STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Siden 2012 er løbet hvert år sluttet med den samme enkeltstart i Alés, og afslutningsetapen har udviklet sig til en klassiker tidligt på sæsonen. Ruten er nemlig ganske speciel, da den er stort set helt flad, men afsluttes med en ganske stejl bakke i udkanten af byen. Det har betydet, at de rene specialister som regel er kommet til kort og har givet muligheder for mere alsidige ryttere. I næsten alle tilfælde har det samtidig været den klart vigtigste etape, men på den nye og usædvanligt hårde rute vil dens betydning være betydeligt reduceret i forhold til det vanlige, selvom det stadig er en nøgledag, der vil krone vinderen af årets første franske etapeløb. Ligesom i 2022 har man ganske vist ændret på den flade del af ruten, som er blevet betydeligt mere teknisk, men det ændrer ikke på, at det er samme ryttertyper, der vil skulle slås om sejren, som det også var tilfældet sidste år, hvor ruten var præcis den samme som i år.

Den flade del af etapen er nok ændret i forhold til det, vi kendte indtil sidste år, men distancen på 10,6 km er næsten helt uforandret. Etapen starter og slutter i Alès og kan inddeles i to dele. De første knap 8 km er helt flade og går også denne gang langs floden Gardon d’Ales, der gennemløber byen, men denne gang på meget mere kringlet og teknisk maner, end det var tilfældet tidligere. Fra starten kører man mod syd ned til floden, inden man efter 280 m drejer til venstre. Nu kører man langs vandet igennem en rundkørsel, inden man foretager en U-vending efter 1,2 km. Herfra går det tilbage langs floden gennem rundkørslen, inden man efter 2,2 km drejer ind på en bro, der leder over broen.  Efter 2,3 km drejer man atter til venstre for nu at køre hen langs floden på den anden side, hvor man skal igennem en rundkørsel undervejs. Efter 4,7 km drejer man skarpt til venstre for at køre ind i en rundkørsel, hvor man efter 4,8 km kører hele vejen rundt, og nu går det hele vejen tilbage langs floden ad samme vej.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Denne gang kører man dog ikke tilbage over broen, men fortsætter yderligere et kort stykke, indtil man efter 7,8 km drejer ind på den 2,8 km lange Montee de l’Hermitage-stigning, som er en ganske stejl affære, der endda byder på et par hårnålesving. Den gennemsnitlige stigningsprocent er måske nok blot 5,8, men efter 1000 bløde meter med stigningsprocenter på 2-3 stiger det over de to følgende 500 m-segmenter med hhv. 8,1% og 7,6%, inden det går med 6,3% på den sidste lille kilometer frem mod toppen. Her er målet placeret efter en kringlet afslutning med tre skarpe sving i bunden, fem hårnålesving og et meget skarpt hårnålesving lige inden stregen.

I 2016 gjorde man det flade stykke en anelse længere, men den ændring droppede man hurtigt, hvormed den samlede distance blev reduceret med 1200 m. Etapen var siden dengang helt uforandret i en årrække, men det er den altså ikke længere, nu hvor hele den første del er nytænkt, selvom etapens profil og distance er stort set den samme som altid - akkurat som det gjaldt i 2022, hvor man altså indførte den nye rute.

Etapen byder på i alt 170 højdemeter mod 181 på den gamle rute fra tiden før 2022-udgaven.

