LIVESTREAM VOLTA AO ALGARVE OG SE OM KASPER ASGREEN VINDER

Ruten

For få år siden var enkeltstarten løbets absolutte nøgleetape, og selvom den hårdere rute og den kortere kamp mod uret nu betyder, at etapen ikke spiller helt samme altafgørende rolle, er det stadig en meget betydningsfuld dag. I gamle dage var det kutyme, at den sluttede løbet, men mellem 2014 og 2019 blev den altid afviklet før Malhao-etapen. Sidste år var den tilbage på sin plads sidst i løbet, men i 2021 vender vi tilbage til det nyeste format, hvor klatrerne får det sidste ord. Temporytterne skal således slå til allerede om lørdagen, og det sker på præcis samme rute som i 2018, 2019 og 2020. Det er således de samme 20,3 småkuperede kilometer omkring byen Lagoa, der vil være rammen om den måske vigtigste etape i kampen om den samlede sejr.

Enkeltstarten er altså i alt 20,3 km lang mod de tidligere 18 km fra den senest benyttede rute i 2016 og 2017 og både starter og slutter i Lagoa. Fra starten går det mod sydvest igennem hovedsageligt fladt terræn ad en vej, der også er helt uden tekniske udfordringer, indtil man efter ca. 4 km når kysten. Den følger man mod øst op over en 600 m lang bakke, der stiger med 5,3% i gennemsnit og med 9,6% over de første 200 m, og forbi den første mellemtid, der kommer efter 5,7 km.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Herefter fortsætter det med at stige let, mens man fortsætter mod øst ad en snoet vej langs kysten og senere nord ind i landet, inden man atter kører mod sydøst gennem let kuperet terræn, inden en lille bakke (500 m, 7,2%) leder frem til den sidste mellemtid, der tages efter 13,6 km. I den sidste del af etapen går det først mod nord, siden vest og til slut nord og nordvest frem til Lagoa, og denne fase er først flad og siden let faldende. Den sidste kilometer følger en lige vej med en rundkørsel lige inden stregen.

Etapen byder på i alt 200 højdemeter.

Sidste år var det en klassementsrytter, der sejrede, da Remco Evenepoel i den gule trøje rundede løbet af med at sejre med 10 sekunder ned til Rohan Dennis og 19 sekunder ned til Stefan Küng. I 2019 var det til gengæld Stefan Küng, der slog Søren Kragh med bare 2 sekunder og Yves Lampaert med 5 sekunder. Da ruten gjorde debut i 2018, slog en af anden af klassementsrytterne til, idet Geraint Thomas i ganske overlegen stil sejrede foran Victor Campenaerts og Stefan Küng og herved kørte sig i førertrøjen. Lagoa har derudover i dette årtusinde kun være målby to gange tidligere. Det var i 2013, hvor Theo Bos vandt en massespurt foran Giacomo Nizzolo og Bruno Sancho, samt i 2012, hvor Edvald Boasson Hagen spurtsejrede foran Kris Boeckmans og Gerald Ciolek.

Vejret

Løbet får en vejrmæssigt kedelig afslutning søndag, men der venter heldigvis endnu en solskinsdag forinden. Lørdagen bliver således helt skyfri med en temperatur på maksimalt 24 grader, men det vil også være blæsende med en jævn til frisk vestlig vind (18-21 km/t), der bør være relativt konstant gennem hele etapen - måske med en marginal fordel til de allerførst startende. Det giver sidemodvind ned til første mellemtid og dernæst et stykke med generel med- og sidevind frem til anden mellemtid. Herefter vil der være først side-, så mod- og slutteligt side- og sidemodvind på hjemturen.

SÆT DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD - PRÆMIER FOR OVER 50.000 KRONER

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Favoritterne

Sam Bennett klager som altid over dårlige ben, når det er varmt, og han har haft pause, men det går nu meget godt. Ganske vist var han ikke helt uheldig med, at Bora-toget gik i stykker i dagens sidste sving, for var det ikke sket, var feltet næppe gået i stå, og det kunne have været svært at redde den ikke alt for gode position. Heldet var dog med ireren, og da Michael Mørkøv igen var ganske suveræn i sit lead-out, kom Bennett endnu et skridt mod de 20 sejre, jeg spåede ham til sidste år, og som nu måske kan nå i sin første ”rigtige” sæson som Deceuninck-rytter.

Efter dagens lille sprinterintermezzo står der klassementskamp på den resten af vejen, og der lægges ud med den altid uhyre vigtige enkeltstart. Ruten er den samme som i de seneste tre udgaver, og derfor er der ikke mange overraskelser i vente. Der er tale om en relativt klassisk enkeltstart, der mest af alt er for specialister. Første og sidste del byder på masser af lige og flade veje, hvor wattmonstrene kan træde til, men midterstykket mellem de to mellemtider er til gengæld ikke helt enkelt. 200 højdemeter er et pænt kvantum over 20 km og er eksempelvis dobbelt så meget som i årets Paris-Nice, hvor der kørtes 14,4 km. Faktisk minder etapen meget om årets catalanske enkeltstart, hvor Rohan Dennis skulle klatre 198 højdemeter over 18,5 km for at sejre foran Remi Cavagna og Joao Almeida.

Først og fremmest er det terræn for ikke alt for tunge specialister. Sejrene er hidtil gået til klatrestærke folk som Geraint Thomas og Remco Evenepoel, men også den lidt tungere Stefan Küng, der dog sagtens kan klare denne slags bakker og altid har gjort det godt på denne rute. Historien viser samtidig, at de små klatrere som regel får bøllebank her, og man skal derfor ikke overvurdere betydningen af klatringen. Heldigvis arter vejret sig også, og modsat sidste år, hvor vinden lagde sig markant, synes forholdene at skulle blive stort set ensartede. Der kan være dog en marginal fordel til de først startende, men jeg tvivler på, at det vil blive helt afgørende

Etapen har tre helt klare favoritter, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke vinderen er enten Kasper Asgreen, Benjamin Thomas eller Ethan Hayter. Til gengæld er det mellem dem ret åbent, men jeg vælger at gå med danskeren. Egentlig var mit udgangspunkt inden løbet Thomas, der i år har været ganske uhyggelig, men efter en løbspause med fokus på banen har han virket formsvag. Det har Asgreen til gengæld ikke. Det kan godt være, at han efter eget udsagn ikke er på toppen - og det er han helt sikkert ikke - men niveauet er alt andet end ringe. Det så vi med hans flotte kørsel på Pomba-stigningen i går, og han synes faktisk ganske velkørende. Hans tempoevner er ubestridelige, som vi senest så med 6. pladsen til VM, og selvom han ikke var flyvende i Tirreno, var det en rute, der ikke passede ham. Denne dobbelt så lange og langt mere kuperede rute burde være herlig for Asgreen, der selv har beskrevet den som ”fed”, og det er vel kun den lidt for korte distance, der ikke er, som det skal være. Med den form, han viser nu, tror jeg, at han bryder den lidt for lange danske sejrstørke.

Som sagt ville jeg egentlig have peget på Benjamin Thomas, men formen synes altså ikke i top efter pausen. Han smed tid på 1. etape, hvor holdet angiveligt ville spurte lidt med ham, men holdet nævnte intet om, at han var involveret i styrtet. I går endte han blandt de allerbagerste, og det tyder på, at han enten har haft svært ved at komme i gang eller har lidt i varmen. Heldigvis minder en enkeltstart om hans baneaktiviteter, og derfor kan der være håb om oprejsning. Finder han sine bedste ben, skal Asgreen i hvert fald stå tidligt op, for Thomas slog ganske overlegent danskeren i Tirreno, hvor han blev nr. 5 efter den flotte 2. plads bag Ganna i Besseges. Han klatrer ikke så godt som Asgreen, men det her er glimrende Thomas-terræn, og han har også vist, at han kan klare distancen, selvom han i forhold til Asgreen stod bedre over de 10 km i Tirreno. Først og fremmest skal han dog bevise, at han faktisk har noget form.

Jokeren er Ethan Hayter. Han har kun kørt én enkeltstart på dette niveau, nemlig da han blev nr. 3 bag Ganna og Thomas i Besseges. Dengang var han endda forslået efter styrt, mens han lige nu synes at være i fabelagtig form. Som den bedste klatrer af de tre favoritter har han fordel af bakkerne, og han viste i Besseges også, at han har power på flad vej. Jeg vil tro, at distancen passer ham lidt dårligere end i Besseges, men der er intet til hinder for, at han ikke skulle kunne køre lange enkeltstarter med den fremgang, han har vist. En forståelse af hans virkelige niveau bliver vi klogere på i morgen, men han kan utvivlsomt vinde etapen.

En af gårsdagens herlige overraskelser var store Thibault Guernalec. Han var angiveligt meget motiveret efter at vise sin fremgang i bjergene, og det gjorde han i den grad. Det vidner om absolut topform inden hans paradedisciplin, som han endelig er ved at være konkurrencedygtig i, også på dette niveau. Det så vi senest med 3. pladsen bag Küng og Oliveira i Valencia, men også i Tirreno så det godt ud, indtil han eksploderede. Han er dog på papiret den tungeste af favoritterne, og der er nok lidt for mange højdemeter til, at han kan vinde, selvom han klatrede så flot i går.

En anden positiv overraskelse var Joey Rosskopf . Amerikaneren har ellers været rystende formsvag i år, senest i Valencia, hvor hans enkeltstart tenderede det katastrofale, men i går så vi, at han er ved at komme sig. Han er ikke den temporytter, han var engang, hvor han blev nr. 2 i Vueltaen, men sidste års 16. og 17. pladser i Giroen viser, at han bør komme langt i dette felt. Terrænet passer ham i hvert fald som fod i hose.

SÆT DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD - PRÆMIER FOR OVER 50.000 KRONER

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Dernæst vil jeg pege på Nils Politt. Tyskeren er ikke specialist, men han brager af og til gode enkeltstarter af. Det gjorde han i 2019 med 2. pladsen i Paris-Nice og 8. pladsen i Dauphiné, og noget tyder på, at han er kommet tilbage på sporet efter skiftet til Bora, da han blev nr. 9 i Besseges, hvor ruten slet ikke passede ham. Denne er bedre, særligt fordi den er meget længere, men den er nok stadig for kuperet til, at han kan være med helt i front - særligt fordi formen efter klassikerne har mangler.

Ivo Oliveira har aldrig kunnet begå sig internationalt på enkeltstarter, men han blev trods alt portugisisk mester sidste år. En 20. plads i Tirreno og en 22. plads i Vueltaen tyder også på fremgang, og i dette felt bør han efterhånden komme langt. Han har generelt skuffet mig i år, men til gengæld var han stærkt imponerende sidste efterår. Ruten måtte nok gerne være lidt mindre kuperet, men det er ikke bakker, han ikke kan klare. Egentlig burde hans bror Rui Oliveira, der omvendt har imponeret i år, også kunne køre enkeltstart, men af en eller anden grund er det ikke tilfældet.

Alexys Brunel er aldrig blevet rigtig specialist, men han kan godt køre enkeltstart. Han blev nr. 4 i Besseges sidste år, ligesom han i år også med en 17. plads i UAE Tour viste sig frem på lidt højere niveau. Der er langt mellem snapsene, men i dette felt ligner han en af de bedre temporyttere, selvom jeg kan være lidt bekymret for formen.

En overraskelse i Valencia var Matis Louvel , der helt ud af det blå sikrede sig en 6. plads. Det er et helt enkeltstående resultat i et svagt felt, og derfor har han meget at bekræfte, men i dette felt burde han komme meget langt, hvis han leverer på samme niveau, selvom den mere kuperede rute nok ikke passer ham så godt.

Hvad med Lennard Kämna? Tyskeren var syg i optakten og er derfor ikke i topform, hvorfor det er svært at have de store forventninger. Hans tempoevner synes jo også helt forsvundet, som vi senest så i Catalonien, men han er trods alt tidligere specialist. I dette felt på en kuperet rute bør han altså gøre det udmærket, for en top 25-placering i Catalonien bør her føre et vist stykke.

Portugals førende hjemlige specialist er Rafael Reis, der dog primært har begået sig i portugisiske løb, blandt andet med to prologsejre i Volta a Portugal. Sidste år skuffede han dog i samme løb, og måske har han ikke helt samme niveau længere. Han blev også kun nr. 4 ved de nationale mesterskaber, hvor han blev slået ganske klart af Oliveira.

Andre, der overraskede i Valencia, var Diego Lopez og Mikel Azparren, der kørte sig ind på hhv. en 10. og en 9. plads plads. Heller ikke de har andre resultater, men feltet her er på temposiden nogenlunde lige så svagt som i Valencia. Den mere kuperede rute burde endda passe Lopez lidt bedre, mens den er en ulempe for Azparren.

Rally har udover Rosskopf også Gavin Mannion, der i USA har været en hæderlig temporytter, men aldrig er slået til i Europa. Desværre fejlede han så stort i går, at han formentlig falder helt igen. Colin Joyce overraskede stort i San Juan sidste år og var i flyvende form i Valencia. Her kørte han dog ikke en god enkeltstart, og desværre tyder hans kørsel i går på, at hans gode form er helt væk.

Egentlig burde Gustavo Cesar Veloso være bedste bud fra kontinentalholdene. Sidste år vandt den 41-årige veteran trods alt begge enkeltstarter i Volta a Portugal, hvpr han gennem årene har vundet i alt seks (!!!) enkeltstarter, men problemet er bare, at han aldrig er i form i andre løb. Det synes han slet heller ikke at være her, hvor han gik i udbrud på 1. etape og fejlede i går. Potentialet er stort, men formen er der næppe.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Endelig er der en række portugisiske ryttere, der altid kører pæne enkeltstarter i Volta a Portugal, men historien viser, at et godt resultat i Portugal ikke fører mange vegne i et internationalt felt. Her skal man særligt holde øje Daniel Mestre, Joao Rodrigues, Samuel Caldeira, Vicente Garcia de Mateos, Daniel Freitas, Daniel Mestre og Amaro Antunes. Raul Garcia Pierna er også en hæderlig temporytter, men han er forslået efter styrtet på 1. etape. Endelig kan det vel godt tænkes, at Ryan Gibbons, der vandt de svagt besatte afrikanske og sydafrikanske mesterskaber måske har fået lyst til at teste sig selv på en europæisk enkeltstart også, selvom han her er helt uden resultater.

Feltet.dks vinderbud: Kasper Asgreen

Øvrige vinderkandidater: Benjamin Thomas, Ethan Hayter

Outsidere: Thibault Guernalec, Joey Rosskopf, Nils Politt, Ivo Oliveira, Alexys Brunel

Jokers: Matis Louvel, Lennard Kämna, Rafael Reis, Diego Lopez, Mikel Azparren, Gavin Mannion, Colin Joyce, Gustavo Cesar Veloso, Ryan Gibbons

LIVESTREAM ALLE GIRO-ETAPER FRA START TIL SLUT - UDEN REKLAMER

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Remco Evenepoels sejr fra 2020, Stefan Küng sejr fra 2019 og Geraint Thomas’ sejr fra 2018.