Prøv vores nye app
Optakt: 4. etape af Giro di Sicilia
05. april 2019 20:20Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Brandon McNulty leverede et stort kup og bekræftede med et fabelagtigt soloridt på 3. etape, at han er et af tidens allermest spændende talenter. Dermed har han sikret sig et solidt forspring, men intet er afgjort endnu, før røgen har lagt sig på mytiske Etna, hvor vi lørdag bliver vidner til et stort slag om den samlede sejr på løbets store kongeetape.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Sicilien byder på masser af spændende terræn, men i cykelmæssig sammenhæng er øen først og fremmest kendt som hjemsted for den frygtede vulkan Etna, der i de seneste år flere gange har været besøgt af Giroen, og som af cykelryttere ofte bruges til højdetræningslejre. Derfor er det da også kun naturligt, at øens etapeløb naturligvis skal kulminere netop her, hvor der er lagt op til et stort slag om den samlede sejr. Det sker, når vulkanen tårner sig op som afslutning på en kort, intens etape, der vil afgøre, hvem der skal efterfølge Giuseppe Saronni som vinder af Giro di Sicilia.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 119 km der fører feltet fra Giardini Naxos til målet på Etna i 1892 m højde. Startbyen ligger helt ude ved den østlige kyst, og allerede fra start går det løs, når man med det samme kører mod nordvest væk fra vandet. Derfor stiger det uafbrudt over de første 21,3 km, hvoraf de sidste 5,2 km stiger med 5,3% i gennemsnit. Herefter går det mod syd og siden vest via et langt, ganske let stigende stykke, mens man kører hele vejen rundt om Etna. Senere drejer man mod syd for at køre op ad dagens første kategoriserede stigning, Maletto (2 km, 5,1%), der har top efter 54,1 km.

 

Efter stigningen bliver det lettere, når man kører igennem let faldende terræn mod syd ned langs Etnas vestlige side, inden man drejer mod sydøst og siden nordøst for igennem fortsat faldende terræn at køre frem til dagens spurt, der kommer efter 93,3 km. Den markerer starten på finalen, idet det herfra begynder at stige, mens man kører mod nordøst frem til byen Nicolosi, der markerer den officielle start på målbjerget. Herfra kører man mod nord op mod toppen af den 20,0 km lange stigning, der stiger med 6,0% i gennemsnit og når et maksimum på 12%. Der er tale om en jævn stigning uden store udsving, og som over de sidste 10 km byder på et hav af hårnålesving. Fra 3 km-mærket stiger det jævnt med 5,6% i snit over 2 km, inden det falder let efter den røde flamme, hvor man tager et sving med 750 m igen. Der er et sidste hårnålesving 250 m fra stregen, hvorefter det på en 7 m bred vej stiger med 3%.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Etapen byder på i alt 3135 højdemeter over den korte distance.

 

Etna er blevet besøgt af Giroen tre gange i dette årtusinde. Første gang var i 2011, hvor Alberto Contador sejrede foran Jose Rujano, men hvor venezuelaneren i dag står opført som vinder efter Contadors diskvalifikation. I 2017 sejrede Jan Polanc fra et udbrud på en dag, hvor kraftig modvind betød, at favoritterne nåede mål samlet, inden Esteban Chaves og Simon Yates sidste år sikrede Mitchetlon en fantastisk dobbeltsejr på løbets første bjergetape.

 

Annonce

 

 

 

 

 

 

Vejret

Heller ikke på sidste etape er der meget lys i det grå sicilianske vejr, der har vist sig fra en meget uvenlig side. Således vil der gennem hele etapen være en 30% risiko for byger, og temperaturen i bunden af Etna vil være bare 13 grader. Vinden, der kan være meget hård på vulkanen, vil imidlertid bare være let og komme fra sydøst og syd. Det giver sidemedvind og derefter sidemod- og modvind på turen rundt om Etna, inden man på selve stigningen for sidemed- og medvind. På de sidste 3 km vil der dog hovedsageligt være sidevind.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Favoritterne

Brandon McNulty bekræftede med dagens formidable solsoshow, at han er fremtidens mand i amerikansk cykelsport, og han står nu på tærsklen til måske at tage den første store etapeløbssejr i sin unge karrriere. Han har i hvert fald sikret sig et ganske væsentligt forspring inden kongeetapen, og med det overskud, han udviste på dagens lange stigning, ligner han ikke en mand, der bliver let at knække.

 

Intet er imidlertid afgjort, for selvom han har et minut ned til sine værste rivaler, kan den margin hurtigt forsvinde på så svært et bjerg som Etna. Det er ikke mange gange i hans unge cykelkarriere, at han er blevet mødt af en sådan udfordring, og han har endnu til gode at se, hvordan han responderer på et 20 km langt bjerg.

 

McNulty må samtidig ærgre sig over, at der er udsigt til medvind på vulkanen. Vi ved fra tidligere, at modvind på Etna kan gøre det hele voldsomt defensivt og nærmest neutralisere stigningen, men sådan bør det ikke gå lørdag. Her burde klatrerne nok kunne udnytte betingelserne til også at åbne tidligt og ikke blot vente til de sidste kilometer. Sker det kan man hurtigt tabe minutter på en lang stigning som Etna, der måske ikke er voldsomt stejl, men stadig en sag for de virkelige bjergryttere.

 

Et udbrud bør ikke have den store chance. Androni har tydeligt vist, at de er kommet til Sicilien for at vinde, og efter dagens ærgerlige uheld til Mattia Cattaneo er de kun endnu mere opsatte. Det samme må Wanty være, for heller ikke de har lagt skjul på, at målet er den samlede sejr med Guillaume Martin, der bare har ventet på denne etape. Derfor forventer vi, at de som i dag vil have held med at sikre sig, at udbruddet hverken bliver for stort eller stærkt, og selvom McNulty vil elske at se bonussekunderne forsvinde, regner vi med, at to af de stærkeste hold vil sikre, at det bliver samlet til et rigtigt slag mellem klatrerne på Etna.

Annonce

 

Det får os til at pege på Guillaume Martin som vores favorit. Franskmanden er på papiret løbets bedste klatrer og kommer til løbet med en 8. plads fra Catalonien i bagagen. I dag valgte han en meget defensiv taktik, men det har formentlig alene været med tanke på morgendagens etape. Han er den eneste i dette felt, der har blandet sig i top 10 på svære bjergetaper på WorldTouren, hvilket han gjorde i både Catalonien - ganske vist fra et udbrud - og i Dauphiné. Stigningen burde passe den klejne bjergged godt, ikke mindst med udsigten til medvind, og derfor tror vi, at Martin i morgen åbner op og viser, at ingen i dette felt klatrer lige så godt som ham.

 

Vinden af Baby-Giroen, Aleksandr Vlasov , kom til løbet med fine placeringer i Coppi e Bartali og Ruta del Sol i bagagen. I dag bekræftede han til fulde sit potentiale, da han lignede en af de absolut stærkeste på dagens lange stigning. Han burde som klatrer være langt mere komfortabel på morgendagens regulære bjerg, og han lignede i dag en mand i stort, stort overskud. I Coppi e Bartali kunne han ikke sætte sig igennem, men det burde han kunne på denne sværere stigning.

 

Androni var også virkelig i hopla med deres to kaptajner, Fausto Masnada og Mattia Cattaneo. Det lykkedes da også Masnada at køre fra alt og alle, men i sidste ende var der for langt hjem. Som en klassisk dieselklatrer burde også han være mere komfortabel på morgendagens stigning, og han ser endelig ud til at have fundet formen efter en lidt haltende start på sæsonen. Måske var der lidt tilfældighed involveret i, at det i dag var ham, der kom væk, men han ligner en mand, der har styrken til at vinde på Etna. Det gør Cattaneo bestemt også, men efter dagens styrt og efterfølgende tidstab kan han være tvunget til at ofre sig for sin holdkammerat.

 

UAE sad med deres to kaptajner i finalen, og af dem var det den rene klatrer, Simone Petilli, der så stærkest ud. Han lignede i hvert fald en mand med et vist overskud, også da han forcerede på bakken op til mål. Han viste måske ikke den store styrke i Catalonien, men nu har han fundet benene. Etna burde passe ham, og han ligner en mand, der vil køre med om sejren. Jan Polanc, der som bekendt tidligere har vundet på Etna, er heller ikke uden chance, men han så trods det lovende Tirreno betydeligt svagere ud end sin holdkammerat.

 

Kan Brandon McNulty gøre det igen? Det er bestemt ikke umuligt. Amerikaneren lignede i jvert gald en af de klart stærkeste på den lange stigning. Etna er til gengæld en anden sag, og McNulty er altså større end mange af sine rivaler. Han kan også blive tvunget til at koncentrere sig mere om et forsvar af førertrøjen end om etapen, og det kan lægge en dæmper på hans chancer. Omvendt var han i dag så god, at intet synes umuligt for amerikaneren.

Annonce

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

En anden, der virkede meget overbevisende i dag, var Kometas lille spanske talent Juan Pedro Lopez. Han var i hvert fald i hopla på stigningen, og da også han er ren klatrer, burde han have endnu bedre chancer i morgen. Sidste års 7. plads i bjergløbet Giro Valle d’Aosta tyder i hvert fald på, at han har potentialet, og det blev kun styrket af dagens overbevisende klatrepræstation.

 

Neri Sottoli valgte lidt overraskende at ofre Dayer Quintana tidligt på dagens etape i et forsøg på at vinde med lokale Giovanni Visconti. Nu kan man håbe, at han i morgen får chancen, for på kongeetapen i Coppi e Bartali var han den, der var tættest på at følge Mikel Landa og Lucas Hamilton, og han har generelt været flyvende gennem hele sæsonen. Nu kan imidlertid ende som hjælper forholdets nye klassementsbud Edoardo Zardini, der var uheldig at styrte inden stigningen, men ved en fornem opkørsel viste god form. Desværre styrtede også han i den våde finale, og det kan måske have sat ham lidt tilbage.

 

Endelig vil vi pege på Johnatan Canaveral og Odd Christian Eiking Begge sad med helt i front i forbindelse med den kraftigste udskilning, men spørgsmålet er, om de kan være med på et rigtigt bjerg. Begge har nemlig hidtil været bedst i mere eksplosivt terræn. Omvendt er Canaveral et lovende talent, der sagtens kan overraske, og Eiking har vel aldrig været bedre end netop nu.

 

Feltet.dks vinderbud: Guillaume Martin

Øvrige vinderkandidater: Aleksandr Vlasov, Fausto Masnada

Outsidere: Mattia Cattaneo, Simone Petilli, Brandon McNulty, Dayer Quintana, Juan Pedro Lopez

Jokers: Jan Polanc, Edoardo Zardini, Johnatan Canaveral, Odd Christian Eiking

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Esteban Chaves’ sejr fra Giroen i 2018 og Jan Polancs sejr fra Giroen i 2017.

Annonce

INFO
Optakter
Nyheder
Giro di Sicilia
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Følg Giro-generalprøvens afsluttende bjergetape
Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv
Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr

Annonce

Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche

Annonce

Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Annonce

Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape

Annonce

Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar
Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer
Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
VIS FLERE

Annonce