SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Siden 2006 har løbet sluttet i hovedstaden Luxembourg, men modsat mange andre nationale rundture, der ender med en massespurt i landets største by, er alt stadig i spil helt frem til målstregen i det luxembourgske etapeløb. Således har man i de senere år endt løbet med en vanskelig finale på den korte, stejle Pabeierbierg, der igen i år vil lægge asfalt til afslutningen, og derfor vil der kunne vindes tid i klassementet helt frem til slutfløjtet. Igen er det eksplosive puncheurs og stærke sprintere, der vil være i spil til etapesejren, og dermed er det en passende afslutning på et løb, der altid byder på masser af muligheder for netop denne ryttertype - også selvom man denne gang har forlænget rundstrækningen og ligesom sidste år har flyttet målstregen 1500 m væk fra toppen af bakken og dermed skabt en lettere finale end den, vi kendte frem til og med 2019.

I alt skal der tilbagelægges 183,7 km, som fører feltet fra Mersch til Luxembourg. Startbyen ligger umiddelbart nord for hovedstaden, og derfor består det meste af etapen af en tur op i bakkerne i den nordlige del af landet. Allerede starten er svær, når man kører mod nordøst op ad en bakke (1,9 km, 6,0%), og derefter ned ad en nedkørsel, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Cote de Nommern (2,5 km, 5,9%), der er en uhyre ujævn stigning med to 500 m segmenter på hhv. 10,4% og 9,8% og derudover lette passager.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Toppen rundes allerede efter 10,2 km, hvorefter det bliver meget lettere. Det går mod øst ad en nedkørsel, inden man snor sig mod nordvest ad et stykke, der kun er let kuperet. Det ændrer sig dog hurtigt igen, når man kører mod nordvest ind i bakkerne af en meget snoet og kuperet vej, der først byder på to bakker efter hhv. 36 km (3,3 km, 4,7%) og 43 km (1,5 km, 6,0%), inden det går mod nord op ad Cote de Schlindermanderscheid (3,4 km, 6,2%), der er uden for kategori og starter med 8,4% over 1 km og derfra stiger med 5,2% frem mod toppen, som rundes efter 53,2 km. En teknisk nedkørsel leder mod nord og sydvest, inden det går mod nordvest op ad Cote de Kautenbach (5,1 km, 4,1%), der ligeledes er uden for kategori og skal deles i to med 3 km med 4-7% og 2,1 næsten flade kilometer frem mod toppen, som rundes efter 68,9 km.

Herfra bliver det igen lidt lettere. En nedkørsel leder mod nord, hvorefter man kører mod vest og sydvest ad en vej, der er let kuperet og byder på en bakke (1,9 km, 6,5%) efter 94,5 km. Nu bliver det fladere, når man kører mod syd ned langs grænsen til Belgien, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Cote de Misärshaff (2,3 km, 5,7%), der stiger med 5-8% over de første 1500 m og derefter med ca. 4% fre, mod toppen, som passeres efter 115,3 km. Herfra går det ad en lige og let faldende vej mod sydøst, inden det igen bliver kuperet i bakkerne nord for Luxembourg, hvor man efter 148 km (2,3 km, 5,1%) og 151 km (1,0 km, 7,7%) skal over et par stigninger, inden man rammer rundstrækningen og kører den sidste del, så man for første gang skal over Pabeierbierg (700 m, 9,2%) og over den sidste kilometer frem til stregen, der efter 160,5 km krydses i forbindelse med den første spurt.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en ny og længere 11,6 km rundstrækning - en markant forandring af den gamle, der blot var 3,8 km lang. Fra start går det mod nordvest ad en nedkørsel, inden man skal op ad en bakke (1,0 km, 5,5%), der har top 6,5 km fra stregen. Her vender man rundt, når man kører mod vest ad et fladt plateau og derefter mod syd og sydøst ad en let faldende vej. Med to kilometer igen rammer man atter Pabeierbierg (700 m, 9,2%), hvorefter der venter 300 flade meter, inden den sidste kilometer er let faldende. Der er et 180-graderssving med 2500 m igen og derefter et sving med 1800 m igen, inden det slutter med et dobbeltsving 300 m fra stregen, som leder ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3298 højdemeter.

I 2020 havde vi for første gang mål efter toppen af bakken, og her kørte syv mand væk, inden Andreas Kron overraskende slog den førende Diego Ulissi og Markus Hoelgaard som de nærmeste rivaler i spurten. I 2019, hvor der senest var mål på toppen, kronede Jesus Herrada sin samlede sejr ved at vinde med 2 sekunder ned Jonathan Hivert og Pit Leyder. I 2018 blev den førende Andrea Pasqualon angrebet på den sidste rundstrækning, men det lykkedes ham at holde det samlet til en spurt i en ganske lille gruppe, hvor Anthony Perez sejrede foran Eduard Prades og Pasqualon selv. I 2017 splittedes feltet som altid sidste gang på stigningen, inden Greg van Avermaet konfirmerede den samlede sejr ved at vinde en spurt foran Alex Kirsch og Xandro Meurisse på en dag, hvor kun de tre mand fik noteret vindertiden. I 2016 slog Philippe Gilbert den samlede vinder Maurits Lammertink og Dylan Teuns i en klassisk puncheurfinale, hvor 11 mand sluttede inden for 10 sekunder. Året inden var Sean De Bie bedste mand i et stort udbrud, mens André Greipel tog sit livs første at to udbrudssejre i 2014. Bob Jungels slog Paul Martens og Jan Bakelants i en tremandsdyst i 2013, mens Jurgen Roelandts var eneste overlevende fra et udbrud på en meget regnfuld dag i 2012. Romain Feillu vandt en spurt i 2011, og Gorka Izagirre sejrede på samme facon i 2010. Matti Breschel var hurtigst i 2009, Salvatore Commesso tog en udbrudssejr i 2008, og Gregory Rast og Stefano Garzelli var de stærkeste i feltet i hhv. 2007 og 2006.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Den regnfulde start vil være helt glemt, når løbet slutter med en flot lørdag. Her ventes pæne temperatyrer på 22 grader, men efter en solrig start vil det sky på anden halvdel af etapen, dog stadig med enkelte solstrejf. Vinden vil bare være let (9-12 km/t) og komme fra øst. Det giver primært sidemedvind på etapens første halvdel, inden man kort før sidste stigning får sidemodvind. På rundstrækningen vil der være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel frem til toppen af bakken, hvorefter der vil være sidevind og sidemedvind på de sidste 300 m.

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

Helt forudsigeligt lykkedes det Joao Almeida efter enkeltstart at opbygge sig enorm buffer, der formentlig har sikret ham den samlede sejr. Vi plejer ellers at være vant til, at finaleetapen i Luxembourg er lidt af en neglebider, hvor rigtige sekunder og bonussekunder har kunnet ændre på det hele til allersidst. Afslutningen er nemlig alt andet end enkel og har potentiale til at gøre forskelle.

Det kan den naturligvis også gøre i år, men forskellene er for store. Finalen på Pabeierbierg er blevet en sand klassiker, der altid danner rammen om en spektakulær afslutning, og det vil den gøre igen. Forskellen mellem de bedste har bare altid skullet opføres i sekunder og ikke i et lille minut, som der skal til, hvis Almeida skal væltes.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Det burde dog være givet, at forsøget vil blive gjort, og som minimum er der en prestigiøs etapesejr på spil. Normalt har udbrud ellers en god chance på sidstedagen i et etapeløb, hvor aggressionen altid er større end først i løbet, og udbrud har også ofte vundet netop denne etape, men det sker næppe i år. FDJ har ikke fået meget ud af deres stærke hold, Marc Hirschi må være opsat på at vinde igen, når han endelig har fundet formen, og Benoit Cosnefroy må også være tændt, når han efter eget udsagn genfandt sine gode ben i går.

Starten vil utvivlsomt blive aggressiv, og det vil slet ikke undre mig, hvis UAE, der har flere kort at spille, forsøger at sende en af deres tre kaptajner i udbrud. Starten er hård, og der er mange ryttere, der ligger inden for så beskeden en afstand, at Deceuninck ikke bare kan dem lade sejle væk. Jeg vil derfor tro, at vi meget vel efter en vild kamp kan få et potent udbrud, som belgierne er nødt til at holde i snor.

Almeida behøver ikke at hente dem, men da jeg tvivler på, at de lader UAE få en af kaptajnerne afsted, regner jeg med, at araberne vil tage ansvaret. FDJ, Ag2r og måske Trek og Arkea er sandsynlige allierede, og mit bedste bud er derfor, at udbruddet bliver hentet. Det er dog ikke sikkert. UAE har et par stærke folk, der har tabt tid, og det samme har Ag2r og FDJ. Får vi et udbrud med gode folk fra de vigtigste af de stærke hold, er der en god chance for, at de holder. Deceuninck fører dog så stort, at de sagtens kan tillade sig at gå efter en etapesejr uden at risikere for meget, så hvis Almeida er sulten, vil de måske selv gå efter at hente udbruddet.