Sidste år gjorde den nye etape debut, og det gav favoritsejr, da Filippo Ganna sejrede med 7 sekunder ned til formstærke Mads Pedersen og 10 sekunder ned til Benjamin Thomas, der hermed sikrede sig den samlede sejr. Også i 2021 stillede Ganna, der også havde vundet den foregående etape fra et udbrud, til start som storfavorit, og han levede op til forventningerne ved at sejre med 10 sekunder ned til Benjamin Thomas og 21 sekunder ned til Ethan Hayter. I 2021 endte det i en sand EF-fest, da Alberto Bettiol tog en overlegen sejr med 9 sekunder ned til overraskelsen, holdkammeraten Magnus Cort, og 15 sekunder ned til Pierre Latour. Meget tættere var det i 2019, hvor Christophe Laporte tog en uhyre kneben sejr med mindre end et sekund ned til Tobias Ludvigsson og 13 sekunder ned til både Jimmy Janssens og Bauke Mollema. I 2018 sejrede Tony Gallopin for anden gang i træk, og efter hele tre andenpladser var det denne gang nok til også at sejre sammenlagt. I 2017 var Gallopin for første gang bedst efter i mange år at have været tæt på, men det rakte kun til den samlede andenplads bag Lilian Calmejane, der på andenpladsen tabte 13 sekunder. Etapen er herudover blevet vundet af de alsidige specialister Jerome Coppel (både i 2012 og 2016), Bob Jungels, Tobias Ludvigsson og Anthony Roux. Sejrmarginerne har to gange været under fem sekunder, men i tre tilfælde har den ligget på mellem 15 og 20 sekunder, og i 2012 sejrede Coppel endda med hele 26 sekunder i en sand magtdemonstration.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Også til sidstedagen er vejrudsigten næsten en kopi af det, vi har oplevet hidtil. Der venter nemlig endnu en skyfri dag, denne gang med en temperatur på 13 grader, og selvom det ikke vil være helt så blæsende som lørdag, vil der stadig være en hård vind (30-33 km/t), der kan have en tendens til at tiltage en anelse gennem etapen. Den vil som altid komme fra nord, hvilket giver vind fra alle retninger på den kringlede tur gennem byen. Derefter får man sidemodvind på det korte stykke ud til stigningen, hvor der vil være sidevind på første halvdel efterfulgt af først et modvindsstykke og slutteligt sidemedvind på den sidste fjerdedel.

Favoritterne

Med beslutningen om at inkludere en bjergfinale risikerede man at tømme løbet for spænding inden den klassiske enkeltstart i Alès, men utroligt nok har vi alle tre gange fået en herlig duel. Da Mont Bouquet først gang blev benyttet i 2020, skabte det en duel mellem Benoit Cosnefroy, der tog den samlede sejr foran Alberto Bettiol trods dennes sejr på enkeltstarten, og sidste år var det også helt åbent mellem Bettiol og Benjamin Thomas, der med en 3. plads på etapen forsvarede sin trøje. I år har vi endnu en forrygende duel, og igen er det endda mellem to meget tempostærke folk, nemlig Mattias Skjelmose og Neilson Powless. Det kan godt være, at dagens sidevindsdrama kørte alle andre ud af kampen om den samlede sejr - den ellers tempostærke Pierre Latour kan trods alt ikke ventes at slå Skjelmose med 22 sekunder over 10,6 km - men kampen om den samlede sejr er akkurat lige så spændende, som den har været de øvrige gange, Mont Bouquet-etapen har været på programmet.

Vi kender enkeltstarten til hudløshed, men den er altid uhyre svær at læse. Den blandede rute gør, at etapen har passet godt til både enkeltstartsspecialister, der drager fordel af det flade stykke, og eksplosive puncheurs, der kan gøre en forskel på den sidste stigning. Derfor er de helt tunge drenge som regel udelukket fra kampen om sejren, ligesom man har set eksplosive klassikertyper, der ikke nødvendigvis er gode i kampen mod uret, forsvare sig godt.  Netop sidstnævnte gør, at der næsten altid dukker en eller anden overraskelse op, og det er derfor aldrig den letteste enkeltstart at spå om.

Eksempelvis var der ikke mange, der havde luret Magnus Corts 2. plads i 2020, hvor han aldrig havde kørt en enkeltstart i nærheden af det niveau, han jo ellers har i dag og Tony Gallopin, der jo ikke just er klassisk specialist, har med god power på det flade og fremragende puncheuregenskaber vundet flere gange. Lilian Calmejane er alt andet end temporytter, men har altid forsvaret sig flot, og Sep Vanmarcke er med sin power også blevet nr. 4. Den lidt kortere distance, end vi så for et par år siden, er til fordel for folk, der er bedst på bakken, og i år, hvor den flade del ligesom sidste år nu pludselig meget mere teknisk og ikke bare et rent powerstykke, bliver det endnu vanskeligere for tempospecialisterne at finde plads til at træde deres mange watt. Tempokvaliteter betyder på denne nye rute endnu mindre end tidligere, og i stedet kommer tekniske egenskaber og accelerationsstyrke i spil på en helt anden måde end ”i gamle dage”. Det forhindrede dog ikke Filippo Ganna i at vinde igen sidste år, men han er jo bestemt heller ikke teknisk ueffen.

