvom det tidligere ikke havde været et problem, kan det sagtens være det for den Viviani, vi har set i år.
Med Matteo Moschetti ude er det nu Edward Theuns, der skal spurte for Trek. Han fik allerede chancen i dag, men det lykkedes ham ikke at komme frem. Desværre taler meget for, at Emils Liepins og formsvage Jacopo Mosca falder fra på bakkerne, og derfor vil han være ganske alene. Det var han imidlertid også i Giroen, og her gik det faktisk ofte ret godt i positionskampen. Han viste også en ganske fin fart, men om han er hurtig nok til at vinde i dette felt, er nok tvivlsomt.
Kooij bør klare bakkerne, men hvis etapen køres hårdt, kan man vel ikke helt udelukke, at han kan få problemer. Det kan åbne døren for Mike Teunissen. I det tilfælde vil mange sprintere være sat af, og så har Teunissen pludselig en fart, der gør ham konkurrencedygtig. Den lille bakke til sidst vil hjælpe ham, og det, han måtte mangle i fart, kan han måske kompensere for med sin gode positioneringsevne.
Falder Viviani fra, vil Ineos jagte bonussekunder med Ethan Hayter. Desværre tror jeg ikke, at etapen er hård nok til, at han kan vinde, og det er svært at se ham ende i et felt, hvor der ikke er relativt mange, der er hurtigere end ham. Hans hold er jo heller ikke det stærkeste i denne slags finaler, men toget med Magnus Sheffield og Jhonatan Narvaez kan da hjælpe. Bedre bliver det bare ikke af, at Hayter selv har det svært i positionskampen, og selvom den lille bakke vil hjælpe, burde han ikke kunne slå de mange hurtigere folk i dette felt, når hans tog ikke er stærkere.
Ag2r kører for Marc Sarreau, der i går viste, at han har en god chance for at klare bakkerne. Faktisk tror jeg dog, at holdet skal satse på, at han falder fra. I det tilfælde vil de køre for Andrea Vendrame, og selvom Sarreau sikkert fortsat er den hurtigste, tror jeg, at han mangler både fart og særligt positionering. Vendrame har ikke samme fart, men han er god i positionskampen, og han vil elske den lille bakke på den sidste kilometer. Får vi et hårdere løb end ventet, har han vel den største chance for, at Ag2 kan lave et godt resultat.
En af dagens overraskelser var Stanislaw Aniolkowski. Det lå bestemt ikke i kortene, at den relativt tunge polak skulle klare bakkerne, men det er faktisk ikke første gang i år, at jeg har bemærket en ny holdbarhed. I det lys bør han klare stigningerne igen i morgen, og i dag beviste han lidt af de positioneringsevner, han tidligere havde som en stor styrke. Til gengæld rækker farten nok ikke til sejr i dette felt.
Endelig er der Cofidis. Normalt burde et hårdt løb være guf for Simone Consonni, men han synes helt fra den. Jeg vil stadig tro, at de kører for ham, hvis han overlever, og i givet fald kan han komme langt på sin positionering og sit tog, selvom han ikke har farten til at vinde. Mere holdbar er Davide Cimolai, men også han har i år klatret så skidt, at han må regnes som et sandsynligt offer. Heller ikke han har farten til at vinde, men med sin positionering kan han komme langt. Falder de begge fra, vil holdet køre for Piet Allegaert, men hans fart rækker ikke hele veje i dette felt.
Jeg tror ikke på de øvrige hold. Astana vil igen prøve med Michele Gazzoli, men han mangler både fart og positioneringsevne. I søndags lykkedes det endelig for Marijn van den Berg at gå i top 10, men han mangler stadig for meget både på fart og positionering, selvom han bør klare bakkerne. Hos Israel-PT viste Taj Jones i dag lidt overraskende, at han måske kan klare bakkerne, men han er stadig for uerfaren i positionskampen, som de første dage viste. Alternativet er vel Mads Würtz, der dog kommer til kort på fart. Hos Lotto vil Jasper de Buyst formentlig prøve, men selvom jeg tidligere har nævnt ham, bør hans potentiale trods den gode positioneringsevne være begrænset mod rene sprintere. Hos DSM er det helt usandsynligt, at Sam Welsford overlever, og Nikias Arndt har i år spurtet skuffende. Hos Caja Rural overlever Iuri Leitao næppe, og Eduard Prades kan ikke blande sig med sprinterne. Endelig får Andrea Peron svært ved at overleve for Novo Nordisk, mens Uno-X næppe deltager i spurten.
Skal man pege på udbrydere, skal det formentlig bestå af ryttere, der har tabt tid, da der ellers vil være for mange til at jagte, og derudover skal de ikke køre for et hold, der vil arbejde for en spurt. Gode kandidater kunne være Zdenek Stybar, Christian Scaroni, Jasper de Buyst, Anders Skaarseth, Daan Hoole og Thomas de Gendt.
Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij
Øvrige vinderkandidater: Phil Bauhaus, Jordi Meeus
Outsidere: Pascal Ackermann, Sam Bennett, Jonathan Milan, Kaden Groves, Arnaud Demare
Jokers: Gerben Thijssen, Mark Cavendish, Max Kanter, Elia Viviani, Edward Theuns, Mike Teunissen, Ethan Hayter, Andrea Vendrame, Stanislaw Aniolkowski, Davide Cimolai, Simone Consonni
Kandidater til et udbrud: Zdenek Stybar, Christian Scaroni, Jasper de Buyst, Daan Hoole, Anders Skaarseth, Thomas de Gendt
Tidligere udgaver af etapen
Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2021, hvor spurten var den samme, men rundstrækningen flad, og Danny van Poppels sejr fra 2017, hvor rundstrækningen var næsten den samme, blandt andet med samme stigning.
STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER