STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Lige siden etableringen i 2015 har løbet besøgt Ucka-stigningen, som med undtagelse af 2019- og 2021-udgaverne også har været brugt som etapemål, og Kroatiens vel nok mest berømte cykelbjerg skal også besøges i år. Ligesom i de to foregående udgaver kommer den dog midtvejs på 5. etape, og ligesom sidste år følger man ikke op med en bjergfinale senere på etapen, som man ellers gjorde i 2019. Tværtimod slutter løbet akkurat som sidste år med et langt stykke, der er meget lettere, og det gav sidste år anledning til et vildt forfølgelsesløb, hvor Simon Yates og Stephen Williams samt senere også Riccardo Zoidl blev jagtet af et reduceret felt, der lykkedes med at hente alle andre end Williams. I år genbruges helt samme koncept for denne meget specielle kongeetape, men denne gang kommer bjerget næsten 100 km fra mål. Til gengæld kompenseres der en anelse herfor ved at slutte etapen på toppen af en bakke og ikke i en flad finale, hvilket igen sætter scenen for en uhyre uforudsigelig kongeetape, hvor klatrerne skal forsøge at udnytte det terræn, der er.

Ligesom sidste år er der tale om en kort etape, denne gang over 154,0 km, og hvor man sidste år kørte fra Rabac til Opatija, har man denne gang ”vendt” etapen rundt, så man i stedet kører fra Opatija til Labin, der er by lidt længere inde i landet, men ganske tæt på sidste års startby, kystbyen Rabac.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Man lægger ud med at køre en omgang på en 34,5 km lang rundstrækning i området øst for startbyen, og den indledes med, at man følger den flade kystvej mod sydøst hen til storbyen Rijeka, hvor dagens første spurt køres efter 11,0 km. Her vender man rundt, men i stedet for at køre tilbage langs vandet, forlader man havet ved at køre mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Viskovo (7,3 km, 4,5%), der stiger med 5-7% over de første 5 km, men derefter flader meget ud frem mod toppen, som rundes efter 21,0 km. På toppen vender man rundt for at køre ad en enkel nedkørsel mod syd og sydøst, men inden man når vandet, drejer man mod nordvest for at køre ad et let stigende stykke, inden en nedkørsel leder mod sydvest tilbage til Opatija, hvor rundstrækningen afsluttes.

Efter rundstrækningen kører man mod syd ned langs den flade kystvej frem til dagens anden spurt, der kommer efter 39,0 km i centrum af startbyen Opatija. Man følger herefter kystvejen yderligere et par kilometer, men herefter går det for alvor løs, når man kører mod først nordvest og siden sydvest op ad løbets eneste bjerg, kategori 1-stigningen Ucka, der her går under navnet Poklon. Den køres naturligvis fa den modsatte side af sidste år, hvor den steg med 6,6% over 13,2 km, og denne gang er der tale om 6,0% over 16,0 km. Stigningen skal deles i to, da de første 8 km er relativt lette med procenter på 5-6%, men derefter stiger de næste 7 km relativt jævnt med 6-9%, dog med en lettere kilometer på 3,7% undervejs.

Toppen rundes efter 57,0 km, og hvor der for et år siden herfra resterede 62,3 km, mangler man denne gang at tilbagelægge 97,0 km. De indledes med en i starten meget teknisk og siden meget let nedkørsel, der leder mod nordvest, syd og sydvest ned til dalen, hvor man med det samme drejer mod nordvest for at køre mod nordvest og sydvest op ad kategori 1-stigningen Africi (5,4 km, 5,0%), der stiger med 8-9% over de første 2 km, men derefter er meget let.

