Prøv vores nye app
Optakt: 4. etape af PostNord Danmark Rundt
23. august 2019 21:27Foto: A.S.O.
af Emil Axelgaard

Niklas Larsen leverede sit livs præstation ved at hænge med i Vejle og kørte sig dermed højst overraskende i førertrøjen. Desværre for ham er lørdagens 4. etape betydeligt hårdere, end man normalt ser det på Sjælland, når der for anden gang i historien skal sluttes på en svær rundstrækning med mål på bakken op til Asnæs Indelukke, hvor han og hans ColoQuick-mandskab kan imødese utallige angreb fra de større og stærkere hold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOD TIL VUELTAEN

Ruten

I gamle dage var lørdagen som bekendt delt i en sprinteretape om formiddagen og den vigtige enkeltstart om eftermiddagen, men det format blev droppet i 2016. Siden da har dagen været helliget enkeltstarten, men det laves der om på i år, hvor det i stedet gælder en almindelig linjeløbsetape, og den kan faktisk blive mere interessant, end man ofte ser det på Sjælland, hvor sprinterne som regel løber med det hele. I år vender man nemlig tilbage til den spændende afslutning på Asnæs Indelukke, hvor Magnus Cort for seks år siden spurtede sig til sejr i en rigtig puncheurfinale, der med to bakker til allersidst slet ikke er så enkel som de fleste afslutninger i det danske løb.

 

I alt skal der tilbagelægges 175,2 km, der fører feltet fra Korsør til Asnæs Indelukke. Målet ligger nær vandet i det nordvestlige Sjælland, og etapen består således i alt væsentligt af en rejse mod nord gennem øen. Fra start slår man en lille sløjfe ved at køre mod sydøst ned langs vandet til Skælskør, hvor man drejer rundt for igennem fortsat fladt terræn at køre mod nord op til Slagelse. Her drejer man mod vest for at kører helt ud til den sjællandske vestkyst, der følges mod nord og nordøst, inden man atter forlader vandet for at køre mod nordøst, øst og nordøst gennem Gørlev og op til dagens første bakkespurt (700 m, 3,1%), der kommer efter 81,2 km. Herefter snor man sig videre mod nord op over dagens anden bakkespurt (700 m, 2,5%), som er placeret efter 95,4 km, inden man atter når ud til kysten i byen Havnsø.

 

Her flader det igen ud, mens man følger den flade kyst mod nordøst, inden man drejer ind i landet for at køre op ad Kårupbakken (1,2 km, 5,0%), som kommer efter 119,1 km. Umiddelbart efter komme dagens sidste bakkespurt på Ordrupvej (700 m, 5,0%) efter 123,3 km, inden man fortsætter mod nordøst frem til rundstrækningen, der rammes efter 131,4 km. Kort efter skal man først gang op over bakken i Høve (400 m, 7,9%), på hvis top dagens første spurt kommer efter 131,9 km, inden man kører ned til målbakken (700 m, 6,6%), som fører op til stregen, der passeres efter 134,9 km. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 13,4 km runde, der indledes med en nedkørsel, der fører mod sydøst, inden et let faldende stykke leder mod nordøst, nordvest og sydvest ned til Høve Strand, hvor man atter rammer bakken i Høve, der har top 3 km fra mål. På toppen drejer man mod nordøst via en nedkørsel ad en smal vej, inden man m 1100 m igen tager det sidste sving og kort efter rammer målbakken. Der er yderligere to bonusspurter ved 2. og 3. af de fire passager af bakken i Høve, dvs. med hhv. 29,9 og 16,4 km igen.

 

Læs også
Optakt: Fleche Wallonne

 

Etapen byder på i alt 1318 højdemeter.

 

Da finalen blev benyttet i 2013, spurtede Magnus Cort sig til sejr med 2 sekunder ned til Sonny Colbrelli, Pim Ligthart og Michel Kreder og 3 sekunder ned til feltet med hovedparten af klassementsrytterne.

 

Annonce

 

 

 

 

Vejret

Gennem hele løbet er det bare blevet varmere og varmere, og den tendens fortsætter på en helt igennem fabelagtig lørdag. Skyer vil være som en by i Rusland, og temperaturen vil kravle helt op på 24 grader. Samtidig vil den kraftige vind helt have lagt sig, så der blot vil være en svag til let vind fra nordøst. Det biver sidemod- og modvind stort set hele dagen med direkte modvind frem mod rundstrækningen. Her vil der primært være sidevind, men der vil være medvind på bakken i Høve, derefter modvind, inden man får sidemedvind på opløbsstrækningen.


HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOD TIL VUELTAEN
 

Favoritterne

Som spået betød det forhold, at det danske landshold slet ikke havde styrken til at kontrollere tingene - og at Mads Würtz heller ikke havde benene - at kongeetapen blev en ukontrollerbar affære, der ikke skulle afgøres på sidste tur op ad Kiddesvej. I stedet endte det med en mindre dansk magtdemonstration, som skabte nogle forskelle, man sjældent ser i det ofte meget tætte danske løb, og det betyder, at Niklas Larsen, der højst overraskende, men meget imponerende kørte sig i førertrøjen, er i en langt mere komfortabel situation, end man ofte ser det i det danske løb. Kun to ryttere, Rasmus Quaade og Jonas Vingegaard, er farlige alene i kraft af bonussekunder, og derudover er kun Lasse Norman inden for et halvt minut af førertrøjen. Faktisk er kun otte mand inden for et minut, og det giver ham en margin, man kun kan drømme om i dette løb - specielt fordi hans to nærmeste rivaler ikke just er sprintere.

 

Nu burde den egentlig være relativt sikker. Normalt plejer passagen over Storebælt nemlig at betyde, at der står massespurter på resten af løbet, men sådan er det ikke i år. På årets usædvanligt hårde rute har arrangørerne naturligvis fundet noget af det vanskeligste terræn, Djævleøen kan byde på, og lørdagen byder således på et for mange - dog nok ikke Larsen - glædeligt gensyn med den herlige finale på Asnæs Indelukke, der sagtens kan gøre forskelle. Det så vi ved besøget i 2013, hvor det lykkedes Magnus Cort at vinde sekunder, og hvor det var puncheurtyper som Sonny Colbrelli, Pim Ligthart og Michel Kreder, der var med fremme, og end ikke de holdbare sprintere.

 

Heller ikke til denne etape kunne arrangørerne have ønsket sig noget bedre. ColoQuick er et miniputhold, der ikke har skyggen af chancen for at forsvare sig mod Jumbo, Riwal og Corendon, hvis ikke de får hjælp fra andre hold. Og der er ingen tvivl om, at særligt Riwal og Jumbo vil komme skydende med alt, hvad de har, i forsøget på at gøre løbet så hårdt som muligt, nu hvor det virker usandsynligt, at spurtsvage Quaade eller den dog hæderligt hurtige Vingegaard kan vinde alene på bonussekunder. Det bliver derfor utvivlsomt endnu en animeret finale, hvor der for alvor vil blive gået til stålet.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Den første del af etapen bør imidlertid blive fredsommelig. Nok vil der være kamp om at komme i udbrud, men derefter burde det forløbe stille og roligt. Det vil være næsten vindstille, og den svage vind vil endda primært være i form af modvind. Lægger man dertil, at det er stort set pandekagefladt, ser første del af etapen ud til blot at skulle overstås, mens et udbrud boltrer sig i opmærksomheden fra tv-seerne.

 

For ColoQuick handler det om at lade udbruddet sejle så langt væk, som det kan lade sig gøre, uden at trøjen kommer i fare. For dem er bonussekunderne en plage, der helst skal tages ud af ligningen, men sådan er det naturligvis ikke for Jumbo, Riwal og næppe heller Corendon. Alle har de en interesse i at skabe samling allerede inden den første pointspurt, og derfor forventer vi, at de vil skrue voldsomt op for farten, gør det hårdt og sørge for, at så mange af de sene indlagte spurter kommer i spil.

 

Herefter venter formentlig lidt af en angrebsfest, hvor det ligger i kortene, at Quaade, Vingegaard og Norman samt sikkert også Tiesj Benoot skal forsøge sig fra distancen, ikke mindst forud for spurterne. Heldigvis er Larsen så privilegeret, at han først og fremmest skal holde sig til Quaade og Norman. Der r naturligvis en risiko for, at der for ham vil være en dyr regning at betale for tre meget hårde dage, og det kan slet ikke udelukkes, at han kommer så meget under pres, at han ikke kan svare på alt. Vingegaard ved i hvert fald af bitter erfaring, hvor dyrt det kan være, hvis man har gravet lidt for dybt på den foregående etape.

 

Heldigvis for Larsen burde han kunne finde allierede. Formstærke Amaury Capiot må være meget motiveret efter denne etape, og den er helt sikkert også et mål for Bryan Coquard. Lotto var i dag en gigantisk skuffelse og har nu nok snarere blikket rettet på en etapesejr med Jasper de Buyst end på klassementet. Og derudover kan man ikke udelukke, at også Jumbo kan blive en allieret, hvis bare Larsen kan forhindre Vingegaard i at køre væk.

Annonce

 

Derudover er bakkerne meget korte, og det virker usandsynligt, at de kan skabe alt for store forskelle, især fordi rundstrækningen er så lang, at der ret langt mellem de enkelte passager. Meget peger derfor på, at det atter vil ende i en puncheurspurt, selvom det ikke helt kan udelukkes, at ColoQuick og Larsen kommer så meget under pres, at de må lade en gruppe køre væk. I selve spurte kan han dog også komme under pres, da Cort for seks år siden viste, at man sagtens kan vinde sekunder alene på bakken, hvis bare man er hurtig nok.

 

Det får os til at pege på Jasper de Buyst som vores favorit. Lotto Soudal var dagens store skuffelse, da belgierne slet ikke spillede en rolle i finalen, og det betyder, at etapesejren nu må være deres primære mål. Det burde heldigvis også være en god afslutning for deres belgiske sprinter, der i dag var næsthurtigst i feltet, og som med sejren om den dengang vanvittigt godt kørende Matteo Trentin Binche-Chimay-Binche har vist sine evner på bakker som disse. Formen er åbenlyst god, og han har i Tiesj Benoot en glimrende mand til at sætte sig op. Positionering har ikke altid været hans styrke, men på denne rundstrækning er det benene, der taler. Dem har De Buyst, og derfor tror vi, at han sikrer Lotto deres anden etapesejr. Benoot kan egentlig også afslutte på en bakke, men med De Buyst på holdet vil han formentlig køre offensivt og se, om han kan komme med i en gruppe på rundstrækningen.

 

Jumbos første mission er at vinde løbet med Vingegaard, men man må næsten håbe, at der også kan blive plads til at lade Amund Grøndahl Jansen køre spurten. Trods torsdagens styrt bekræftede han i dag sin fremragende form med en fin indsats på Kiddesvej, hvor han blev nr. 3 i spurten, og denne knap så stejle stigning burde - som for De Buyst - passe ham bedre. Han viste blandt andet på kongeetapen i Dunkerque, hvor han arbejdede eminent for Mike Teunissen, sine evner på bakker og gentog den flotte bedrift i Arctic Race forleden, og da han kørte væk på bakken i Silkeborg. Det er klart, at han risikerer at blive låst af Vingegaard, der bedre kan bruge bonussekunderne, men skal Jumbo vinde etapen, må Jansen være manden at satse på.

 

I dag beviste Amaury Capiot igen, at formen fra sidste etape i BinckBank Tour stadig er intakt. Belgieren var ganske suveræn i spurten i Vejle og har nu både her og på Muren i Geraardsbergen i søndags vist, at han er blevet en glimrende afslutter på bakker. Forud for den seneste uge var hans historik i så hårde finaler dog begrænset, og han synes ikke helt at have samme punch som De Buyst og Jansen. Omvendt satte han dem til vægs i dag, og stigningen er så stejl, at han med sin gode form kan sætte sig igennem, som han gjorde på Koldingvej i dag. Samtidig er hans positionering ganske glimrende. Det er efterhånden på tide, at den skadesplagede Capiot får en sejr, han længe har fortjent.

 

Egentlig burde Bryan Coquard være favorit i en afslutning som denne. Manden er trods blevet nr. 4 i Amstel Gold Race og har været meget tæt på at vinde Brabantse Pijl. Hans speciale er netop at spurte på bakker, men desværre synes han ikke helt at have sine bedste klatreben. Nok spurtede han godt i Arctic Race, men det kneb på bakkerne, og det gjorde det også i dag i Vejle, hvor han dog også meget vel kan have valgt bevidst at spare på kræfterne. Med sin fine kørsel i GP de Plumelec har han vist, at han stadig kan være med, også i endnu hårdere afslutninger end denne. På papiret passer den ham perfekt, men spørgsmålet er, om den er for stejl til, at han kan slå de mere formstærke ryttere nævnt ovenfor.

Annonce

 

Læs også
Italiensk veteran tager sjælden sejr

 

Alexander Kamp var en af dagens tabere, men heldigvis kan han glæde sig over, at han får endnu en chance. Morgendagens finale passer ham nemlig som fod i hose, og han må i den grad være opsat på revanche. Modsat Jumbo er der ikke en åbenlys interessekonflikt på Riwal, for dette er ikke en etape, Rasmus Quaade kan vinde. Mens Quaade skal køre offensivt undervejs, kan Kamp spare sig til spurten og satse 100% på etapen. Det er klart, at den ovennævnte alle er hurtigere på flad vej, men i en puncheurfinale som denne, vil Kamp utvivlsomt være i stand til at true dem.

 

Niklas Larsen er utvivlsomt lykkelig, hvis blot han forsvarer sin trøje, men faktisk kan han også ende med at vinde etapen. Som sagt kan man have sin frygt for, at han har en regning at betale for et par hårde dage, men holder han niveau, burde denne etape passe ham glimrende. Han har i dette løb vist, at han er blandt de bedste på bakkerne, og han er samtidig lynhurtig på stregen. Hans problem er, at han meget vel kan ende med at bruge for mange kræfter på at lukke huller og dække angreb inden spurten, ligesom bakken kan være lidt for stejl til, at han kan vinde, men umiddelbart ligner det en fin afslutning for formstærke Larsen, hvis han kan holde sig frisk til finalen.

 

Løbets joker er Tim Merlier. Den belgiske mester er fortsat et relativt ubeskrevet blad på landevejen, men han har faktisk været med fremme i mange ganske hårde belgiske endagsløb. Korte bakker kan han sagtens klare, og disse er ikke sværere, end at han kan være med. Til gengæld er han et ret ubeskrevet blad som puncheur, men umiddelbart er der intet til hinder for, at han ikke kan begå sig i denne type finaler. Om den er lidt for stejl, har vi til gode at se, men man kan ikke udelukke, at løbets hurtigste kan vinde denne etape.

 

Hvis Jonas Vingegaard skulle vinde en etape, skulle det nok have været i dag. Han er dog ikke uden chance i morgen heller, da han i Polen viste sig som en glimrende afslutter i stigende finaler. Denne bakke er så stejl, at man ikke helt kan afskrive den formstærke dansker, især ikke hvis han får Jansen til at sætte sig op til spurten. Havde det været en flad spurt, havde han ikke haft skyggen af chance, men på denne bakke kan det lade sig gøre. Og derudover har han naturligvis en chance for at komme væk på rundstrækningen, hvis Larsen skulle vise sig at være en anelse for træt.

 

I dag var Lasse Norman Hansen i særklasse løbets stærkeste, og danskeren synes at være kommet til Danmark med en guddommelig form. Hans mission må være at angribe i ét væk på rundstrækningen, hvor man ikke kan udelukke, at han er manden, der kan knække Larsen. Selv i en spurt skal man ikke afskrive Norman, der særligt i sin tid på Aqua Blue Sport ofte viste, at han godt kan afslutte. Særligt med det fine punch, han viste på Kiddesvej, må han regnes som en kandidat, også selvom der på papiret er flere, der er hurtigere end ham.

Annonce

 

Finalen kunne også være god for Joris Nieuwenhuis. Sunweb har ikke vist meget i løbet indtil nu, og det er Nieuwenhuis, der skal bryde dødvandet. Hollænderen er stadig ubeskrevet på landevejen, men han viste i dag med en hæderlig præstation, at han kan begå sig på bakker. Fra crossdisciplinen ved vi, at han har punch, og han har i år vist sig ganske hurtigt. Med andre ord kunne han være typen, der blev en god puncheur, selvom han stadig har til gode at bevise det.

 

Det har været lidt overraskende at se W52s sprinter Samuel Caldeira klatre så godt. Også i dag sad han fint med, og det vidner om, at han er kommet ud af Volta a Portugal. Han er ikke skræmmende hurtig på flad vej, men i portugisiske løb har han gjort det godt i stigende finaler, og han kunne godt vise sig i stand til at blande sig i denne finale. Som alternativ har holdet Edgar Pinto, der nok vil finde finalen lidt let, men som har masser af punch.

 

Krists Neilands skal også nævnes igen. Letten var dagens største skuffelse, og han havde angiveligt ingen forklaring på de dårlige ben. De var ellers fremragende i både Norge og Silkeborg, og hvis der bare var talt om en dårlig dag, burde han kunne sætte rav i den. Finalen er måske lidt for let for ham, men han kan sagtens spurte på en bakke, og ikke mindst har han nu tabt så meget tid, at han kan køre offensivt

 

Endelig vil vi pege på Mads Würtz Schmidt og Christoffer Lisson. Førstnævnte fik sig en gevaldig lussing i dag, men på enkeltstarten viste han trods alt, at benene er glimrende. I denne lidt lettere finale burde han nok kunne være med, da han er en glimrende afslutter, ikke mindst på en bakke som denne. Han kan imidlertid også vælge at tilbagebetale Bendixen for arbejdet i dag, for hans danske holdkammerat har i år i blandt andet Ungarn og senest Arctic Race vist sig som hurtig også i hårdt terræn. Det samme er Lisson, der med en samlet 10. plads har vist fornem form, og som burde kunne gøre det godt i en finale som denne.

 

Andre kandidater er til en spurt Thomas Sprengers, Huub Duijn, Dennis van Winden, Rasmus Guldhammer, Andre Carvalho, Asbjørn Kragh og Nicklas Amdi Pedersen, men det er svært at se dem vinde etapen.

Annonce

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper de Buyst

Øvrige vinderkandidater: Amund Grøndahl Jansen, Amaury Capiot

Outsidere: Bryan Coquard, Alexander Kamp, Niklas Larsen, Tim Merlier, Jonas Vingegaard

Jokers: Lasse Norman Hansen, Joris Nieuwenhuis, Samuel Caldeira, Tiesj Benoot, Krists Neilands, Mads Würtz Schmidt, Louis Bendixen, Christoffer Lisson

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOD TIL VUELTAEN
 

INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
Følg en vild onsdag med stejle mure i både Italien og Belgien
Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Annonce

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm

Annonce

Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker

Annonce

Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
Landevej
Wiebes reagerer på kæmpe bommert: Jeg kan sagtens være sur på mig selv
Landevej
Kamp skal køre sin anden Grand Tour
Landevej
ColoQuick tager stor triumf i Frankrig med kun to mand
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen af Amstel Gold Race 2024
Landevej
Van der Poel belyser ”vanskelig” situation
Landevej
Kæk Pidcock joker: Stort at vinde for anden gang
Landevej
Pidcock får sin Amstel-sejr i dramatisk finale
Landevej
Belgier sejrede foran Uttrups holdkammerat i Frankrig
Landevej
Video i artiklenMartinez fuldender flot FDJ-hattrick
Landevej
Sådan blev Amstel igen afgjort med hektisk afslutning
Landevej
Video i artiklenAmstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Landevej
Vos: I sådanne tilfælde er der vigtigere ting end cykling
Motion
Første cykelmagasin på gaden
Landevej
Anerkendt journalist: Asgreen rygtes væk fra Quick-Step
Landevej
Optakt: Amstel Gold Race
Landevej
Supersprinters kæmpe brøler sikrer sejren til 36-årige Vos
Landevej
Optakt: Tour du Doubs
Landevej
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Landevej
Kvindernes Amstel neutraliseret efter uheld - løbet forkortes
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewUng WorldTour-dansker til trods for vanskelig sæsonstart: Dét giver motivation
Landevej
Pidcock mangler kun øverste trin på Amstel-podiet: Måske er Van der Poel faldet lidt ned
Landevej
Skjelmose: Sådan skal jeg vinde Amstel
Landevej
Matthews drømmer om Amstel-sejr
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interview"Det er helt vildt," siger Søren Kragh om Alpecins historiske sæson
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang affinder sig med rolle: Det er logisk
Landevej
Her er startlisten til Amstel Gold Race
Bane
Beskeden dansk placering i Leths comeback
Landevej
Oversigt: 13 Amstel-danskere på spændende søndag

Lørdag den 13. april 2024

Landevej
Startlisten og overblik over kvindernes Amstel Gold Race
Landevej
Dansk topplacering i hollandsk endagsløb
Landevej
Dansker greb ud efter sejren i Frankrig
Landevej
Visma-leder raser: Det gør mig trist og virkelig vred
Landevej
Give- og Aalborg-sejr i Skive
Landevej
Norsgaard udtaget til italiensk bjergløb
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang giver afkald på drøm: Bliver nok svært
Landevej
Dobbelt dansk misser akkurat top-10 - Israel-stortalent fortsætter sejrsstimen
VIS FLERE

Annonce