Ruten

Løbets vigtigste etape har altid været enkeltstarten, der som regel har ligget som en sen halvetape på næstsidste dag. I 2016 droppede man formiddagsetapen og forlængede i stedet tidskørslen, og den model har man fastholdt siden da. I år prøver man noget helt nyt ved at flytte enkeltstarten fra den traditionelle placering, og denne gang afvikles den derfor som den store finale på Frederiksberg, hvor sprinterne ellers plejer at få det sidste ord. Det bliver denne gang temporytternes privilegium, og de vil slikke sig om munden ved udsigten til helt fladt terræn i hjertet af København, men til gengæld må de leve med, at distancen er forkortet betydeligt og endda endnu kortere end årene med halvetaper, samt at ruten er uhyre teknisk - så teknisk at det ikke bliver helt så enkelt at udpege favoritterne, som man skulle forvente.

Den usædvanligt korte enkeltstart er bare 10,8 km lang og har både start og mål på Frederiksberg, hvorfor etapen er helt flad. Starten går på Frederiksberg Allé, hvorefter man via to hurtige sving efter 200 og 400 m rammer Gammel Kongevej/Peter Bangs Vej, der følges mod vest. Efter 2,5 km drejer man ned ad Dalgas Boulevard, som følges over 900 m, inden man foretager en U-vending. Herefter kører man tilbage til Peter Bangsvej, hvor man efter 4,4 km drejer til venstre for at køre yderligere en kilometer ud til etapens vestligste punkt.

Efter 5,4 km foretager man endnu en U-vending for derefter at køre tilbage ad Peter Bangs Vej. Tilbage ved Dalgas Boulevard drejer man igen op ad denne, men denne gang kører man 700 m til den anden side. Herefter foretager man den tredje og sidste U-vending, inden man kører de 700 m tilbage til Peter Bangs Vej. Man drejer igen ind på denne for nu at køre tilbage til de indledende sving, som atter tages med hhv. 600 og 400 m igen, inden man kører tilbage ad Frederiksberg Allé frem til mål, der ligger 200 m længere oppe ad vejen end starten.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Etapen byder på i alt bare 24 højdemeter.

Kun i 2017 og 2010 har Frederiksberg ikke lagt asfalt til sidste etape, men indtil i år har afslutningen været i form af en linjeløbsetape, der i altovervejende grad er endt i en massespurt. I dette årtusinde har Tim Merlier (2019 og 2018), Phil Bauhaus (2016), Michael Mørkøv (2015), Mark Cavendish (2013, 2012 og 2007), Theo Bos (2011), Sebastian Siedler (2009), Juan Jose Haedo (2008), Robert Förster (2006), André Greipel (2005), Jimmy Casper (2004), Jaan Kirsipuu (2003, 2001 og 2000) og Olaf Pollack (2002) alle vundet på denne måde. Den store undtagelse kom i 2014, hvor Nicola Boem vandt fra et udbrud, der helt overraskende betød, at Michael Valgren tog den samlede sejr for næsen af holdkammeraten Manuele Boaro.

Vejret

På denne uhyre tekniske rute er det afgørende, at forholdene er ens for alle, og det er der heldigvis en rimelig chance for, at de vil være. Efter en skyet formiddag ventes det at klare midlertidigt op midt på eftermiddagen, hvor temperaturen vil nå 22 grader, men der vil være en bygerisiko, der i løbet af eftermiddagen aftager fra 20% til 10%. Det vil være den klart mest blæsende dag med en frisk til hård vind fra vestsydvest, der under etapen vil tiltage en anelse fra en styrke på 25 til 28 km/t. Det giver skiftevis mod- og sidevind på etapens første halvdel og skiftevis med- og sidevind efter vendepunktet.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Vinden viste sig ikke tilstrækkeligt til at gøre nogen forskel i Kalundborg, og dermed viste de små bakker sig som ventet desværre ikke svære nok til at splitte bedste, heller ikke selvom der var behjertede forsøg fra Søren Kragh og Mads Pedersen. I stedet endte det hele med en lidt bizar opvisning, hvor de store hold spillede så meget intern poker, at vi fik en ganske uventet udbrudssejr - og så må to af feltets tre supersprintere tage hjem uden etapesejr.

Normalt får de ellers en sidste chance på Frederiksberg, men sådan bliver det som bekendt ikke i år. Ideen med en stor og spændingsmættet finale i hovedstaden var egentlig ganske glimrende og burde i et normalt Danmark Rundt have sat scenen for en nervepirrende afslutning, hvor den blå førertrøje var i spil. I Danmark er enkeltstarten nemlig altid den vigtigste etape, og sådan burde det jo også have været i år. Problemet er bare, at Evenepoel ikke er normal, og derfor bliver det ikke førertrøjen, der skal kæmpes om i København i morgen.

Heldigvis er der meget andet på spil. Ganske vist virker det meget sandsynligt, at podiet ender med at hedde Evenepoel foran Pedersen og Mike Teunissen, men i hvert fald i teorien er der spænding om udfaldet af placeringerne bag løbets hersker. Samtidig er enkeltstartssejren altid uhyre eftertragtet, og denne gang er det også en uhyre spændende en af slagsen.

Ruten er nemlig alt andet end enkel. Jo, profilen er, for vi er i Dronningens København, hvor højdemeter er sværere at opdrive, end vand er det i Sahara, men arrangørerne er kommet op med en særdeles udgave af den normalt ret enkle Danmark Rundt-enkeltstart, der mest af alt har handlet om power. Over den korte distance er der hele otte skarpe sving og tre U-vendinger, og det er derfor en rute, der stiller ganske store krav til både tekniske evner og accelerationsstyrke. Det længste lige stræk er 2,1 km langt og skal køres to gange, og der er derfor ikke megen plads til, at maskinerne kan nå at træde deres mange watt.

En konsekvens af den tekniske rute er også, at vejret bliver en nøglekomponent. Får vi en af de mulige byger, så nogle har våde og andre tørre veje, vil det afgøre enkeltstarten. Ingen kan vinde etapen på våde veje, hvis andre slipper, og derfor bliver det i høj grad vejret, der bestemmer udfaldet. Heldigvis ser det ud til, at bygerisikoen er begrænset, men den er ikke ikkeeksisterende. Bedst chance for tørvejr har de sidst startende. De må til gengæld leve med, at den meget kraftige vind vil tiltage en anelse, og det kan omvendt give en lille fordel for de først startende. Medmindre det begynder at regne, kan der derfor være en lille overhånd til de ryttere, der er ude af klassementet.

Den tekniske karakter gør, at det er meget svært at pege på en entydig favorit, og det er derfor med megen usikkerhed, at jeg peger på Remco Evenepoel . I tirsdags var jeg ellers helt overbevist om, at han ikke ville vinde på så teknisk en rute, men efter at have set hans magtdemonstration de seneste dage synes han at have genetableret sin egen liga, selvom han siden styrtet ellers har spillet i 1. division ligesom alle andre i feltet. Nu taler han igen om, at hans gode ben er tilbage, og det er skræmmende nyt for alle hans rivaler.

En kort, flad powerenkeltstart er dog alt andet end ideel for Evenepoel, selv hvis den ikke var teknisk, og nu bliver det endnu mere kompliceret af, at den teknisk ikke specielt elegante belgier skal håndtere de mange sving. Power på flad vej har han dog masser af. Han blev suveræn europamester foran Kasper Asgreen, Edoardo Affini, Stefan Küng og Filippo Ganna på den flade rute i Holland, da han stadig var sig selv i 2019, og tidligere i år slog han trods alt Yves Lampaert på en kort og flad rute i Belgium Tour, selvom han på det tidspunkt ikke var så stærk som nu. Ruten har trods alt nogle stræk, hvor han kan bruge den enorme power, der i går var i sin anden liga, og derfor vælger jeg at tro, at han alligevel kan vinde igen, selvom det vil være verdens mindste overraskelse, hvis han bliver slået.

Forud for løbet var Søren Kragh til gengæld min favorit. Danskeren er fabelagtig på tekniske enkeltstarter, som han viste med sejrene i Paris-Nice og BinckBank Tour, hvor ruterne begge gange var kendetegnet ved netop at være tekniske. Til gengæld var de også kuperede, og Kragh havde nok stået stærkere, hvis der også havde været bakker i København. Hans resultater i Tour de Suisse viser dog, at han også er stærk på flad vej, og blandt favoritterne er det utvivlsomt ham, der passer bedst til ruten. Til gengæld har han i år kørt lidt skuffende enkeltstarter, og det er kun i Paris-Nice, at han har nærmet sig sit bedste niveau. Det kan skyldes DSMs cykelskifte, for det er bemærkelsesværdigt, at han stadig var flyvende i oktober. Desværre tyder det også på, at han efter styrtet i Touren ikke helt har fundet sin bedste form, for modsat Mads Pedersen og Mike Teunissen slog han sig selv ihjel i gårsdagens udbrud. Heldigvis så han ganske overbevisende ud, da han i dag splittede feltet, og med sine tekniske evner og gode acceleration behøver han næppe heller være helt på toppen for at vinde denne enkeltstart.

Den anden store taber som følge af ruten er Edoardo Affini. Efter et skidt 2020 viste han i Giroen, at han efter skiftet til Jumbo er tilbage som den tempogigant, han var ved at blive i 2019, og her kørte han to fremragende enkeltstarter i helt fladt terræn. Her kunne terrænet heller ikke passe ham bedre, men er der tilstrækkeligt med lige stræk til, at han kan vinde etapen? Har han benene fra Giroen - og det tyder hans kørsel på 1. og 2. etape på, at han har - er han formentlig den mest kraftfulde af alle, men spørgsmålet er bare, om det er nok på denne rute. Det tvivler jeg desværre på, for han er bestemt ikke kendt for sit punch og sin accelerationsstyrke.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

De tekniske passager bør også give Mads Pedersen en bedre chance. For nogle år siden kørte han ganske fremragende enkeltstarter, blandt andet da han blev nr. 4 og 6 i skrapt selskab på tonserenkeltstaten i Tirreno eller slog Wout van Aert i Danmark Rundt. I de senere år har an dog vist mindre, og han er generelt temmelig svingende i kampen mod uret. Sidste år blev han dog nr. 4 på den kuperede og tekniske rute i BinckBank Tour, hvor han ligesom i år var kommet ud af Touren i flyvende form, og med de suveræne ben, han synes at have lige nu, er det nærliggende at tro, at han i morgen vil køre sin bedste enkeltstart siden dengang. Han har ikke de samme resultater som de ovennævnte, men kombinationen og mange accelerationer burde give ham en god vinderchance.

Deceuninck har også Jannik Steimle , og han burde også elske denne rute. Han har vundet prologerne i Slovakiet og Østrig og dermed dokumenteret sine evner på korte, tekniske enkeltstarter, og tidligere i år viste han sin power med en 7. plads på den første enkeltstart i Schweiz. Han har ikke de samme store resultater som de ovennævnte og blev slået af både Kragh og Pedersen i BinckBank Tour sidste år, men til gengæld synes han at være stærkere end nogensinde efter at have imponeret stort i Ain, og da han i går var med til at køre Pedersen, Kragh og Teunissen ind. På denne rute har han en fair chance for at slå de nok lidt mere kraftfulde favoritter, når han er så eksplosiv, som han er.

Det er også det tekniske element, der bringer Mike Teunissen i spil. Han blev aldrig den temporytter, vi troede, men han har altid været en glimrende prologrytter. Således er han blevet nr. 1, 2 og 4 på prologer i 2.1-løb i løbet af sin karriere, og det vidner om hans evne på korte, tekniske og eksplosive ruter. Denne kræver nok trods alt lidt for meget power til, at han kan vinde, men som vi så med 11. pladsen i BinckBank Tour i 2019, kan han på korte ruter godt præstere også med sin kraft. Efter gårsdagens flotte løb har han i hvert fald vist, at formen er fremragende.

Lasse Norman er som temporytter desværre faldet af på den, og han har været langt fra sine bedste resultater i de seneste år. Eksempelvis blev han for to år siden bare nr. 8 i dette løb, selvom han var så formstærk, at han vandt i Vejle. Heldigvis er der håb at hente i hans Belgium Tour i juni, hvor han blev en ganske flot nr. 7, og med tanke på, at han har forberedt sig målrettet til banen, burde han være betydeligt mere klar til denne etape end de foregående. Formen i Tokyo fejlede som bekendt intet, og med det fine resultat i Belgien in mente burde han kunne genfinde lidt af tidligere tiders tempostyrke her.

Man skal generelt lede længe efter feltets tempospecialister, og derfor tror jeg, at Giacomo Nizzolo kan komme ganske langt. Han kører aldrig enkeltstarter på fuld knald, men da han gjorde det i Giroen i 2016, gik det faktisk ganske godt. Havde dette været en klassisk tonserenkeltstart, havde han været uden chance, men denne er så teknisk, at det bliver en halv prolog. På prologer gør sprintere det som regel ganske glimrende, og Nizzolo er både kraftfuld, teknisk dygtig og accelerationsstærk. Trods gårsdagens skuffelse viste han også storform i optakten, og derfor kan han nå langt, hvis han er villig til at gå efter et resultat.

Timo Roosen er bestemt ikke kendt for sine tempoevner, men han har faktisk af og til gjort det pænt. Han er således blevet nr. 12 i BinckBank Tour, der altid samler et skræmmende stærkt felt, og han er tillige blevet nr. 5 på en prolog i ZLM Toer. Det er klart, at han hverken er aerodynamisk eller har specielt meget power, men han er eksplosiv og har punch. Desværre har han ikke brilleret med sin form efter sommerpausen, og det er usikkert, om han går efter et resultat.

Rutens karakter kan måske også bringe Shane Archbold i spil. Også han kommer fra banen, og han viste sidste år i Slovakiet med en 10. plads, at han godt kan køre korte, flade enkeltstarter. Denne tekniske rute burde blot stille ham endnu bedre, og efter en skidt indledning på løbet gjorde han det i dag ganske overbevisende. Ligesom for Nizzolo gælder dog, at det er usikkert, om han går efter et resultat.