Toppen rundes efter 76,5 km, og herfra bliver det meget lettere. Den leder nemlig op til et relativt fladt plateau, som følges mod sydvest, nordvest og så igen sydvest frem til byen Pazin, hvor dagens sidste spurt køres efter 90,5 km. Herefter drejer man med det samme mod sydøst for at køre op ad den lille kategori 3-stigning Lindar (2,3 km, 6,4%), der er en relativt jævn stigning med top efter 93,5 km. Heller ikke den efterfølges af en nedkørsel, da man blot fortsætter mod sydøst og senere syd ad en let kuperet vej, inden det begynder at falde, når man drejer mod øst. I byen Barban, der nås efter 115,3 km begynder det at falde kraftigere ned mod dalen, som kortvarigt følges mod nordøst frem mod Labin.

Her indledes finalen, når man kører mod nordøst og sydøst op til målet ad en kategori 2-stigning, der her stiger med 5,0% over 5,2 km, og hvor de sidste 1,8 km udgør målstigningen. Der er tale om en ganske jævn stigning på 4-6%, inden man krydser stregen efter 132,0 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en 10,5 km lang rundstrækning i området sydvest for byen. Efter målpassagen kører man mod sydvest ad en flad og lige vej ned til det sydligste punkt, hvor man vender rundt for at køre mod nordøst ad en lige og let faldende vej. Den leder direkte ned til målstigningen, som man rammer, når man drejer mod sydøst i udkanten af Labin, og som tæller som en kategori 3-stigning på første omgang. Der er som sagt bare tale om de sidste 1,8 km af den foregående stigning, og den stiger over den første kilometer med bare 3-4%, hvorefter der følger 500 m med 6,9% og slutteligt 300 m med 9,0%. I bunden af stigningen drejer man i en rundkørsel, hvorefter vejen bugter sig frem mod sving i to rundkørsler med hhv. 900 og 400 m igen.

Etapen byder på i alt 2914 højdemeter, hvilket er ca. 400 flere end på sidste års ”omvendte” og lidt kortere rute.

Labin var fra 2005 til 2019 næsten fast målby for en etape i etapeløbet Istarsko proljece, og det gav sejre til Attila Valter (2019), Kasper Asgreen (2018), Fabian Giger (2017), Markus Eibergger (2016), Magnus Cort (2014), Matej Mugerli (2013), Marko Kump (2009 og 2012), Luka Mezgec (2011), Blaz Furdi (2010), Ivan Fanelli (2008), Grega Bole (2007), Jan Faltynek (2006) og Jure Kocjan (2005).

BEMÆRK: Profilerne nedenfor er desværre de forkerte, som blev givet inden løbet. Den korrekte beskrivelse findes ovenfor og i favoritvurderingen.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

Vejret

Det ustabile vejr fortsætter endnu en dag, men rytterne kører i den rigtige retning og mod den opklaring, der vil præge søndagen. Således vil der være ca. 80% risiko for let regn ved begyndelsen af etapen, men risikoen vil falde, når de kører mod vest, og den sidste del af etapen bør finde sted i solskin med kun få skyer. Temperaturen ventes ved start og mål at ligge på ca. 20 grader, og der vil være en let til jævn vind (7-16 km/t) fra først sydvest og siden vest. Efter den indledende rundstrækning giver det mod- og sidemodvind hele vejen frem til bunden af Lindar, hvorefter der vil være først sidevind og siden med- og sidemedvind frem til første målpassage. På rundstrækningen vil der først være sidemodvind og siden sidemedvind, indtil man får medvind på hovedparten af målbakken, dog sidemodvind over de sidste 400 m

Favoritterne

Dagens etape blev kørt meget passivt og helt uden angreb, hvilket meget vel kan forklares af de våde veje og den kringlede finale, som ikke indbød til at tage risici, og det var godt nyt for Bahrain og B&B. Selvom styrtet i sidste sving nok kostede Jonathan Milan et hattrick, sikrede han sig ni bonussekunder, og da Matej Mohoric fik fire af slagsen, fik araberne styrket deres position ganske gevaldigt. I den forstand var det en dårlig dag for Jonas Vingegaard, men heldigvis kan han nu se frem til løbets kongeetape.

Den har imidlertid slet ikke et favorabelt design for en bjergrytter, for den følger samme opskrift som sidste år. Ucka er placeret midt på etapen, og derefter er etapen betydeligt lettere. I det lys er det nærliggende at se på, hvordan etapen udviklede sig sidste år, hvor løbet akkurat som i år var præget af at have én stjerneklatrer til start i et ellers ret svagt felt. Sidste år var det Simon Yates, og i år er det Vingegaard.

For et år siden var alle finaler flade, og derfor var det modsat i år eneste chance for Yates til at gøre en forskel. Strategien lykkedes da også i første omgang, da han og Stephen Williams kørte fra alt og alle på bjerget, men bag dem blev jagten alligevel organiseret, efter at en større regruppering havde fundet sted. De to briter var pokkers heldige med, at det lykkedes for Riccardo Zoidl at køre alene op til dem efter stigningen, for med den ekstra muskelkraft lykkedes det dem at holde sig fri til den afsluttende rundstrækning, hvor Williams kørte fra alt og alle på den lille mur et par kilometer fra stregen. Yates og Zoidl blev desværre begge hentet, men med 10 sekunder lykkedes det akkurat for Williams at holde hjem, tage etapesejren og samtidig sikre sig en førertrøje, han kunne forsvare på Zagreb-etapen, selvom han i den grad kom under angreb fra Markus Hoelgaard. I gruppen bag Williams sad blot 16 mand, som primært var klatrere, men den holdbare sprinter Mick van Dijke havde fået kæmpet sig med over og kunne meget vel have vundet løbet samlet, hvis ikke Williams akkurat havde holdt stand.

I år følger kongeetapen præcis samme mønster. Faktisk er der i et vist omfang bare tale om, at man kører sidste års kongeetape i den modsatte retning, og da Ucka-stigningen er nogenlunde lige svær, uanset om du kører den fra den ene eller den anden side, kan vi altså bruge sidste års etape som et glimrende pejlemærke for, hvad vi skal forvente. Også i år er Ucka - eller Poklon, som den også kaldes - nemlig eneste bjerg i løbet, og derfor er det her klatrerne har deres store chance for at gøre forskelle. Til gengæld er der i år hele 97 km og ikke 62 km fra toppen til mål, og der er heller ingen mur i finalen. Til gengæld slutter etapen på en bakke, og det er i den grad godt nyt for klatrerne.

De har endda grund til at glæde sig særligt meget. Da jeg skrev den store optakt, havde jeg helt forkerte data på de to puncheurafslutninger. Allerede i går så vi, at bakken var meget stejlere, end det fremgik af mine data, og de oprindelige data for morgendagens finale viste på samme vis, at den sidste kilometer var næsten flad. Sådan er det imidlertid ikke. De sidste 800 m stiger med 7-9%, herunder med 9% over de sidste 300 m, og det gør en verden til forskel. Havde jeg kendt de korrekte data for disse to finaler fra start, havde jeg ikke tøvet med at gøre Vingegaard til løbets klare favorit.

Det er han således også her fire etaper henne i løbet, men han skal tænke sig om i morgen. Der er vel næppe tvivl om, at han skal teste Lombardiet-benene, og da han tillige skal have skovlen under Milan, er han nødt til at gå til stålet på stigningen. Det er imidlertid en stor satsning at gøre som Yates og åbne ballet med et stort angreb. Vinden står nemlig helt håbløst med modvind det meste af dagen, og selvom han trods modvind på bjerget utvivlsomt kan køre fra alt og alle, er det svært at tro, at han kan køre 100 km alene, når en stor del af det foregår i modvind. Forsøger han det, vil han formentlig blive hentet, og det kan koste kræfter inden spurten.

Jumbo kan altså gribe løbet an på to måder. Vingegaard kan gøre som Yates og angribe hårdt, men samtidig sørge for, at han ikke ender alene. Det er imidlertid heller ikke ufarligt. En lille gruppe vil have en chance for at holde hjem, hvis de kan samarbejde, men det er svært at tro, at han ikke vil være tvunget til at skulle samarbejde med enten Mohoric eller Santiago Buitrago. Spørgsmålet er derfor, hvad araberne vil. Vil de forsøge at udnytte, at de kan sidde i et overtal med to mand mod Vingegaard, eller vil de sætte sig på hjul i håb om, at Milan kan komme tilbage? Det vil nok afhænge af, hvor meget han er sat af, og selvom han har klatret flot i dette løb, har jeg svært ved at tro, at han med sine små 90 kg ikke bliver sat så grundigt til vægs på Ucka, at Bahrain vil have en større fordel af at tage kampen op mod en isoleret Vingegaard.

Den anden mulighed for Jumbo er at køre etapen mere defensivt. Han har et glimrende hold af klatrere, og med Gijs Leemreize og Koen Bouwman kan han sætte et tempo, der kan sætte Milan til vægs. Jeg tvivler på, at Bahrain vil kaste sig ud i nogen stor offensiv på bjerget - det er i hvert fald kun med Buitrago, de vil overveje det - og jeg tror også, at Oscar Onley vil køre løbet defensivt med fokus på at vinde løbet på bonussekunder i en spurt mod Vingegaard til sidst. Med andre ord: skal der angribes på bjerget, skal det formentlig være fra Buitrago eller Vingegaard.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Jeg kan se Vingegaard bruge begge strategier, og jeg ser derfor to scenarier. Enten får vi etableret en lille gruppe på en håndfuld, der faktisk kan samarbejde og holde hele vejen, eller også får vi samlet en halvstor gruppe i stil med den, vi havde bag Williams sidste år. Denne gang kan den nok blive en anelse større, dels grundet modvinden og dels grundet den forøgede distance til mål.

Uanset om Vingegaard bruger den ene eller den anden strategi, tror jeg mest på, at vi får en større gruppe frem mod rundstrækningen. Det er i danskerens interesse at have holdkammerater ved sin side, og det bør han have med Bouwman og Leemreize i en sådan gruppe. Ender han i en lille gruppe foran, vil han være for sårbar over for angreb på rundstrækningen. Derfor vil jeg opfordre ham til at bruge sit hold til at sætte Milan til vægs på Ucka i stedet for som Yates selv at gå i offensiven.

Mit hovedscenarium er således et reduceret felt på rundstrækningen, og her kan der blive kørt ganske aggressivt. Jumbo vil formentlig højst sidde med tre mand, og de vil efter alt at dømme blive angrebet. Hverken Leemreize eller Bouwman er i topform, og Bahrain er nødt til at udnytte, at de har to ryttere, der kan angribe på skift. Det kan derfor godt blive en ret ukontrollerbar finale, men rundstrækningen er ikke alt for svær. Kan Bahrain få Vingegaard isoleret, måske på sidste omgang, kan det blive taktik, der afgør det. Heldigvis for ham består det meste af rundstrækningen af lange, lige veje, og i dette felt bør Leemreize og Bouwman komme langt. De bør have så god en chance for at kontrollere, at jeg mest af alt tror på en puncheurspurt til sidst, men svigter Jumbo-drengene, kan det blive en afgørelse på taktik mere end på styrke.

Som sagt er målstigningen sværere end først udmeldt, og det gør, at Jonas Vingegaard må være favorit. Danskeren var måske ikke suveræn i går, men han viste, at han er løbets bedste puncheur. Morgendagens bakke er lettere, og det øger risikoen for, at han bliver slået af mere eksplosive folk, men til gengæld er den samlede etape meget hårdere. Under de betingelser trives Vingegaard, og når han kan vinde efter en let dag i fladlandet, bør han i en finale med 9% til sidst kunne vinde, når rytterne har mere end 3000 højdemeter i benene. Den største risiko er det taktiske spil, hvor han kan blive isoleret, men sker det, vil jeg bestemt ikke udelukke, at verdens måske bedste etapeløbsrytter kan køre fra alt og alle allerede ved næstsidste passage af stregen og herefter køre alene hjem. Med andre ord har han flere veje til sejr, og med de nye informationer om målbakken må han være manden, der skal slås.

Den største rival må være Oscar Onley. Vi vidste fra Tour of Britain og Tjekkiet, at han er en storartet puncheur, men det var alligevel ganske overraskende, at han var så tæt på at vinde i går. Morgendagens finale er som sagt en anelse lettere, og hans chance for at slå danskeren vil være større, særligt hvis han ikke åbner for tidligt. Han bør tro så meget på sin spurt, at han skal køre et defensivt løb i Vingegaards baghjul og herefter se, om han kan vinde spurten. Det bliver svært, men efter i går kan det bestemt ikke udelukkes på en lettere bakke som denne. DSM har endda et ekstra våben. Chris Hamilton er en af de mere formstærke klatrere, og mens han ikke kan vinde en spurt, kan han angribe i det taktiske spil.

Den anden store rival er naturligvis Bahrain. Både Matej Mohoric og Santiago Buitrago er gode puncheurs og vil elske denne målbakke. Efter i går står det dog også ret klart, at Buitrago ikke er på 100%, og derfor er det svært at se colombianeren slå Vingegaard her. Skal de vinde en spurt, skal det være med Mohoric. Han var klart overmatchet i går, og derfor er det svært at tro på, også fordi de mange højdemeter vil slide mere på ham end på Vingegaard og Onley, men på en blødere og mere eksplosiv bakke er det ikke umuligt. Han er på papiret bedste mand i en afslutning som denne, og selvom formen tydeligvis ikke er på 100%, er det ikke umuligt, at han kan slå til. Holdets bedste chance er dog nok at isolere Vingegaard og angribe på skift, og her vil det nok være Buitrago, der står med de bedste kort. Faktisk kan man heller ikke udelukke Hermann Pernsteiner . Han er hjælper, men han har tabt så lidt tid, at det vil være helt oplagt at sende ham i offensiven også. Endelig er der naturligvis Jonathan Milan, men jeg bliver forundret, hvis ikke de får skovlen under ham på Ucka, og skulle han mod forventning overleve, må de 9% til sidste være for meget efter mere end 3000 højdemeter.

Vincenzo Albanese må ærgre sig over, at finalen er stejlere end antaget. Med en flad sidste kilometer havde han stået fremragende, men nu ser det betydeligt sværere ud. Bakken er dog lettere end i går, og det vil give ham en bedre chance for at slå de lettere folk. Ellers må han udnytte, at han er en aggressiv rytter, og den taktik gav ham jo en sejr i Limousin tidligere i år. Det kan inspirere. Til gengæld kan Ucka blive en udfordring, for den er for lang for ham. Det er langt fra sikkert, at han kommer med hjem.

Det er også en god etape for Jonas Gregaard. Danskeren styrtede i dag, og derfor har vi til gode at se, hvordan han er kommet sig, men med de ben, han har haft siden Luxembourg, er han en af de bedste og mest formstærke klatrere. Han er ikke puncheur og vinder derfor ikke en spurt, men i det taktiske spil har han muligheder. Her hjælpes han nemlig også af, at Uno-X har en meget velkørende Torstein Træen. Han er slet ikke eksplosiv, men denne mere opslidende etape giver mulighed for, at de to skandinaver kan spille de taktiske kort til sidst.

Hos Ineos har Brandon Rivera taget kaptajnrollen, og med den klatring, han har vist i år, bør han ikke få problemer med at overleve. Han er ikke nogen stor puncheur, og det er derfor udelukket, at han vinder en spurt. Til gengæld er han ret ukendt, og det vil give muligheder i det taktiske spil. Det er heller ikke helt umuligt med Omar Fraile. Han er bestemt ikke på toppen, men gårsdagens præstation var ikke helt ringe. På denne lidt blødere bakke har han måske en chance i en spurt, for han er vel på papiret sammen med Mohoric løbets bedste i en afslutning som denne. Alternativt kan han udnytte sit tidstab til at angribe på rundstrækningen. Kim Heiduk imponerer, men som for Milan gælder, at han bør komme til kort her.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Bliver etapen for svær for Axel Laurance? Det gør den formentlig, for vi har set, at hans holdbarhed ikke er skræmmende, og i bjergene er hans evner ret ukendte. Hvis Jumbo kører etapen mere afmålt, bør han dog have en chance for at sidde med til en spurt. Han overraskede meget positivt i gårsdagens meget stejle finale, og han vil have en bedre chance. Jeg har dog svært ved at se ham vinde. B&B har også en anden puncheur i Victor Koretzky, men i går så vi, at han har sine begrænsninger, og dagens styrt gjorde det ikke bedre. Til gengæld kan han angribe fra distancen, og her står B&B med flere muligheder. De har nemlig også Pierre Rolland, der helt logisk kom til kort i går, men har vist hæderlig form. Han er ude af klassementet og har således frihed til at angribe. Måske kan Maxime Chevalier gøre det samme, men han har ikke være flyvende.

Caja Rural er et andet hold, der måske kan udnytte et overtal. Deres bedste mand til dette terræn er Jonathan Lastra. Han kan sagtens afslutte på en bakke som denne, men vinde kan han ikke. Han skal derfor angribe fra distancen, og her kan han udnytte, at holdet kan sidde med flere mand. Mikel Nieve mistede en del tid i går, men Slovakiet viste, at han bør kunne sidde med hjem her, hvor stigningerne passer ham bedre. Med tidstabet har han frihed. Fernando Barcelo er i teorien deres bedste puncheur, men han viste igen i går, at han ikke er på toppen. Som Sergio Martin og Michal Schlegel, der måske kan overleve, skal han angribe på skift.

Trek står svagt efter tabet af Markus Hoelgaard, men køres etapen knap så hårdt bør de kunne få Jacopo Mosca og Antwan Tolhoek med hjem. Gårsdagens løb bekræftede, at Mosca stadig er et stykke fra sit bedste, og selvom han normalt er en god puncheur, vinder han ikke her. Han skal angribe, og det samme skal Tolhoek, der stille og roligt er på vej tilbage, og synes at have et niveau, der måske gør det muligt at overleve.

Bingoal har Matthijs Paaschens, men køres Ucka-stigningen hårdt, kommer den gigantiske belgier næppe med hjem. Hvis til gengæld Jumbo kører den mere defensivt, er der bestemt en chance, og han har virkelig imponeret med sin klatring og sine puncheurevner både her og i England. Det er klart, at han ikke vinder en spurt, men han er kendt for sin aggression og kan måske få frihed. Kenny Molly kan måske også gøre det hæderligt.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Hos Israel-PT er Sebastian Berwick, James Piccoli og Patrick Bevin på papiret nogle af de bedre klatrere, men de er slet ikke på toppen. Bardiani går næpe nogen med hjem på denne hårde etape, og jeg tvivler også på, at Kiko Galvan og Alex Jaime kan overleve for Kern Pharma. Hos Human Powered Health kan Kristian Aasvold og Keegan Swirbul måske overleve, men de er uden chance for at vinde. På kontinentalholdene synes Alexis Guerin og Roland Thalmann alt for formsvage, og mens Lukas Meiler, der imponerede i går, Gal Glivar, Tomasz Budzinski, Dylan Hopkins og Rainer Kepplinger måske kan komme med hjem, kan de ikke vinde.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Oscar Onley, Matej Mohoric

Outsidere: Santiago Buitrago, Vincenzo Albanese, Omar Fraile, Hermann Pernsteiner, Chris Hamilton

Jokers: Jonas Gregaard, Torstein Træen, Brandon Rivera, Axel Laurance, Jonathan Milan, Jonathan Lastra, Pierre Rolland, Victor Koretzky

STREAM CRO RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE