Ruten

Sprinterne trådte i baggrunden tirsdag, men håber at være tilbage i rampelyset onsdag, selvom det ikke bliver helt så let for de hurtige folk at komme i spil på den ganske kuperede 4. etape. Således byder onsdagens etape på en kategori 1-stgining med top i ca. 1500 m højde, og selvom der herefter er mere end 80 let faldende kilometer, er det måske ikke alle de hurtige folk, der vil overleve hele vejen, heller ikke selvom en kopi af etapen i både 2018 og 2019 gav anledning til massespurtsafgørelser. Samtidig har vinden før vist sig at kunne spille en rolle på løbets længste etape.

Etapen er med sine 185,8 km betydeligt længere end de foregående og bringer feltet fra San Jose Jachal til Villa San Agustin på en rute, der er helt identisk med den, der blev benyttet i både 2018 og 2019. Starten er småkuperet, men herefter er terrænet let faldende, mens det går mod øst, og den første indlagte spurt passeres efter 36,0 km. Først knap midtvejs på etapen ændrer terrænet karakter, når der tages hul på en lang opkørsel, der er inddelt i hele tre forskellige bjergspurter. Den første kommer efter 90,0 km og efter 1,0 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,5 og er i kategori 3, den næste stiger med 4,4% over 3,6 km, har top efter 96,0 km og er i kategori 1, og den sidste er ligeledes i kategori 1 med top efter 104,5 km og stiger med 4,3% over 3,8 km. Reelt set er der tale om en hele 18,5 km lang opkørsel, hvis gennemsnitlige stigningsprocent er beskedne 3,4, og hvor stigningsprocenten på den nedre del hovedsageligt ligger på 1-2 og på den øvre halvdel på 3-4.

Efter stigningen ændrer etapen karakter, idet det herefter er let faldende resten af vejen ned til målet i Villa San Agustin. Hele vejen går det mod sydvest, og bortset fra risikoen for sidevind på de åbne sletter er det eneste højdepunkt den sidste spurt, der er placeret efter 146,2 km. Terrænet falder som sagt det meste af vejen, men de sidste 5 km er næsten helt flade i en finale, der er meget teknisk. Efter et sving med 2,1 km igen venter der yderligere to sving med hhv. 900 og 800 m til stregen.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Etapen byder på i alt 1236 højdemeter.

Villa San Agustin blev første gange benyttet i 2018 på en stort set identisk etape, der mest huskes for, at Fernando Gaviria styrtede ud af løbet. Alligevel endte det med Quick-Step-sejr, da Maximilano Richeze overtog rollen som sprinter på det belgiske mandskab og færdiggjorde arbejdet, da et som følge af styrtet og sidevind stærkt splittet felt spurtede om sejren. Sidste år fik Gaviria sin revanche på en langt mere fredfyldt etape, da han i spurten henviste Peter Sagan og Alvaro Hodeg til de sekundære podieplaceringer.

Vejret

Tirsdag bød på de varslede tordenbyger, og der venter mere ustabil luft onsdag. Formiddagen vil byde på byger, men eftermiddagen burde være tør, dog med en del skyer og en temperatur på beskedne 27 grader. Igen ventes der byger mod slutningen af etapen, hvor risikoen er på til 40%. Fra starten vil det være blæsende med en frisk vind fra syd, men den vil aftage og blot være let sidst på etapen. Det giver sidevind det meste af vejen frem til kort efter forplejningen, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind hele vejen ind til den tekniske finale. Her vil man få ren modvind med 2,1 km igen, inden man efter de to sidste sving får medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Rygterne om Remco Evenepoels superform viste sig i den grad at være sande, og på baggrund af hans magtdemonstration i aftes kan man i den grad frygte, at mange enkeltstarter allerede i år vil blive berøvet al spænding. Umiddelbart ser hans overlegne styrke i første omgang ud til at have sikret sig den samlede sejr i dette løb, men vi skal ikke glemme, at Julian Alaphilippe også lignede en samlet vinder for et år siden. Her var et svagt Deceuninck-mandskab (glem ikke, at Evenepoel dengang blot var en uerfarne ungersvend, der begik en gigantisk taktisk brøler) ude af stand til at kontrollere kongeetapen, og det gjorde det muligt for Winner Anacona at stjæle sejren.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Med tabet af Alaphilippe er et Deceuninck-hold med to tunge sprintere og kun tre relativt klatrestærke folk ikke skræmmende, og det kan måske give lidt håb til rivalerne om en gentagelse - ikke mindst for erfarne Oscar Sevilla, der kørte en fremragende enkeltstart og lige nu ligner farligste mand for Evenepoel, der i parentes bemærket var 1 år gammel, da Sevilla vandt ungdomstrøjen i Touren og blev nr. 2 i Vueltaen!

Inden slaget på Colorado venter dog 4. etape (og en hviledag). Turen til Villa San Agustin er blevet lidt af en klassiker, da det er tredje år i træk, at præcis samme etape er på programmet. Dermed ved vi også, at vi ikke skal lade os snyde af profilen, der er langt mere voldsom, end etapen reelt er. Antallet af højdemeter er stadig beskedent, og den lange opkørsel er på intet tidspunkt blot antydningsvist stejl, og det er derfor en stigning, der kan overleves af også meget tunge folk, som vi senest så sidste år, hvor folk som Alvaro Hodeg, Matteo Malucelli og Riccardo Minali, der ikke kan karakteriseres som bjerggeder, var med i et felt, der på stigningen kun havde tabt ca. 10 mand.

Det er derfor ikke stigningen, der er problemet. Det kan derimod være vinden, som vi så det i dramaet i 2018, hvor netop vinden sendte blandt andre lokale Eduardo Sepulveda ud af klassementet. Etapen går igennem åbne argentinske sletter, hvor det kan blæse kraftigt, men det ser slet ikke ud til at være tilfældet onsdag, hvor vinder lægger sig undervejs. Måske vil starten være nervøs, da vinden her er kraftigere, og der vil være direkte sidevind, men det burde ikke splitte feltet så tidligt på etapen. I stedet bliver det sikkert endnu en aggressiv start, inden et udbrud etableres, som herefter vil blive kontrolleret af primært Deceuninck og UAE, men også med sandsynlig hjælp fra Bora og Israel Start-Up Nation.

Stigningen kommer for tidligt og er for let til at kunne bruges offensivt, og det vil derfor sikkert gå i adstadigt tempo til toppen. Risikoen for sidevind opstår herefter på det åbne, faldende stykke ned mod mål, men i år vil der være mod- og sidemodvind hele vejen hjem. Det er derfor totalt risikofrit, og i stedet vil det kvæle alle chancerne for udbruddet og dræbe al initiativlyst. Det bør derfor blive endnu en massspurt, denne gang dog efter en lidt længere og lidt mere opslidende dag i sadlen, dog uden at man skal forvente antydningen af et kvæstet felt. Den væsentligste forskel er i stedet den tekniske finale med de to sving umiddelbart efter hinanden. Det stiller lidt større krav til toget, end vi har set det de seneste dage, og positionering spiller en større rolle.

Efter spurten mandag kan der dog ikke være tvivl om, at Fernando Gaviria er klar favorit. Colombianeren levede op til forventningen om at være feltets hurtigste, selvom finalen faktisk gik helt galt for UAE. Både Juan Sebastian Molano og Maximiliano Richeze faldt fra i styrtet med 13 km igen, og Gaviria valgte derfor at tage Hodegs hjul. Det mislykkedes han endda med at holde, men det viste sig at være heldigt, da hans landsmand blev lukket inde. I stedet åbnede vejen sig for Gaviria, der således ikke var uheldig med, at den triste skæbne fra 1. etape ikke igen blev ham til dels.

I dag må Gaviria ventes atter at have Molano og Richeze til sin rådighed, og efter fiaskoer på 1. og 2. etape må det være på tide at vise togets styrke. Vi så igen på 2. etape, at Gaviria er sårbar i positionskampen, men hans tog er på papiret stadig det bedste. Nu må det være på tide for Richeze at vise sin klasse og sætte Gavoria ordentligt op. Sker det, er udfaldet givet på forhånd, da supersprinteren suverænt er feltets hurtigste.

2. etape viste igen, at Alvaro Hodeg har det svært i positionskampen. Da toget skød frem med Julian Alaphilippe, Zdenek Stybar og Bert van Lerberghe lige inden den røde flamme, var colombianeren faldet af, så Van Lerberghe måtte falde tilbage for at samle ham op. Belgieren viste sin klasse ved at bringe spurten tilbage på sporet, men da han lancerede sit lead-out, var Hodeg sørme faldet af igen, og så endte det hele trist med, at kaptajnen blev lukket inde.

Heldigvis har toget vist sin styrke. Tabet af Alaphilippe er stort, men Stybar og Van Lerberghe har hidtil vist stor klasse. Kan Hodeg holde sig til, som han gjorde på 1. etape, kan han denne gang håbe på igen at få et perfekt lead-out. På 1. etape åbnede han for tidligt, men undgår han det, bør han med et godt lead-out have chancen for at vinde, selvom Gaviria på papiret er en anelse hurtigere.

Jeg er også nødt til at pege på Peter Sagan som nr. 3, selvom det ikke er med den store overbevisning. Det er tydeligt, at slovakken ikke tager chancer i januar måned, og han er slet ikke så aggressiv, som han plejer. Samtidig har hans fart været alt andet end imponerende, men skal han vinde en etape, er dette måske hans bedste chance. Dels er den en anelse hårdere, hvilket vil være til fordel for Sagan, og dels er svingene til gunst for slovakken. Vi så trods alt på 1. etape, at han sad på det rette hjul, nemlig Hodegs, men ligesom colombianeren fik han åbnet for tidligt. Sidder han igen rigtigt på enten Hodeg eller Gaviria, og får en af colombianerne åbnet lidt for tidligt, ved vi, at Sagan er snu nok til med sin fine timing at vinde.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Helt som forventet viste Marco Benfatto sig på 2. etape at være lynhurtig, og havde han været placeret bedre, havde han været tættere på Gaviria. Nu skal han forsøge at sikre sig en bedre position, og det kan blive vanskeligere i denne tekniske finale. Samtidig er bakken ikke en fordel for den tunge italiener, men når Minali kom med hjem i 2019, bør Benfatto gøre det samme i år. Hans tog med Nicolas Dalle Valle og Iuri Filosi er ikke skræmmende, men har han lidt held i positionskampen, bør Benfatto som ren sprinter med mange sejre i de lette kinesiske løb være en kandidat.

Israel Start-Up Nations tog gik helt i kage forleden, og det endte derfor lidt halvpinligt med, at Rudy Barbier, Travis McCabe og Hugo Hofstetter alle kørte hver deres spurt, selvom planen var at køre for Barbier. Hvem der køres for denne gang, er usikkert. Forud for løbet blev det meldt ud, at alle skulle have en chance undervejs, men det er svært ikke at satse på en mand, der allerede én gang har vundet. Formodningen er derfor, at Barbier igen er manden, der skal satses på, men som vi har set de foregående dage, har toget slet ikke kunnet holde sig sammen. Derfor skulle det ikke undre, om det igen ender med, at det er mere end én mand, der spurter.

Det er dog nok fortsat Barbier, der skal tilskrives de største chancer. Han meldes i superform og viste sin gode fart forleden. Som vi så på 2. etape, skal han have meget held for at gentage sejren, men med et på papiret stærkt tog kan det lade sig gøre. Næststørst chance har McCabe, der burde have glæde af den hårdere etape, og som vel på papiret er den hurtigste af de tre. Hofstetter mangler derimod fart, men til gengæld er han meget dygtig i positionskampen i en teknisk finale som denne.

Manuel Belletti har virkelig imponeret i positionskampen hidtil, men på 2. etape gik det alligevel helt galt, da han fik åbnet alt for tidligt og gik helt i stå i modvinden til sidst. Det ændrer dog ikke på, at han i denne tekniske finale burde stå ganske stærkt, ligesom han også drager fordel af den hårdere etape. Han er stadig meget på egen hånd, men med sin gode næse for positionering kan han overraske, som vi så det, da han næsten vandt 1. etape.

Efter spurten forleden er man naturligvis også nødt til at nævne Nicolas Naranjo. Hans dominans i Vuelta a Uruguay i april havde skilt ham ud som en uhyre spændende herre, men det var alligevel overraskende, at han havde så god fart forleden. Samtidig er han en af de få kontinentale sprintere, der faktisk har en lead-out man, idet han har støtte fra German Nicolas Tivani. Han er urutineret i positionskampen på dette niveau, men han har vist, at han med den rette position har farten til at blande sig.

Jeg er også nødt til igen at nævne Nelson Soto. Hidtil er det gået helt galt for colombianeren, men det ændrer ikke på, at han på papiret er en af de få, der har været med helt fremme i spurter på dette niveau. Han har stort set ingen støtte, og det kan have sat ham tilbage, ligesom formen heller ikke synes i top. Det kan derfor sagtens ende med endnu en fiasko, men på papiret skal han med sin fornuftige fart og gode positionering være i spil.

Mandagens overraskelse var Piet Allegaert. Belgieren er bestemt ikke en klassisk sprinter, men alligevel blev han nr. 4 som erstatning for den skadede Christophe Laporte. Han har jo allerede overrasket med sejren i Tour de l’Eurometropole, hvor han slog nogle ganske solide navne. Det er usandsynligt, at han vinder, men i en teknisk finale efter et lidt hårdere løb bør han igen kunne gøre det hæderligt.

Davide Appollonio skal også nævnes igen. Hidtil har intet fungeret for den tidligere Sky-rytter, der fortsat er på vej tilbage efter sin karantæne. Han synes slet ikke at have fået fod på positionskampen endnu, og man kan også frygte, at han med sin i den nuværende situation begrænsede holdbarhed er en af de ryttere, der kan falde fra undervejs. Omvendt viste han med sejren i Portugal sidste år, at han har lidt af sin gamle fart, og derfor er han en af de ryttere, der kan overraske.

Endelig skal Tomas Contte nævnes igen. Sensationen fra 1. etape var helt væk på 2. etape, og det viser vel, at han fortsat har meget at lære. Til gengæld viste søndagens spurt, at han med det rette held har farten til at være med langt fremme. Risikoen for, at han fanges i denne tekniske finale, er stor, men med den rette position kan han overraske igen.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Også Sebastian Mora, Mikel Alonso, Umberto Marengo, Luca Wackermann, Colin Joyce, Cesar Martingil, Hector Lucero, Mauro Abel Richeze, Lucas Gaday, Leonardo Basso , der synes at være den foretrukne på det italienske landshold, og Roman Maikin kan tænkes at forsøge sig, men de bør ikke kunne vinde.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Peter Sagan

Outsidere: Marco Benfatto, Rudy Barbier, Travis McCabe, Manuel Belletti, Hugo Hofstetter

Jokers: Nicolas Naranjo, Nelson Soto, Piet Allegaert, Davide Appollonio, Tomas Contte

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2019 og Maximiliano Richezes sejr fra 2018.