Optakt: 5. etape af Saudi Tour
03. februar 2023 10:45Foto: Saudi Tour/Pauline Ballet
af Emil Axelgaard

Ruben Guerreiro fik en drømmestart på sin karriere som Movistar-rytter med en ganske fornem sejr på løbets kongeetape, men inden han definitivt kan kalde sig samlet vinder, skal han sikkert igennem løbets sidste etape. Det bør heller ikke blive noget problem, da svage vindforhold og en flad rute lægger op til massespurt, men en sen grusvej kan i bogstavelig forstand kaste lidt grus i maskineriet.

Annonce

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Hvis der er noget, der har kendetegnet de mellemøstlige løb, er det, at sprinterne næsten altid har fået det sidste år. Hos brødrene i Emiraterne, Qatar og Oman er løbene endt med store massespurter i Dubai, Abu Dhabi, Doha og Muscat, og sådan var det også i den første udgave af Saudi Tour, der sluttede i landets hovedstad Riyadh. Traditionen med et afsluttende sprinteropgør skal der naturligvis ikke laves om på, men ligesom i 2022 afvikles løbet ikke nær hovedstaden, men feriebyen AlUla. Sidste år sluttede det hele AlUla Old Town, men i år er det den nærliggende og ganske lille ørkenby Maraya, der får lov at agere rammen om det sidste slag. Her er der lagt op til en tredje og sidste massespurt, hvis altså ikke ørkenvinden alligevel vender op og ned på klassementet i allersidste øjeblik, og dramaet kan måske blive hjulpet af, at man denne gang har lagt en lille grusvej ind små 30 km fra mål - en grusvej, der sidste år førte til styrt på åbningsetapen.

 

Med en distance på bare 142,9 km er der igen tale om en yderst kort afslutningsetape, der fører feltet AlUla Old Town til den nærliggende by Maraya, der ligger nord for værtsbyen. Etapen består af en tur rundt i ørkenen, og man lægger ud med at køre mod sydøst ind gennem selve AlUla ad en ganske let faldende vej. Man kører kortvarigt mod nordøst frem til et punkt, hvor man tager hul på en lille rundstrækning, der skal tilbagelægges én gang. Den går først mod sydvest ad en let faldende vej forbi dagens første spurt, der kommer efter 21,4 km og leder ned til det sydligste punkt, hvor man efter 35,0 km drejer mod nordøst for at følge en ganske let stigende vej frem til AlUla Intenational Airport. Her drejer man efter 53,5 km mod nordøst for at køre ad en generelt let stigende vej frem til rundstrækningens udgangspunkt.

Se afslutningen på 4. etape af Saudi Tour

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Efter denne omgang mod syd sætter man kursen mod nordøst for at køre ad en stigende vej frem til dagens anden spurt, som er placeret efter 71,5 km. Her drejer man mod nord for at køre videre ad en lige og ganske let stigende ørkenvej. Senere går det kortvarigt mod nordvest, indtil man drejer mod sydvest for at køre ad let faldende vej. Den leder frem til dagens højdepunkt, når man drejer mod nord for at køre over en 8,0 km lang grusvej, der er først let stigende og siden let faldende og rammes ved Hegra South Gate efter 106,4 km.

 

Efter 114,4 km er man tilbage på asfalt, når man når Hegra North Gate, og herfra resterer fortsat 28,5 km. Man drejer med det samme mod nordvest for at følge en lige og ganske let stigende vej frem til dagens bonusspurt, der efter 122,6 km kommer i etapens nordligste punkt. Nu drejer man mod først sydvest og siden sydøst for at køre ad en først let stigende og siden let faldende vej frem til Ashar Valley North Gate, der passeres efter 138,0 km. Her drejer man mod sydvest for at køre ind til målbyen, Maraya, ad en vej, der først er flad og siden let stigende, den sidste kilometer lidt kraftigere med 3,0%. Man drejer skarpt væk fra hovedvejen med 4,9 km igen, og derefter er der et sidste blødere sving ved den røde flamme, hvorefter vejen har to ret skarpe kurver, indtil de sidste 600 m er stort set helt lige.