Hvad med Mark Cavendish? Måske er han sprinter, men korte, flade enkeltstarter har han altid kunnet køre. I Danmark Rundt er han således blevet nr. 5 i 2013 og nr. 8 i 2007, og han har således før leveret resultater i disciplinen på dansk grund. Han er næppe lige så kraftfuld, som han var dengang, men det kan den tekniske og eksplosive rute til gengæld kompensere for. Formen virker ikke til helt at være på Tour-niveau, og det er langt fra sikkert, at han giver den gas, men gør han, burde han gøre det ganske hæderligt.

Skal vi ikke bare fortsætte Deceuninck-listen? Ruten betyder nemlig, at Michael Mørkøv måske kan vise nogle tempoevner, han ikke har vist meget i det sidste årti. Som ung kørte han fine enkeltstarter, og med en 14. plads på en meget teknisk rute i Slovakiet i 2019 viste han, at der er gemt lidt endnu. Hans form er ganske sublim, og baneforberedelsen burde ikke være helt tosset. Havde det handlet om power, havde han været chanceløs, men på denne teknisk rute, kan han gøre det godt, hvis han vil

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Og så gør vi listen færdig. Normalt kunne jeg aldrig drømme om at nævne Iljo Keisse på en enkeltstart, men han chokerede alt og alle med sin 10. plads på sidste etape i Giroen tidligere i år. Senere kom vi dog ned på jorden i Belgium Tour, hvor han bare blev nr. 26, og det er utvivlsomt mere retvisende for hans niveau. I dette temposvage felt kommer han dog ganske lagt, hvis han går efter et resultat - især da hvis han kører som i Giroen.

Morten Hulgaard blev nr. 12 på enkeltstarten i 2017, og sidste år bekræftede han evnerne med en 11. plads på en kort rute i Slovakiet. Han har også adskillige top 10-placeriner til DM, blandt andet en 6. plads i 2019, og det vidner om, at han er en af Danmarks bedre temporyttere. Da han samtidig viste god form i optakten, er han værd at holde øje med.

Som junior var Mattias Skjelmose en glimrende temporytter, men desværre har det knebet som professionel. Han viste heldigvis i Dauphiné, at han var ved at genfinde nogle takter, men det skyldtes utvivlsomt primært den meget kuperede rute. Denne eksplosive tonserrute kunne vel ikke passe ham meget dårligere, men det er en god test af hans nuværende evner. Det samme gælder for Anthon Charmig , der bestemt ikke er tempospecialist, men hvis 4. plads på den flade rute i Baby-Giroen gør ham lidt interessant at følge.

Måske kan dagens vinder Colin Joyce gøre det godt igen. Amerikaneren er bestemt ikke specialist, men han overraskede mig meget med sin 8. plads i San Juan sidste år. Desværre har han ikke været i nærheden af at gentage det resultat - heller ikke i svage felter i Spanien tidligere i år - men han synes i storform. Den tekniske rute burde også være god for en sprinter som ham.

På de danske hold er det værd at holde øje med Adam Holm, der overraskede stort til DM, men det er uklart, hvordan han klarer en kort, teknisk enkeltstart. Frederik Muff var sidste år på podiet il DM og har også gjort det godt på internationalt niveau i Polen. Louis Bendixen blev nr. 5 til DM sidste år, og da han har for vane at køre fremragende prologer, burde denne tekniske rute være guf for ham. Også formstærke Mads Rahbek, Magnus Bak Klaris og Mads Østergaard har før kørt fine enkeltstarter. Normalt burde man også nævne Rasmus Quaade, men hans niveau som temporytter har været kraftigt dalende, og denne rute er alt for kort og teknisk til at passe ham.

Endelig kan rutens karakter måske hjælpe en eksplosiv og kraftfuld fyr som Rasmus Tiller, ligesom de unge Mick van Dijke og Rick Pluimers før har gjort det pænt. Michael Gogl vil næppe kunne lide ruten, og det samme gælder for Sebastien Grignard og Adrian Kurek. Unge Antonio Puppio vandt VM-sølv som junior, men har ikke vist meget siden dengang.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Søren Kragh, Edoardo Affini

Outsidere: Mads Pedersen, Jannik Steimle, Mike Teunissen, Lasse Norman Hansen, Giacomo Nizzolo

Jokers: Timo Roosen, Shane Archbold, Mark Cavendish, Michael Mørkøv, Iljo Keisse, Morten Hulgaard, Mattias Skjelmose, Anthon Charmig, Colin Joyce, Louis Bendixen, Adam Holm

Starttider

Starttiderne kan findes under liveopdateringen.