Etapen vil formentlig atter blive vundet af en god temporytter, der samtidig kan klatre, som vi har set det de tidligere gange jf. oplistningen af tidligere vindere ovenfor. Et kendetegn ved årets felt er dog, at det ligesom i 2021 og 2022 er blandet de klart stærkeste i løbets nyere historie, og hvor man tidligere har kunnet tælle specialisterne på én hånd, er der denne gang mere kamp om topplaceringerne og dermed i mindre grad plads til overraskelser.

Vejret kan desværre altid ødelægge en enkeltstart, men forhåbentlig bliver det ikke tilfældet denne gang. Det bliver i hvert fald tørt, hvilket er vigtigt på den mere tekniske rute. Til gengæld ser det ud til, at vinden vil kunne tiltage lidt, og den vil igen være næsten urimeligt kraftig. Inde i byen betyder det nok ikke det store, men på stigningen vil den formentlig kunne mærkes. Her vil der være en smule mere mod- end medvind, og derfor kan der være en lille fordel for de først startende. Ændringen i styrken er dog beskeden, og når forskellen i længde på mod- og medvindsstykker er så begrænset, tvivler jeg på, at det bliver afgørende.

Jeg vælger at pege på Mattias Skjelmose. Det kan godt være, at danskeren meldte om knap så gode ben efter førstedagen, men i dag satte han en fed streg under, at han er i fremragende form. Samtidig går han ind til en etape, der passer ham som fod i hose. Siden hans forrygende DM-enkeltstart har han lagt et markant niveau til sin enkeltstart, som vi så med 2. pladsen i Danmark Rundt og sejren i Luxembourg. Denne rute passer som sagt godt til tempostærke puncheurtyper med gode tekniske evner, og Skjelmose kan sætte flueben ved hele pakken. Det er således for ham næppe en ulempe, at den første del er mere teknisk, og han har power på de få powerstykker, ligesom der ikke er mange, der kan køre stærkere op ad bakken end ham. Hvis ikke vinden handicapper de sidst startende - og det tvivler jeg som sagt på - tror jeg, at han vinder for anden dag i træk og gør akkurat som i Luxembourg, nemlig bruger en sejr på en enkeltstart som en trædesten til en samlet sejr.

Hans værste rival i Luxembourg var Kevin Vauquelin, og det kan det meget vel blive igen. Franskmanden har virket ekstremt overbevisende både i går og ikke mindst i dag, hvor han leverede sit livs klatrepræstation ved at slå Thibaut Pinot på så svær en stigning. Han meldte om gode ben fra start, og det har han i den grad bekræftet, ligesom vi i dag så, at han helt sikkert har lagt ekstra til sit niveau siden vinteren. Sidste år slog Skjelmose ham kun med det yderste af neglene i Luxembourg, og dengang mente Vauquelin endda, at han alene tabte, fordi han var tæt på at styrte på en nedkørsel. Siden dengang er han i hvert fald blevet en bedre klatrer, og denne eksplosive bakke passer ham perfekt. Han er også eksplosiv og accelerationsstærk, og derfor vil jeg tro, at han også mestrer den første del storartet. Uden sidevinden kunne han have kørt med om den samlede sejr, men han kan trøste sig med en etapesejr i morgen.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

Jeg tror også, at en Skjelmoses værste rivaler bliver en dansk holdkammerat. Sidste år overraskede Mads Pedersen mig meget positivt på denne etape, hvor jeg havde vurderet, at bakken ville sætte ham for meget tilbage. Det gjorde den måske også i forhold til at vinde etapen, men at blive nr. 2 bag Ganna er vist ingen skam. Siden dengang synes han endda at have forbedret sine tempoevner, som vi så under Touren i København, ligesom hans klatring var bedre end nogensinde i Vueltaen. Den tekniske del er en gave for en rytter med punch og accelerationsstyrke, og dermed bør han vinde en del tid inden bakken. Her vil han naturligvis tabe til Skjelmose og co., men sidste år tabte han altså ikke nok til ikke at ende foran alle klassementsrytterne. Hans form kan være svær at vurdere, fordi han blev slået på 1. etape, men her var modstanden også meget skrappere end sidste år, og fordi han agerede hjælper i går. I dag lignede han dog hovedårsagen til, at snart sagt alle de franske hold blev kørt over i sidevindsangrebet, og det indikerer, at benene er så gode, at han måske kan få den sejr, Ganna ”stjal” fra ham sidste år. Måske får han endda lidt hjælp af vinden og en tidlig starttid.

Jeg placerer Ben Tulett, men det er med usikkerhed. Han floppede jo fælt i dag, men det kan der være en forklaring på. Hans klassement var væk, og det er bestemt ikke utænkeligt, at han valgte at spare sig til i morgen. Vi ved også fra hans ellers meget skuffende Giro, hvor han kørte fornemme enkeltstarter, at man ikke altid kan regne med hans præstationer inden en tidskørsel. Sidste år fandt han nogle helt usete tempoevner, og det var særligt på tekniske og eksplosive ruter, han excellerede. I det lys kan jeg faktisk ikke designe en bedre rute end denne, for den teknisk dygtige crossrytter vil elske både den første del og bakken til sidst. Han viste i går, at klatrebenene ikke er alt for dårlige, men det er klart, at dagens resultat skaber en usikkerhed. Det rykker ham lidt ned på denne liste i forhold til det, jeg oprindeligt havde tænkt, men da der kan være en god forklaring på præstationen, og da han på papiret er skræddersyet til denne etape, må han regnes som en hel reel vinderkandidat.

Løbets store joker er Stefan Bissegger. Schweizeren er jo ubetinget feltets bedste temporytter, men dette er naturligvis slet ikke hans rute. Til gengæld passer den første del ham som fod i hose, for vi ved, hvor fabelagtig han er på tekniske, flade ruter. Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke han er hurtigst af alle, når de rammer bakken, og så er spørgsmålet, hvor meget af sit forspring han vil tabe. Logikken tilsiger, at han vil tabe for meget, men jeg kan stadig huske, hvordan han tog mig på sengen med 2. pladsen på den stærkt kuperede sidste enkeltstart i Romandiet i 2019. Dengang burde ruten også have været alt for hård, men det viste den sig ikke at være. Jeg tror stadig, at det bliver for svært til at vinde etapen, men kører han op til sit bedste i fladlandet, er han bestemt en vinderkandidat. Hans form er lidt ukendt, men han plejer at starte stærkt, hvad Ganna lærte på den hårde måde, da han for et år siden fik schweiziske bøllebank i Emiraterne få dage efter sin sejr på denne etape. Ligesom Pedersen kan han have en lille fordel af at starte tidligt.

En anden oplagt er naturligvis Neilson Powless, der slet og ret er flyvende lige nu. Han har haft en periode, hvor hans enkeltstart har været skuffende, men sidste år rejste han sig ganske markant med en 17. plads i Touren og måske særligt med en 8. plads i Schweiz, selvom han havde defekt. Han er dog ikke så eksplosiv som mine favoritter, og han er heller ikke helt så tempostærk som de hidtil nævnte, og dermed er han lidt bagud på alle parametre. Han er dog teknisk ganske god og formmæssigt er han helt i top. Vi så i dag, at klatrehierarkiet er så jævnbyrdigt, at det bestemt er muligt, at han er hurtigst af alle på bakken, og det kan lægge grunden til etapesejr og måske også samlet triumf.

Det er lidt dumt, at Pavel Sivakov smed sit klassement for at hjælpe Tulett, for nu får han svært ved at nå podiet. Det er dog til at forstå, for sidste stigning viste, at han ikke er på toppen. Han viste dog også, at han bestemt ikke er uden form, og derfor bør han ende langt fremme. Han har bestemt ikke været nogen tempogigant, selvom han altid har været relativt solid på enkeltstarter, men hans 5. plads i Vueltaen indikerer, at han kan have nået et helt nyt niveau. Desværre frygter jeg, at han skulle bruge en længere distance og en mindre teknisk rute for at være med helt i front, men bakken hjælper ham i hvert fald meget, og Vueltaen indikerer, at han måske kan overraske igen.

Egentlig ville jeg gerne rangere Pierre Latour lidt højere, men han skuffede mig meget sidste år. Nu er en 7. plads jo ikke ringe, men jeg havde ventet mig mere. Ruten passer ham nemlig perfekt, særligt nu hvor den er blevet mere eksplosiv, men selvom han tidligere i svagere felter også er blevet nr. 3, 3, 5 og 7, har han aldrig gjort det helt så godt, som jeg havde ventet. Formen er helt åbenlyst god, og sidste år genfandt han generelt sine tempoevner, måske også fordi Total fik meget bedre materiel. Han ender altid fremme på denne enkeltstart, men historien viser, at han nok heller ikke vinder.