 

Etapen byder på i alt 908 højdemeter.

Annonce

 

Maraya har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter en dag nærmest uden vind rundes det hele også af med en ganske stille fredag. Her bliver det igen skyfrit, igen med kølige temperaturer på 20 grader i byen AlUla, og vinden vil være helt beskeden (6-9 km/t) og i løbet af etapen dreje fra en østlig til en sydlig retning. Det giver primært sidevind i den indledende fase, men efterhånden som vinden drejer, får man først sidemedvind, og mon ikke der er ren medvind, når de rammer grusvejen. Efter gruset er der sidemedvind frem til bonusspurten, hvorefter der først er direkte modvind og siden sidemodvind over de sidste 4900 m, dog med modvind over de sidste 600 m.

 

Favoritterne

Med dagens forrygende opgør på den stejle saudiske mur ude af verden er vejen banet for den samlede sejr til Ruben Guerreiro. Han er den hurtigste af klassementsrytterne, men selv hvis det ikke havde været tilfældet, ville han alligevel være urørlig på bonussekunder. Samtidig er der lagt op til endnu en næsten vindstille dag, og vinden kan derfor ikke bruges som et angrebspunkt for rivalerne.

 

Det er derfor også en sidste etape, der i den grad lægger op til massespurt, men helt så enkelt er det ikke. Undervejs skal de over den ganske lange grusvej. Sidste år havde de problemer med tv-signalet, og derfor fik vi aldrig at se dens forfatning, men jeg kan huske, at flere ryttere var ret kritiske over for inklusionen af den. Den kostede da også Andrea Bagioli alle chancer i klassementet, da han styrtede, men alligevel er den altså med igen, nu bare fra den modsatte side.

 

Guerreiro er formentlig bedre på grus end Davide Formolo (selvom han er blevet nr. 2 i Strade Bianche, hvor det dog var stigningerne, der gjorde forskellen for ham) og i hvert fald end Santiago Buitrago, der virker meget sårbar. Derfor er jeg også lidt spændt på, hvordan Bahrain griber det an. Jonathan Milan kan ikke nå podiet alene via bonussekunder, men han ligger så langt fremme, at han måske har mod på at angribe Guerreiro på gruset, hvor han bør være ekstremt kraftfuld. Det kan bare også ramme ham i ansigtet, fordi det kan ende med at koste podiepladsen for hans holdkammerat.

Annonce

 

Første del af etapen bliver dog fredsommelig. I dag var der kamp om at ramme udbruddet, og det vil der formentlig være igen i morgen, for det er der ofte på sidste etape i etapeløb. Når udbruddet er kørt, bør der imidlertid ikke være tvivl om, at Jayco og Bahrain vil tage kontrol, og Movistar vil vel også spæde til i det omfang, deres trøje er truet. Måske vil vi også se UAE fremme, nu hvor Pascal Ackermann synes i bedring.

 

Derfor bør udbruddet ikke have en chance, og selvom vindretningen er rigtig, betyder styrken desværre, at der ikke bør være skyggen af chance for sidevindskørsel. Derfor bliver højdepunktet grusvejen, hvor vi vil se så voldsom en positionskamp, at udbruddet formentlig når at blive hentet inden bonusspurte. Det kan også være et selvstændigt mål for Bahrain at sikre det, for med 3 sekunder her kan Milan tage den samlede 4. plads, selv hvis han kun bliver nr. 2 på etapen. Hvis ikke, skal han vinde etapen for at avancere en plads.

 

Spørgsmålet er, hvad der sker på gruset. Jeg tror, at Guerreiro bliver meget svær at sætte i problemer, når han har brølstærke Mathias Norsgaard hos sig, og hvis Milan angriber, er det snarere Buitrago, der får det svært. Det er kun, hvis en af podierytterne eller Dylan Groenewegen ryger fra, at der er en chance for, at vi ikke vil se en regruppering efter gruset, for ellers er det svært at se, hvem der har en interesse i at holde den gående hele vejen. Jeg tvivler på, at de får skovlen under Groenewegen, Formolo eller Guerreiro, men ryger Buitrago, kan vi sagtens se UAE arbejde hårdt resten af vejen.