Jeg udelukker altså ikke et udbrud, men jeg tror mest på en favoritafgørelse. Rundstrækningen vil formentlig blive grebet meget aggressivt an, hvor vi meget vel igen kan se FDJ og UAE lægge det pres, de gjorde forleden. Det vil undre mig, hvis alle venter til sidste tur op ad Plabeierbierg, og vi kan meget vel se angreb også fra favoritterne tidligere. Deceuninck har dog et uhyggeligt stærkt hold, og hvis de vil skabe samling til den sidste bakke, er der gode chancer for, at vi får det. Almeida fører dog også så stort, at de sagtens kan lade både top 10- og top 20-ryttere køre hjem til sejr. Det er bestemt muligt, at et angreb på rundstrækningen kan føre til succes, og dermed er sejren pludselig tilgængelig for et hav af ryttere. Det er en naturlig konsekvens af de enorme forskelle.

Mest sandsynligt er det dog, at det skal afgøres mellem de bedste på sidste tur op ad bakken. Ligesom sidste år er målstregen flyttet væk fra toppen, men det forhindrede ikke, at syv mand spurtede om sejren. I år betyder den længere rundstrækning dog mere fladt terræn end vanligt, og derfor kan det blive knap så selektivt, som vi har været vant til. Et godt bud er, at vi vil se et scenarium i stil med det, der sidste år gav Andreas Kron den store skalp, da han overspurtede Diego Ulissi i en gruppe, der også talte Markus Hoelgaard, Jan Bakelants, Petr Vakoc, Clement Champoussin og Aime de Gendt.

Derfor peger jeg på Joao Almeida. Portugiseren var ikke den stærkeste på kongeetapen, men finalen her er lettere. Han bør have en god chance for at sidde med i en lille gruppe på toppen, når vi taler om en bare 700 m lang stigning - ikke mindst i modvind. Herefter kan det blive svært at holde det samlet over de sidste 1300 m, hvor det vil være muligt at snige sig væk, men får han Mattia Cattaneo og/eller Fausto Masnada med sig, burde det kunne lade sig gøre. Vi har i dette løb set, at Almeida er den i klart hurtigste af løbets klassementsryttere, og derfor vil jeg tro, at han kan gøre det færdigt, hvis det ender i samme scenarium som sidste år. Derfor er han min favorit.

Den oplagte førsteudfordrer er Marc Hirschi. Schweizeren bliver bare bedre og bedre, og i onsdags lignede han for første gang i 2020-udgaven af sig selv. Dette er en fremragende finale for den eksplosive superpuncheur, for selvom bakken er kort, er den ganske stejl, og vi har før set, at de bedste kan køre væk. Han må nok sande, at Almeida lige nu er hurtigere end ham, men med de ben, han har nu, er endnu en solosejr mulig.

Den anden rytter, der kan tage en solosejr, er Benoit Cosnefroy. Franskmanden havde åbenbart tunge EM-ben de første to dage, men skal vi tro ham selv, var de væk i går. Hans enkeltstart i dag var også ganske opløftende, og hvis de gode EM-ben pludselig er tilbage, er han sammen med Hirschi løbets bedste puncheur. Denne korte, stejle stigning kunne ikke passe ham meget bedre, og derfor vil en formstærk Cosnefroy kunne køre alene hjem. Alternativt er han vel ikke helt uden chance i en spurt mod Almeida, når man betænker, hvordan han i går endte som nr. 2 i en massespurt.

Dernæst vil jeg pege på Davide Formolo. Sammen med Deceuninck er UAE det stærke hold, der kan jagte, og dermed har en offensiv på rundstrækningen større chance for at holde, hvis araberne er involveret. Det vil være oplagt for dem at bruge deres overtal, og her har Formolo den største frihed. Han er en god puncheur på en rundstrækning som denne, og han er i fornem form. Han vinder ikke en spurt, men med et lidt tidligere angreb kan han køre alene hjem.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det andet kort, de kan spille er, David de la Cruz . Han passer til gengæld dårligt til rundstrækningen, men han er i flyvende god form. Vi har allerede på de to første etaper set, at han har forsøgt at snige sig væk i en stilstand, og det vil han sikkert gør igen. Udfordringen er, at Deceuninck gerne vil forsvare deres to podiepladser, men der er grænser for, hvad de kan svare på i en finale, hvor Mattia Cattaneo i forvejen meget vel kan få det svært.

FDJ har nu også tabt så meget tid, at de har mere frihed. Det åbner døren for David Gaudu, der har set ganske overbevisende ud og lignet en af de allerstærkeste. Han passer udmærket til en kort, eksplosiv stigning, og vi har allerede én gang set, at han har udnyttet en taktisk stilstand til at køre væk til noget, der længe lignede en mulig sejr.

Samme opskrift kan Thibaut Pinot bruge. Også han har nu lidt mere frihed, men han har ikke virket helt så overbevisende som Gaudu. Til gengæld er han normalt den hurtigste af de to - selvom han forleden ofrede sig for sin holdkammerat i jagten på Hirschi - og derfor er det han, der har størst chance for at gøre det færdigt, hvis han skulle køre væk med et par mand.

Det er også værd at fremhæve Pierre Latour. Som vi senest så med podiepladsen på 8. etape af Paris-Nice er han ganske hurtig, og han burde være en af de ryttere, der har en chance for at slå Almeida på stregen, særligt hvis portugiseren har skullet jagte. Han har i hvert fald virket udmærket kørende og i fremgang, og hvis ikke han venter på spurten, er han også en opportunist, der kan angribe tidligt.

Finalen er bestemt ikke optimal for Nairo Quintana , men han har vist, at han er en af de klart stærkeste. Forledes gravede han lidt for dybt, hvorfor det endte i eksplosion, men han har virket uhyre overbevisende på stigningerne. Det er et problem, at han mangler power og spurtstyrke, men han har en chance for at køre væk, når det bliver taktisk.

Det er som bekendt også det, Bauke Mollema er bedst til. Det er klart, at han ikke er helt på toppen, og dagens lille styrt har næppe gjort det bedre, men til gengæld har han nu noget frihed. Mollema ar vundet et hav af cykelløb mod stærkere folk i taktiske finaler, og da han også forleden spurtede godt, vil det være dumt at udelukke, at det kan ske igen.

Samme opskrift har også Clement Champoussin brugt. Det kan Primoz Roglic i hvert fald bevidne, og franskmanden må køre med ekstra selvtillid, når han nu én gang har snydt en hurtig storfavorit for nylig. Finalen passer ham ikke, men han er velkørende og har faktisk også spurtet godt i år.

Samme model skal Jesus Herrada bruge. Han har tidligere vundet denne etape, og det er en afslutning, der passer ham. Han har også nået et niveau, vi ikke har set i nogen tid, men han har ikke samme hurtighed som tidligere og har ikke lignet stærkeste mand på stigningerne.

Jeg kan ikke helt afskrive Andrea Vendrame. Formentlig er den for hård for ham, men det er inden for rækkevidde, når man ser på, hvem der tidligere har gjort det godt. Desværre meldte han om dårlige ben i går - det var derfor, Cosnefroy kørte spurten - men er han tilbage på toppen, vil han være manden, der kan slå Almeida på stregen.

Læs også

Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg

Af samme grund er der Anthony Turgis. Sammen med Vendrame er han den hurtige man, der kan slå Almeida i en spurt. Også for ham gælder, at det formentlig er for hårdt, men hans lange soloridt på kongeetapen var sp overbevisende, at han er i spil.

Man må også pege på Vincenzo Nibali. Italieneren har overrasket mig positivt i et løb, der ikke passer ham, og han er snu som bare pokker. Han passer ikke til rundstrækningen, men Nibali har erfaringen til at køre væk i en taktisk finale.

Andre kandidater, der vil være bedre i denne finale end på kongeetapen, er Franck Bonnamour, Kobe Goossens, Petr Vakoc og Oier Lazkano , der alle vil kunne snige sig væk på rundstrækningen

Som sagt er et udbrud også en god mulighed, og der er mange gode folk, der har tabt tid. Det er nærliggende at pege på Benoit Cosnefroy, Bauke Mollema, Andrea Vendrame og Anthony Turgis igen, men derudover er også Ben O’Connor, Markus Hoelgaard, Elie Gesbert, Juan Ayuso, Mattias Skjelmose, Anthony Perez, Anthon Charmig og Antonio Tiberi ryttere, der synes at kunne gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Joao Almeida

Øvrige vinderkandidater: Marc Hirschi, Benoit Cosnefroy

Outsidere: Davide Formolo, David de la Cruz, David Gaudu, Thibaut Pinot, Pierre Latour

Jokers: Nairo Quintana, Bauke Mollema, Clement Champoussin, Jesus Herrada, Andrea Vendrame, Anthony Turgis, Vincenzo Nibali

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Andreas Krons sejr fra 2020

SE TOUR DE LUXEMBOURG PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-