Ruten

I gamle dage var næstsidste dag som bekendt delt i en sprinteretape om formiddagen og den vigtige enkeltstart om eftermiddagen, men det format blev droppet i 2016. I de tre følgende år var dagen alene helliget enkeltstarten, inden man i 2019 eksperimenterede med at rykke tidskørslen til andendagen. I år er der et nyt eksperiment, hvor enkeltstarten afvikles som den store finale på Frederiksberg, og derfor er der plads til en sidste klassisk linjeløbsetape allerede 24 timer inden afslutningen. I en vis forstand er der således tale om en erstatning for den afsluttende sprinteretape i hjertet af København, og selvom etapen skærer tværs igennem de nordvestsjællandske bakker og slutter med en småkuperet og ikke mindst teknisk rundstrækning, taler meget for, at sprinterne skal have et sidste ord - hvis ikke vinden raser på samme måde som ved seneste besøg i Kalundborg, hvor en placering i efteråret dog bidrog kraftigt til de dramatiske betingelser.

I alt skal der køres 188,4 km, der fører feltet fra Holbæk til Kalundborg. Starten er ganske enkel, idet man kører ad en lige og flad vej mod sydøst ned mod Tølløse, som nås efter 14,2 km. Herfra snor man sig mod vest og senere nordvest ad mindre veje igennem mere kuperet terræn, der byder på et par bakker, herunder dagens første bakkespurt på Tjørnedevej (600 m, 4,2%), der kommer efter 19,6 km. Herefter bliver det igen lidt fladere, når man når frem til først Mørkøv efter 35,2 km og siden Jyderup efter 41,5 km, hvorefter man fortsætter mod vest ad de mindre og snoede veje frem til Svebølle, hvor dagens første spurt kommer efter 55,0 km. Herfra kører man mod nordvest op til hovedvejen, der rammes efter 66,6 km.

Efter 72,5 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og nu kører man de sidste 18,5 km af den 19,5 km lange runde. Her kører man med det samme op ad Møllebakken (500 m, 5,2%), inden man snor sig mod nordvest ud mod Røsnæs, hvor man med 13,2 km drejer ind på en smal og kuperet vej. Den følges i 3,9 km, inden man med 9,3 km igen drejer ind på en større vej, der leder mod sydøst tilbage mod centrum. Med 6,0 km igen drejer man ind på den stejle Bøgebakken (400 m, 6,0%), hvor der efter 85,4 km er en bakkespurt på toppen, og toppen passeres med 5,6 km igen. Nu falder det let i en teknisk sektion, der byder på sving med 5,4 km, 3,4 km og 2,9 km igen, inden man med 2,4 km drejer ind på den flade Kystvejen. Herfra bliver det igen teknisk med sving med 1500 m og 1300 m igen, en rundkørsel med 900 m igen og slutteligt to sving med hhv. 600 m og 500 m igen. Den sidste spurt er passeret med 1800 m til stregen efter i alt 89,2 km.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Efter første målpassage efter 91,0 km afsluttes løbet med fem fulde omgange på rundstrækningen. Der er dog ingen bakkespurter på Bøgebakken på de fem sidste ture og heller ingen indlagt spurt lige inden stregen.

Etapen byder på i alt 1340 højdemeter.

Kalundborg har kun én gang tidligere i dette årtusinde været brugt som målby. Det var på åbningsetapen i 2017, hvor sidevinden rasede, og hvor det derfor lykkedes for en ung Casper Pedersen at køre alene hjem med 7 sekunder ned til et felt, hvis spurt blev vundet af Nacer Bouhanni foran Phil Bauhaus. Dengang var rundstrækningen dog en anden.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Vejret

Efter dagens flotte sommervejr bliver det anderledes blæsende fredag. Etapen ventes at starte i tørvejr, men det vil primært være skyet med få solstrejf og en temperatur på 23 grader. Bygerisikoen vil være voksende og ligge på 25% under anden halvdel af etapen, og vigtigst af alt vil det i løbet af dagen blæse op, så vi gennem etapen går fra en styrke på 15 til 25 km/t. Vinden vil komme fra sydvest, hvilket giver sidevind de første 15 km, men derefter sidemodvind hele vejen ud til rundstrækningen. Her vil der til gengæld være nærmest uafbrudt sidevind. Der vil være medvind på Bøgebakken, modvind på nedkørslen og derefter sidevind på de sidste 2,4 km.

Favoritterne

Han gjorde det skam igen, ham vidunderdrengen. Selvom han blot har befundet sig i det professionelle felt i to et halvt år, har Remco Evenepoel nu leveret så mange af disse vanvittige soloridt, at det allerede føles som en form for hverdagskost. Selv Ivan Basso, der i 2005 var så dominerende, at han vandt fire af seks etaper, kunne i Vejle ”kun” distancere nr. 2 med 1.09, og den margin overgik Evenepoel ganske klart - og det endda selvom han måtte en tur i grøften. At han samtidig beretter om, at hans gode ben for første gang siden styrtet i Lombardiet, er tilbage, må være skrækindjagende for rivalerne forud for EM, VM og Lombardiet.

I dette løb er det dog knap så skrækindjagende. Med dagens magtdemonstration er det kun uheld, der kan forhindre Evenepoel i at vinde samlet, og det ændrer på dynamikken forud for morgendagens 4. etape. Var det ikke lykkedes vidunderbarnet at køre væk i dag, havde vi formentlig set ham forsøge sig på bakkerne i Kalundborg, men det er der slet ingen grund til nu. Missionen for Deceuninck i morgen må nu entydigt være at indfri deres andet store mål, nemlig at få den spurtsejr med Mark Cavendish, de endnu mangler.

Det er nu ikke helt så enkelt endda. Besøget i Kalundborg er det andet inden for de senere år, men rundstrækningen er betydeligt sværere end ved etapen i 2017, hvor eneste stigning på rundstrækningen var Granbakken, der ikke er med i år. Derudover var ruten dengang slet ikke så teknisk, som den er i år, og den sidste del af rundstrækningen bestod i alt væsentligt af en tur hen langs Kystvejen.

I år er der to bakker, og da man skal køre næsten seks omgange, bliver det til i alt 12 af slagsen. Det er dog værd at bemærke, at der er temmelig langt mellem. Møllebakken har top hele 18,1 km fra mål, og derefter er det stort set fladt, indtil man rammer Bøgebakken. Den er egentlig ganske stejl, men den er så kort, at man med god position umuligt kan blive sat, slet ikke fordi den af et kort ser ud til at gå ad en smal vej, hvor det kan være ret svært at passere. Rundstrækningen er bestemt ganske kuperet, men der er for langt mellem bakkerne til, at den er selektiv. Det bliver næppe stigningerne, der bringer sprinterne i problemer, men de kan koste nogle positioner, der kan være svære at genvinde.

Nej, det er noget andet, der skal i spil. Her er der to forhold, der er værd at bemærke. Den første er, at det er uhyre teknisk efter passagen af den sidste stigning, og kan man slå et hul her, er det bestemt muligt at holde hele vejen. Etapen er designet elendigt for ethvert ambitiøst sprinterhold, der vil holde det samlet. Udfordringen bliver bare at slå hullet på en bakke, der trods alt ikke er alt for lang.

Den anden væsentlige faktor er vinden. I morgen bliver det endelig så blæsende, at det for alvor kan spille en rolle, og der vil være store set uafbrudt sidevind på rundstrækningen. Det er klart, at det sjældent er åbent nok i byzonen, men måske kan der ske noget på den smalle vej, der leder ud af byen, inden man rammer kysten. Hvis det er pivåbent, står vinden rigtigt og med den rette styrke til, at det kan blive ganske interessant.

Til gengæld står vinden helt forkert på den første del af etapen. Vi kan meget vel får en ret nervøs start med sidevind over de første 15 km, men selv hvis den skulle splitte - hvad der er tvivlsomt, da det først er senere, at det blæser op - vil det aldrig holde længe. Der er nemlig sidemodvind på hele stykket ud mod Kalundborg, og derfor vil vi få det klassiske forløb. Når sidevinden er slut - og måske endda tidligere - vil et udbrud blive etableret, og Jumbo og Deceuninck vil sørge for, at det ikke bliver stort og stærkt. Herefter bliver det formentlig ganske kedsommeligt, når de to sprinterhold - måske med hjælp fra Deceuninck - vil holde udbruddet i snor, mens de bevæger sig igennem modvinden.

Når vi rammer rundstrækningen, finder vi hurtigt ud af, om vinden er til noget. Hvis det er blæsende, kan vi få et ganske underholdende og selektivt løb, men det svækker ikke for alvor de store sprintere. De er alle gode til sidevind, og deres hold er blandt de stærkeste. I et felt, hvor der kun er få stærke hold, vil de bedste sprintere næppe komme i problemer.

Læs også

Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold

Hvis ikke vinden er til noget, bliver det mere fredsommeligt. Jeg vil tro, at rundstrækningen bliver kørt ganske aggressivt af både de mindre hold - måske særligt Riwal, der ikke har en sprinter, men et stærkt mandskab - men jeg kunne også sagtens se både Uno-X, der er uden Kristoffer Halvorsen, og DSM, der fik sig en lussing i dag, forsøge sig. Søren Kragh må i hvert fald være revanchelysten efter dagens nedtur, og hvis ikke han allerede tænker på enkeltstarten, vil han formentlig prøve et eller andet undervejs.

Derudover virker det sandsynligt, at Trek og Qhubeka vil forsøge at gøre det så hårdt, at Dylan Groenewegen og Mark Cavendish kan slås. Særligt Trek har nogle stærke klatrere til at trykke til på bakkerne, men de kommer som sagt med stor afstand og er ganske korte. Det kan ikke sætte sprinterne, men kun bringe dem i problemer. Og da de to måske stærkeste hold, Jumbo og Deceuninck, vil arbejde målrettet for en spurt, tvivler jeg på, at angrebene kan lykkes. Det vil i hvert fald formentlig kræve, at den splitter i sidevinden, og at løbet bliver tilstrækkeligt hårdt, men selv i det tilfælde bliver det svært. Forskellen skal formentlig gøres på den sidste tur op ad Bøgebakken, men her vil Deceuninck og Jumbo vide, at de skal sørge for at ramme bakken først. Gør de det, ser det umiddelbart meget svært ud at komme forbi på en smal vej og en kort bakke og nå at slå et hul, der kan bruges.

Jeg vil derfor blive overrasket, hvis ikke det ender i en spurt, og hvis ikke vinden kommer i spil, tror jeg også, at feltet bliver relativt stort. Hvis til gengæld vinden er brugbar, kan det godt blive en ganske lille gruppe, og så vil trætheden tiltale de hårdføre typer.

Selve finalen er igen uhyre teknisk. Efter bakken er der nærmest sving uafbrudt, og derfor bliver det vanskeligt at bevæge sig frem. Taber man for mange positioner på bakken, bliver det i hvert fald svært at nå fronten, og det er endnu en fordel for de mere hårdføre typer. Derudover betyder de mange og særligt de to sene sving, at det som i Esbjerg i langt højere grad er en kamp mellem togenes styrke end mellem sprinternes topfart.

Sidstnævnte gør, at jeg er lidt usikker i forhold til at pege på Dylan Groenewegen, men jeg tror alligevel, at han kan gøre det igen. I Esbjerg satte han en fed streg under, at han med afstand er den hurtigste i feltet, og derfor vil hans sejrschance formentlig alene bestemmes af, hvor han sidder i de to sving, der starter med 600 m igen. Vi har stadig ikke haft lejlighed til at se, om Michael Mørkøv kan lancere Mark Cavendish bedre, end Mike Teunissen har gjort det for Groenewegen, men der er gode chancer for, at Jumbo igen kan dominere. Deceuninck er nu uden Yves Lampaert, og dermed er det samlede belgiske tog ikke entydigt stærkere end det hollandske, men også bakken kan meget vel tale til Groenewegens fordel.

Vi så allerede på 4. etape i Vallonien, at han klatrer storartet lige nu, og i Sønderborg viste han i den knaldhårde spurt også glimrende form ved at blande sig med langt mere holdbare sprintere. Med de ben vil han formentlig komme ganske frisk gennem dagen og ikke tabe mange positioner på bakken, ligesom hans tog med Edoardo Affini, Timo Roosen og Teunissen har været så dominerende, at de meget vel kan ende med at vinde kampen både frem mod bakken og de sene sving. Selv hvis de taber kampen, har Groenewegen det næstbedste tog, og han vil utvivlsomt kunne sidde ganske tæt på Cavendish, hvis det er ham, der sættes bedst op. Med sit fartmæssige overskud ligner formstærke Groenewegen vinderen igen.

Mark Cavendish er bestemt ikke uden chance. Vi så ganske vist i Esbjerg, at han ikke uventet mangler en del på farten i forhold til manden, der stadig ligner verdens hurtigste, men derfor er den tekniske finale en stor fordel. Savnet af Lampaert er enormt, men et tog med Jannik Steimle, Shane Archbold og ikke mindst den uhyre formstærke Michael Mørkøv er stadig i stand til at tage kampen op mod Jumbo. Et problem er det dog, at Archbold virker så formsvag, at han meget vel kan få det for hårdt igen, og så begynder det at se mere tyndt ud i kampen mod Jumbo. Dertil skal lægges, at Cavendish i Sønderborg så ganske tung ud og meget vel kan tabe for mange positioner på bakken. Undgår han det, har han dog i Steimle og Mørkøv så stærke våben, at han i denne tekniske finale godt kan slå den umiddelbart hurtigere hollænder.

Dagens skuffelse var Giacomo Nizzolo, der nu får betydeligt vanskeligere ved at tage sin etapesejr. I en flad spurt er han normalt overmatchet af de to favoritter, men til gengæld elsker han tekniske finaler. Bakken er entydigt også til hans fordel, og han skal håbe, at sidevinden gør det til så hårdt et cykelløb, at de to favoritter bliver mærkede. Det er desværre et problem, at hans tog ikke er i nærheden af at matche de to bedste, og derfor vil han næsten altid skulle overspurte en af de to. Det ligner en umulighed i kamp mod Groenewegen, men vi så i Esbjerg, at det ikke er umuligt mod en Cavendish, der ikke synes i Tour-form. Nizzolo skal formentlig håbe, at Deceuninck vinder kampen ind mod de sidste sving, og at han kan starte sin spurt fra Cavendishs hjul. Gør han det, kan med en spurt som i Esbjerg vinde etapen - særligt hvis Cavendish er mærket efter en hård dag.

Modsat Nizzolo var brølstærke Mads Pedersen alt andet end skuffende i dag. Danskeren er igen i år kommet ud af Touren i storform, og derfor skal han glæde sig over denne hårdere rute. Desværre har vi også gennem hele året set, at hans topfart i de flade spurter har haft sine mangler, og han vil næppe være i stand til at matche de to supersprintere på flad vej. Endnu mere problematisk er den tekniske finale. Hans tog er nærmest ikkeeksisterende, og selv har han heller aldrig været overbevisende i positionskampen. Det virker usandsynligt, at ikke også han skal overspurte en af favoritterne, og det bliver meget svært. Ligesom Nizzolo skal han formentlig sætte sin lid til et godt sidevindsræs, der kan trætte særligt Cavendish, og herefter håbe, at han sidder umiddelbart et Deceuninck-hold, hvis de vinder positionskampen. Mindre kan dog også gøre det, da en top 3-placinger vil styrke den samlede 2. plads, han lige nu må være den klare favorit til at tage.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Det har været særdeles opløftende at se Arvid de Kleijn i dette løb. Hollænderen er ikke kendt som den mest holdbare sprinter, og derfor vidner resultatet i Sønderborg om glimrende form. Han og Colin Joyce har også været fremragende i positionskampen, og det er helt afgørende i denne tekniske finale. Fart har han også masser af, som vi så, da han slog Cavendish i Tyrkiet, og bakkerne burde ikke blive det helt store problem. Løbet kan dog blive for hårdt, særligt hvis der er sidevind, hvor Rally så meget sårbare ud ved Vadehavet i går.

Det var virkelig lovende at se Timothy Dupont i går. At han var med i så hård en finale, kunne tyde på, at han er ved at genfinde sin form efter en svær tid. Derfor bør han heller ikke få problemer med bakkerne i morgen, og er han vitterligt tilbage, er han en af de hurtigste i dette felt. Til gengæld er jeg lidt bekymret for hans positionering, der ikke har været på vanligt niveau i år, ligesom hans hold er svagt i sidevinden. Lykkes det ham at overvinde de forhindringer, bør han dog have farten til at være med helt fremme. Bingoals anden sprinter Milan Menten bekræftede i dag sin gode form, men han har ikke en chance mod de bedste på flad vej. For et topresultat skal han bruge et hårdt og selektivt løb.

En anden sprinter, der synes i form, er Gerben Thijssen. Også for ham var det opløftende, at han klarede Sønderborg så fint, og vi så i Vueltaen i 2019, at hans fart var ganske høj, inden han var udsat for sine mange styrt. I Esbjerg kneb det med positioneringen, og det bliver igen en udfordring, men han har i det mindste formstærke Tosh van der Sande til at føre sig frem. Lykkes det, burde han have farten til at komme ganske langt. Hvis han får det for svært, eksempelvis i sidevinden, hvor Lottos fire mand kan gå det svært, vil Van der Sande i en teknisk finale kunne gøre det pænt, men i en flad spurt kan han ikke matche de bedste.

Løbet har været endnu en nedtur for Cees Bol. Det var i hvert fald kritiske at se, hvordan han i går løb tør for kræfter i en finale, hvor han i forhold til de tungeste burde have haft en overhånd. I forvejen har han spurtet skidt gennem det meste af året, og derfor virker det usandsynligt, at han kan sejre her. Snarere ser det ud til, at han er en af de sprintere, der kan få det for hårdt, og selv hvis han klarer den, vil han i den grad savne Casper Pedersen i den tekniske finale, hvor han i forvejen som regel har det svært. Når han alligevel ender lidt højt på listen, skyldes det, at et tog med Joris Nieuwenhuis og Søren Kragh stadig ligner et af de bedre, og derfor bør det blive til et fornuftigt resultat, hvis han klarer bakker og sidevind. Falder han fra, kan de spurte med enten Nieuwenhuis eller Kragh, men på flad vej kan de ikke matche de bedste.

Det er heller ikke helt utænkeligt, at Michael Mørkøv kan komme i spil. Overfor DR afviste han ganske klart, at det ikke er Cavendish, der spurtes for, men som sagt har briten ikke lignet en mand i storform. Med lidt sidevind kan det måske blive for hårdt for briten, men det bliver det ikke for Mørkøv, der i dag slet og ret var flyvende. Da han slog Pedersen i den indlagte spurt, viste han også, at han har fart til at komme rigtigt langt, og han er glimrende i positionskampen, hvor han i Steimle vil have en god lead-out man. Problemet er bare, at Groenewegen er en pokkers svær mand at slå, for uden Cavendish vil toget ikke kunne matche Jumbos. På samme måde kan Mike Teunissen komme i spil - og vinde - hvis både Groenewegen og Cavendish mod forventning skulle få problemer, men det virker ikke sandsynligt, at førstnævnte kan sættes af i dette terræn.

Er Mihkel Raim klar igen? Den estiske mester havde et grimt styrt på 1. etape, og derfor har han bare taget det med ro de to seneste dage. I det lys kan denne etape også blive for hård, og det virker ikke helt sandsynligt, at han kan bevare friskheden til at blande sig. Til gengæld har hans flotte sæson bevist, at han er en af de hurtigste, og derfor bør han komme langt, hvis han er frisk igen, og løbet ikke bliver alt for håtdt. Toget er også stærkt, men det kan være for tungt til at forblive intakt til finalen.

Det er heller ikke en dum afslutning for Louis Bendixen . Danskeren er en af de mere robuste afsluttere, og den halvhårde rute ligger derfor godt til ham. Hans hold er svagt, hvilket kan gøre ham sårbar i sidevinden, men selv uden et tog har han klaret positionskampen ganske flot de foregående dage. Det er klart, at farten ikke rækker til at vinde, men et topresultat er inden for rækkevidde.

Kan Filippo Fiorelli blande sig? Italieneren har været uhyre skuffende hidtil, og det synes stensikkert, at han og Bardiani blæser hjem til Italien, hvis der er sidevind. Bliver løbet knap så selektivt, bør han være med, og normalt er små bakker glimrende for den hårdføre italiener. Han har også i Enrico Battaglin en fin lead-out man, men hans fart rækker ikke til at være med i kampen om podiet.

Med Kristoffer Halvorsen ude skal Uno-X prøve med Rasmus Tiller, men en flad spurt er ikke hans top te. Han gjorde det storartet i Sønderborg, men det var i en finale, der virkelig passede ham. Her får han det svært mod supersprinterne, og det er bestemt ikke blevet lettere af, at holdet har mistet Daniel Hoelgaard, Niklas Larsen og Halvorsen. Dermed er han nu reelt uden tog, men til gengæld har han vist sig god i positionskampen på egen hånd. Han skal håbe på et knaldhårdt sidevindsræs, og så kan det blive ganske pænt, selvom han næppe når samme højder som i går.

Blandt de øvrige sprintere er det næsten helt umuligt at tro på Jakub Mareczko i en afslutning, der har alt det, han hader: bakker, sidevind og store tekniske udfordringer. Nicolai Brøchner viste på 1. etape, at han kan begå sig, og Alexander Salby er normalt også en hurtig herre. Den hårde rute er fin for Jordi Warlop og Kenneth van Rooy, men de mangler farten, og Andrea Peron vil formentlig også finde denne rute for hård.

Skal man pege på folk, der kan køre væk til sidst, vil mange tænke Remco Evenepoel, men han har ingen grund til at spille med musklerne og vil formentlig helst betale lidt tilbage til Cavendish samt spare sig til en mulig sejr lørdag. Et bedre bud er formentlig Søren Kragh og Mads Pedersen, hvis han erkender, at han får svært ved at vinde en spurt, ligesom også Rasmus Tiller har evnerne og punchet til at gøre forskellen på Bøgebakken til sidst.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Mads Pedersen, Arvid de Kleijn, Timothy Dupont, Gerben Thijssen, Cees Bol

Jokers: Michael Mørkøv, Mihkel Raim, Louis Bendixen, Tosh van der Sande, Milan Menten, Filippo Fiorelli, Rasmus Tiller, Søren Kragh