 

Den største trussel er dog nok styrt og punkteringer. Mod dem kan ingen forsvare sig, og hvis en nøglerytter rammes af uheld, er chancen for et afsluttende forfølgelsesløb stor. Hvis man ikke vil udnytte andres uheld, eller hvis ingen af de vigtige ryttere falder fra, bør vi dog få et samlet felt igen efter gruset, og så ender det i en næsten fuld massespurt. Det bør nemlig gå helt i stå, når de rammer modvinden efter bonusspurten.

 

I sidste ende bør det ende i en spurt, og formentlig er det en fuld massespurt, men dramaet på gruset kan betyde, at det bliver et mindre felt, der skal spurte. Selve spurten er relativt kringlet denne gang. Der er et blødt sving ved den røde flamme, og derefter bugter vejen sig markant. Det ser også ud til at være en smallere vej end vanligt, og det betyder, at positionering vil spille en ret central rolle. Først og fremmest er det dog vigtigt, at spurten stiger med 3,0%, hvis man kan stole på det materiale, jeg har til rådighed.

Annonce

 

Netop det stigende opløb får mig til at pege på Jonathan Milan. Italieneren viste skræmmende styrke, da han vandt spurten i onsdags, mens han desværre fik åbnet for tidligt i gårsdagens kraftige modvindsspurt. Jeg vil stadig mene, at Dylan Groenewegen er feltets hurtigste mand, men på 3% bør overhånden tippe til brølstærke Milan. Positioneringen bør ikke blive et problem, for hans tog med Andrea Pasqualon og Dusan Rajovic er måske endda det allerstærkeste, og det er vigtigt i denne kringlede finale. Undgår han uheld, har han også kun fordel af gruset. Timer han det denne gang lidt bedre i modvinden end i går, må han være manden, der skal slås i et stigende opløb. Naturligvis har de også Rajovic, der jo er lovet sine muligheder, men i dette opløb og med Milans mulighed for at avancere i klassementet bliver jeg overrasket, hvis de kører for ham.

 

Den største rival er vel stadig Dylan Groenewegen. Hollænderen virker ganske velkørende, men denne 3%-spurt er ikke ideel. Han har vundet hårdere spurter end denne, og han bør stadig køre med om sejren, men spørgsmålet er, om det er nok til at slå Milan. Han har i hvert fald glæde af toget med Elmar Reinders, Zdenek Stybar og Luka Mezgec, der har domineret hidtil, men det er ikke sikkert, at de kan slå Bahrain denne gang, når de ikke har brændt sig selv af på at redde Buitrago i vinden. Gruset bør ikke være et problem for det stærke hold, og det stærke tog bør sikre, at han i den tekniske finale i hvert fald sidder godt. Så vil tiden vise, om han kan overspurte Milan i så en spurt som denne. Det ville være en god spurt for Mezgec, men der er ingen tvivl om, at de kører for Groenewegen.

 

Netop fordi spurten er så hård, må det også være noget for Søren Wærenskjold. Det så vi jo i går, hvor han fik skovlen under Milan. Meget skyldtes utvivlsomt den lidt for lange italienske modvindsspurt, men det vidner om, at nordmanden bestemt har en reel chance. Udfordringen er positioneringen, men her har han Stian Fredheim, der virkelig har imponeret, og Erlend Blikra. I det hele taget har Uno-X været så gode, at gruset næppe heller bliver et problem. De er mere sårbare end de to stærkeste hold i denne kringlede finale, men sidder han rigtigt, kan Wærenskjold vinde igen. De har naturligvis også Blikra, der var deres mand til den flade spurt på 2. etape, hvor han så meget hurtig ud, men i dette hårde opløb bør de køre for Wærenskjold.

 

Det ser ud til, at Pascal Ackermann har fået det bedre med maven, og han ligner en mand, der er klar til endelig at spurte. Han er faktisk slet ikke så ringe i disse stigende opløb, som vi har set i Polen og Vueltaen, og særligt i sidste års Vuelta havde han en hidtil uset holdbarhed, ikke mindst med 3. pladsen på 13. etape, hvor han i en hårdere finale end denne blev nr. 3 bag Mads Pedersen og Bryan Coquard, to sande specialister i stigende spurter. Det er klart, at hans sygdom skaber lidt usikkerhed, og vi kender heller ikke hans form, men hans tog med Ryan Gibbons og Ivo Oliviera er et af de stærkeste, og han er god i positionskampen. Gruset bliver næppe heller et problem, og så må vi se, hvad formen rækker til efter sygdommen. Er han ikke klar, kan de køre for formstærke Gibbons, der vil stå bedre i dette stigende opløb i en flad spurt, men vinde kan han ikke.

 

Det stigende opløb er også noget for Simone Consonni, der virker meget formstærk og var med fremme på begge de to hårde etaper. De har dog også Max Walscheid , der har jagtet pointtrøjen, men selvom han før har gjort det hæderligt i stigende spurter, blandt andet i Nokere sidste år, tvivler jeg på, at han kan vinde her. Jeg vil næsten tro, at de begge spurter, som det har set ud til flere gange, men bedst chance må Consonni have. Han er også god i positionskampen - hvad Walscheid overraskende også har været i dette løb - og i det hele taget står han meget stærkt, hvis han har Piet Allegaert og Walscheid til at køre for sig, da det kan være det bedste tog. Gruset bør heller ikke være et problem for dem.

Annonce

 

Jeg har været skuffet over Max Kanter i dette løb. Det har knebet med både fart og positionering, men denne lidt hårdere finale bør hjælpe ham. Vi så, hvor god han var, da han næsten vandt den stigende spurt i Occitanie, hvor det var meget hårdere end her. Problemet er, at det primære mål for Movistar er Guerreiro, og derfor kan han være alene til sidst. Normalt er han en ørn i positionskampen, men det har han ikke været her. Derfor skal han nok have lidt held for at vinde - og Ruben Guerreiro skal undgå uheld på gruset, for så skal han brænde alle sine kræfter af forinden. Og så skulle det ikke undre mig, om Guerreiro selv kan ende i top 10, når han holder sig til i denne stigende spurt.

 

Den positive overraskelse i dette løb har været Cees Bol. Vi har vel ikke set en bedre udgave af hollænderen siden sejren i Paris-Nice for næsten to år siden. Stigende spurter passer ham, som vi så med hans første sejr i Nokere Koerse, og som vi så igen i går. Problemet er, at han er svag i positionskampen og har så svagt et hold, og det er et problem i denne finale. Derudover så vi både tirsdag og onsdag, at de bedste altså er hurtigere end ham.

 

En af løbets skuffelser har været Casper van Uden, der har været helt uden fart i de spurter, han har kørt. Et hårdt opløb burde eller sikke være helt skævt for ham, men det var ikke just storform, han viste i går. Toget med Frederik Rodenberg, Pavel Bittner, John Degenkolb og Nils Eekhoff har imidlertid imponeret stort, og det betyder meget i denne finale. Det er bare svært at være optimistisk med de ben, han har haft indtil nu. Fordi opløbet stiger, udelukker jeg ikke, at de kører for Eekhoff i stedet, for han er tidligere blevet nr. 2 bag Wout van Aert i en stigende spurt i England. Bittner er nok for forslået til, at de prøver med ham, og selvom han i gamle dage var specialist i denne slags finaler, synes Degenkolb at være helt nede i sprinterhierarkiet.

 

Human Powered Health har Sasha Weemaes , men han vinder næppe denne spurt på 3% og synes meget formsvag. De vil formentlig køre for den yderst formstærke Pier-André Coté, der burde have en fordel af dette stigende opløb. Toget er et af de allerstærkeste, og det kan i denne finale kompensere for, at han ikke har den fornødne fart til at vinde.

 

Bingoal har Matteo Malucelli, der er meget hurtig på flad vej og god i positionskampen, men jeg ser ham ikke vinde denne stigende spurt. Et stigende opløb passer Juan Jose Lobato perfekt, men han er en skygge af sig selv. Hos Ukyo har Raymond Kreder haft det for svært, særligt til et stigende opløb. Q36.5 har Szymon Sajnok, men han er ikke skabt til denne hårde finale, hvor jeg tror, at Alessandro Fedeli er et bedre kort, som dog næppe bliver spillet. Corratec har Samuele Zambelli, der virker godt kørende, men slet ikke har hverken holdet eller farten til denne hårde finale. Hos Terengganu er finalen alt for hård for Mohd Harrif Saleh, og Youcef Reguigui, der tidligere elskede denne slags finaler, er en skygge af sig selv.

Annonce

 

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Søren Wærenskjold

Outsidere: Pascal Ackermann, Simone Consonni, Max Kanter, Cees Bol, Max Walscheid

Jokers: Casper van Uden, Ryan Gibbons, Nils Eekhoff, Erlend Blikra, Pier-André Coté, Matteo Malucelli, Dusan Rajovic, Ruben Guerreiro

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Jonathan Milan
Dylan Groenewegen, Søren Wærenskjold
Pascal Ackermann, Simone Consonni, Max Kanter, Cees Bol, Max Walscheid
Casper van Uden, Ryan Gibbons, Nils Eekhoff, Erlend Blikra, Pier-André Coté, Matteo Malucelli, Dusan Rajovic, Ruben Guerreiro
John Degenkolb, Szymon Sajnok, Samuele Zambelli, Juan Jose Lobato, Alessandro Fedeli, Raymond Kreder, Youcef Reguigui, Luka Mezgec, Piet Allegaert, Stian Fredheim, Mohd Harrif Saleh, Pavel Bittner, Marco Tizza, Jeroen Meijers, Ivo Oliveira
INFO
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 01. juni 2023

Holdkammerat beretter om timerne før Remco-exit
Landevej
Video i artiklenRadio Tour om danske Giro-sejre: Vanvittigt spektakulære
Video
Lotto udtager trup til Dauphiné
Landevej
Skal Vingegaard på dit managerhold?
Landevej
Spansk klatrer meldes på vej til Bora-Hansgrohe
Landevej
Hjelmskift og gelé-ben: Thomas deler detaljer om fatal enkeltstart
Landevej
Udtaget til udviklingsholdet: Dansk sprinter klar til fransk etapeløb
Landevej
Produktnyt: Gravelier - Ny sadel fra WTB
Udstyr og test
Belgier lagt i kunstig koma - nu kommer holdet med en opdatering
Landevej
Oversigt: Disse trupper er udtaget til Critérium du Dauphiné
Landevej
DSM med pivungt hold til Dauphiné
Landevej
Starter i dag: Sådan stiller de danske hold op i polsk UCI-løb
Landevej

Onsdag den 31. maj 2023

Landsmand gjorde stort indtryk på Lotto-profil forud for comeback
Landevej
Flere Ineos-profiler gør comeback i stort optaktsløb
Landevej
Den store tv-oversigt 2023 - Køb Discovery+
Landevej
Tag cyklen med til Alperne og oplev Tour-feberen tæt på
Motion
Dauphiné-treer vender tilbage
Landevej
Irsk talent på vej tilbage efter ødelagt forår
Landevej
Belgisk rytter i koma efter træningsulykke
Landevej
Alaphilippe vender tilbage i Dauphine
Landevej
Russer krydser stregen først i Andalusien
Landevej

Annonce

Vingegaard får vigtig hjælper med til Dauphine
Landevej
Video i artiklenGaviria flytter fokus mod OL
Bane
Stjerne bekræfter: Kører Tour de France
Landevej

Annonce

Store stjerner bekræftet til Tour de Suisse
Landevej
Quick-Steps vanvittige Giro: Du hørte det alle steder
Landevej
Video i artiklenBays Giro-højdepunkt: Altid en snert af vanvid, når han vinder
Video

Annonce

Eksklusivt interviewColoQuick beskriver planerne for østrigsk UCI-løb
INTERVIEW Landevej
Med helt i toppen: Så meget har danskerne vundet i 2023
Landevej
Ung chilener bliver professionel på Giro-hold
Landevej
WorldTour-hold mister to navnesponsorer
Landevej
Eksklusivt interviewTalentfuld dansker tog pointsejr – skulle slet ikke have deltaget
INTERVIEW Landevej
Storhold får ny trøje til Touren
Landevej
Medie: Roglic går efter historisk præstation
Landevej
Medie: Kontroversielt stortalent finder nyt WorldTour-hold
Landevej
Tour-pres på chefen: Publikum afgør det ikke
Landevej
Stor profil i spil til Tour de France
Landevej

Tirsdag den 30. maj 2023

Roglic om Touren: Nej. Måske. Jeg ved det ikke. Hvem ved?
Landevej
Eksklusivt interviewFrederik Irgens fejrer dansk succes: Det er fedt
INTERVIEW Landevej
Giro-manager: Vinderne er fundet
Landevej
Elisa Balsamo er blevet opereret efter slemt styrt
Landevej
Østriger i gang med flot sæson: Overrasket over mit niveau i dag
Landevej
Efter første sejr i mesterskabstrøjen: Et selvtillidsboost
Landevej
Tre år senere lider tidligere verdensmester stadig af benbrud
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på MercanTour
Video
Video i artiklenIntet titelforsvar til Fuglsang - Carapaz viser Tour-form i fransk bjergslag
Landevej
Video i artiklenFuglsang sat med 10km til mål ved MercanTour
Video
Stornation bløder: U23-program står til at stoppe efter sæsonen
Landevej
Officielt: Trek-Segafredo skifter navn op til Touren
Landevej
Tidligere olympisk mester skriver med nyt hold - vil prøve sig af på landevejen
Landevej
Krons hold droppede Giroen: Den rigtige beslutning
Landevej
Pogačars løjtnant har genoptaget træningen, men er tvivlsom til Touren
Landevej
Minut for minut: Sådan forløb Carapaz' sejr i Mercan'Tour Classic
Landevej
Optakt: Mercan’Tour Classic Alpes-Maritimes
Landevej
Trods lang pause: Fuglsang tror på topform til Tour de France
Landevej
Så meget vandt Cort, Mads P., Roglič, og INEOS i Giro d’Italia
Landevej
Uheldig supersprinter tilfreds trods endnu en andenplads
Landevej
Søn af belgisk ikon imponerer: Det er et stort skridt i min karriere
Landevej
Topsprinter skuffede i Giroen: Mine nerver løb af med mig
Landevej
Britisk stortalent ovenpå norsk-triumf: Jeg er i bund og grund en klassementsrytter
Landevej
Fransk stjerne presser på for at få sin svanesang i Tour de France
Landevej
Drama i Danmark: Førende rytter styrter voldsomt i sidste sving
Landevej
Eksklusivt interviewU23-landsholdets kaptajn ærgrer sig efter førertrøjetab til allersidst
INTERVIEW Landevej
Fuglsang før dagens titelforsvar: Ikke i topform
Landevej
Roglic overhaler Vingegaard
Landevej

Mandag den 29. maj 2023

Jumbo-Visma-løjtnant ovenpå Giro-sejren: Det giver den samme tilfredsstillelse som at vinde selv
Landevej
Evenepoel er ikke klar til at give op: Vi kommer tilbage
Landevej
Video i artiklenOversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2023
Landevej
Stor triumf til ung dansker i Pinse Cuppen – Bornholmerne gjorde arbejdet færdigt
Landevej
Ung belgier slog til på hjemmebane
Landevej
Dansk stortalent slået af norsk legende: Det var vanvittigt
Landevej
ColoQuick misser akkurat podiet i fransk dobbeltsejr
Landevej
Rørt Thijssen sejrer på hjemstavnen: Jeg har altid drømt om dette løb
Landevej
Giro d'Italia-analyse: The Comeback King
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Ronde van Limburg
Video
Hjemmebane-darling sejrer i Limburg
Landevej
Geraint Thomas forlænger karrieren: Det skal løse sig i de næste par uger
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på 3. etape af Norge Rundt
Video
Kristoff har taget første Uno-X-sejr i hjemmebaneløbet: Vi har brudt en barriere
Landevej
VIS FLERE

Annonce