Ruten

Det er blevet en tradition, at løbets to sværeste etaper kommer i weekenden, hvor der som regel har været både en bjergafslutning og det, arrangørerne betegner som en ”mur-etape” med mange af de stejle ramper, der kendetegner regionen tæt på Adriaterhavet. I år ligger løbet anderledes, så 4. og 5. etape ikke falder i weekenden, men det er alligevel de to etaper, der er de vanskeligste. Som noget nyt byder den forlængede udgave af løbet på hele to etaper med rigtige bjerge - formentlig for at tilgodese ryttere, der forbereder sig til Giroen - og inden 5. etapes bjergfinale er det derfor ikke en mur-etape, men derimod endnu en bjergdag, der trods en faldende finale vil give vigtige svar inden fredagens kongeetape.

I alt skal der tilbagelægges 194,0 km, som fører feltet fra Terni til Cascia, og etapen fortsætter rejsen mellem de to have, hvilket per tradition betyder, at terrænet bliver mere kuperet, jo længere man kommer mod øst. Man lægger dog ud med at køre en omgang på en 48,1 km lang rundstrækning i området sydvest for Terni. Den indledes fladt, indtil man skal over en ikke-kategoriseret stigning (2,4 km, 5,1%) med top efter 10,6 km, hvorefter det stiger let over yderligere 6,4 km. Herefter falder det jævnt, indtil en flad strækning leder frem til endnu en bakke, og slutteligt venter en kort nedkørsel og fladt terræn, der leder tilbage til startbyen.

Herfra bliver det meget monotont. Feltet sætter nemlig kursen mod nordøst med retning mod Appenninerne, og det sker via en lang, næsten lige vej, der stiger ganske let over næsten 60 km. Efter 104,4 km bliver det lidt stejlere, da man når toppen af en bakke (3,2 km, 4,0%), men efter en nedkørsel fortsætter vejen med at stige let over yderligere knap 30 km, der leder mod nordøst op til det nordligste punkt og slutteligt kortvarigt mod sydøst.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Nu har man noget Appenninerne, der byder velkommen med dagens vanskeligste udfordring, stigningen Forca di Gualdo, der bestiges fra nordvest. Den stiger med 7,4% over 10,45 km fordelt med 3,4% over den første kilometer, inden der venter 3,5 km med 9,2% og et maksimum på 12%. Herfra stiger den med 7,0% over de sidste 6 km med 7-8% på den første del og siden 5-6%, inden den tager lidt fat med 7,8% på de sidste 450 m frem til toppen, der rundes efter 143,5 km.

Toppen efterfølges kun af en ultrakort nedkørsel, der leder mod sydøst, inden man skal over en lille bakke (1,25 km, 6,7%), som leder op til dagens spurt, der kommer efter 147,8 km. Herefter følger man et let faldende plateau mod sydvest, indtil man drejer mod syd ind på Rifugio Perugia (3,45 km, 7,0%), der er relativt jævn, dog med en sværere sidste kilometer, der byder på først 500 m med 10% og siden 500 m med 8,4%, inden man efter 157,0 km runder toppen.

Nu går det endelig nedad via en meget kringlet nedkørsel, der fører mod nordvest og vest direkte ned til bunden af Ospedaletto-stigningen. Den stiger med 6,2% over 7,0 km fordelt over lette 2,5 km med 3,6% og siden 4,5 km jævnt stigende med 7,6% i snit. Efter 182,6 km runder man toppen, hvorefter de sidste 11,4 km indledes med en let nedkørsel, der fører mod sydvest ned til Cascia. Den slutter med 1,75 km igen, hvorefter det stiger med 2,3% i snit resten af vejen, stejlest til slut med 4,8% over de sidste 500 m. Den lette nedkørsel har et enkelt hårnålesving med 2,5 km, inden man drejer skarpt til venstre i bunden, hvorefter vejen kun bugter sig op ad målbakken, dog voldsomt på de sidste 300 m, hvor man reelt foretager en blød U-vending.

Etapen byder på i alt 3285 højdemeter.

Cascia har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Vejret

Som varslet inden løbet kan der vente nogle våde dage. Torsdag starter helt skyfrit, men fra ved 14-tiden er der en bygerisiko på 20-35%, samtidig med at det skyr til. Temperaturen når hele 29 grader i målområdet, og der vil bare være en svag og næsten ikkeeksisterende vind fra nord og nordvest. Efter den indledende rundstrækning giver det sidemodvind det meste af dagen, indtil man ved starte på den kuperede del drejer ind i sidemed- og medvind. Efter Rifugio Perugia får man sidemodvind frem til toppen af Ospedaletto, hvorefter der er sidemed- og medvind, indtil man får modvind efter kurven med 300 m igen.

Favoritterne

Som ventet gav dagens mur den første lille fornemmelse af klatrehierarkiet i årets løb, og det lykkedes endda en Michael Woods at vinde noget af den tid, han skal bruge inden enkeltstarten, og at vise, at han er tilbage efter sit lårbensbrud samt en snu Rafal Majka ligeledes at sikre sig et tiltrængt forspring inden tidskørslen. Det store slag skal dog først slås de kommende to dage, hvor Woods befinder sig i terræn, der passer ham dårligere.

Det er fredagens kongeetape, der bliver vigtigst, men man skal bestemt ikke undervurdere den første af de to dage i bjergene. Den meget stejle Gualdo-stigning kan bruges til at slide rivalerne ned, selvom den nok kommer for tidligt til at blive brugt til angreb. Det gør Ospedaletto til gengæld ikke, og selvom den ikke er specielt lang, er de sidste 4,5 km svære nok til, at de efter en lang og hård dag kan gøre forskelle.

Der er nu store tidsforskelle, og derfor kan man i teorien ikke udelukke en udbrudssejr. EF vil formentlig ikke have noget imod at lade bonussekunderne forsvinde. På den anden side har Woods brug for mere tid inden enkeltstarten, og denne etape kunne faktisk passe ham fint. Derfor kan man ikke udelukke, at amerikaneren faktisk har mod på at gå efter endnu en etapesejr.

Der er dog også andre. Astana skal i offensiven med deres to klatrere efter en halvskidt dag i dag, og de har begge brug for et hårdt løb. Ineos kørte i dag med stor autoritet omkring en heldigvis igen velkørende Geraint Thomas, og det kunne sagtens tænkes, at de med deres superhold også vil påtage sig et ansvar. Og hvorfor ikke også Sunweb, hos hvem Wilco Kelderman i dag viste, at han kan tro på sin spurt, og Bora, der med Rafal Majka virkelig kan lugte blod?

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Der burde altså være nok hold til at skabe samling og kontrollere den lette indledning. Herefter er det nærliggende at tro, at Astana og måske Ineos vil lægge et pres på den lange stigning. Bora kunne have samme planer, men deres hold er knap så overbevisende som særligt Ineos. Jeg forventer dog ikke angreb allerede her, men måske kan udbruddet hentes så tidligt, at man kan køre om bonussekunder i spurten på den lille bakke.

I sidste ende forventer jeg et slag mellem favoritterne på Ospedaletto. Den er som sagt ikke så lang, men stejlheden er efter en hård dag noget, der trods alt kan mærkes, og det er reelt en mulighed at køre alene hjem, især hvis forfølgerne samarbejder så dårligt som i dag. Kombinationen af en relativt kort stigning og en let nedkørsel taler dog for, at det vil være en gruppe af klatrere, der skal afgøre det til slut, også selvom medvinden vil hjælpe et eventuelt udbrud. Meget vil så tale for, at det skal afgøres i en spurt i den let stigende finale, men i en dårligt samarbejdende gruppe er det muligt at lave ”en Majka” og snige sig væk undervejs.

Det får mig til at pege på Michael Woods igen. Canadieren var uhyre overbevisende i dag, men i morgen får han det sværere. Det er nemlig stejle mure, han elsker, og dem må han se langt efter her. Længere stigninger passer ham dårligere, men Ospedaletto er trods alt håndterbar for en mand, der sidste år var blandt de allerbedste i Il Lombardia. Lige nu synes han at nærme sig samme form, og han har i Tanel Kangert en uhyre formstærk hjælperytter. Den let stigende spurt passer ham glimrende, og sidder han med over stigningerne, tror jeg, at han atter gør det færdigt og tager vigtige bonussekunder.

Det er dog også en god etape for Geraint Thomas. Det var herligt at se briten være tilbage og det endda med stor autoritet på en stejl mur, der ikke rigtigt passede ham. Han lignede bestemt ikke en mand, man sætter af i terræn, der passer ham bedre, og han har et fremragende hold til at sætte sig i scene. Selvom han sjældent viser det, må han stadig regnes som en af de hurtigste klassementsryttere, også selvom vi skal tilbage til Touren i 2018 for sidst at se ham bruge det våben. Thomas var i dag så overbevisende, at han meget vel kan ende med at tage en tiltrængt sejr.

Det samme kan Wilco Kelderman. Vi vidste godt, at hollænderen er en fin puncheur, men det var alligevel lidt overraskende, at han vandt feltets spurt med så stor sikkerhed. Han var også ganske overbevisende på stigningen, og han vil være mere komfortabel i dette terræn. Han har stadig lidt at bevise i bjergene efter en generelt skuffende tid, men efter hans kørsel i dag er det meget nærliggende at tro, at Kelderman kan spurte sig til sejr i en lille gruppe.

Astana havde en skidt dag, men nu kommer terræn, der passer dem bedre. Efter i dag ligner Aleksandr Vlasov måske bedste bud, og da han ikke blev ofret i jagten, er det klart, at han får lov at tage sin egen chance. Vi så i Piemonte, at han godt kan spurte, men han vinder næppe en spurt. Til gengæld er han en rytter, der kan køre fra alt og alle med benene fra Emilia og Lombardiet, ikke mindst hvis Astana igen ender i et forventet overtal.

Jakob Fuglsang var svageste mand blandt de fem bedste i dag, og det var lidt af en skuffelse. Nok er han ikke murspecialist, men en mand, der er blevet nr. 2 i Fleche Wallonne, kan køre denne slags finaler. Alligevel må man formode, at Fuglsang vil være stærkere i dette terræn, og set over hele sæsonen har han været den bedste klatrer i dette felt. Han og Vlasov sidder formentlig igen i overtal til slut, og det kan udnyttes. Selvom Fuglsang godt kan afslutte på en bakke, er mange hurtigere end ham, men sammen med Vlasov er han vel stadig bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem.

Simon Yates bekræftede i dag, at han stadig er et stykke fra sit gamle niveau. Morgendagens etape passer ham endda endnu dårligere, men som vi så i dag, kan han sagtens komme tilbage, selv hvis han skulle blive sat. I dag kørte han ikke spurten, men blandt klassementsrytterne er han stadig en af de hurtigste, som han viste os i Touren sidste år. Han har Jack Haig, der i dag var ren hjælper, til at hjælpe med at komme frem, hvis han bliver sat, og så må han bruge sin gamle hurtighed til at gøre det færdigt på stregen.

Dagens positive overraskelse var Fausto Masnada, der efter det pludselige holdskifte endelig ligner sig selv fra 2019. Terrænet passede ham endda ikke, og han er langt mere komfortabel på denne etape, hvor han atter har en god chance for at være blandt de seks bedste klatrere, som han var det i dag. Hans problem er, at han ikke har en specielt god spurt, men til gengæld er han også den lille underdog, som måske kan snige sig væk til sidst. Det har han glimrende næse for at gøre.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Boras bedste bud på at vinde etapen er nok Patrick Konrad, der i dag var bedre end længe. Han kører næppe med de bedste på så lange stigninger, og jeg tror ikke, at han kommer med hjem. Skulle det alligevel lykkes ham at komme tilbage, har han en giftig spurt, som han viste i dag. Chancerne er endda bedre i morgen, hvor målbakken er lettere, og det gør ham oplagt, hvis han overlever bakken.

Boras bedste bliver dog sandsynligvis Rafal Majka, men det er svært at se ham vinde etapen. Dels var han ikke med de bedste på stigningen i dag, og dels er det trods en udmærket puncheurspurt svært at se ham sejre på målbakken. Hans problem er også, at han nu er en overvåget mand og derfor ikke atter kan snige sig væk. Man ved dog aldrig i en taktisk finale, og det er nok Majkas chance for faktisk at vinde etapen.

Som sagt blev Jack Haig ofret i dag, og det kan gøre det svært at vinde etapen. Han var dog en af de bedste, og han vil være langt bedre på denne etape. Man kan bestemt ikke udelukke, at han vil overstråle Yates, og det kan måske give ham frihed til at søge sin egen chance. Han vinder ikke en spurt, men han har til gengæld tabt tid, og det er måske nøglen til at lave ”en Majka” og snige sig væk.

Sergio Henao var dagens positive overraskelse, men han får svært ved at gentage succesen. Stejle mure er nemlig hans speciale, og han er langt mindre komfortabel her. Skulle der ske en regruppering til sidst, kan man imidlertid ikke helt udelukke, at han kan være med, og så har han en spurt, der måske kan bruges til at tage kampen op mod favoritterne.

Man er vel også nødt til at nævne Vincenzo Nibali. Italieneren er åbenlyst rusten, som han ofte er det inden grand tours, men stejle mure har bestemt heller aldrig været ham. Han vil have det langt bedre i de høje bjerge, og nu hvor han har tabt lidt tid, kan han gøre det, han mestrer allerbedst, nemlig med sin snilde snige sig væk fra hurtigere folk.

Jeg vil også pege på Rui Costa . Portugiseren skuffede lidt i dag, men stejle mure har heller aldrig været ham. Det er lange stigninger heller ikke, men finder han de ben, han som regel har i Romandiet, kan han være med i dette terræn. I et lidt mere passivt løb kan han måske komme med hjem, og så har han en spurt, der vil gøre ham til en af favoritterne.

Endelig vil jeg nævne James Knox og Louis Meintjes. Briten viste i dag endelig lidt form i en finale, der ikke passede ham specielt godt, og han burde være bedre her. Jeg har stadig svært ved at se ham køre med de bedste, men har han sine bedste ben, er det ikke umuligt. I det tilfælde har Deceuninck to folk til at køre lidt taktisk, og vi så i Catalonien sidste år, at han også har en udmærket puncheurspurt. Meintjes var dagens største positive overraskelse i en finale, der er helt anti-Meintjesk. Er han måske på vej tilbage? Det er svært at tro på, men glem ikke, at han havde én stor dag i Vueltaen sidste år. Dette terræn passer ham meget bedre, så måske kan han endelig vise lidt af sin gamle klasse.

Derudover er Tanel Kangert åbenlyst i form, men nu reduceret til ren hjælper for Woods, ligesom en velkørende Matteo Fabbro er det for Majka og en endelig formstærk Lucas Hamilton er det for Yates. Andre, der måske vil være med langt fremme, er Victor de la Parte, Sam Oomen og Jaako Hänninen, men det er svært at se dem vinde etapen. Resten af rytterne i dagens Van der Poel-gruppe må antages for overmacthet i denne slags terræn. Og endelig kom Hermann Pernsteiner faktisk flot ind efter en hel dag i udbrud, så måske kan han vise lidt, når vi endelig rammer de lange stigninger, selvom han er uden spurt og ikke har imponeret med sin form.

Feltet.dks vinderbud: Michael Woods

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Wilco Kelderman

Outsidere: Aleksandr Vlasov, Jakob Fuglsang, Simon Yates, Fausto Masnada, Patrick Konrad

Jokers: Rafal Majka, Jack Haig, Sergio Henao, Vincenzo Nibali, Rui Costa, James Knox, Louis Meintjes