Sidste år overraskende Thibault Guenalec mig meget med en 5. plads på en rute, der burde være for hård. Vi så i Marseille forleden, at han siden da har forbedret sin klatring ganske markant, og at han er i fremragende form. I dag smed han sit klassement, fordi Arkea måtte ofre ham for Vauquelin, men vi ved, at formen er god. Jeg tror stadig ikke, at han klatrer godt nok til at vinde - det er jeg temmelig sikker på, at han ikke gør - men sidste år så vi, at en tungere udgave af ham endte som nr. 5. Det burde kunne gå endnu bedre i morgen, og nu hjælpes han endda også af en tidlig starttid.

Benjamin Thomas elsker denne enkeltstart, hvor han blev nr. 2 i 2021 og nr. 3 i 2022. Desværre fik vi i dag bekræftet, at han altså ikke har den form, han havde sidste år, og derfor tror jeg, at han får svært ved at tage endnu en podieplads. Bakken virker lige nu til at være lidt for stor en udfordring, og vi ved også, at han sidste år tabte alle sine tempoevner så meget, at dette faktisk var den eneste gode enkeltstart, han kørte. Den er dog også så specielt, at han jo netop gjorde det godt alligevel på denne rute, men kan han gøre det lige så godt, når formen ikke synes at være den samme? Det tvivler jeg på, selvom han nok skal blande sig langt fremme.

En anden joker er Magnus Cort. Det var med 2. pladsen i 2020, at han pludselig begyndte at køre gode enkeltstarter, og det er da også en alsidig rute, der passer ham. Siden dengang er den blevet meget mere teknisk, og det bør tiltale en tidligere sprinter som ham. Siden dengang er han også blevet meget mere tempostærk, og selvom han er bedst over lange distancer, så vi i Touren, at han godt kan begå sig på en kort enkeltstart. Problemet er naturligvis, at formen nok ikke rækker til at gentage 2. pladsen i dette meget skrappere felt, men hans kørsel i sidevinden i går får mig til at tro, at han nok skal gøre det ganske pænt.

Læs også

Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone

I dag bekræftede Thibaut Pinot, at han slet ikke er dårligt kørende, men det var alligevel et slag i ansigtet at blive slået af Vauquelin. Han er stadig ikke som i gamle dage, og det gælder særlig på tidskørsler, hvor han er langt fra sit bedste. Han plejer dog altid at gøre det godt på denne enkeltstart, der jo er ret klatretung, men han lider også under, at den er blevet mere teknisk. Han bør stadig køre så stærkt på bakken, at han går i top 10, men et absolut topresultat bliver det nok ikke til.

En rytter, der burde elske denne rute, særligt med den mere tekniske start, er naturligvis Michal Kwiatkowski. I gamle dage havde han været favorit, men nu om dage er han slet ikke så tempostærk som tidligere. Mest problematisk er det dog, at han åbenlyst er meget langt fra formen, og derfor vil det være en overraskelse at se ham helt fremme. Knap så formstærke ryttere plejer dog at gøre det hæderligt på korte enkeltstarter, hvis de har evnerne, og det må Kwiatkowski fortsat formodes at have.

Bruno Armirail er bestemt ikke skabt til denne enkeltstart, hvor han i flere forsøg altid er endt uden for top 10, blandt andet med en 13. plads sidste år. Han savner distance og færre tekniske udfordringer, men han kan sagtens klare bakken. Hvad der giver mig håb, er hans overraskende gode enkeltstart på en kort, teknisk rute i Baskerlandet sidste år, men vi ved også, at hans tempoevner er ekstremt svingende, hvad de var igennem hele 2022. Hans form er også svær at vurdere, men han arbejdede da godt for Pinot i dag. Lad os se, om han endelig kan gå i top 10, når nu han gjorde det så godt i Baskerlandet på en tilsvarende rute.

En joker er Anthony Perez. Franskmanden er ikke specialist, men han har for vane at hæderlige gode enkeltstarter. Siden sæsonstart har han lignet en genfødt mand, og det bekræftede han med dagens chokerende gode resultat. Særligt denne rute burde endda passe en puncheurtype, og når man kan blive nr. 20 på en Tour-enkeltstart er man god nok til at ende fremme i dette felt, særligt hvis man er i storform.

Som sagt ser man ofte overraskelser på denne etape, og måske kan Ben Turner levere en. Han er bestemt ikke specialist overhovedet, men han blev engang nr. 3 på en enkeltstart i Baby-Giroen. Samtidig er han som crossrytter skabt til den tekniske indledning, og han så overraskende god ud på stigningerne i går. Han kan falde helt igennem, men han passer perfekt til den ryttertype, der ofte overrasker her.

Hvad så med Arnaud De Lie? Belgieren er helt uden tempohistorik, men han har lovet at give den alt, hvad den kan trække. Det gode for ham er, at der faktisk ikke er mange powerstykker her. En sprinter vil elske den tekniske første del, og han kan jo godt komme hæderligt op ad den sidste bakke. Skal han køre en god enkeltstart, er dette måske ruten at gøre det på.

Jeg er lidt spændt på Valentin Ferron. Som mange andre Total-ryttere udviklede han sig positivt med skiftet til Specialized, og han blev blandt andet nr. 8 i Potiou-Charentes. Han er startet sæsonen på et helt nyt niveau, og han har også fundet et punch, der bør være velegnet til denne rute. Derfor kunne han være et bud på en mand, der kan overraske.

Den spanske mester Raul Garcia Pierna gjorde det meget bedre end ventet i dag. Egentlig havde jeg ikke de store forventninger til ham på denne etape, men når han klatrer så godt, bliver han alligevel interessant. Han er dog ikke eksplosiv, og derfor passer ruten ikke specielt godt, men han viste i dag, at han har benene til bakken. Desværre siger hans spanske mesterskab også lidt mere om spansk cykelsport end om, at de har fået en ny tempogigant.

Andre, der måske kan overraske, er Andrea Piccolo, Louis Barré og Axel Laurance. Også de er helt uden tempohistorik og falder formentlig helt igennem, men de er eksplosive og passer derfor godt til denne rute. Barré har været flyvende gennem hele året, selvom han i dag blev ofret for Vauquelin, og Piccolo har pludselig fundet sig selv, som vi så på 1. etape og i dag, hvor han lavede et stort arbejde for Powless i vinden. Han styrtede dog også i går, og på toppen er han tydeligvis ikke. Det er Laurance heller ikke. Sådan så det i hvert fald ud indtil hans chokresultat i dag, som vidner om, at benene er kommet ud af det blå. Lad os se, hvad der sker, når man sender tre enorme talenter ud på en rute som denne.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Joshua Tarling er et stort tempotalent, men denne rute er nok en anelse for hård for en rytter, der også kommer direkte fra juniorklassen. Jeg ville gerne nævne Dylan Teuns, der passer godt til denne enkeltstart, men vi så i dag, at han er sat lidt for meget tilbage af sine styrt. Brent Van Moer har vist forrygende form fra start, men hans tempoevner er desværre forsvundet. Skal han rejse sig igen, er det dog på en rute som denne, når han flyver lige nu. Formstærke Joel Suter er schweizisk mester og blev nr. 21 sidste år samt nr. 12 i Luxembourg. Hugo Houle er ganske solid som temporytter, men han er ikke flyvende, som vi så i dag, hvor han blev sat af De Lie på den sidste stigning. Anthony Turgis er i form og er i svagere feltet blevet nr. 10, 12 og 14 på denne etape. Sep Vanmarcke er tidligere blevet nr. 4, men i et svagere felt, og i dag kører han stort set ikke gode enkeltstarter. Mark Padun synes slet ikke i form til at gentage choksejren fra Galicien sidste år. Andre ryttere, der måske kan gøre det hæderligt, er Franck Bonnamour, Samuel Watson, Enzo Paleni, Krists Neilands, Jenno Berckmoes, Mathieu Burgaudeau, Thomas Bonnet, Julien Bernard, Toms Skujins og Rasmus Tiller.

OPDATERING: Forklaringen på Tuletts ringe præstation lørdag var en defekt.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Kevin Vauquelin, Mads Pedersen

Outsidere: Ben Tulett, Stefan Bissegger, Neilson Powless, Pavel Sivakov, Pierre Latour

Jokers: Thibault Guernalec, Benjamin Thomas, Magnus Cort, Thibaut Pinot, Michal Kwiatkowski, Bruno Armirail, Anthony Perez, Ben Turner, Arnaud De Lie, Valentin Ferron, Raul Garcia Pierna, Andrea Piccolo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Filippo Gannas sejre fra 2022 og 2021 samt Alberto Bettiols sejr fra 2019.

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE