DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Et af formålene med skabelsen af UAE Tour var muligheden for at besøge hele De Forenede Arabiske Emirater og dermed gøre brug af de begrænsede muligheder for terræn, det generelt flade land giver. Det førte ved første udgave i 2019 til ”opdagelsen” af den nye stigning Jebel Jais, der i to af de seneste tre udgaver har haft rollen som afgørende udfordring på den anden af de to bjergetaper, som løbet nu fast byder på.  Da der er tale om en relativt blød stigning helt uden de samme stejle procenter som løbets mest kendte stigning, Jebel Hafeet, har arrangørerne denne gang som noget nyt valgt at placere Jebel Jais som rammen om det første bjergslag. Historien viser, at det meget vel kan ende i en eller anden form for spurt på toppen, men som minimum vil vi på denne onsdag få en første fornemmelse af, hvem der ikke kan vinde årets løb.

I alt skal der tilbagelægges 181,0 km, der fører feltet fra Al Fujairah til toppen af Jebel Jais. Startbyen ligger ved Emiraternes østkyst, og målbjerget ligger ganske tæt på vestkysten, hvorfor første del af etapen består derfor af en tur tværs gennem ørkenen, der i den nordlige del dog er ganske kuperet. Efter de første 6 km, der leder mod syd ned langs kysten, drejer man mod vest og siden nordvest for at køre ud i den kuperede del af ørkenen. Derfor begynder det hurtigt at stige let, når man kører mod nordvest og vest ind gennem det golde landskab, indtil man når etapens foreløbigt højeste punkt i 498 m højde, hvor den første spurt kommer efter 44,9 km. Derfra går det videre mod nord ad en lige og let faldende ørkenvej, indtil man er nede i byen Ghub i 100 m højde. Nu drejer man mod sydvest for at følge en let stigende vej, der leder op til Al Muhtarqah i 284 m højde, inden det atter falder let mod vest.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter 98,6 km når man ud af den kuperede del af ørkenen og rammer en flad hovedvej, der leder mod nord ud mod kysten. Kort inden man når vandet, drejer man dog mod nordøst for at køre af en let stigende vej længere ind i ørkenen forbi dagens anden spurt, der kommer efter 138,0 km. Nu følger man en let stigende og ganske snoet vej mod nordøst og nord hele frem til foden af Jebel Jais, der bestiges ad en vej, der fører mod nord.

Etapen afsluttes nemlig med den store finale på opkørslen til toppen af Jebel Jais, der over 21,1 km stiger med 5,4%. Der er tale om en regulær opkørsel, hvor stigningsprocenten kun sjældent når over 6. I stedet ligger den på 5-6 det meste af vejen, men der venter 2,7 kilometer med 7,1% til allersidst, hvor den også når sit maksimum på 9%. Stigningen byder på et hav af hårnålesving, det sidste med 1400 m til stregen, hvorefter vejen blot bugter sig let, dog med en ret skarp kurve 250 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2639 højdemeter og er med undtagelse af en ændring af starten, der forlænger etapen med 11 km, helt identisk med sidste års udgave.

Jebel Jais blev som sagt første gang besøgt i 2019, hvor Laurens de Plus førte det meste af vejen op ad stigningen, indtil en gruppe på 11 mand endte med at spurte om sejren, der gik til den førende Primoz Roglic foran Tom Dumoulin og David Gaudu. Sidste år så vi, at Tadej Pogacar og Adam Yates kun havde blik for hinanden, og det udnyttede mange til at angribe. Af dem var Jonas Vingegaard den eneste, der kunne holde sig fri, og han sejrede med 3 sekunder ned til Pogacar og Yates, der i spurten slog et hul på bare op til 5 sekunder til de øvrige ryttere i top 17.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Efter to blæsende dage lægger vinden sig. Det vil igen være helt skyfrit med en starttemperatur på 26 grader og en temperatur på 25 grader i bunden af målbjerget, men det vil være betydeligt varmere dybt inde i ørkenen. Fra start vil der bare være en let vind (9 km/t) fra øst, mens der i finalen på den anden side af halvøen vil være en jævn vind (15-18 km/t) fra nordvest. Det bør give medvind fra start og siden noget sidevind, men når vinden får i nordvest, vil de være et kort sidevindsstykke, inden man får sidemodvind det sidste stykke ud til kysten. Fra kort før spurten vil der være sidevind og slutteligt sidemodvind hele vejen op ad bjerget. Med 4 km igen får man kortvarigt sidevind og med 2 km igen endda medvind, men der vil være næsten direkte modvind over de sidste 1500 m, dog med sidevind over de sidste 250 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse en analyse med de vigtigste konklusioner fra tirsdagens enkeltstart.

Favoritterne

Årets UAE Tour følger samme mønster som sidste år, så det allerede 24 timer efter enkeltstarten gælder den første bjergetape. Alligevel er alt anderledes i årets løb. Der er nemlig markante forskelle på de to velkendte målbjerge i årets løb, og da der denne gang er byttet rundt på deres rækkefølge i forhold til det, vi har set i 2019 og 2021, hvor de også begge var på programmet, kan det ændre løbets dynamik ganske markant.

Man plejer nemlig at starte med Jebel Hafeet, der er den mest kendte stigning med en historie, der rækker tilbage til forgængeren, Abu Dhabi Tour. Det er et ganske svært bjerg, hvor det i langt de fleste tilfælde har været bedste mand, der har vundet, og selvom modvind altid er en udfordring på de golde ørkenbjerge, har vi set pæne tidsforskelle på løbets nøglestigning.

Denne gang starter man imidlertid med Jebel Jais, og selvom den er betydeligt længere end Jebel Hafeet, er den af en helt anden støbning. Den er nemlig ganske blød, og vi har ved de to tidligere besøg set, at den ikke rigtigt har gjort nogen væsentlig forskel

Ved første besøg i 2019 kunne Laurens de Plus blot skabe gradvis udskilning med sit føringsarbejde for Primoz Roglic, der siden viste sig som hurtigste mand blandt de 11 overlevende, der spurtede på toppen, og det skete endda på en dag med medvind. Selvom turen gennem ørkenen i 2021 gav 1000 ekstra højdemeter, viste det sig også ved andet besøg umuligt for de bedste at køre fra hinanden, hvilket også skyldtes, at der var benhård modvind. Til gengæld havde Tadej Pogacar og Adam Yates, der begge blev isoleret relativt hurtigt, så travlt med deres indbyrdes kamp, at Jonas Vingegaard kunne snige sig væk til sejr i det, der endte som en helt ukontrollerbar angrebsfest. Der var frit spil til, at alle kunne angribe, indtil Yates med endnu en forcering forsøgte at sætte Pogacar under pres, og den eneste af de mange offensive folk, der aldrig blev hentet igen, var altså danskeren, som efter et stort tidstab på Jebel Hafeet var helt ude af klassementet.

Den slags kan favoritterne ikke rigtigt tillade sig i år. Ganske vist blev der i dag skabt nogle afstande, men de er fortsat relativt små. Det er derfor umuligt, at vi vil få samme anarki som sidste år. Derudover vil tilgangen være en anden. I 2019 var Roglic fint tilfreds med at forsvare sig, og det samme gjaldt for Pogacar i 2021. Selvom alle ved, at det er på lørdag det helt store slag kan slås, er det i hvert fald sandsynligt, at Pogacar vil have en mere offensiv tilgang end sidste år, hvor det helt entydigt kun var Yates, der skulle angribe, og hvor de grundet de store forskelle kunne være helt ligeglade med alle andre.

Jeg vil forvente, at vi får et opgør mellem favoritterne. Ganske vist ved de alle, at det formentlig bliver svært at gøre forskelle, men det er stadig UAEs hjemmebaneløb, hvorfor de meget gerne vil have den forløsende etapesejr hurtigst muligt. Særligt efter Yates’ kørsel i dag vil de formentlig også være lidt nervøse for lørdagsetapen, og derfor skal de vel gå efter denne etape. Jeg vil også tro, at det gælder for Ineos, selvom det faktisk nok vil være en fordel for Yates, hvis bonussekunderne ikke ender med at gå til den hurtigere Pogacar i en sandsynlig spurt. Jeg anser det også som sandsynligt, at en meget selvtillidsfuld Aleksander Vlasov vil gå efter sejren. Endelig kan man faktisk ikke udelukke, at Jumbo vil gå frem, hvis udbruddet bliver farligt. Tom Dumoulin vil formentlig gerne i den førertrøje, han pt. virtuelt kører rundt i.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Vi vil måske stadig se lidt mere kamp om at ramme udbruddet end hidtil, men næppe meget. Jeg tror, at gruppen vil køre relativt hurtigt og være relativt svag, og derefter vil EF sikkert føre, alene for at vise trøjen ære. Derefter forventer jeg at se UAE og altså også måske Ineos, Bora og Jumbo jagte.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan vinden er inde i ørkenen, når den kommer fra vandet både ved øst- og vestkysten. Den bør dog start i østlige retninger og skifte til vestlige retninger, efterhånden som vi passerer tværs gennem ørkenen, og derfor kan der være noget sidevind undervejs. Ved vestkysten vil vinden heller ikke være helt ubetydelig, og det vil formentlig blive nervøst undervejs. Det gælder måske særligt på det sidste stykke frem mod først spurten og siden stigningen, hvor der burde være tæt på ren sidevind. Jeg tvivler dog på, at vinden vil være stærk nok, også fordi man faktisk har et sidemodvindsstykke igen på den allersidste del frem mod Jebel Jais.

Jeg vil derfor tro, at et relativt samlet felt skal slås om sejren, og der er vel igen tre hold, der kan tænkes at lægge pres på, nemlig Bora, Ineos og UAE. Desværre for alle, der drømmer om drama, vil der imidlertid være sidemodvind, og selvom den ikke er så direkte og kraftig som sidste år, så vi for 12 måneder siden, at det så er praktisk talt umuligt at køre væk. Det bør i første omgang betyde, at vi kommer til at vente meget længe, inden vi får angreb, og det er sandsynligt, at det først sker, når rammer sidevind med 4 km igen. Den bedste chance for at gøre forskelle kommer nok med 2700 m igen, hvor stigningen endelig bliver lidt stejl, og hvor der stadig vil være sidevind, men vi taler altså kun om ca. 1000 med mellem 6,6 og 7,6%. Den er fortsat stejl over de sidste 1500 m, men her vil der være ren modvind, og så er procenterne altså for sølle.

Jeg forventer stadig, at særligt Pogacar, Yates og Vlasov vil angribe hinanden, men jeg tror ikke på, at de kan gøre forskellen på denne form for modvindsstigning. Sidste år var Yates aldrig tæt på at sætte Pogacar, og de virker alle så velkørende, at det er svært at tro, at den ene skulle være så markant stærkere, at han på denne bløde modvindskørsel kan sætte sig igennem. Skal det ske, vil jeg tro, at det kan blive Joao Almeida, som måske kan slå kontra på et Pogacar-angreb, men heller ikke ham tør Yates eller Vlasov give megen plads.

Kan vi så få samme anarki som sidste år? Det kan ikke udelukkes, hvis de tre hold har isolerede kaptajner, men jeg tvivler. Dels er forskellene så små, at man ikke bare kan lade folk køre væk, og dels ser UAE stærkere ud end sidste år. Dengang havde de ganske vist også Rafal Majka, som forsvandt tidligt, men modsat sidste år meldes han denne gang i form. Samtidig har de George Bennett, og selvom han ikke er flyvende, taler meget for, at UAE vil have ressourcerne til at tage kontrol, når de rammer modvinden over de sidste 1500 m og sætte en spurt i scene i stil med det, vi så i 2019. Men fejler Bennett og Majka, kan der måske være anarki, for Ineos er svage, og Bora vil formentlig hellere angribe på skift end køre spurt for Pogacar. Og heller ikke Jumbo er nødvendigvis stærke nok til at kontrollere for Dumoulin, selvom det er muligt, at det kan ofre en velkørende Chris Harper.

Nej, jeg tror mest på en 2019-spurt, og det bliver nok i en lidt større gruppe, når der denne gang er modvind. Sidste år var det hele 15 mand, der var inden for det hul på op til 5 sekunder, som Yates og Pogacar slog i selve spurten, og selvom det grundet de taktiske omstændigheder og den svagere vind måske bliver færre denne gang, regner jeg med en større gruppe. Det er ikke rigtigt sandsynligt, at Yates, Pogacar og Vlasov kan samarbejde, hvis de kortvarigt kommer væk. Det vil næsten altid blive stop-go-kørsel med efterfølgende regruppering.

Med udsigt til en spurt peger jeg på Tadej Pogacar. Som vi har set talrige gange, er sloveneren en fremragende puncheur, og det var da også ham, der vandt spurten bag Vingegaard sidste år. Hvis nogen var usikker på, om han var svækket af sin covidinfektion i januar, fik de i dag modbevist den tese, og han har da også selv afsløret, at han kun var meget mildt ramt. Efter i dag kan jeg stadig være usikker på, om han vil være bedst på lørdag, når Yates er så flyvende, som han er, men sidste år havde Yates sin rival i tovene på Jebel Hafeet, men slet ikke på Jebel Jais. Det bliver simpelthen for svært at gøre forskelle på dette bjerg, og ender det i en spurt, vil Pogacar altid være manden, der skal slås - særligt når det stærkeste hold kan sætte ham i scene. Derfor må han være favorit.

Faktisk tror jeg, at hans værste rival vil være Joao Almeida. I dag fik vi i hvert fald bekræftet, at han ligesom sidste år starter sin sæson stærkt, og han er ubetinget den næstbedste afslutter efter Pogacar. Faktisk var han så overbevisende i sine puncheurafslutninger i Polen og Luxembourg sidste år, at jeg ikke tør udelukke, at han kan slå sloveneren. Hvis Majka og Bennett holder længe - og det gør Majka formentlig, hvis meldingerne om hans form er korrekte - vil det formentlig også ende med, at de begge kan spurte på toppen. I det tilfælde er det ikke utænkeligt, at Almeida vil have en overhånd.

Han har imidlertid også en anden option, som Pogacar ikke har, nemlig taktik. Hvor sloveneren ikke får skyggen af frihed, kan man sagtens forestille sig, at Almeida kan slå kontra på et Pogacar-angreb, og at Yates og Vlasov vil tøve med at reagere af frygt for at få Pogacar i nakken. Skal der være én rytter, der ligesom Vingegaard vinder på taktik, er Almeida mit bedste bud. Det gør ham til en ganske sandsynlig etapevinder. Til gengæld må Rafal Majka og George Bennett være rene hjælpere.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det er vel stadig Adam Yates, der har bedst chance for at få skovlen under dem. I de seneste to år har han set bedre ud end Pogacar på Jebel Hafeet, og efter dagens enkeltstart kan det meget vel være, at han igen i år er stærkest. Problemet er bare, at Jebel Jais ikke er Jebel Hafeet, og sidste år var han ikke i nærheden af at køre fra Pogacar. Det vil han næppe heller være i år, og sidste år var sloveneren hurtigst på stregen. Det vil han formentlig være igen, men Yates er trods alt ikke en ringe afslutter. Sidste år spurtede han så stærkt, at han kørte fra superafsluttere som Almeida og Sergio Higuita, og helt uden chance vil han derfor ikke være. Normalt burde en modvindsspurt også være en gave til Michal Kwiatkowski, men han har ingen personlige ambitioner efter sin coronainfektion. Hans enkeltstart giver mig dog tro på, at han i modvind kunne lave et fint resultat, men jeg regner med, at han skal lægge det pres, Yates har brug for, hvis han skal vinde. Det samme gælder for Luke Plapp, hvis klatreevner vi forhåbentlig bliver klogere på i morgen.

Jeg vælger at rangere Tom Dumoulin som nr. 4, men det er ikke, fordi jeg tror, at han er fjerdestærkest. Forhåbentlig vil vi i denne uge se, at hollænderen igen kan klatre med de bedste, men han har aldrig været helt flyvende i februar. Denne gang kommer han fra højderne, som plejer at have en god effekt på ham, og hans kørsel i dag vidner om form, men Jebel Hafeet kan stadig være for svær, når vi ser på det pæne, men ikke skræmmende niveau, han havde i Ardennerne i Benelux Tour sidste efterår. Han er imidlertid slet ikke en ringe afslutter, og for tre år siden blev han faktisk nr. 2 bag Roglic i denne spurt. Det er måske svært at se ham slå Pogacar og Almeida, men i en modvindsfinale handler det også om timing. Dumoulin har punchet til at være med fremme og måske udnytte en fejl. Derudover kan han måske være en mand, der kan snige sig væk, for selvom han er en, de holder øje med, tror jeg, at Pogacar, Yates og Vlasov har mest blik for hinanden.

Som det fremgår, regner jeg med, at Aleksandr Vlasov er flyvende, men dette er slet ikke hans finale. Hans store dag kommer på lørdag, for han er slet ikke en god afslutter. Han vil utvivlsomt angribe med den superform, vi så både i Valencia og i dag, men han kan næsten umuligt køre væk på ren styrke. Til gengæld er Yates og Pogacar utvivlsomt mest fokuserede på hinanden efter deres historik over de seneste to år og i dette løb, og skal der være én af de tre, der får lov at snige sig væk, må det være Vlasov. Det er bare nok også hans eneste vej til sejr.

De øvrige favoritter er mestendels spurtsvage, og derfor går deres vej til sejr via et taktisk spil, hvor de kan lave ”en Vingegaard”. Her ser jeg muligheder for Fausto Masnada. Han havde ganske vist en gigantisk offday på Green Mountain i Oman, men i resten af det omanske løb og i sag så vi, at formen har det fint. Han har gjort gigantiske fremskridt, og han har før sneget sig væk i taktiske finaler. Det gjorde han, da han vandt i Tour of the Alps, det gjorde han, da han blev nr. 2 i Lombardiet, og det gjorde han i Oman. Opstår muligheden, vil han gribe den, og han har forment til at gøre det færdigt.

I gamle dage ville man have regnet med Pello Bilbao i en spurt, men hans spurtstyrke synes helt forsvundet. Nu er han efterhånden snarere en ren dieselmotor, og derfor er det ikke længere en ideel finale for ham. Til gengæld ved vi, at han er i form efter den fornemme 4. plads i skrapt selskab på kongeetapen i Valencia, og samtidig er han ikke en rytter, der får Pogacar til at ryste i bukserne af skræk. Måske er Bilbao manden, der kan snige sig væk i en taktisk finale.

Det kunne Neilson Powless også gøre. Allerede sidste år var han faktisk en af de bedste på stigningerne i dette løb. Siden havde han endnu en krise, men så rejste han sig med sit store gennembrud i efteråret. I dag tog han så næste skridt med en fremragende enkeltstart. Desværre er han spurtsvag, og derfor er det ikke hans finale, men han er herligt aggressiv og har poweren til at holde sig fri, hvis han slår hullet. I dag viste han sig uhyre formstærk, og derfor er han et af de bedre bud på ”en Vingegaard”.

Skal man pege på en bjergfinale, der passer Jan Hirt dårligt, må det være denne. Den tjekkiske dieselklatrer ejer ikke skyggen af punch, og han skal bruge stejle procenter for at gøre en forskel. Til gengæld ved vi, at han er i uhyggelig form, og det fandt han faktisk ud af, da han på 3. etape i Oman chokerede sig selv i en eksplosiv finale. Dengang fik han en 2. plads ved at angribe tidligt, og den lektie har han formentlig lært af. Han har formen til at være med fremme, og han tabte forventeligt masser af tid i dag. Skal der spurtes, vil han ende langt tilbage, men i det taktiske spil har han muligheder. Jeg vil også tro, at Rein Taaramae , der var en fremragende hjælper for ham i Oman, kommer ganske langt, men han har næppe niveauet til at vinde, og Louis Meintjes meldes formsvag efter sygdom i januar.

I gamle dage var Romain Bardet altid ganske stærk fra start, og det er han sikkert igen. Han har bare ikke samme niveau som tidligere, og selvom han i efteråret rejste sig - ikke mindst i Romandiet - mangler han stadig noget. Billedet har været, at han på det seneste har skullet bruge lidt længere tid på at komme i gang, og selvom hans enkeltstart i dag betrygger mig i, at han er fint kørende, vil det undre mig, hvis han flyver. Til gengæld er han faktisk ikke helt uden punch, og i en spurt vil han sikkert ende som en af de bedre, selvom han ikke kan vinde den. Han skal også snige sig væk, men heldigvis er han uhyre aggressiv. DSM har også Andreas Leknessund og Thymen Arensman , men dem tror jeg mindre på. Arensman er en dieselmotor, der skal bruge mange løb på at komme i gang, og det bekræftede enkeltstarten. Leknessund kørte en pæn enkeltstart, men stadig ikke på sit gamle niveau, og derfor tror jeg stadig ikke, at han er klar til at indfri sit bjergpotentiale.

Jeg har virkelig svært ved at vurdere Gino Mäder. På baggrund af hans fremragende Vuelta vil jeg regne ham som en af de allerbedste klatrere, men vi har set, at han er en dieselmotor, der skal bruge lang tid på at komme i gang. Omvendt er han åbenlyst meget bedre end tidligere, og måske har han taget så stort et skridt, at han starter stærkt. Hans enkeltstart var svag, men det var forventeligt, og hans kørsel på de flade etaper viser tydeligt, at han har ambitioner. Dette er slet ikke en finale for den spurtsvage schweizer, men han har opportunismen til at snige sig væk.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Ender det i en spurt, vil jeg tro, at Ruben Guerreiro kan ende langt fremme. Han er ganske vist ikke ren klatrer, men er han i form, bør han hænge på, når vi taler om en blød modvindsstigning. Det ved vi ikke, om han er, men da han har siddet helt fremme på de flade etaper, synes han at være kommet til løbet med ambitioner. Det er dog stadig svært at se ham slå Pogacar, og mens jeg anser ham som ret sandsynlig i top 10, anser jeg ham som en mindre sandsynlig vinder. Men han er en type, der med sit punch godt kan snige sig væk i finalen. EF har også den spændende klatrer Sean Quinn , men selvom hans enkeltstart var flot, manglede han lidt for meget i Spanien til, at man for alvor kan tro på ham. Endelig har de Merhawi Kudus, men selvom han meget vel kan starte stærkt, har han næppe stadig niveauet til at vinde.

David de la Cruz viste fin form i Valencia, og han er formentlig endnu bedre nu. Det så vi også med dagens flotte enkeltstart, men denne stigning kunne ikke passe ham meget dårligere. Også for ham gælder, at han skal lave ”en Vingegaard”, men vi har nu også talrige gange set, at han ikke er bange for at angribe fra distancen. Derfor er han bestemt et bud på en sådan offensiv, men taktikken skal flaske sig i en finale, der slet ikke passer ham. Astana har også Stefan de Bod , der i dag viste form, men han har været lidt for begrænset på stigningerne. Spændende bliver det også at følge den i Giroen så lovende Vadim Pronskiy, men niveauet er for højt til, at han kan vinde, og det samme gælder for Sebastian Henao, der ellers som de fleste colombianere kan være i god februarform og i Algarve i 2021 viste, at hans niveau stadig kan være fonuftigt.

Bora har også Jai Hindley , men han virkede ikke alt for formstærk i Murcia og Jaen. Som jeg forklarer i den overordnede optakt, er der imidlertid forhold, der kan forklare det, og det er derfor muligt, at han er bedre end ventet. Han har den fordel, at han kan lukrere på Vlasov til måske at snige sig væk som det mindre farlige alternativ, men det kræver, at han har en bedre form, end jeg fornemmer.

Geoffrey Bouchard kørte vel sit livs enkeltstart i dag, men da han klatrede i Provence, manglede han stadig lidt. En del af det hul kan han have lukket, og det kunne dagens resultat indikere. Allerede sidste år tog han et stort skridt som klatrer, ikke mindst i Burgos, og han er altid en rytter, der ikke er bange for at angribe. Det er dog også den eneste vej til sejr for den spurtsvage franskmand. Mere spurtstærk er Bob Jungels, men selvom hans enkeltstart giver mig håb om, at han efter sin operation kan rejse sig lidt igen, har han altid manglet lidt for meget som klatrer i ugelange etapeløb, hvor hans motor ikke kommer til sin ret. Clement Berthet viste lovende takter i Polen sidste år, men det vil være et skridt at se ham vinde her.

Jeg nævner også Hermann Pernsteiner . Han er ganske vist som hjælper, og derfor skal vi næppe regne med, at han vinder en etape, der slet, slet ikke passer en dieselklatrer. Jeg blev bare ganske imponeret over hans enkeltstart i dag, og han var uhyre stærk i sidste års Tour de Suisse, hvorefter han af en uopklaret grund aldrig siden kørte løb, der passede ham. Har han samme niveau som i Schweiz, hvad enkeltstarten kunne indikere, kan han måske være et kort, Bahrain kan spille, hvis de giver ham friheden. De har også Alejandro Osorio, der sidste år endelig gav prøver på sit talent, men han skal have forbedret sig mærkbart, hvis han skal være med fremme i et WorldTour-løb.

Jumbo har også Chris Harper, der sidste år endte som nr. 4, men det skyldtes mest sidevinden. I bjergene har han altid haft begrænsninger, og forud for løbet var jeg grundet hans kørsel i Australien ikke optimistisk. Hans enkeltstart i dag giver mig dog håb om, at formen er god, og det er også et løb, han har satset på. Faktisk er han erklæret kaptajn sammen med Dumoulin, men fordi hollænderen kan tage trøjen, risikerer han at ende som hjælper. Får han lidt frihed, kan han måske komme i spil, men han skal have forbedret sin klatring yderligere. Holdet har også Koen Bouwman, men han meldes at være i en hjælperrolle.

Endelig nævner jeg Patrick Konrad, men det er uden den store overbevisning. Han plejer at være formsvag fra start, og det var han også på Mallorca. Hans enkeltstart i dag var heller ikke noget at skrive hjem om. Han er dog lynhurtig, og faktisk er det en finale, der passer ham fremragende. Har han forbedret sig meget siden Mallorca, der er flere uger siden, vil han kunne spurte sig til et ganske godt resultat, men det er svært at se ham vinde.

Hos FDJ har man Matteo Badilatti, men denne stigning passer ikke en dieselklatrer som ham, og han plejer heller ikke at være flyvende. Hos Movistar kørte Oscar Rodriguez en fin enkeltstart, men han manglede stadig en del i Provence, mens Sergio Samitier synes formsvag, og Carlos Verona aldrig flyver fra start. Dario Cataldo virker ganske velkørende, men selvom han er hurtig, klatrer han næppe helt godt nok længere, og Damien Howson var helt uden form på Mallorca, som han altid er fra start. Xandres Vervloesem viste i Provence, at han fortsat mangler lidt for meget, som Sebastian Berwick, Luca Covili og Johnatan Canaveral også har gjort det.

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Joao Almeida, Adam Yates

Outsidere: Tom Dumoulin, Aleksandr Vlasov, Fausto Masnada, Pello Bilbao, Neilson Powless

Jokers: Jan Hirt, Romain Bardet, Gino Mäder, Ruben Guerreiro, David de la Cruz, Jai Hindley, Geoffrey Bouchard, Hermann Pernsteiner, Chris Harper, Patrick Konrad

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jonas Vingegaards sejr fra 2021 og Primoz Roglics sejr fra 2019.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK